Danske Slægtsforskeres Forum

Emnet må gerne flyttes, hvis jeg har anbragt det forkert.

Jeg starter jo nok en krig, og jeg kommer sikkert også til at fremstå som en meget gammeldags slægtsforsker (jeg har nu kun været med i 11 år) - men jeg vil alligevel gerne rejse en debat: Skal alting partout tastes ind?

Der er efterhånden rigtig mange indtastningsprojekter i gang, og det er jo nok DFS, der har førertrøjen på, og de gør et fantastisk stykke arbejde med et meget stort antal bidragydere. Senest har MyHeritage meldt ud, at de også vil indtaste et eller andet. I modsætning til DFS vil de ikke indgå i et samarbejde om reservationsnumre, hvorfor risikoen er, at der kommer til at ske dobbeltindtastning, hvilket mildest talt er uhensigtsmæssigt. Der tastes i Kildeportalen, og der tastes vel også stadig under DDA.

Hvem har overblik over al den indtastning, der foregår?

Hvis vi bliver ved med det, ender slægtsforskning med at blive færdigheder i at vedligeholde sin linksamling og evnen til at søge i databaser, og det, synes jeg, vil være trist. Glæden ved det enkelte fund forsvinder, når slægten kan bringes på plads på en måned. Der er altså en charme ved at trille igennem en kirkebog og finde den Maren Nielsdatter, man har ledt efter i årevis. Jeg kan se på debatterne i Facebookgrupperne, at nu er tidshorisonten rykket til en weekend; har man ikke fundet Maren der, laver man et opslag, og får det hele serveret.

Hvis det hele ender i databasestrategier forsvinder også det med at lære sig den gotiske skrift; du milde hvor jeg døjede med det i starten: Jeg kunne finde oplysningerne i kilderne, men til min store frustration kunne jeg ikke læse hvad der stod. Der var bare kun en vej frem, og det var at lære den gamle skrift. Jeg døjer ind imellem stadig, men det er en stor tilfredsstillelse, når det lykkes lidt efter lidt.

Da vi lavede Nygårds Sedler http://www.ddd.dda.dk/nygaard/sogeside.asp lavede vi "bare" et indeks, man kan søge i. Brugeren skal selv læse og fortolke data. Hvad ville der ske, hvis man kopierede den model?

Glæden ved det enkelte fund bevares, man skal stadig selv kunne læse gotisk, og der er sikkert mange andre færdigheder, der også kommer i spil - jeg kan ikke lige komme i tanke om flere. Fordelen ville være, at det hele vil gå meget hurtigere. I stedet for "totalindtastningen" af alle informationer i kirkebogen kunne man nøjes med det Mormonerne kalder "Waypointers", som vel på dansk nærmest er at sammenligne med et indeks. Tænk hvis hver kirkebog var indekseret på formen "Her starter fødte drenge" "Her starter fødte piger" osv osv. Jeg tror, det var sådan Per Agerbæks Utilis var opbygget. Så kunne vi temmelig hurtigt blive færdige, og det ville være en kæmpe hjælp uden at tage charmen fra håndværket.

Hvad med om vi gjorde folketællingerne under ddd.dda færdige, inden vi gav os i kast med noget som helst andet. Vi mangler vist ikke så meget. Måske kunne vi i den forbindelse bede SA forbedre søgefaciliteterne. Det er aldrig gået op for mig, hvordan man søger i flere amter, og i øvrigt synes det som om, man skal være ingeniør for at søge hos dem.

Facebookgrupperne er ofte det sted de nytilkomne starter. Jeg plejer at anbefale DIS' side for begyndere (den lille PDF-sag på 16 sider, der er god at få forstand af) og så to specifikke bøger, for når man starter, skal man have ordentligt fat, hvis man ikke vil spilde sin tid. Jeg "overrules" bare tit af dem der svarer, at man bare skal spørge i gruppen, og så sidder der 20, der kan svare. Jeg synes ikke, det har en pind med slægtsforskning at gøre. Slægtsforskning er et håndværk, man må lære sig lige så stille og roligt. Man må acceptere at et slægtstræ ikke kan opstilles på en måned.

