Christiane Freder. Charlotte Lund (evt. Sand)ca. 1840

Startet af Jytte Ravn-Jensen, 07 Jan 2011 - 18:46

Forrige emne - Næste emne

Jytte Ravn-Jensen

Jeg søger efterslægt til Christiane der fødte barn nov. 1851 i Gram.

Hans Poulsen



Hej Jytte

Du er ny i DIS-grupperne og bydes hjertelig velkommen.

Snart vil du opdage, at der er megen givtiv hjælp at hente hos medforskere, men også nogle smågnavne ord fra desillusionerede typer som undertegnede.

Prøv at udbygge din forspørgsel lidt:

- Hvad refererer årstallet 1840 til i din overskrift?

- Har du Christiane i ft. 1845, hvor det oplyses, hvor gammel hun er, og hendes fødesogn var?

- Har du fundet det nyfødte barn (dreng/pige?) fra november 1851 i kirkebogen? Opslagsnummeret?

- Har du fundet mor og barn i senere folketællinger? Hvilke?

- Fortæl en lille smule om mor og barn, fødsel, dåb, forældre, faddere,  konfirmation, vielse etc. etc. - for så bliver det nemmere at hjælpe dig

Med venlig hilsen og godt nytår
Hans
Med venlig hilsen
Hans Poulsen
1804 Frederiksberg C

Bliv medlem af DIS-Danmark. Det koster kun 200 kr. pr. år - det vil sige ca. 55 øre pr. dag

Jytte Ravn-Jensen

#2
Christiane fik barnet Nis Andresen (Andreasen) Ravn født den 21. nov. 1851, døbt i Gram den 26. dec. s.å. med faderen Andreas Nissen Ravn (opslag nr. 29). Jeg kan ikke finde ud af, om denne Andreas N.R. er født 20. sept.  1825 Westerlinnet af Michel Andreasen Ravn og hustru ulæselig if. kirkebog (for mig)(opslag nr. 26), og evt. jf. ft 1845 fra Aabenraa, Rise, Løjt C7684 eller om det er den Andreas der er født 4. sept. 1836 Westerlinnet af Nis Andersen Ravn og Mette Lind (opslag nr. 28)
Kan nogen hjælpe mig?

Jytte

Ole Dorch

Det er nok ikke så almindeligt at en dreng født i 1836 skulle blive fader som 15årig til et barn født 1851?

Ved dåben i 1851 nævnes jo også Mikkel Andresen Ravn fra Westerlinnet som en af fadderne.
Det sandsynliggører jo, at det er Andreas født 1825 som du leder efter?

Noget andet er, at jeg ikke synes at kunne finde lige netop den familie i ddd.dda?

Jeg er også lidt forvirret - søger du frem i tiden eller tilbage i tiden?

mvh.
Ole Fabricius Dorch

Ole Dorch

Fandt dog lidt mere:

- Christiane og Andreas fik også en søn Anders Hansen Ravn døbt i 1849  (opsl. 11 Gram 1846-1858).

- Andreas Nissen Ravn blev konfirmeret 1842 (opsl. 130 Gram 1830-1842). Her fremgår det lidt tydeligere at hans forældre er Michel Andreassen Ravn og Karen Jensdatter i Westerlinnet.

- Michel Andreasen Ravn og Karen (Nis?)datter får døbt en søn Carl Michelsen Ravn i 1841 (opsl. 32 Gram 1830-1842).

Det fører til at det må være noget af familien vi har her i 1845: 

haderslev, Frøs, Gram, Dorf Westerlinnet, Ausbauern, Hufenparcele, 35 F 1, FT-1845, C0088
Navn: Alder: Civilstand: Stilling i husstanden: Erhverv: Fødested:
Karen Jestochter 49  Gift  ihr Mann Dient auf Dem Komfeln?? Ksp. Hygum A. Had.
Kresten Michelsen Rawn 16  Ugift  ihre Kinder Ksp. Gramm
Jes Peder Rawn 9  Ugift  ihre Kinder Ksp. Rödding A. H.
Karl Michelsen Rawn 4  Ugift  ihre Kinder Ksp. Gramm


mvh.
Ole Fabricius Dorch

Ole Dorch

Jeg har lige tjekket Rødding kb 1830-1860 og i opsl. 12 finder vi Jes Peder Mikkelsen Ravn fra ft 1845 døbt 1836. Familien er der bosat i Brem.

