Enke Marie Hansdatter, Arrild samme som Marie Catrine Hansdatter, Arrild ?

Startet af Stine Sønderby Larsen, 28 Okt 2010 - 23:37

Forrige emne - Næste emne

Stine Sønderby Larsen

Jeg synes, jeg spørger og spørger..

Jes Peter Mathiesens forældre er Povel Mathiesen og enken Marie Hansdatter. Han er at finde i kirkebogen for Arrild, Hviding, Tønder, 1837-1854, opslag 24, nr. 5, hvor der i rubrikken med forældre står:

Moderen, Enken Marie
Hans datter i Arrild
Udlagt Barnefader, under Ægteskabs
Løfte, Poul Mathiesen, Vester Nebel
Sogn

Jeg har kigget kirkebøger for Arrild igennem fra 1810 og til 1830. Jeg er faldet over en, som hedder Marie Catrine Hansdatter i kirkebogen for Arrild, Hviding, Tønder, 1815-1836, opslag 22, nr. 1.
Hun bliver i samme kirkebog, opslag 59, 1835 nr. 1 gift med Bertel Andersen, som passer fint med, at hun i 1850 ville være enke. Jeg har bare ikke kunnet finde noget om hans død eller om Povel og Maries bryllup. De bliver gift, da Marie står som Marie Mathiesen ved sønnens bryllup


Stine Sønderby Larsen

Jeg har stadig ikke rigtigt fundet flere oplysninger. Er der nogen, der kan hjælpe?

Ellen Marie Kaae

Hej Stine

Lidt strøtanker:

Poul er ifølge oplysningerne ved Jes' fødsel fra Vester Nebel sogn. Dem er der 2 af: I Skast Herred, Ribe Amt, og i Brusk Herred, Vejle Amt.

Måske er Poul og Marie gift i Ribe eller Vejle amter. Finder du dem nogen steder i FT efter 1850? Er de blevet i Arrild, eller er de flyttet et andet sted hen? Jeg har kigget i de 2 Vester Nebel-sogne uden at finde deres vielse.

En anden tanke: Måske er Maries første mand ikke fra Arrild, og de kan så have boet et andet sted, hvor han er død. Derefter er Marie flyttet til sit hjemsogn, indtil hun drager videre i livet med en ny mand. Har du fundet Bertel og Marie i FT 1845?
Venlig hilsen

Ellen Marie Kaae

Ellen Marie Kaae

#3
Er det her mon din Marie sammen med Bertel i 1845?

Tønder, Hviding, Arrild (Slesvigsk), Fiskholm, ?, Udflytter-- Hønning, Kaadnersted, 2 F1, FT-1845, C7558
Navn: Alder: Civilstand: Stilling i husstanden: Erhverv: Fødested:
Bertel Andersen 39  Gift  Kniplingshandler Feuling
Marie Kat. Hansdatter 29  Gift  Hans Kone Arrilt

Tilføjet:

I 1847 flytter Bertel og Marie til Skærbæk.
KB Tønder, Hviding, Arrild, 1837-54, opsl. 110 afgang.  KB Tønder, Hviding, Skærbæk, 1839-57, opsl 192 tilgang.
Venlig hilsen

Ellen Marie Kaae

Stine Sønderby Larsen

Jeg har ikke fundet dem i nogen FT, men Jes blev gift med Karen Marie Schmidt fra Brede, så måske er de flyttet dertil. Jeg ved det ikke, men jeg leder videre. Tusind tak for dine forslag i hvert fald

Ellen Marie Kaae

Jes er konfirmeret i Arrild (desværre fik jeg ikke skrevet opslagsnr. ned), så noget tyder på, at Marie er blevet i Arrild i hvert en del år efter at hun giftede sig med Poul
Venlig hilsen

Ellen Marie Kaae

Stine Sønderby Larsen

Jeg forstår bare ikke, at de så ikke er blevet gift i Arrild - ellers har jeg i hvert fald overset noget