Danske Slægtsforskeres Forum

For alle => AneEfterlysning => Emne startet af: Per Lund Jensen Dato 05 Feb 2015 - 20:03

Titel: billed(er) af karetmagerværksted i Horslunde By matrikel nr 70a 1902-1915 ?
Indlæg af: Per Lund Jensen Dato 05 Feb 2015 - 20:03
Min morfar Frederik Vilhelm Nielsen - født den 19-11-1876 i Tvede By, Horslunde - ejede et karetmagerværksted i Horslunde By på et matrikel nr 70a.(Nuværende adresse H.C. Skottesvej 5).
Min morfar overtog ejendommen den 1. april 1902 og solgte den omkring 1915.
Min morfar var gift med Camilla Pauline Nielsen født Hansen Blegmand den  27.marts 1880 i Vindeby. Parret flyttede senere til Nørre Herred, Østerby på Fejø.
Jeg efterlyser nogle billeder, hvor ejendommen kan ses. Til orientering har Ravnborg Arkiv hjulpet med en købekontrakt og skøde på ejendommen

Titel: Sv: billed(er) af karetmagerværksted i Horslunde By matrikel nr 70a 1902-1915 ?
Indlæg af: bente lindhardt Dato 06 Feb 2015 - 09:28
Har du henvendt dig til Ravnsborg lokalhistorisk arkiv, som måske har det billede, som du søger efter?

vh
Bente Lindhardt