Vedr. de gamle sort / hvide skanninger

Startet af Arne Feldborg, 07 Nov 2015 - 20:13

Forrige emne - Næste emne

Arne Feldborg

Spørgsmålet om adgang til de gamle skanninger af kirkebøger har været diskuteret allerede længe før de blev fjernet fra AO's sider, og spørgsmålet dukker stadigvæk jævnligt op.

Selv om jeg personligt ikke savner de gamle sort / hvide billeder, så har jeg dog hele tiden haft er ønske om på een eller anden måde at kunne henvise til disse fra Dis-Arkivalielister. Det ses jo jævnligt at nogen tilkendegiver at de mangler dem.

Som mange nok ved har Danish Family Search sikret sig kopier af alle de gamle skanninger. Men jeg har indtil nu ikke haft adgang til dem, har heller ikke haft kendskab til hvordan de var gemt og organiseret, og har langt mindre haft den nødvendige tid til at sætte en kobling op.

Fornylig dukkede er så en mulighed op for at lave denne kobling på en arbejdsmæssigt nogenlunde overkommelig måde, så jeg kan generere direkte links til de sider hos DFS hvor billederne kan ses. Dette er naturligvis sket efter accept fra DFS.

Dvs. at man nu via Dis-Arkivalielister kan vælge imellem at se de nye skanninger enten på AO eller via salldata.dk, eller at se de gamle skanninger hos DFS. Det gælder foreløbig for de 'almindelige' kirkesogne. De specielle menigheder og trosretninger er noget mere komplicerede, og noget mere tidkrævende, at koble de to systemer imellem, så dem har jeg ladet ligge i første omgang.
http://arkivalielister.dis-danmark.dk/ao_kb_vis_form.php
mvh, a.f.
http://hammerum-herred.dk/
Ved evt. direkte henvendelse til mig: Brug venligst e-mail, ikke "Personlig besked", tak.

John Nielsen

Hej Arne

Der er en del huller, er det fordi de mangler hos DFS eller er det placeringen der giver problemer ?
En del af hullerne ser ud til at hænge sammen med spørgsmålstegnet i type.
Hvis det er DFS mangler, så har jeg en del af dem fortrinsvis hovedbøger.

Hilsen John Nielsen

Arne Feldborg

#2
Jeg ved egentlig ikke om det er mangler. I de fleste tilfælde er det vel bare fordi det ikke er de samme bøger der skannet i den nye og i den gamle udgave. Eller måske bare fordi årstallene eller indholdet er opgivet en anelse forskelligt.

Jeg har jo ikke kunnet registrere de gamle skanninger efter de bsid-numre som jeg ellers bruger. Det har været en ren sammenligning sogn for sogn af sognets og herredets navne i håb om at det var samme stavemåde der var brugt.

Det var der så lige 450 sogne og en halv snes herreder, hvor det ikke var tilfældet, og som skulle håndters manuelt. Og derefter skulle det kontrolleres om vi var enige i amt, herred, sogn fordelingen, og det var naturligvis heller ikke altid tilfældet.

Jeg kan naturligvis heller ikke være sikker på at jeg har fanget alle <= 1891. Men jeg har en liste over alle tilgængelige serier, så hvis du mener nogen mangler, så giv mig lige lidt info, så checker jeg. Og selvfølgelig er det jo også en mulighed, at der kunne være nogen som DFS ikke har fået hentet.

PS. Type gælder kun for de nye skanninger, det fremgår også af teksten. Så ? er altså typisk der hvor der kun er noget fra den gamle serie.
mvh, a.f.
http://hammerum-herred.dk/
Ved evt. direkte henvendelse til mig: Brug venligst e-mail, ikke "Personlig besked", tak.