Hvem er mor til lille Maren?

Startet af Anne de Fine Olivarius, 02 Aug 2022 - 17:14

Forrige emne - Næste emne

Anne de Fine Olivarius

Morten Sørensen Hjort, 1688-1754, var købmand i Ålborg. Han var gift to gange: Først med Maren Pedersdatter Styhr i 1722, som døde allerede i 1726. De fik et barn sammen iflg. Nygårds sedler, hvor der står at han fik bevilling på at sidde i uskiftet bo efter Maren Styhr med deres fælles eneste umyndige barn.
Han blev gift anden gang med Maren Andreasdatter Munchert som døde 1774. Han fik bevilling til ægteskab med hende i 1727 'skønt hans afdøde hustru skal have været næstsøskendebarn til hende'. (Hvordan det så ellers hænger sammen).
På en Nygårdseddel optræder dette par med en lang række børn. Det første barn hedder Maren (min ane) og hun blev døbt 8. januar 1728.
Og her kommer spørgsmålet:
Kan Maren være datter af 1. kone? Selv om hun optræder som datter af Morten og hans anden kone? Det kan jo sagtens være at de først får hende døbt på det tidspunkt. Og hvor kan hun ellers være blevet af?
Håber nogen kan hjælpe.

Venlig hilsen
Anne

Hans Chr. Baagøe

Uden at have set på noget dokumentation, så er din Maren efter al sandsynlighed opkaldt efter Mortens første kone og helt sikkert et barn, født i det 2. ægteskab. På den tid skulle hun også være døbt inden for få dage efter fødslen. Moderen skulle introduceres ca. 40 dage efter fødslen, så det kan du også bruge som en ledetråd, når du skal finde børn født i et ægteskab.

Barnet fra det første ægteskab kan være født så sent som på moderens dødsdag. Hvis det ikke er nævnt senere, så er det formodentlig død for voksenalderen.

Her en forklaring på næstsøskendebarn:
https://da.wikipedia.org/wiki/N%C3%A6sts%C3%B8skendeb%C3%B8rn

Venlig hilsen
Hans Chr. Baagøe

Mona Skov Jensen

#2
Barnet i første ægteskab, Søren er døbt 17. April 1726
http://ao.salldata.dk/osd_vis.php?bsid=172993&side=74

Moderen begravet 25. April http://ao.salldata.dk/osd_vis.php?bsid=172993&side=181

Ser lige at Søren dør og begraves med moderen.

Med venlig hilsen
Mona Skov Jensen

Anne de Fine Olivarius

Tusind tak Hans Christian og Mona!
Der er vist ikke mere at komme efter. Nu ved vi hvem det lille barn var og at min Maren har de rette aner!
Og jeg har lært lidt om dåbsskikke på den tid.

Venlig hilsen
Anne

Hans Chr. Baagøe

Jo, der er lidt mere at komme efter!

Søren kan ikke være det barn, der er nævnt i skiftet, da han jo er begravet sammen med moderen.

Peder blev døbt den 19. december 1724:
http://ao.salldata.dk/osd_vis.php?bsid=172993&side=69
Det ser ikke ud til at Peder er død før 1730, lige som der heller ikke er fundet andre børn i det første ægteskab end Peder og Søren.

Peder må derfor være det umyndige fælles barn efter det første ægteskab.


Venlig hilsen
Hans Chr. Baagøe

Anne de Fine Olivarius

Tak, Hans Christian, hvor er du skarp.
Tænk at jeg ikke selv havde bidt mærke i, at der var tale om to børn.
Den umyndige søn, Søren, døde 21.april 1746 i Ålborg. Jeg fandt et Brejlskifte fra Ålborg, nr. 2490. Han blev gift to gange. I skiftet optræder 'fars svoger Morten Sørensen Hjort'.
Så her står det også, at Morten Hiort og Søren Styhr er svogre, idet Søren Styhr var bror til 1. kone Maren Styhr.
Jeg ved godt hvad et næstsøskendebarn er, men jeg ville gerne vide hvordan Maren Styhr kan have været niece til Maren Munchert. Men det er jo bare at finde hendes søskende.
Tusind tak for al din hjælp!

Venlig hilsen
Anne
 

Mona Skov Jensen

Denne Søren der dør her, er ikke søn af Morten Sørensen Hjort, men må være bror til hans første kone, Maren Pedersdatter Styhr.

Skiftet:
2490 Søren [Pedersen] Styhr i Ålborg, der døde 21.4.1746, fol.154.
E: Mette Margrethe Wedege. LV: [Niels Hofmann] Sevel, rådstueskriver. B:
5) Christian Leonard Styhr 3.
FM: morbror Søren Wedege, magister.
Første ægteskab med [Johanne Kirstine Christensdatter Sund, skifte 8.5.1741 lbnr.2136]. B:
1) Christian Styhr 15, i København
2) Gertrud Malene Styhr 11
3) Peder Styhr 9
4) Anne Margrethe Styhr 8.
FM:
1 morbror Peder [Christensen] Sund i Nykøbing Mors
2 fars svoger Morten Sørensen Hjort

Den umyndige søn hed, som Hans Chr. skrev, Peder.
Sønnen Søren blev begravet sammen med moderen.