Det betyder at vi nok igen har en del af familien her i 1835, nemlig Andreas, broderen Christian/Christen og moderen?
Hvorfor drengene her har tilnavnet Toft her ved jeg ikke, men alt andet passer:

haderslev, Frøs, Rødding (Slesvigsk), Bremm, Nebengebäude, 70-F2, FT-1835, D5057
Navn: Alder: Civilstand: Stilling i husstanden: Erhverv: Fødested:
Karen Jestochter 38  Verheir.  Frau, auch Tagelöhner 
Andreas Toft 9  Unverheir.  Kind 
Christian Toft 6  Unverheir.  Kind

mvh.
Ole Fabricius Dorch

Ole Dorch

#6
......og så lige Sønder Hygum kb 1777-1814 opsl. 210. Her finder du dåben i 1796 af moderen Karen. Da der står at hun er datter af Jes Peter Petersen af Brøstrup, må hendes rigtige patronym altså være Jesdatter.

.....endvidere Sønder Hygum kb 1813-1840 opsl. 72 kan du læse at ungkarl Michel Andreasen Ravn fra Westerlinnet - 26 år gl, i 1822 vies med  pige Karen Jesdatter af Brøstrup - 25 år gl.


mvh.
Ole Fabricius Dorch

Jytte Ravn-Jensen

Hej Ole - Tusind tak for dit store arbejde. Jeg har fået noget at tænke på, idet jeg hele tiden mente, at det var den anden Andreas Nissen Ravn født i 1936, idet denne linie har Nis Andresen (Andersen el. Andreasen) efternavnene skrevet forskelligt, i flere led tilbage.  Min farfar er døbt Nis samme navn som min oldefar.
mvh.
Jytte Ravn


Jytte Ravn-Jensen

Mangler nu at tyde Michel Andreasen Ravn dåb i 1796, Haderslev, Gram, opslag 123. Jeg kan ikke læse forældrenes navne: Kan læse Andreas.
m.v.h.
Jytte Ravn

Kaj Engholm

 dåb i 1796, Haderslev, Gram, opslag 123 ? Gram opsl 123 er døde og begravede; Haderslev opsl 123 er dåb 1794. Har du et bedre bud eller skal jeg have nye briller :)

Jytte Ravn-Jensen

Jeg har set det under Haderslev, Gram, Hammelev år 1797, opslag 123. Her står både forældre og faddere.
mvh. Jytte

Jytte Ravn-Jensen

for hurtigt skrevet det er 18.10.1796.
mvh. Jytte

Kaj Engholm

#13
Ok Hammelev 1797; det er en anden sag
Født og døbt 18 Okt
Der må stå:
Michel Andreasen Ravn en ægte Søn af Halvgaardsfolkene Andreas Nissen og Hustrue Cathrine Christens Datter i Styding  hiemmedøbt i Overværelse af Hans Lausen og Malene Nisses af Styding og Cathrine Jensens af Jemhytte. Indtegnet den 27 Nov.  
Faddere:
1) Mathias Pedersen af Nørbye Wilstrup
2) Ungk. Mikkel Nissen af Styding
3) Pige Ellen Christens Datter af Wilstrup

med venlig hilsen . . .

Jytte Ravn-Jensen

Hej Kaj
Tak for dette svar. Dejligt at jeg kan komme videre. Nu må jeg så finde ud af, hvor Ravn - navnet kommer ind. Måske fra Cathrine Christensdatter.
Jeg har også en løs tråd, hvad hedder Christiane til efternavn: Lund eller Sand og hvem er hendes forældre.

v.h. Jytte

Jytte Ravn-Jensen

Jeg har nu løst problemet med navnet, idet dette er Lund. Fundet navnet på Family search, idet Christiane bliver viet til Andreas Nissen Ravn, den 28. aug. 1846.
Men jeg har stadig ikke fundet ud af hvordan navnet Ravn kommer ind i familien, idet den ældste ane som jeg har fundet hedder Andreas Nissen viet i 1792 til Cathrine Christensdatter i kirkebogen for Haderslev, Hammelev, d. 9 marts. Kan nogen hjælpe her. :)
Jytte

Jytte Ravn-Jensen

#16
Citat fra: Jytte  Ravn-Jensen Dato 30 Jan 2011 - 22:20
Jeg har nu løst problemet med navnet, idet dette er Lund. Fundet navnet på Family search, idet Christiane bliver viet til Andreas Nissen Ravn, den 28. aug. 1846.
Men jeg har stadig ikke fundet ud af hvordan navnet Ravn kommer ind i familien, idet den ældste ane som jeg har fundet hedder Andreas Nissen viet i 1792 til Cathrine Christensdatter i kirkebogen for Haderslev, Hammelev, d. 9 marts. Kan nogen hjælpe her. :)
Jytte
Har via Family search fundet Andreas Nissen viet 5. jan 1793 Egen, Sønderborg til Cathrine Christensen. Hvem mon er den rigtige?
Jytte

Nancy Petersen

Hej Jytte

Ikke for at fornærme dig - men du har lidt for travlt.
Jeg kan kun være enig med Hans Poulsen - der skal flere og mere præcise oplysninger på bordet, hvis hjælperne på Dis skal have en chance. Der er rigtig mange, der gerne vil hjælpe - inclusive undertegnede - men det kan man altså kun, hvis den man skal hjælpe kommer med så fyldige oplysninger som muligt.   

