Danske Slægtsforskeres Forum

For alle => Hjælp til tydning af tekster m.v. => Emne startet af: Anni Bruhn Johansen Dato 09 Feb 2015 - 08:53

Titel: Samme ord i begge ægtefællers begravelser 1743 og 1751. Hvad står der?
Indlæg af: Anni Bruhn Johansen Dato 09 Feb 2015 - 08:53
Jeg kunne bruge lidt hjælp til at finde ud af, hvad der står
ved begge ægtefællers begravelser i kirkebogen.

Kilder: Svendborg amt, Sallinge  herred, Nørre Broby sogn,
1678-1814 (ny udgave), opslag 145 spalte 3 (1743) og opslag 147 spalte 3 (1751)

Se vedhæftede billede!

Jeg synes, at der står "forgården", men det er med lille bogstav - altså ikke et navneord.


Jeg kan ikke se, at der står noget lignende ved de andre begravelser på siderne.


Venlig hilsen
Anni Johansen

[vedhæfting slettet af admin]
Titel: Sv: Samme ord i begge ægtefællers begravelser 1743 og 1751. Hvad står der?
Indlæg af: Lis Petersen Dato 09 Feb 2015 - 09:42
Hej Anni!

Det er ikke helt forkert, men jeg tror der står foergaarden, og at det er et navneord og burde være skrevet med stort F.
Der er faktisk en begravelse mere fra samme sted, den 30. April Niels Christensen i foergaarden.

Her link til en hjemmeside på Google, hvor en Hans Iversen er Fæstebonde i Foergården i Nørre Broby under Lundegård Gods: 
http://tagmaler.dk/per11949.htm#0

Vh Lis.
Titel: Sv: Samme ord i begge ægtefællers begravelser 1743 og 1751. Hvad står der?
Indlæg af: Anni Bruhn Johansen Dato 09 Feb 2015 - 11:20
Hej Lis.

Tusind tak for hjælpen med tydningen af dette or -
og også tak for henvisningen til hjemmesiden med den samme ane fra Nørre Broby.

Der står også, at Iver Hansens hustru hedder Kirsten Andersdatter,
mens der i kirkebogen ved hendes død står Kirsten Jensdatter.
Men de fejl opstår med jævne mellemrum i kirkebøgerne.

I hans skifte fra 1743 står også Kirsten Andersdatter.
Der står også noget om, at sønnen Knud Iversen overtager fæstet efter sin far, som er død.

Desværre er jeg ret dårlig til at tyde disse gotiske håndskrifter,
men arbejder ihærdigt på at lære mere og mere.

Igen tak for hjælpen.

VH Anni Johansen