Hvilket artilleri? (Sakskøbing 1790erne)

Startet af Mikkel Eide Eriksen, 23 Sep 2015 - 18:25

Forrige emne - Næste emne

Mikkel Eide Eriksen

Hej

Min ane Jørgen Thommesen/Thomasen (født 1767 Hunseby) blev ifølge lægdsrullerne ansat som "Artillerie Kudsk" i 1792. Han opholdt sig da i Sakskøbing.

Omkring 1796 er han et smut i Soesmarke (Majbølle sogn), men er samme år tilbage i Sakskøbing hvor han bliver gift. Året efter får han en søn samme sted.

Ved sessionen 1799 får han "Afsked efter Cancell: Res: af 30 September 97" og forsvinder derefter for mig. Jeg har ikke kunnet finde ham død, og finder ham ikke i FT 1801.

Mit håb er at kunne finde ham i en stambog der forklarer mere. Hvilket artilleri har han været ansat hos?

mvh
Mikkel
Interesse: alt Gilleleje plus Lindberg/Humble (SE/DK) Svane (Mors) Behringer (Alsace/DK/NO) Bortvig/Fleischer (Lolland)

Hjælper gerne med Sverige: https://forum.slaegt.dk/index.php/topic,153986

Mikkel Eide Eriksen

Hej

Ingen bud?

En anden mulighed: Hvor finder jeg kancelliresolutioner? Jeg har fundet en Canc. Prom.* dateret 30. september 1797 men den omhandler skoleholderes sønner, og faderen Thomas Æreboe var fæstebonde og iøvrigt død i 1772.

mvh
Mikkel

*) Det står vel for Cancellie Promemoria, men det er vel heller ikke det samme som en kancelliresolution eller hur?
Interesse: alt Gilleleje plus Lindberg/Humble (SE/DK) Svane (Mors) Behringer (Alsace/DK/NO) Bortvig/Fleischer (Lolland)

Hjælper gerne med Sverige: https://forum.slaegt.dk/index.php/topic,153986

Jakob Ramlau

Artilleriets organisatoriske Forhold er ikke helt gennemskuelige. Men paa dette Tidspunkt var der i de større Købstæder, ved siden af Borgervæbningen, ogsaa et borgerligt Artilleri. Det er en underholdende Tanke, at man som Borger i en Købstad i Stedet for at exercere med Borgervæbningen, kunde trække Byens Kanon ud af Skuret og skyde til Skive med den.
Bortset fra det: naar han optræder i en Lægdsrulle har han netop ikke været en Købstadsborger, men indgaaet i de regulære Tropper.
Vaupell giver visse Oplysninger i "Den Danske Hærs Historie" fra 1876, pp. 545 --550. Ved Hærordningen af 11te December 1789 inddeles Artilleriet i en Dansk, Norsk og Holstensk Brigade, hver med et ridende Kompagni, 5 Kompagnier til fods og et Haandværkerkompagni. Ridende Artilleri dækker blot over at Artilleristerne er beredne og hurtigere kan følge Kanonerne. Allerede i 1802 omorganiseres der igen. Kronprins Frederik var ret hurtig til sligt............
Senere organiseres Artilleriet saa i Batterier, men et Batteri havde nu meget nær samme Bemanding som et Kompagni, 120-200 Mand i alt, lige Dele Artillerister og Kudske. Og her var baade Stykkudske (som kørte med Kanonerne) og Trainkudske, der kørte med alt det andet.
Bruger man Daisy paa www.sa.dk med "artilleri" som Søgeord faar man et Virvar af Oplysninger. Det lader til at de nævnte Kompagnier ret konsekvent opkaldes efter Kompagnichefen. Som jeg tror at kunde gennemskue Sagen var Artilleriet garnisoneret i København. For at spare Lønninger var Infanteriets Mandskab ofte Frimænd i Perioder: Afdelingen var godt nok paa 200 Mand, men Halvdelen var saa Frimænd og maatte klare sig paa egen Haand i alternerende Perioder. Det har ikke været godt for Beredskabet. I Artilleriet kan man forestille sig noget lignende -- og specielt har man vel kundet lade Kudskene være hjemforlovede: de var jo først fornødne naar Kanonerne skulde føres i Felten. Til den daglige Exercits i København kunde et beskedent Antal vel række? 
Det er ganske meget Gætværk -- men Daisy tillader en vis Søgning i just det trods alt beskedne Antal Artilleriafdelinger.





Mikkel Eide Eriksen

Hej Jakob

Tak for svar! Ja, han var ganske rigtigt ikke hverken købstadsfødt eller borger, derimod nævnes han som indsidder i Oreby ved sønnens dåb i Sakskøbing KB.

Jeg prøver at bestille en række af de forskellige artilleriers stambøger/-ruller der dækker 1792–99. Han skal iøvrigt have været "National Soldat/Recrut til Fods" i årene 1787–91 før han pga. en krum finger blev kusk. Det var vistnok livgardere der kaldtes sådan (og han var en høj fyr på hele 66¾ tommer eller næsten 1,75 meter), så dem prøver jeg også.

mvh
Mikkel
Interesse: alt Gilleleje plus Lindberg/Humble (SE/DK) Svane (Mors) Behringer (Alsace/DK/NO) Bortvig/Fleischer (Lolland)

