"Meningen" med jævnførelsesregisteret, som desværre ikke er forstået i de allerfleste kirkebøger, er en register over menighedens medlemmer, og hvornår de var blevet døbt, konfirmeret, viet og begravet - samt også henvisninger til til-og afgangslister.
Hensigten var altså, at når et barn blev født, så blev navnet indført i registeret, som er alfabetisk ført!, og der blev lavet en henvisning til det sted i kirkebogen, hvor fødselen/ dåben var noteret.
Når så barnet blev konfirmeret, så skulle man finde barnets navn i registeret, og i næste kolonne tilføje en henvisning til konfirmationen - og så fremdeles.
D.v.s. - at hvis registeret er ideelt ført, så kunne man følge personen fra vugge til grav, hvis vedkommende ellers blev boende i sognet. Eller burde der være noteret en henvisning til afgangslisten.
Desværre er det ikke sket i mindst 95 % af kirkebøgerne - men det er dog stadig et alfabetisk register, som måske kan bruges, hvis personen hedder noget mindre almindeligt.