Er præstekonen Ursula Pileholm (1724-98) den samme som Ursula Jespersdatter ??

Startet af Jens Styrup Rotne, 27 Mar 2016 - 17:43

Forrige emne - Næste emne

Jens Styrup Rotne

God påske

Jeg har for ret længe siden trådet efter Ursula Pileholm for at finde hendes forældre, dog uden synderligt held

Kort: hun kan ses hod WIBERG, sogn 1140 Sællested-Vedtofte (Odense hrd, Fyn) og er gift med præst nr 12 der, Hans Philip Plesner, ifølge salig Wiberg er hun født i Odense 1724

1724 måske fra alder ved død (regner man ud fra fkt 1787 er hun fødet ca 1729), men HVOR KAN WIBERG VIDE FRA AT HUN ER FØDT I ODENSE ???

På nettet kan man ("birgitfamily") finde en Ursula Jespersdatter. Er hun den samme som Ursula Pileholm?

I POSITIV RETNING TRÆKKER:
UJ er født i Odense 1724 og hedder Ursula
UJ har ifølge refererede skifter tjent på Trolleborg i 1746 og på Ulriksholm 1751, og UP var ved sit bryllup i Vedtofte "jomfru på Brahesholm", altså stadig tjenende på en herregård, og
UJ´s farfar var urtegårdsmand på PILEHOLMEN
I NEGATIV RETNING TRÆKKER
Af UP s 4 børn med pastor Plesner var en søn og en datter tydeligvis opkaldt efter hans forældre (Henning Christoffer og Barbara Kirstine), de to andre børn hed Christian og Margrete, hvorimod UJ s forældre hed Jesper og Anne Dorthe. Og vist inden dåbsvidner der synes at være fra UJ s familje.

Kan nogen svare på et eller begge af ovn. spørgsmål?? hilsen JENS SR


Hej Jens,

Jeg kan se, at det er min hjemmeside, du henviser til. De fleste oplysninger om Ursula Jespersdatter har jeg fra Eskild Marstrand, som ud fra forskellige kilder mener, det er overvejende sandsynligt, at Ursula Jespersdatter og Ursula Pileholm er den samme person.

Jeg har derfor nu tilføjet Hans Philip Henningsen Plesner som hendes ægtefælle + disse oplysninger:

Note 1: 24.12.1680 betaler Hans Jespersen på Pileholm for sit barns begravelse.

Hans Jespersen er Ursula Jespersdatters farfar, urtegårdsmand på Pileholm, begravet marts 1699 på Sct.Knud kirkegård
Kilde:  Fortegnelse over døde i Odense, kirkeregnskaber, Sct.Knud sogn, Rigsarkivet i Odense

Note 2: Notat fra Eskild Marstrand:

Når der ikke er børn opkaldt efter hendes forældre, kan det jo skyldes at
1. de er begge døde
2. alle søskende er døde også broderen Hans, som var feldbereder i Nyborg
3. allerede som pige blev tjenestepige fjernt fra Odense

Odense Tingbog: rendemesteren på auktion køber Pileholm, det fremgår, at Hans Jespersen boede der. Rendemesterens første kone hed Ingeborg Ibsdatter en søster til Mads Thomasens (Wendelboe) nabo Dorthe Ibsdatter der var gift med Niels Rasmussen, handskemager

Odense Tingbog
Skøde 23/10 (135942) Anders Henningsen, herredsfoged og birkefoged til Dahlum birk, for Pofuel Mathisen (1632-1708), landsdommer på Lolland efter fuldmagt købsbrev til Rasmus Pedersen, rendemester og hustru Birgitte Hansdatter, landsdommerens hauge og jord, Pileholm med påstående gård, som Jørgen Erichsen og Hans Jespersen bebor uden for Westerport Piledam.
Anders Madsen Ladefoged

Note 3: Ursula Jespersdatter tjener på Trolleborg i 1746, da hendes far dør.