Hjælper gerne med Sverige: https://forum.slaegt.dk/index.php/topic,153986

Jakob Ramlau

Jeg tror ikke du skal bruge Kraft paa specielt Livgarden. Udtrykket "National Soldat" har en dejlig, patriotisk Klang, men Sammenhængen er mere tam: traditionelt var Hæren hvervet, i forbløffende Grad bestod den af Tydskere. Men Kronprins Frederik havde den gode Idé at Hæren burde bestaa af Landets egne Børn. Det lod sig selvfølgeligt ikke gøre i éet Hug. Saa man stræbte efter en voksende Andel af Nationalsoldater, medens Andelen af hvervede Udlændinge burde falde. Det tog sin Tid.
Godsejere var meget lidt glade over at skulde undvære Bønder, naar de skulde springe Soldat.
Og Bønderne syntes heller ikke om det.
Man kan have sine Tvivl om Loyaliteten af hvervede Udlændinge, men Disciplin og Underofficerens Brug af Hasselstok hjalp. Og Frederik den Store vidste hvordan: "Soldaten skal frygte sine egne Officerer mere end Fjenden". Man havde dog visse Selektionskriterier: de hvervede maatte være Protestanter eller Katolikker, men ikke Muhammedanere.
Og man vedblev at lade knapt saa tjenestedygtige være Trainkudske, ogsaa i 1864.   

Mikkel Eide Eriksen

Hej igen

Ja, du har nok ret. Det var også mest "Recrut til Fods" jeg tænkte på, idet jeg før har fundet gardere under den betegnelse. Under alle omstændigheder fandt jeg ham hverken i artilleriets eller gardens stambøger.

Men selv hvis jeg havde fundet ham der, ville der nok alligevel ikke stå hvor han blev af efter afskedigelsen...

Hvis han så bare ikke var blevet slettet af lægdsrullen, så kunne jeg se om han rejste bort eller døde! :-\

mvh
Mikkel
Interesse: alt Gilleleje plus Lindberg/Humble (SE/DK) Svane (Mors) Behringer (Alsace/DK/NO) Bortvig/Fleischer (Lolland)

Hjælper gerne med Sverige: https://forum.slaegt.dk/index.php/topic,153986

Mikkel Eide Eriksen

#6
Hej igen!

Så kom der da en delvis afklaring. Jeg fandt under Ålholm, Maribo & Halsted amters militære korrespondance en Sessions-Placat for Aaret 1799 hvorunder afsnittet "Til Møde for Sessionen Indkaldes" skrives flg.:

Citat§. 4. Af Landryttere, Landsoldater og Artilleriekudske, hvilke i Aaret 1792 ere indrulleerte, saa mange, som efter Alders Aar navnlig indkaldes eller ved Lodtrækning i Sessionen blive at udløse, i Overeenstemmelse med det Kongl. danske Cancellies Befaling af 30 September 1797.

Det er godt nok ikke befalingens tekst, men den viser at det var generelt for de som blev indrulleret i 1792 at de kunne slettes, og altså ikke noget specifikt i Jørgen Thomasens tilfælde.

Det forklarer så stadig ikke hvor han bliver af efter 1799, så der må graves videre.

mvh
Mikkel

PS: Jeg har taget billeder af hele Placaten og kan sende den, i fald den har interesse. Der nævnes bl.a. sessiondatoer for amterne Ringsted, Sorøe, Antvorskov, Corsøer, Tryggevelde, Vordingborg, Møen, Nyekiøbing, Halsted, Aalholm og Mariboe; krav for indrullering & sletning; pligter & privilegier; mødesteder; logistikken for færger til & fra øer; osv.
Interesse: alt Gilleleje plus Lindberg/Humble (SE/DK) Svane (Mors) Behringer (Alsace/DK/NO) Bortvig/Fleischer (Lolland)

Hjælper gerne med Sverige: https://forum.slaegt.dk/index.php/topic,153986

Mikkel Eide Eriksen

PPS: Her er den (klik for store billeder, eller højreklik og vælg "gem som"/arkiver):


Interesse: alt Gilleleje plus Lindberg/Humble (SE/DK) Svane (Mors) Behringer (Alsace/DK/NO) Bortvig/Fleischer (Lolland)

Hjælper gerne med Sverige: https://forum.slaegt.dk/index.php/topic,153986

Ole Sylvester-Nielsen

Hej Mikkel
Prøv at følge den søn han får i 1797, jeg formoder at drengen skal i lægdsrullen.
Med venlig hilsen
Ole Sylvester
Ole Sylvester-Nielsen
Medlem af Danske Slægtsforskere

Mikkel Eide Eriksen

Hej Ole

Drengen kom i lægdsrullen, og nævnes at være hjemme i Oureby (i Sakskøbing landsogn) indtil han flytter til Majbølle som 22-årig (1817 C Maribo hovedrulle, lægd 48 Sakskøbing, nyt nr. 37). Det store problem er at den eneste dreng jeg finder i FT 1801 har en moder med et "forkert" efternavn...

Jeg har skrevet mere om problemet her:
https://www.slaegtogdata.dk/forum/index.php/topic,86272.0.html

mvh
Mikkel
Interesse: alt Gilleleje plus Lindberg/Humble (SE/DK) Svane (Mors) Behringer (Alsace/DK/NO) Bortvig/Fleischer (Lolland)

Hjælper gerne med Sverige: https://forum.slaegt.dk/index.php/topic,153986

Arne Feldborg

Citat fra: Mikkel Eide Eriksen [1174] Dato 29 Okt 2015 - 17:02
PPS: Her er den (klik for store billeder, eller højreklik og vælg "gem som"/arkiver):
Billederne kan nu også ses på:
https://kopier.dis-danmark.dk/index.php
se nede midt på siden.

mvh. Arne Feldborg
Webmaster-assist Dis-Danmark
http://www.slaegtogdata.dk/