Danske Slægtsforskeres Forum

For alle => Opslag i bøger og på arkiver m.v. => Emne startet af: Peter Bøjesen Jensen Dato 17 Okt 2010 - 21:49

Titel: Opslag på Landsarkivet i Odense
Indlæg af: Peter Bøjesen Jensen Dato 17 Okt 2010 - 21:49
Hej.

Jeg vil høre, om der er en, som skal på Landsarkivet i Odense, og som har mulighed for at hjælpe med en faderskabssag og evt. en plejesag.

Det drejer sig om Niels Henriksen f. 28.5.1872 i Helnæs sogn, Båg, Odense Amt.
Moderen hed Maren Nielsen og udlagt barnefader er Jørgen Henriksen.

Niels Henriksen var i 1880 kommet i pleje hos Træskomager Hans Nielsen i Helnæs.
Titel: Sv: Opslag på Landsarkivet i Odense
Indlæg af: Maja Borg Dato 27 Okt 2010 - 16:16
Hej

Jeg har i dag kigget i alimentationsprotokollen for Odense Amt i årene 1872-1879 uden held. Jeg fandt en Maren Nielsen, men hun havde tilknytning til Ullerslev - den udlagte barnefader var heller ikke rigtig.

Protokollerne indeholder et register, så det er muligt at søge på efternavne. Der var ikke mange Maren Nielsen at vælge imellem.

Plejesagen har jeg ikke forsøgt at finde.
Titel: Sv: Opslag på Landsarkivet i Odense
Indlæg af: Peter Bøjesen Jensen Dato 27 Okt 2010 - 17:45
Hej Maja

Du skal have mange tak for forsøget.

Har fundet ud af, at jeg kan komme en tur til Odense på fredag. Så må jeg prøve at se om jeg kan finde noget et andet sted  :)
Men ellers har jeg også mange andre ting jeg skal prøve at finde, når jeg kommer derover.
Titel: Sv: Opslag på Landsarkivet i Odense
Indlæg af: Maja Borg Dato 27 Okt 2010 - 18:24
Hej Peter

Velbekomme. Jeg håber, at du finder noget, du kan bruge.
Man bliver aldrig færdig med at skulle finde oplysninger  :)
Titel: Sv: Opslag på Landsarkivet i Odense
Indlæg af: Maja Borg Dato 27 Okt 2010 - 19:18
Hej igen

Jeg har netop set din anden tråd om Maren + familie. Du bør nok tage et kig i alimentationsprotokollen igen, da jeg kun har set efter en Maren Nielsen i/fra Helnæs. Udfra dit andet indlæg flytter hun lidt rundt, og det ved jeg ikke om kan have en betydning?

Der er dog et register ved hvert år, som gør det noget lettere at søge.
Titel: Sv: Opslag på Landsarkivet i Odense
Indlæg af: Peter Bøjesen Jensen Dato 27 Okt 2010 - 20:12
Hej Maja
Ja det ser ud til at hun flytter noget.
Jeg prøver at tage et ekstra check.
Men igen mange tak for dit forsøg  :)