Jespersdatter, Ursula

Odense 26-10-1746 bog nr.21 s.199a tjener på TrolIeborg
Kilde: Udenbys personer i Odense-skifter 1630-1750, v/Holger Hertzum-Larsen, p. 79

Note 4: Ursula Jespersdatter tjener på Ulriksholm i 1753:

Skiftebrev 5/6-1753 (112610) efter Dorothea Nielsdatter, sal. Jesper Hansen, feldbereders enke

1) Hans Jespersen, feldbereder i Nyborg 2) Ursula Jespersdatter (tj. på Ulriksholm, Kølstrup) (V. Hans Mathiasen, bager)
Kilde: Odense Skifteprotokol

Ad note 4: Jeg har p.t. på min hjemmeside, at moderen er død i 1751, det rigtige årstal er 1753,  begravet 9. jan. 1753 på Sct.Knud kirkegård,  Kirkebøger AO, Sct.Knud Odense, Odense, Odense, 1742-1797, EM, opslag 873, folio 446. Jeg benytter danishfamilysearch, derfor kan årstallene på kirkebogen variere i forhold til Arkivalieronline.

Venlig hilsen

Birgit Djurhuus




Brian Horst Sørensen

#3
i Køng kirkebog 1687-1801 fundet på
http://www.glamsbjerg.lokalarkiver.dk/koeng.kirkebog.1687.1801c.pdf
står

D. 2 trinit: 19 juni 1757 blev Mads Lykkes datter fra Søeholm, som ved hjemmedaaben var kaldt Christiana Margrete, hendes daab confirmert. Frue Stochflets holdt hende
fadder var: Jomfru Pileholm, Mons: Trolle fra Brahsborg, Mons: Plesner fra Søllested.


Hven er mon Hr. (monsieur) Trolle? Og hvem er Mads Lykke fra Søeholm?


Mads Lykke må være hér:

E. onsdagen derefter: 16 april 1755 blev copulerede Mads Knudsen Lykke, frue stift amtsmandinde Stochfleths tjener på Brahsholm, og Augusta Christiana Hansdatter Krog her af Byen.


Kendte jomfru Pileholm og Mons: Plesner mon også fru amtsmandinde Stochfleth og/eller Mads Lykkes hustru Augusta?

Jens Styrup Rotne

Nu bliver det lidt spændende
Ifølge WIBERG, Søllested sogn, havde præst nr 9 her Hans Hansen Faber en proces mod patronen kaptajn Stochfleth. Han havde vel kaldsretten til sognet (hvad det så end dækker over). Indtil 1750 var herremanden på det lokale gods en Chr. Stockfleth, anden gang gift med en Margrethe, så hr pastor Plesner kan have opkaldt børn efter dette ægtepar.

JSR

Brian Horst Sørensen

#5
Dansk Biografisk Leksikon: Christian Stockfleth (1715 - 1750)

Stockfleth, Christian, 1715-50, Stiftamtmand, Højesteretsassessor, var Søn af Major Vilhelm S. til Brahesholm og Krængerup i Fyn (f. 1671 d. 1725) og Maria Dorothea f. Charisius (f. 1690 d. 1722). Han fødtes 22. Dec. 1715 og blev 1735 Hofjunker og Assessor i Hofretten, 1736 Vicelandsdommer i Fyn, 1738 virkelig Justitsraad og fungerende Landsdommer sammesteds. 1744 blev han udnævnt til Stiftamtmand i Throndhjem og tiltraadte 1745 dette Embede, som han 1747 ombyttede med et Assessorat i Højesteret, i hvilket Aar han ogsaa (efter Højesteretsdom) blev Ejer af Søholm i Fyn, hvor han i Vedtofte har oprettet et Hospital for 4 fattige, til hvilket han skjænkede 1000 Rdl. 1750 blev han Ridder af Danebrog og døde allerede 25. Nov. s. A. i Kjøbenhavn som sidste Mand af den rangadelige, fra Biskop Henning S. nedstammende Gren af Slægten. I Gravskriften over ham hedder det, at han havde en munter Sjæl i et svagt Legeme. Den bekjendte Poet Ambrosius Stub synes i flere Aar at have været i hans Hus paa Brahesholm som et Slags Sekretær. Han blev gift 1. (1739) med Adolphine Christine Rostgaard (f. 1706 d. 1740), Datter af Oversekretær Fr. R. (XIV, 337); 2. (18. April 1749) med Margrethe v. Heinen (f. 26. Juni 1730 d. 14. Febr. 1805), Dame de l'union parfaite, Datter af Major Ulr. Fred. v. H. til Ulriksholm og Catharina f. v. Brüggemann. Hun blev senere (1767) gift med Stiftamtmand Caspar Herman Storm,
Saml. t. d. norske Folks Sprog og Hist. IV, 296. Dansk Tidsskr. 1898, S. 11 ff.
H. J. Huitfeldt-Kaas.