Debatten er hermed givet fri  :)

Hej Hanne

Jeg synes det er et superrelevant emne at bringe op, så tak for det! Jeg tror heller ikke der er særlig meget overblik over hvad der indtastes, og hvor.

Dit forslag med waypointers/vejvisere er en rigtig god idé: Exempelvis har det gjort det hurtigere at få Politiets Mandtaller fra København online, idet kun gade/år/måned indtastes. Ligeså med Nygårds sedler og de fynske skiftematerialier: En nem indgang og relativit hurtigt tastet til et kompliceret kildemateriale.

Jeg er ikke helt enig i at vi ikke behøver indtaste resten også, men prioriteringen giver god mening :)

mvh
Mikkel

Hej Mikkel

Mange tak for dit svar. Det glæder mig, at du kan se ideen i debatten!

Synes egentlig at det er en sjov debat, når vi nu som små detektiver sidder og graver i historien, og kan se dens fremskridt gennem århundreder at vi så selv synes at den ikke skal omfatte vores "erhverv". Som jeg ser det, så kan de forskellige databaser stadig kun hjælpe os med at finde skelettet i vores slægt. Hvis vi vil have mere at vide om den enkelte person så skal man stadig ud og søge manuelt.
Det jeg især godt kan lide ved elektroniske databaser er at man kan finde de "underlige" tilfælde. F.eks. Mand fra thy bliver gift med kvinde fra odense og bosætter sig i københavn, men der står efterfølgende intet om hvor de er blevet gift. Hurtigt opslag på nettet....Sakskøbing?!? Der var nok lige gået et par år inden jeg havde fundet den :-)
Jeg synes at vi skal se på det som en uundgåelig udvikling, som måske kan lokke flere til at finde deres aner, når nu at det er blevet lidt nemmere.

God Jul og godt nytår
Henrik

Et godt og tankevækkende indlæg, som du er kommet  med Hanne B. Stegemüller.

Du stiller 2 gode spørgsmål.   
1)   Skal alting partout tastes ind?
2)   Hvem har overblik over al den indtastning, der foregår ?

Til spørgsmål 1  vil jeg sige, alt bliver nok aldrig tastet ind, for der er så meget materiale til rådighed, så der vil være tastearbejde til mange mange år !

Vi taster alle et eller andet, for når vi finder vores aner, bliver de også tastet ind i et slægtsprogram (hvis man har et). Vi taster noget vi kan læse i dag. Hvem kan f.eks. læse runer ? Så derfor er tastearbejdet med til at sikre fortiden til nutiden og fremtiden.

Jeg har det sådan, at det er prisværdigt med den tid der bliver brugt af mange til tastearbejde af kilderne. Kilderne som vi alle bruger i vores søgen, og som også kan nærlæses i deres originale udgave. Det mener jeg ikke er med til at ødelægge slægtsforskningen, tværtimod. Det giver mange mod på at komme videre i søgningerne, og i udbredelsen af interressen for slægtsforskningen.

Til spørgsmål 2 vil jeg håbe, at der er en overordnet strategi, når vi taler om de projekter som Statens Arkiver og DDA er involveret i. Jeg går også ud fra at DIS forsøger at styre den rigtige vej, og i samme retning for de mange projekter.

Jeg er ikke bekymret for de mange taste-projekter, fordi vi alle, på en eller anden måde taster, så det kan læses af andre. Slægtsforskning er for alle, og slægtsforskning er mange ting, og udføres på mange forskellige måder.

Dette indlæg er ikke skrevet fordi jeg er helt uenig med Hanne B. Stegemüller, men mere fordi jeg nok ikke er så bekymret, og mere ser indtastningerne som en hjælp til de mange, der ville blive afskrækket ved at søge i de gamle kilder.

Hej Henrik og Kaj Arne

Skønt at I vil være med i debatten, for jeg tror, den er vigtig. Og I må gerne være uenige, det er jo derfor, jeg lægger det op som en debat.

Jeg kan godt se dine argumenter Kaj Arne, og det er jo kun positivt, at der kommer mange nye slægtsforskere til. Jeg synes bare, de skal lære "håndværket" rigtigt fra starten.

