MyHeritage - hjælp til opslag

Startet af Christian Konstmann Autzen, 12 Sep 2015 - 12:44

Forrige emne - Næste emne

Christian Konstmann Autzen

Jeg ønsker meget gerne hjælp til opslag i MyHeritage efter følgende:

Søren Christian Sørensen (hustru Bodil Kathrine Hansen - hende har jeg alle oplysninger om), født ca. 1851, boende i Vorup sogn i Randers amt i 1880, hvor de får sønnen Elias Martinus Sørensen, født 12. marts 1880, opslag 29. Sønnen Elias har senere fået tilføjet tilnavnet "Rønneberg", men det har ingen betydning her.

Han og hans hustru ses her i folketællingen for 1880:

Samtlige personer i husstanden

Randers, Galten, Vorup, Vorup Kjær Vorup Sogn, et hus, 103 (10) F2, FT-1880, c5725
Navn:    Alder:    Civilstand:    Stilling i husstanden:    Erhverv:    Fødested:
Søren Christensen   29   Gift   husfader, indsidder      Sverslv?? Sogn
Katrine Christensen   26   Gift   husmoder      Kousted Randers Amt

Søren Christian Sørensen ses ikke født i Hvorslev sogn i Viborg amt. Og han er heller ikke den person, som findes i Tversted sogn. Jeg har haft denne til tydning her: https://www.slaegtogdata.dk/forum/index.php/topic,100123.0.html

Hans og hans familie synes at ses her i MyHeritage:

http://www.myheritage.com/FP/genealogy-search-ppc.php?lang=ES&type&action=person&siteId=188373502&indId=1500027&origin=profile

På forhånd tak
Christian
Min slægt: Autzen, Konstmann, Nansen, Hegelund, Sønberg, Matzen, Schmidt, Kruse, Wolf. Min hustru's slægt: Mærsk, Fogh, Møller, Hark, Lund, Aaskou, Blom, Dethlefsen, Beyer, Troels Winther.

Gitte Johansen

Hvis ikke du hører noget fra dem, kan kan komme på MyHeritage, kunne du måske undersøge ham her.

http://ao.salldata.dk/vis.php?bsid=173596&side=7&kb=Randers,%20Sønderhald,%20Årslev%201850-1864%20FKVDJTA%20(KM)&zoom=&height=952



http://ao.salldata.dk/vis.php?bsid=173597&side=57&kb=Randers,%20Sønderhald,%20Årslev%201865-1891%20FKVDJTA%20(KM)&zoom=&height=952

Han tager til Voldum i 1874, tror jeg nok det var.

Ville have prøvet at finde ham i lægdsruller, men dem kan jeg pt ikke få til at virke.
Venlig hilsen
Gitte Johansen 8520 Lystrup

gittejohansen(snabel a)rocketmail.com

Kate Nielsen

Hej Christian

Hvem er det du søger info på: Søren Christian Sørensen eller Søren Christian Christensen ?

Med venlig hilsen
Kate Nielsen

Christian Konstmann Autzen

#3
Citat fra: Kate Nielsen [157] Dato 12 Sep 2015 - 18:28
Hej Christian

Hvem er det du søger info på: Søren Christian Sørensen eller Søren Christian Christensen ?

Med venlig hilsen
Kate Nielsen

Hej Kate

Tak - der fangede du mig, en skrivefejl fra min side.

Det er selvfølgelig Søren Christian Christensen, født ca. 1851.


Hej Gitte

Tak for oplysningen, og den ser meget interessant ud. Den løber jeg (også) efter.

Folketællingens oplysning: Sverslv?? Sogn kunne så være Aarslev sogn.

Faderen er så Christen Sørensen Møller - og han er født i Voldum sogn, siger ft. for 1850; og det er åbenbart disse forældres 1. barn/søn, og således korrekt, at han er døbt Søren.