Fru stiftamtmandinden er altså Margrethe Stockfleth (f. v. Heinen)

Og det er ganske rigtigt interessant, at stiftamtmandsparret hedder Christian og Margrethe, ligesom Ursula Pileholm Plesners børn.

Brian Horst Sørensen

#6
Jeg er endnu ikke overbevist om, at Ursula Pileholm og Ursula Jespersdatter er den samme.

Du skriver;
Citat fra: Jens Styrup Rotne [1619] Dato 27 Mar 2016 - 17:43
I POSITIV RETNING TRÆKKER:
UJ er født i Odense 1724 og hedder Ursula
UJ har ifølge refererede skifter tjent på Trolleborg i 1746 og på Ulriksholm 1751, og UP var ved sit bryllup i Vedtofte "jomfru på Brahesholm", altså stadig tjenende på en herregård, og
UJ´s farfar var urtegårdsmand på PILEHOLMEN
I NEGATIV RETNING TRÆKKER
Af UP s 4 børn med pastor Plesner var en søn og en datter tydeligvis opkaldt efter hans forældre (Henning Christoffer og Barbara Kirstine), de to andre børn hed Christian og Margrete, hvorimod UJ s forældre hed Jesper og Anne Dorthe. Og vist inden dåbsvidner der synes at være fra UJ s familje.
Men...
At UJ er født i 1724 er et meget svagt indicium. UPs fødeår er ikke nødvendigvis 1724, for der kan ikke altid fæstes lid til dødsalderen i kirkebøgerne. Ifølge FT1787 ville UP være født ca. 1729.
Ja, de hedder begge Ursula, men det betyder jo absolut ikke, at der er tale om den samme person.
At både UJ og UP har tjent på herregårde er ikke usædvanligt, og det er ikke påvist, at de har tjent på den SAMME herregård (samtidig).
Det ER interessant hvis primære kilder viser, at UJ´s farfar var urtegårdsmand på PILEHOLMEN, men der er vist (endnu) ikke fundet kilder, som omtaler farfaren eller (endnu bedre) faren med tilnavnet "Pileholm".

Jens Styrup Rotne

Der er ikke andet end en vis sandsynlighed for, at Ursula Pileholm og Ursula Jespersdatter er samme person.
Jeg har i en gammel og mør tråd fået nævnt at ifølge Sv Larsen "Studier over det fynske rådsaristokrati" var der en Anton Johansen Svitzer. der i 1600 tallet købte Pileholmen (som var ejet af hans stedsøn til 1670), og at denne AJS havde døtrene URSULA og Vendela. Forbindelsen til Pileholmen kunne vel også spøge her??

