Kaserneskibet "Sjælland"

[Helle Rossini Hansen]

Hej,

Jeg har et lille mysterium jeg gerne vil have løst. Min oldefar var i 1910 i Tjeneste på Kaserneskibet "Sjælland" (se vedhæftede), og i den forbindelse prøvede jeg at finde informationer omkring skibet.

Hjemmesiden "Flådens historie" har hjulpet mig mange gange, og fandt da også skibet her:

http://www.navalhistory.dk/Danish/Skibene/S/Sjaelland%281860%29.htm

Men ifølge informationerne udgik skibet af flåden i 1885, er der tale om det samme skib?

På forhånd tak for hjælpen.

Mvh
Helle

[vedhæfting slettet af admin]

[Gitte Johansen]

http://vaeggen.copenhagen.dk/media/7797

http://pub50.bravenet.com/forum/static/show.php?usernum=4287808284&frmid=14&msgid=663822&cmd=show

[Gitte Johansen]

Sådan står der ved det link du selv har sat ind.

1887-1910
Anvendt som kaserneskib

[Jørn Christiansen]

Hej Helle

Her er et billede af Sjælland da det var kaserneskib. Min farfar har også boet på skibet.


[vedhæfting slettet af admin]

[Helle Rossini Hansen]

Hej,

Tusind tak for alle Jeres indslag, de har været til meget hjælp.

Hav en fortsat rigtig god dag.

Mvh
Helle

[Jakob Ramlau]

Det bevarede Træskib, Fregatten "Jylland", tjente ogsaa som Kaserneskib. Jeg skal ikke kunde udtale mig om international Tradition, men i Danmark og England benyttede man i betydelig Grad udrangerede Skibe til Kasernering. Saa kunde Mandskabet vænne sig til Hængekøjer paa Banjerdækket og de ikke synderligt luxurieuse Forhold ombord.
En opvarmet 12-mands Belægningsstue i en Kaserne i Land har nu ikke været ilde.
Men en Matros i 1908 kom jo aldrig ud at sejle i et Træskib? Nej, men Ubehageligheder har altid været saa godt for de Underordnede.

[Helle Rossini Hansen]

Hej Jakob,

Tusind tak for de tilføjede detaljer, man kan ligefrem se det for sig, altså hvordan det måtte have været på sådan et skib.

Hav en fortsat rigtig god dag

Mvh
Helle

[Gunnar Lorentsen]

Hej Helle

Du søgte oplysninger om "Sjælland":

Nedenstående er mest afskrift fra bogen "Vore orlogsskibe - fra halvfemserne til nu" skrevet af Kay Larsen, udgivet i København 1942 (Arnold Busck):

Først er der i bogen en beskrivelse af skibets skiftende armering i levetiden.
Derefter at Sjælland var en skruefregat på 2355 tons (der menes nok bruttotons, hvilket er et udtryk for indvendig rumfang af skibets lukkede rum, idet 1 tons = 2,83 kubikmeter).
180 mands besætning.
længde 190 fod, bredde 43 fod.
dybgående for (i forenden) 17 fod og 4 tommer, og agter 19 fod.
1000 hestekræfter, 10 knob.

"Sjælland blev bygget på Orlogsværftet og løb af stabelen 9.juli 1858. I oktober 1860 kom den under orlogskapt. H. Ipsen på togt i transatlantiske farvande indtil april 1861. Den 18.December 1863 blev den krigsudrustet, og da krigen udbrød 1864 var den fra 22.februar til 27.oktober ude under orlogskapt. H. H.S. Grove med kontreadmiral C. E. van Dockum som eskadrechef. Sjælland var med 17.marts 1864 ved Swinemünde i kampen mod de preussiske fregatter "Nymphe" og "Arkona" samt det armerede hjuldampskib "Loreley"
Fra 1869 var "Sjælland" til stadighed ekcercerskib, og den udgik af flåden ved Kgl. resolution af 7.december 1885, hvorefter den indrettedes til kaserneskib. I stedet for sin gamle rigning blev den forsynet med korvetten "Hejmdal"s. Som kaserne- og vagtskib hejste den kommando 8.august 1887 og lå siden i mange år i flådens leje ved Hønsebroens nordlige ende.
Den 20.juni 1910 blev flaget strøget for sidste gang, og besætningen overflyttede til den nye kaserne i batteriet Sixtus.
Skibet udgik helt af flådens tal 18.oktober 1910 og solgtes".