Christen Sørensen Møller har givet været gift før, idet hans datter Maren Christensdatter, født ca. 1827, og hendes mand overtager fæstet af gården (set i ft. 1860).

Det er således givet korrekte forældre, som du her har fundet til mig. En meget stor tak - igen, igen  :)


Hilsen
Christian
Min slægt: Autzen, Konstmann, Nansen, Hegelund, Sønberg, Matzen, Schmidt, Kruse, Wolf. Min hustru's slægt: Mærsk, Fogh, Møller, Hark, Lund, Aaskou, Blom, Dethlefsen, Beyer, Troels Winther.

Christian Konstmann Autzen

Jeg er stadig interesseret i oplysningerne på MyHeritage:

http://www.myheritage.com/FP/genealogy-search-ppc.php?lang=ES&type&action=person&siteId=188373502&indId=1500027&origin=profile

Årsagen er den, at Elias Martinus Sørensen (som får tilføjet Rønneberg som efternavn - i 1915) kunne være navngivet efter den norske Rønneberg-slægt.

Se gerne denne:
http://www.ronneberg.org/genealogy/getperson.php?personID=I13203&tree=A

Spørgsmålet er jo, om en af Elias Martinus Sørensen's forældre kan have været gift før - med en Rønneberg. Og da forældrenes vielsesdato ikke kendes og er fundet: - er hans far så reelt hans biologiske far !

Som ældste søn kunne han jo have været opkaldt efter enten farfar og så Christen, eller efter morfar og så Hans.

En søster til Elias er så Hansine Kirstine Sørensen - og hun kunne være opkaldt efter morfar.

Hilsen
Christian
Min slægt: Autzen, Konstmann, Nansen, Hegelund, Sønberg, Matzen, Schmidt, Kruse, Wolf. Min hustru's slægt: Mærsk, Fogh, Møller, Hark, Lund, Aaskou, Blom, Dethlefsen, Beyer, Troels Winther.

Kate Nielsen

Hej Christian

Jeg har forsøgt at vedhæfte et Word-dokument med siden fra MyHeritage. Jeg ved ikke lige hvorfor den er på 'udenby'sk'. Hvilke personer vil du gerne vide mere om?

Med venlig hilsen
Kate Nielsen

[vedhæfting slettet af admin]

Christian Konstmann Autzen

Hej Kirsten

Tusind tak for det - og det er specielt faderen Søren Christian Christensen, som jeg ønsker at vide mere om: Hvornår han er født samt hvor, samt hvornår hans hustru Bodil Kathrine Hansen dør samt hvor, og så meget gerne deres giftermål og hvor

Jeg har efterhånden fået navnene på alle Elias' børn, dog ikke alles fødselsdato samt hvor - men det er ikke her det halter lidt for mig, men egentlig blot hans (Elias Martinus Sørensen Rønneberg's) far og mor.

Søren Christian Christensen's forældre har jeg måske - men kun måske, og det er så her jeg mangler det sidste for at fastslå hans virkelige herkomst. Hvorfor ældste barn kaldes Elias Martinus er indtil nu lidt af et mysterium - og hans rette forældres herkomst kan så måske rette op på det.

Tusind tak - og jeg håber så, at du kan hjælpe med det.

Hvis svaret kommer senere end her sidst på fredag eftermiddag, så vil jeg først se det om godt 1½ uge.

Mange hilsener

Christian
Min slægt: Autzen, Konstmann, Nansen, Hegelund, Sønberg, Matzen, Schmidt, Kruse, Wolf. Min hustru's slægt: Mærsk, Fogh, Møller, Hark, Lund, Aaskou, Blom, Dethlefsen, Beyer, Troels Winther.

