Danske Slægtsforskeres Forum

For alle => Hjælp til tydning af tekster m.v. => Emne startet af: Else Yndgaard Dato 18 Okt 2010 - 13:50

Titel: Faldet ved Dybbøl 1864
Indlæg af: Else Yndgaard Dato 18 Okt 2010 - 13:50
Anders Vilhelm Hansen faldt ved Dybbøl Skanse den 14. april 1864.
Se: Odense Amt, Aasum Hrd., Allerup sogn
Opslag 129 / No. 1

I anmærkningen står der:
Blev saaret ??????? Dybbøl Skandser d. 14. April og døde samme Dag i en Mølle ved Sønderborg.
Begravedes paa Allerup Kirkegaard.

Kan nogen mon tyde ??'erne ?

Mvh
Else

Titel: Sv: Faldet ved Dybbøl 1864
Indlæg af: Thomas Kryhlmand Dato 18 Okt 2010 - 14:42
Der er kun beskeden forskel på denne skribents udgaver af 'kort s' og 'r'. Samt af 'langt s' og 'h'. Tager man det betragtning, mener jeg, denne tydning kan forsvares:

Blev haar(d)t saaret foran Dybbøl
Skandse d. 14. April og døde sam-
me Dag i en Mølle ved Sønderborg.
Begravedes paa Allerup Kirke-
gaard.


VH Thomas

- og efter nærlæsning kan jeg godt godtage 'Skandser' i stedet for 'Skandse' - tilføjet derfor:
Titel: Sv: Faldet ved Dybbøl 1864
Indlæg af: Else Yndgaard Dato 18 Okt 2010 - 19:07
Mange tak for svaret. - Dét tror jeg på.

Mvh
Else Yndgaard