Hej!
Helt kort:
Hvad er nød?
Som ses i sammenhæng med at en fæste bonde har fået stjålet 12 nød, køer, kvier, og stude i 1668
Mvh.
Karl-Peter
Prøv at se http://ordnet.dk/ods/ordbog?select=N%C3%B8d,3&query=n%C3%B8d
"(dial.) stykke kvæg; kreatur; høved; ofte spec. om ungkvæg"
Venlig hilsen
Inger Toudal
Når det ses i skifter og andre dokumenter og beskrivelser fra 17- og 1800-tallet er det mig bekendt altid ungkreaturer der menes, nogen gage ser man også direkte betegnelsen ungnød. Når det her ses sammen med stude og kvier må det vel være kalve der menes.
Hej!
Mange tak for hjælpen, super!
Mvh.
Karl-Peter
Jeg ved ikke, hvordan situationen er i dag, men tidligere kaldte man en kostald for nøsset (nødhuset)
Venlig hilsen
Niels Bjøreng 9400
Citat fra: Niels Bjøreng [841] Dato 19 Feb 2015 - 17:05
Jeg ved ikke, hvordan situationen er i dag, men tidligere kaldte man en kostald for nøsset (nødhuset)
Det kommer fuldstændig an på hvor i landet man befandt sig.
Vi er i Nordsalling, Viborg amt.
Venlig hilsen
Niels
Hej,
Hernede i Sønderjylland, og i hvert fald i store dele af Vestjylland hedder det "æ eller e nøss", dvs kostald.
Ikke at forveksle med "et nøs" = et kys.
Mange hilsner
Ib
De fleste steder i Vestjylland hed det "æ kjørs" = Ta æ støwt å go uer i æ kjørs å moeg
Hvilket hyggeligt causeri over ordet - nød - og det med kostalden kan jeg godt få brug for, når jeg igen skal til at arbejde med min svigermors slægt fra, syd for Lemvig
Venlig hilsen
Karl-Peter
Lige en afsluttende krølle fra min side:
Stednavnet Nøddebo, som vi kender fra Nøddebo Præstegård, har ikke noget med frugten at gøre, men er den nød, som Karl-Peter efterlyser i tråden.
Hvordan det forholder sig med andre stednavne, der begynder med Nød- (fx Nøddelund, Nøddebjerg), ved jeg ikke.
Venlig hilsen
Niels
Hej Arne og Karsten-Peder.
Da jeg første gang kom til Vestjylland i 1952, blev jeg første gang præsenteret for for en "Støvt". Set var en staldbør hvor siden af kassen var et langt bræt lige fra armene (håndtagene) til der hvor hjulet var fastgjort . Den kunne evt være monteret med et par jernbøjler så den kunne "springe" over grebnimngen op i kobåsen . Da mange stalde var så smalde at der ikke var "fodergang" foran dyrene, så fodertildelingen skete fra staldgangen bag dyrene.
Mvh Egon
Igen to spændende forklaringer, som illustrerer ordenes mangfoldighed og anvendelses muligheder, og dialekternes indflydelse, også
Nøddebo Præstegård = Kalvebo Præstegård - hvor mange mon egentlig ved det, det har vist aldrig været offentligt omtalt i forbindelse med stykkets opførelse, det burde det blive, en fin detalje
Mvh. - Karl-Peter
Når der i et fæstebrev dom "Landgilde" nævnes "et fodernød", betyder det så at bonden skal fodre et nød for proprietæren, eller skal han ,ud over øvrige ydelser også skal levere et nød hvert år?
mvh Egon
http://ordnet.dk/ods/ordbog?query=fodern%C3%B8d
"Foder-nød, et. (foræld.) stykke kvæg, som fæsteren var forpligtet til at holde paa foder vinteren over for herremanden;
ogs. om selve forpligtelsen ell. den dermed forbundne udgift."
Venlig hilsen
Inger T.