Mvh
Mona Skov Jensen

Anne de Fine Olivarius

Mange tak, Mona.
Jeg mener også at jeg skrev, at Maren og Søren var brødre.
Så nu er det hele lidt mere klart :)
V.h. Anne

Hans Chr. Baagøe

Hej

Det må være Maren Muncherts dåb nederst til venstre:
https://www.sa.dk/ao-soegesider/da/billedviser?epid=17128408#172992,29049266

Bevilling til uskiftet bo:
https://ddd.dda.dk/nygaard/visning_billed.asp?id=261397&sort=e

Handling efter hendes død:
https://ddd.dda.dk/nygaard/visning_billed.asp?id=261396&sort=e

Hendes forældre var Andreas Munchert  og Gertrud Pedersdatter

Kan Gertrud være en Styhr/Sthyr? Ses dog ikke som sådan i Nygaards sedler.

Venlig hilsen
Hans Chr. Baagøe





Hans Chr. Baagøe


Anne de Fine Olivarius

Tak, Hans Christian, jeg så først nu at du har skrevet igen.
Gode oplysninger, godt at gå videre med.
Men Gertrud Pedersdatter er datter af Peder Pedersen Clementin (sjovt navn, nok latinisering af Clemensen).
Jeg har set sedlen med Marens søskende, men umiddelbart er der ingen hjælp at hente i forhold til en eventuel niece.

Venlig hilsen
Anne

Hans Chr. Baagøe

Selv tak. Selv om det ikke er min slægt, så har jeg søgt lidt videre.

Jeg har heller ikke fundet den nævnte forbindelse, men den bør jo være der, siden den er noteret i forbindelse med vielsen. Hvis det er lige som på Grenå-egnen, så kan der godt være brugt forskellige tilnavne. Spørgsmålet er nok om Sthyr og Clementin hænger sammen, for de havde jo begge patronymet Pedersen/Pedersdatter.

Forbindelsen dukker måske op blandt fadderne, hvis du forsøger af finde søskendebørns dåb i din direkte linje. Fadderne ved søskendebørn og også give et tip om, om man har ramt de rigtige aner. Det var på den måde, jeg opdagede at der var fejl i anerækken i en slægtsbog på min fars side. En direkte ane skulle være rådmand i Kolding, samtidig med at han var skoleholder i Seest, lige som han skulle have en hustru i hver af byerne. I slægtsbogen var han kun noteret som skoleholder i Seest, nabosogn til Kolding.

Det må være Maren Muncherts fars dåb, næst nederst til venstre:
https://www.sa.dk/ao-soegesider/da/billedviser?epid=17128408#172991,29048969

Henvisning til Dilman Muncherts vielse:
https://ddd.dda.dk/nygaard/visning_billed.asp?id=261384&sort=f

Venlig hilsen
Hans Chr. Baagøe

Anne de Fine Olivarius

Mange tak igen!
Der er en del at finde hos Nygård om denne familie, og det er jo en god hjælp.
Jeg har kigget længe på oplysningerne om Marens dåb men må indrømme, at jeg trods forstørrelse, kontrast etc. ikke kan læse det. Jeg skal også have nye briller :)

Venlig hilsen
Anne

Hans Chr. Baagøe

Ja, det er heldigt med henvisningerne fra Nygaard. Det gør det nemmere at finde relevante opslag.

Mit bud på forældre til Maren Munchert:

Andreas Munchert og Gertrud Persdatter
Thomas Pop. R. Bente Jensdt, Peder Persens (hustru).
Jens Pedersen. Anne Nielsdt, Erich Jensens (hustru).

Det er heldigt, at det ikke er i et af de sorte områder, men der skal skrues meget op for både lys og kontrast, hvis man skal tyde lidt mere i de mørke områder!

Venlig hilsen
Hans Chr. Baagøe

Anne de Fine Olivarius

Af fadderne til Marens barnedåb (tak for tydningen!) kan jeg genkende Thomas Popp, som var gift med Marens søster Mette. Bente Jensdatter var Marens mor. Jens Pedersen kan have været en bror til Bente Jensdatter.

Jeg tror desværre det er tæt på umuligt at finde den 'søskende' til Maren, som gør Maren Styhr til Maren Muncherts niece.
Under alle omstændigheder må det have været en ældre bror/søster for at første kone kan være næsten jævnaldrende med anden kone.

Venlig hilsen
Anne 

Hans Chr. Baagøe

Helt umuligt er det vel ikke at finde søskende, med mindre familien har været bosat i andre sogne, hvor kirkebøgerne er gået tabt.

Noget helt andet, så prøvede jeg at søge de specielle efternavne i Slægtsforskernes bibliotek. Under Munchert dukkede der bl.a. noget historie op fra Nibe:
https://slaegtsbibliotek.dk/909285.pdf

På side 221 ff. (side 227 i scanningen), er der omtalt en sag, med købmand Munchert i Aalborg.

Venlig hilsen
Hans Chr. Baagøe

Anne de Fine Olivarius

Nej det er ikke svært at finde søskende, men det bliver et større arbejde at undersøge hvem af disse søskende der kan være tale om.
Tusind tak for det du fandt, så pænt af dig at interessere dig for mine rødder/grene/kviste :).
Det var da noget værre rod købmanden fik viklet sig ind i. Og så en præstefamilie! Som selvfølgelig ikke var bedre end andre. Det kan man bl. a. få vished for, når man nærlæser Wiberg.
En af mine præsteforfædre 'overtog' en drikfældig kone, som holdt sviregilder i præstegården, når han var væk. Han klagede over hende til højere myndigheder men kunne ikke få lov at skille sig af med hende.

Venlig hilsen
Anne