Helt for egen regning og baseret på hukommelse kan jeg tilføje, at hængekøjer var meget almindeligt i brug i flådens skibe frem til i hvert fald 1960'erne. Efter 2.nd Verdenskrig modtog Danmark fra England som hjælp en række forhenværende eskorteskibe, som derefter blev fregatter i den danske flåde (jeg husker umiddelbart "Rolf Krake", "Thetis", "Holger Danske" og "Esbern Snare", men jeg tror, at der var flere). I disse skibe - men også i andre - sov værnepligtige gaster i hængekøjer. Det var dengang en fast del af uddannelsen i rekruttiden, at man lærte at tilrigge og sammenpakke en hængekøje.

mvh/Gunnar

[Helle Rossini Hansen]

Hej Gunnar,

Tusind tak for de tilføjede informationer, dem blev jeg rigtig glad for,   

Det er en spændende bog du har der, kan den lånes på bibliotektet? Jeg har nemlig et par skibe mere, hvor det kunne være sjovt at få lidt flere detaljer på. Alle mine aner på den side af familien var i flåden, ja selv min far og bror. 

Igen tusind tak for hjælpen.

Hav en fortsat rigtig god dag.

Mvh
Helle

[Gunnar Lorentsen]

Hej Helle

Ja, det er en spændende bog. Jeg ved ikke om der står endnu en kopi på et bibliotek et sted.

Selv har jeg i en del år efterhånden fået købt en del forskelligartede bøger om maritime emner. Meget tit er det fremragende bøger, som sælges i genbrugsbutikker eller lignende til ofte favorable priser.

Du har selv fundet frem til http://www.navalhistory.dk/ ,som indeholde megen information.

Såfremt du ønsker det, vil jeg gerne i mine gamle bøger søge efter oplysninger om de skibe, som dine  familiemedlemmer har sejlet med. Du kan bare skrive.

mvh/Gunnar

[Helle Rossini Hansen]

Hej Gunnar,

Tusind tak for tilbudet, et skib som jeg meget gerne vil have du slår op er Kanonbåden Krieger, som min tip oldefar Rasmus Jørgensen var matros på i 1883. Jeg har et billede af ham i hans matrostøj og sin "Krieger" hat, og jeg har også fundet et billede af selve skibet. Jeg fandt lidt materiale på det link, som vi begge kender, men hvis du har mulighed for at tilføje noget, så ville det være super.

På forhånd tak for hjælpen.

Mvh
Helle

[Gunnar Lorentsen]

Hej Helle

her er hvad jeg fandt. Der var intet billede af "Krieger", men under søsterskibet "Marstrand" er der et fotografi af denne efter omrigning til opmålingsfartøj.
I teksten har jeg efter evne rettet til moderne retsskrivning (navneord med lille, bolleå etc.):
-------------------------------
Krieger
Kanonbåd, senere opmålingsskib

      172 tons. Oprindelig armering:  To 30 pd. 60 cntr.
      Kanoner og fire 4 pd. Haubitser, senere: to 37 mm re-
      volverkanoner. 28 mand. Længde 34,73 m, bredde 5,18 m,
      Dybgående 1,95m. 240 hestekræfter. 11 knob.

Krieger blev bygget på Orlogsværftet, løb af stabelen 1861 og gjorde krigen med 1864. Indtil 1885 gjorde det tjeneste som kanonbåd, men blev da omapteret til opmålingsskib ligesom søsterskibene Marstrand og Willemoes og var på militær eller civil opmåling fra det tidlige forår til sent efterår. Af og til måtte det overtage fiskeriinspektionstjeneste. Typisk for dets virke var året 1905. Den første del af året var det på inspektion "indenfor Skagen" , derefter på militær opmåling og om efteråret deltog det i Eskadrens taktiske øvelser. Størst nytte gjorde det som opmålingsskib, men også som inspektionsskib måtte det af og til gribe ind: Således anholdt det 1908 en svensk trawler i Kattegat for ulovligt fiskeri. I de påfølgende år måtte inspektionen i de danske farvande skærpes og Krieger anholdt bl.a. 1910 3 tyske skovlvådsfiskere i Storebælt. Da det om efteråret afløstes af Guldborgsund , skete ombytningen af besætningerne i Lemvig i stedet for i København; under det store trawlfiskeri ville man ikke, selv for nogle få dage, blotte farvandene for opsyn.
I 1914 var Krieger oplagt, men det indlemmedes 1.august i Sikringsstyrkens II. Suppleringsstyrke, og det fik – udover dets egentlige hverv – og ligeledes i tiden umiddelbart efter Verdenskrigens ophør – tildelt vagttjeneste og patruljering. Blandt dets små meriter kan nævnes, at det 11. marts 1919 afviste en tysk fiskerbåd med 6 flygtede russiske krigsfanger 2 sømil udfor Sønderby Klint.
Krieger udgik af sikringsstyrken 25. mats 1919. Endnu en lille årrække gjorde det tjeneste som opmålingsskib, men slettedes omsider 5. januar 1925 af flådens tal og blev solgt.
_________________

med venlig hilsen/Gunnar

[Helle Rossini Hansen]