Men stadig: Hvordan kan WIBERG vide, at Ursula Pileholm er født i Odense??
ærb JSR

Brian Horst Sørensen

Skiftet efter Plesner giver vist ingen svar

Hans Filip [Henningsen] Plesner, præst i Søllested og Vedtofte, [begravet 22.11.1784], side 322.
E: Ursula Pileholm. B:
1) Henning Plesner
2) Christian Plesner.
Bevilling til uskiftet bo af 18.7.1783.

http://ao.salldata.dk/vis.php?bsid=139275&side=248&kb=Skife:%20Odense,%20Gejstlige%20skifter,%20B%C3%A5g%20herreds%20provsti,%20Gejstlig%20skifteprotokol%201743%20-%201796&height=799

Eskild Marstrand


Kendte Jesper feldbereder og Faberslægten hinanden

Ja, det gjorde de

Jeg starter med Hans Hansen Faber byskriver i Nysted på Lolland, født i Kerteminde og
søn af kleinsmed Hans Jacobsen i Kerteminde, en bror til Hans er Niels Hansen Kerteminde
eller Faber, handelsmand i Odense

Hans Hansen Faber i Nysted får i 1683 han en datter døbt Karen (193) og i 1684 (196) en datter
døbt > Cidzel.

Karen Hansdatter Faber bliver i Skt.Knud gift 3/7-1715 (altså ca. 32 år)
med handelsmand i Odense, Jacob Andersen, han er født i Kerteminde.  De får
1/9-1716 (K) en datter døbt Elsebeth Abigael, og Hans Faber sognepræst i
Søllested er blandt fadderne. 21/12-1717 (K) bliver endnu en datter døbt
nemlig Sara Elisabeth, her er hr. Hanses kæreste fra Søllested Karen
Laursdatter (Voller) gudmor. Hans byskriver er også far til Hans Hansen Faber,
præsten i Søllested

Byskriveren fra Nysted var første gang gift med Abigael Mathiasdatter von
Westen, datter af købmand og borgmester i Nysted Mathias von Westen, hun
er døbt i Nysted 1659.  Et bror til hende blev handelsmand i Kerteminde
(Mathias) og en anden bror blev Apoteker i Odense (Peiter).

På den måde blev Faber-slægten indgift i en velhavende slægt, der også
optræder som faddere i Odense.

NB! Karen Hansdatter Faber og broderen Hans Hansen Faber er begge faddere ved et
par af feldberederen Jesper Hansens børns dåb. Så de to familier kendte
hinanden.

Skt.Knud 3/12-1715 Jesper Hansen, feldbereder, en datter døbt Ursula (hun dør), Zacharias August, købmands kone
bar, [u]Jacob Andersen købmands hustru gik hos
[/u]


Skt. Knud 27/7-1719 Jesper Hansen, feldbereder u/vesterport en søn Niels, Boe Knudsen
bagers hustru, Jens Sørensen Heldts hustru, Christian Faaborg, skomager, Jacob
Christensen, købmand, Jacob Andersen købmands kones broder Hans Faber studios

hilsen
Eskild Marstrand


Eskild Marstrand


Et par oplysninger mere:

Allerede i 1705 var en Faber fadder, Appelone Rasmusdatter er datter af kleinsmed Rasmus Hansen i Kerteminde,
hun arvede senere en bolig i Westergade efter Niels Hansen Faber

Skt. Knud 14/6-1705
Jesper Hansen, feldbereders datter døbt Berte, Niels Jacobsen, feldbereders
hustru i Nørregade bar, Niels Madsen, bagers hustru gik hos, Peder Knudsen,
feldbereder svend, Hans Sørensen, farversvend, Peder Jensen, pottemager
u/Westerport, Niels Hansens pige i Westergade Appelone Rasmusdatter,
Thomas købmands datter Maren

Skt. Knud 11/4-1722
Jesper feldbereders barn døbt Jacob, apotekerens kæreste bar, Madm. von Westens gik
hos  , Jacob Peitersen, Jens Drejer, mons. Møller, Woldbor hos mad. West, Appelone
Nielsdatter

lidt om Pileholm

Skifte 12/9-1667 (VIII,44-63) efter Maren Jacobsdatter gift med sal Antoni
Svitzer, arvinger fragår arv og gæld

ejendom:
mellem Mette sal Hans Pedersen og sal Thomas Brodersen
vaaning i Westergade som er pantsat til Brune Jacobi i København, Odense
byting 9/2-1663 Pileholm pantsat til Jacob Andersen Svitzer - Hauge imellem Pileholm
og Westerport i pant til Jacob Svitzer

skyldig:
Obl. til Jacob Andersen Switzer med pant i Pileholm
Obl. til Jacob Andersen Svitzer dateret 11/12-1656
Wilhelm Wilhelmsen af 29/8-1656