Efter min mening skal du glemme Family Search - man kan simpelthen ikke slægtsforske via Family Search. Du skriver, at du har fundet en vielse i Hammelev - men den har du ikke fundet i kirkebogen.
Datoen du opgiver er trolovelsen - de blev viet d. 20. juli. Og bruden, ja hun var enke ved vielsen, og det er da også værd at få med!

Jeg kan give dig mange oplysninger om familien i Styding, men er nødt til at vide, om det er de rigtige, du søger.
En god ide ville være, om du opgav anerækken fra din farfar og tilbage - med præcise oplysninger om, hvor du har dem fra: Kirkebog, opslagsnummer osv.

VH
Nancy

Ole Dorch

#18
Ifølge trolovelsen 1792 (Hammelev kb 1777-1823 opsl. 731+732) er Andreas Nissen søn af Nis Mikkelsen og hans hustru Mette Malene (Andreasdatter). Bruden er enke og kaldes her Catrine Mikkels.
Andre steder i kb hammelev kaldes sidstnævnte også Catrine Christiansdatter og eller Catrine Christensdatter.
Hendes 1 ægteskab var med Mikkel Christiansen og varede kun 40 dage (Han begraves opsl,.794+795) og her fremgår det at hendes rigtige patronym må være "Christensdatter".

Hammelev kb starter første 1777 men dødsregistret er en guldgrube for dem som vil længere tilbage i tiden.

F.eks finder du en del oplysninger her; opsl. 783: Nis Mikkelsens begravelse (hans forældre: Mikkel Christensen og Margrethe Mikkelsdatter samt fornavnene på 5 børn). Men ikke mindst, opsl 849+850 Mette Malenes begravelse er interessant.

Sidstnævnte sted får du at vide at hendes forældre var Andreas Lauritsen og Maren Nisses, men også at hendes børn her også kaldes "Lauritsen" ( formentligt som mellemnavn?).
Men vigtigst er at vi får at vide at 2 af hendes børnebørn (børn af Andreas Lauritsen Nissen og Catrine Christensdatter) kaldes "Ravn" til mellemnavn: Mikkel Andreassen "Ravn" og Nis Andreassen "Ravn", mens en søster kaldes Mette Malene "Toft" (hendes begravelse: opsl. 827).

I opsl. 244 finder du Andreas (Lauritsen) Nissen konfirmeret i 1787, 15 ½ år gl.
I opsl. 260 finder du hans søn Mikkel Andreassen Ravn konfirmeret i 1812. Her står der bl.a. at han tjener hos sin farbror Mikkel Lauritsen (Nissen).

Der er sikker mange flere oplysninger at finde i Hammelev kb - specielt i dødsregistret.

Der findes også andre med tilnavnet Ravn (og Toft) i Hammelev kb, men de synes at være af en hel anden familie - eller også ligger forbindelsen meget længere tilbage i tiden?

mvh.
Ole Fabricius Dorch

Ole Dorch

Fik lige tid til lidt mere - apropos familiens forskellige "navne":

I opsl. 130 døbes føromtalte Mette Malene Toft 1798. Forældrene kaldes  her Andreas Nissen "Toft" og Cathrine Christensdatter.
Hun dør jo, men i opsl. 138 (1800) døbes en ny datter: Mette Magdalene "Ravn". Her kaldes forældrene blot Andreas Nissen og Cathrine Christensdatter.
I opsl 144 (1801) døbes så broderen Nis Andreasen Ravn , og her kaldes forældene så Andreas Nissen "Ravn" og Cathrine Christensdatter.

Uden de mere fyldige oplysninger i dødsregistret ville man være fuldstændig fortabt:-)


mvh.
Ole Fabricius Dorch

Jytte Ravn-Jensen


Hej Ole Fabricius Dorch.
Hvor var det dejligt at få løst disse knuder. Jeg havde fundet dåben for både Mette Magdalene Ravn fra 1800 og Nis Andreasen Ravn fra 1801 og tænkte, at de måtte have samme forældre som Michel Andreasen Ravn, men kunne ikke læse teksten rigtigt. Mit store problem er jo, at jeg ikke kan tyde skriften korrekt.
Tak for de gode råd. Jeg glæder mig til at gå videre med min slægtsbog.
m.v.h.
Jytte

Hej Nancy
Tak for dit indlæg. Jeg mente alle indlæg med svar gav rækkefølgen, men var ved at kikke på det, da Ole´s indlæg kom. Nu skal jeg lige have orden på de nyeste ting, så vil jeg med glæde vende tilbage til dig.
m.v.h.
Jytte