Jeg ved ikke, om I følger de to foretrukne Facebookgrupper "Slægtsforskning" og "Genealogisk forum"; hvis I gør, vil I vide, at det hele går enormt hurtigt med opslag i databaser, og det er så her, jeg frygter, at det rigtig spændende går af vores fantastisk hobby.

Du har selvfølgelig også ret i, at vi alle taster i det små, nemlig i vores slægtsforskningsprogrammer.

Jeg tror, DIS har overblik over de projekter, Rigsarkivet er en del af. Men det kunne faktisk være spændende her i Forum at sætte gang i en liste, der viste alle indtastningsprojekter. Jeg tror, der er mange flere, end nogen ved.

Henrik: Ja dit eksempel med dem du skal ende med at finde i Sakskøbing er jo rigtig godt til illustration af nytten af databaserne. Og din tanke om det med "skelettet" er jo også rigtig, men her håber jeg så bare, at folk virkelig selv gå videre med at sætte kød på skelettet. Jeg synes, så tit jeg ser gigantisk databaser med fx 70.000 personer - der kan næppe være sat ret meget kød på dem! Mit eget mål er på ingen måde at samle på så mange individer, jeg vil meget hellere vide noget mere om min 4.500 individer.

Ingen tvivl om, at "alt" vil blive tastet ind - hvor det ender er så et godt spørgsmål.

Mit gæt er, at vi om 20 år (år 2035) vil være meget langt fremme, og jeg ser faktisk også lidt af en slægtsdatabase Danmark, hvor man er begyndt at lægge hele Danmark ind.

Allerede i dag findes sogne-oversigter; se blot på Bedsted Familieregister (her f.eks. et århundrede http://www.bedstedsogn.dk/historisk/familieregister/Familieregister_1700-1799.pdf ), og også www.adelby.com.

Andre databaser er Hammerum herred http://www.hammerum-herred.dk/news.php og adelsdatabasen http://finnholbek.dk/genealogy/ - og andre mange også.

Midt på året 2015 forventer Svend Jacobsen og Hans-Ole Mørk at lægge deres så "14 generationer med rod i Marsken" ud, alle efterkommere af herredsfoged Troels Winther, som blev født omkring år 1425, op til 14 generationer efter Troels Winther, og hvor vi så er henne i første halvdel af år 1900. En fortsættelse af deres "10 generationer ...". Sådanne kæmpearbejder vil der komme flere og flere af, og så er der ikke lang vej til at samle det hele i en stor database.

Jeg havde egentligt planlagt at skrive noget om mine forventning til år 2035, men det kommer så her i stedet - og det kan vel så også være ligegyldigt, hvor det placeres  :D

I år 2035 vil vi være meget langt fremme med at få lagt tingene på nettet, enten det så sker via direkte indtastning eller ved at bøger og andet dokumentation bliver skannet og lagt ud. Vi vil i 2035 være betydeligt længere end vi i dag ellers kan tænke os det. Og vi vil se ting på nettet og i en form, som nok vil gå mod den retning som Hanne B.Stegemüller ellers gerne ser.

Hvor egentlige slægtsforskningsforeninger i år 2035, som DIS-Danmark, er henne i dette billede, er så et godt spørgsmål - som jeg ikke har svaret på.

Med mange nytårshilsener
Christian

Hej Christian - også godt nytår til dig.

Men hvor bliver håndværket og glæden ved det enkelte fund så af?

Jeg synes virkelig ikke, at de monstrøse databaser er videre interessante.

Du nævner Arne Feldborgs "Hammerum Herred", det er netop et eksempel på, at det er selve kilderne, der er lagt ud og ikke de fortolkede resultater. Jeg skal dog skynde mig at sige, at det er flere år siden jeg har været på Arnes side, så der kan være sket ændringer.


Efterskrift: Jeg var lige på siden, og kan godt se, at der er modtaget flere bidrag med indtastede kilder.

Interessant emne - men også mærkeligt. For vi der skriver her, benytter os jo allerede af pc og internet. Tekstbehandling og regneark. Billedbehandling og digitaliserede data. Osv. Jeg gætter på, at der ikke er mange af os, der i håndværkets hellige navn, bevæger os rundt mellem de enkelte kirker på hest eller gåben for at få lov at få et kig i kirkebøgerne? Eller insisterer på selv at håndskrive vores fundne data med gotisk håndskrift i store tomme notesnøger, fordi vi ellers gør det alt for let for vores efterkommere?