Skifte 11/12-1684 (94B) efter Jacob Andersen Svitzer, gift med Susanne
Erichsdatter (lv.Christopher Nielsen Juel - Ifuer Madsen, bager)

arvinger:
1) Anne Marie Jacobsdatter 2) Cathrine Jacobsdatter (V.Jens Lauritzen)

tilstående:
Maren sal Henrich Jørgensen - Cathrine Margrethe Sandbierg
Rasmus Madsen farver som værge for hendes sal mands broder Andreas Antonisen

skyldig:
Jørgen Erichsen, Hamborg - Peder Rasmussen i Købh. - Peder Blangsted på
myndlings vegne efter obl. 9/9-1667 af Hr. Rasmus Svidzer i Lumby og
sal Jacob Andersen for deres moders (Maren Antonis) begravelse - Jørgen
Lauridsen i Odense - Henrich Schrøder i Købh. - borgm. Jens Madsen i Svendborg


Jacob Andersen Switzers datter Anne Marie var gift med Mathias von Westen i Kerteminde

Eskild Marstrand



Jens Styrup Rotne

Tak
Det forøger jo sandsynligheden for, at Ursula Pileholm er datter af feldbereder Jesper Hansen i Odense
Men det er lidt ærgeligt, at ingen af de mange børn af hendes søn, Præsten Henning Chrf Plesner (i Horne, senere  på Lolland) hedder Jesper
hilsen Jens R

Eskild Marstrand


Ursula's bror, der var feldbereder i Nyborg, havde jo 2 børn opkaldt efter deres forældre. Sønnen Jesper Hansen blev i øvrigt  pottemagerlærling i Odense

Jeg har brugt en del tid på at finde relationer mellem Ursula og Jesper feldbereder - det er jo kun indicier, og her er lidt mere af det .

Kb. Søllested 30/3-1766 præstens datter Barbara Kirstine, hl. kontrollør Sivers fra Assens, mons. Muule fra Schougaard, mons. Rasbierg fra Brahesborg, jomfru Rommer fra Brahesholm, mad. Kurelbaum fra Odense bar

det må være Alhed Marie Eilschou

    Født: 1709, Odense Kbst, Odense h., Odense a., Danmark
    Dåb: 21 Aug. 1709, Odense (Skt. Knuds Kirke)
    Ægteskab: Johan Frederik Kurrelbaum den 11 Apr. 1729 i Odense
    (Skt. Knuds Kirke)

Alhed er datter af

Kirsten Mathiasdatter von Westen

    Født: 21 Okt. 1687, Kerteminde Kbst., Bjerge h., Odense a., Danmark
    Dåb: 27 Okt. 1687, Kerteminde Kirke
    Ægteskab: købmand Anders Lauritsen Eilschou den 15 Aug. 1708 i Odense
    (Skt. Knuds Kirke)
    Død: 21 Nov. 1758, Odense Kbst, Odense h., Odense a., Danmark i en alder af 71 år
    Begravet: 1758, Odense (Skt. Knuds Kirke)


Skt.Knud 3/12-1715
Jesper Hansen, feldbereder, en datter døbt Ursula, Zacharias August, købmands kone bar,
Jacob Andersen købmands hustru gik hos, Edvard Rieber, købmand, Everd Nielsen,
feldbereder, Jens Christensen Bindesbøll, Anders Laursen, købmands, datter Lyche
Andersdatter

Lyche var datter fra Anders Laursens 1.ægteskab


Købmand Anders Laursen boede i Westergade tæt på Jesper feldbereder

Eskild Marstrand