Hej Gunnar,

Tusind tak fordi du slog dette skib op for mig også, det var spændende læsning. Det er en god bog du har der.

Hav en fortsat rigtig god dag, og igen tak for hjælpen.

Mvh
Helle

[Jakob Ramlau]

Fra 1829 udgav Søofficersselskabet "Tidsskrift for Søvæsen". I Aarbog 1907 og 1908 kommenteres der paa de enkelte Flaademagters Budgetter, ogsaa det Danske. Man bemærker en noget polemisk Tone.
I 1907 foreslaas det at man skaffer sig af med de gamle Kaserneskibe og bygger en Kaserne paa Sixtus paa Holmen til ~700 Mand. Det fremføres at Logiskibenes Spanter er ved at raadne op og Dækket er saa utæt at det, trods Tagpaptaget, regner ind. Naar man derefter læser "Fregatten Jylland" 1996 fremgaar at man paa det groveste havde forandret Skibene til Kaserneformaal: Kanonporte var lukket og man havde monteret hvide Sprossevinduer. De lignede en Mellemting mellem et Kolonihavehus og et sørgeligt udtjent Orlogsskib.
Kasernebyggeriet forventes dækket af Indtægten ved at sælge de gamle Skibe til Ophugning. Det er specielt Kobber/Broncebolte i Skroget som har Skrotværdi. Ihvorvel Folketinget støtter Forslaget (Socialdemokraterne er selvfølgeligt imod enhver Bevilling til Militairet) sker der aabenbart ikke ret meget.
I 1908 er Sagen oppe igen. Man har fundet adskillige andre ældre Farøjer der skal skrottes og paaregner en ikke ubetydelig Gevinst. Saa stor at man ogsaa køber Danmarks første Undervandsbaad.
Men samtidigt viser det sig saa at Kasernebyggeriet ikke kan holdes indenfor det første, optimistiske Overslag paa 320.000 Kr. Prisstigninger (øh?) og uforudsete Problemer bringer Prisen op paa 475.000 Kr. Saa Datiden havde, t.m. F., ogsaa sine Problemer. Men der vedtages en Lov af 13nde Marts 1908 om saavel Byggeri som Køb af Undervandsbaad.
Og dernæst køber en Kreds af patriotiske Danskere Fregatten Jylland i absolut sidste Øjeblik for godt og vel 50.000 Kroner. Og saa begynder den lange, sejge Sag om dens Restaurering.
Saa din Oldefader har sandsynligvis været sidste Aargang ombord.
   

[Helle Rossini Hansen]

Hej Jakob,

Tusind tak for de ekstra oplysninger, det er spændende at læse. Jeg kan fortælle, at min oldefar Simon faktisk endte op som kleinssmed senere Værkfører på Sømineværnets Orlogsværft (Søminekorpsets Værksteder), hvor han var i 40 år (1910-1952). Han fik Dannebrogmændenes Hæderstegn for tro tjeneste. Måske han fik interesse for disse skibe da han var i Søværnet for at tjene sin værnepligt. Han var også listet at være i 14 dage på Panserskibet "Olfert Fischer" skibs nr. 366 i 1910.

Mvh
Helle

[Gunnar Lorentsen]

Hej Helle

Den 11.sept. spurgte du til muligheder for eventuelt at kunne skaffe bogen: "Vore orlogsskibe fra halvfemserne til nu" af Kay Larsen.
Såfremt du følger dette link: http://www.antikvariat.net/get/search.cgi?post , skulle der gerne åbne sig muligheder for køb af bogen for ca. 100-200 kroner.

mvh/Gunnar

[Helle Rossini Hansen]

Hej Gunnar,

Tusind tak for linket, det vil jeg kigge nærmere på, det kan godt være det vil være en god investering, siden jeg har så mange der har været i Søværnet.

Hav en fortsat rigtig god dag, og igen tak for hjælpen.

Mvh
Helle