Jeg ser ikke, hvorfor man ikke skulle kortlægge og tilgængeliggøre sådant materiale for ganske almindelige mennesker - så længe man ikke ligefrem forbyder de få, der fortsat hellere vil gøre tingene på gammeldags facon, at gøre dette. Som slægtsforskere er mange opmærksomme på, at man ikke blot skal acceptere transkriberede data som korrekte, før de er checket af og holdt op imod de originale nedskrivninger - eller billeder deraf. Her er DFS's system let at have med at gøre, fordi man har knyttet indtastningerne sammen med billeder af de originale opslag, således at man som bruger let kan sammenligne de indtastede data med de affotograferede/skannede originaler. Det samme gælder fx. Politiets Registerblade. Og jeg håber - for de af os, der gerne vil foretage dette check af de indtastede data - at man i andre systemer vil vælge også at knytte indtastningerne op imod billeder fra originalkilderne.

Jeg synes altså, at det er usmart og uensigtsmæssigt at tage patent på, hvad "rigtig slægtsforskning" er, og det som giver den ene tilfredsstillelse - fx. at "hige og søge i gamle bøger" - giver ikke nødvendigvis den anden samme følelse. Men hvis målet er at kortlægge hele eller dele af sine aner, hvorfor så ikke have de letteste muligheder derfor? Man behøver jo ikke at bruge disse nymodens redskaber, men de er sørme rare at have.... Hellere kunne vælge dem fra, end ikke at kunne vælge dem til. Synes jeg.

Helle

Du er i din god ret til at synes, at det er et mærkeligt emne, og derfor skulle du måske så slet ikke indgå i debatten?

Det er ikke fordi jeg ønsker mig tilbage til den tid, hvor vi erhvervsaktive kun kunne slægtsforske på lørdage i vinterhalvåret, nemlig når arkivet havde åbent. Jeg glæder mig meget over alle de kilder, der nu er digitaliseret. Kræfterne kunne bruges bedre ved at digitalisere endnu mere.

Det jeg rejser debatten om er det betimelige i at indtaste alt muligt, når nu folk kan sidde derhjemme ved skrivebordet og bladre i de originale kilder. Hvad er egentlige idéen i al denne "totalindtastning", når kræfterne kunne bruges bedre ved at indeksere de originale kilder ad modum "Her starter konfirmerede drenge? Hvis vi nu holdt os til det, kunne vi lynhurtigt indeksere samtlige kirkebøger når der nu er så stor en velvilje til at bidrage.

Og igen: Hvem har egentlig overblik over al den indtastning, der finder sted?

Jeg vil vedblive at synes, at man skal lære sig gotisk, og at man skal benytte de originale kilder - og du har ret, her er DFS, Politiets Registerblade, Nygårds Sedler og sikkert en hel masse andet vældig fint.

Det ville være rigtig godt, hvis vi gjorde folketællingerne under dda færdige, så vi stod med et samlet grundlag. Hvis vi forenede kræfterne om dem, kunne vi relativt hurtigt blive færdige. Som det foregår nu, er der alt for meget spredt fægtning og manglende koordination.

Jeg kan ikke se, hvor det hele partout skal gå så stærkt, og jeg synes virkelig ikke, det hele skal ende i færdighederne i at slå op i databaser og at vedligeholde sin linksamling.

Okay, jeg kan ikke helt forstå, hvorfor jeg ikke skulle kommentere, blot fordi jeg finder emnet spændende, men mærkeligt. Jeg synes, at det er en uvenlig bemærkning, Hanne.

Jeg skal derfor undlade at svare dig på dit seneste skriv med en enkelt undtagelse: Når man transkriberer og digitaliserer og gør sådanne arkivaliedata søgbare, opnår man mere end at lette arbejdet for slægtsforskere. Man opnår bl.a. også en meget lettere adgang for historikere og historisk interesserede til statistiske historiske data m.m. til brug for bl.a. historisk forskning og granskning. Dette kan bl.a. give os langt større viden om fortiden.