Susanne Riis

Hej Christian
Søren og Bodil er blevet gift i Gassum Kirke, Gassum sogn, Randers Amt d. 18. december 1879

https://www.sa.dk/ao-soegesider/billedviser?bsid=162442#162442,27294440 opslag 26

Mvh
Susanne Riis
mvh
Susanne Riis

forsker i slægterne Riis, Kagstrup, Kolding, Pedersen,Brøchner og Gjørup

Christian Konstmann Autzen

#8
Hej Susanne

Tak for den gode oplysning - så er deres vielsesdato og sted fastlagt.

Hustruen Bodil Kathrine Hansdatter er den korrekte, hvor faderen er Hans Pedersen (kaldet Hærup - efter hans fødested i Klejtrup sogn).

Søren Christian Christensen er ved sit giftermål i 1879 ansat til at være 33 år, og så født i 1846. Men ved folketællingen i 1880 er han 29 år, og så født i 1851. Og her kan han så være søn af Christen Sørensen Møller, og født i 1851 i Aarslev by og sogn, opslag 7; og den anerække har jeg mere eller mindre på plads - men om det så holder ??

Så - det er faktisk vigtigt at få undersøgt, om MyHeritage har en anden Søren Christian Christensen, end den førnævnte. Hans død og begravelse kan måske også her være en hjælp - men hvor er så det ?

En Søren Christian Christensen, 23 år og tjent hos Søren Andersen, ses at flytte til Hvalløse i Voldum sogn i 1874 - fra Årslev sogn, opslag 133, Voldum tilflyttersogn pr. 4. november 1874, opslag 179, 23½ år gammel, tjenestekarl hos Rasmus Christensen i Hvalløse. Denne person kunne så være den rigtige, og således født i 1851.

Fortsat mange spørgsmål - men Susanne, tusind tak for hjælpen

Hilsen
Christian
Min slægt: Autzen, Konstmann, Nansen, Hegelund, Sønberg, Matzen, Schmidt, Kruse, Wolf. Min hustru's slægt: Mærsk, Fogh, Møller, Hark, Lund, Aaskou, Blom, Dethlefsen, Beyer, Troels Winther.

Susanne Riis

Jeg har tjekket My Heritage, og her er der desværre ikke mere hjælp at hente. Prøv evt. at slå det op i Aneefterlysning. Der sidder mange hjælpere, som muligvis kan hjælpe dig med at få fastslået den rigtige Søren Christian Christensen.

Så kan du lave et link til denne tråd, så alle kan følge udviklingen i din forespørgsel.

Mvh

Susanne
mvh
Susanne Riis

forsker i slægterne Riis, Kagstrup, Kolding, Pedersen,Brøchner og Gjørup

Christian Konstmann Autzen

Hej Susanne

Tusind tak for din hjælp.

Den pågældende slægtsforsker på MyHeritage har så heller ikke kunnet finde længere tilbage for denne Søren Christian Christensen, desværre.

Dit forslag om at flytte videre efterforskning til Aneefterlysning vil jeg overveje.

Min søgning på MyHeritage er hermed afsluttet - og tak til alle som hjulpet under denne tråd.

Hilsen
Christian
Min slægt: Autzen, Konstmann, Nansen, Hegelund, Sønberg, Matzen, Schmidt, Kruse, Wolf. Min hustru's slægt: Mærsk, Fogh, Møller, Hark, Lund, Aaskou, Blom, Dethlefsen, Beyer, Troels Winther.

Christian Konstmann Autzen

Rette svar:

Søren Christian Christensen er født 2. oktober 1846 på Rønneberg Hede i Vrejlev sogn, Hjørring amt, opslag 30, som uægte søn af Kirsten Marie Christensdatter og udlagte barnefader ungkarl Christen Sørensen.

Søren er konfirmeret i Lindum kirke den 7. april 1861 - Torslev kirkebog opslag 19.

Christian
Min slægt: Autzen, Konstmann, Nansen, Hegelund, Sønberg, Matzen, Schmidt, Kruse, Wolf. Min hustru's slægt: Mærsk, Fogh, Møller, Hark, Lund, Aaskou, Blom, Dethlefsen, Beyer, Troels Winther.