Mange mennesker vil tydeligvis gerne deltage i dette arbejde, og ser det givetvis som vigtigt. Det kan jeg ikke andet end glæde mig over. At nogen så synes, at man som slægtsforsker skal gøre det ene eller andet eller skal kunne det ene eller andet, må de godt synes for mig. Så længe jeg eller andre ikke nødvendigvis skal underlægge os sådanne synspunkter. Man slægtsforsker vel, som det nu passer en bedst. Resultaterne bliver så mere eller mindre pålidelige, alt efter hvordan man har skaffet sig disse, men det kommer vel dybest set ikke andre ved. Synes jeg.

Helle

Du har ret, det var uvenligt, undskyld! Jeg har faktisk den opfattelse, at man skal skrive pænt til hinanden i Forum.

Kan du så svare på, hvorfor vi ikke skal nøjes med indeksering, som vi lynhurtigt - ved fælles hjælp  kunne blive færdig med? Hvad er formålet med totalindtastning?

Godt ord igen Hanne - fair nok, vi bliver alle irriterede ind imellem.

Nej, det kan jeg ikke svare dig på, for den samlede indtastning på landsplan er jo ikke organiseret under samme hat. Hvilket den vel egentlig heller ikke nødvendigvis behøver at være?

Personligt vil jeg gerne have flest muligt søgbare data, men det handler også om, at jeg gerne vil kunne lave historiske statistikker på baggrund af indtastede arkivaliedata. Pt. kan man fx. på Danish Family Search se statistikker over fordelingen på køn og alder i de forskellige sogne og lignende, ligesom der fx. er fornavns- og efternavnsoversigter for hvert enkelt sogn, men jeg kunne jo også tænke mig statistiske oversigter over fx. erhverv, hvor mange børn de enkelte var fx. gudfader til, gennemsnitlig dødsalder i de forskellige sogne osv. osv. osv. Derfor vil jeg personligt gerne have flest muligt data indtastet. MEN jeg vil også sige, at for mig er det - når alt kommer til alt - allervigtigst at gøre de enkelte personer fx. i kirkebøgerne søgbare, således at de kan findes. De øvrige data er bare rare også at have - til forskellige formål. Men jeg synes stadig, at det er en god idé for den enkelte slægtsforsker at holde de indtastede data op imod det, der står i kirkebogen.

Helle

Jeg synes, det er en spændende synsvinkel med statistikkerne, det havde jeg ikke in mente, men resten bliver vi nok ikke rigtig enige om  :)

Jeg håber meget, der er flere, der har lyst til at tage del i debatten, for emnet er faktisk vigtigt, men måske går det lige som med visionsdebatten, at den drives af nogle få, der hurtigt falder fra?

Godnat

Hej Hanne
Jeg synes, at det er dejligt, at der er  mange, der gerne vil deltage i det frivillige taste arbejde. Det er med til at gøre det nemt at få bygget skelettet op, så man kan bruge tiden på at få kød på anerne.
Men jeg har heller aldrig forstået, hvorfor alt skal tastes. Når kirkebøger indtastes kunne man jo starte med det væsentlige som navn på hovedperson eller  hovedpersonerne og dato for begivenheden, så ville man hurtigere kunne gøre flere begivenheder søgbare.
Dit forslag om en markering af, hvad en enkelt side i en kirkebog dækker over er allerede muligt i DFS.
For folketællinger foretrækker jeg, at alt bliver tastet. Ligesom Helle Ruby er jeg vældig glad for statistik delen i DFS, hvor man kan få en fornemmelse af et helt sogn ved at se på statistikkerne og, hvor man hurtigt kan checke den originale kilde.
Statens arkiver har også startet indtastning af erindringsmedaljerne for de to slesvigske krige. Særlig dem for 1864 forstår jeg ikke helt, hvorfor man synes er nødvendigt. Ansøgningerne er ordnet alfabetisk, så det er hurtigt at finde en person.
Noget der kunne være interessant at få indtastet er matrikelnumre fra realregistre særlig i dem, hvor de ikke er ordnet i en logisk rækkefølge. Det skulle ikke være andet end nummeret, der blev indtastet. Resten skulle man selv læse sig til
Mvh Margit Kildevang Kristensen

Kære Hanne.

Dejligt med en debat, men jeg er ikke enig med dig på alle punkter.

Jeg bruger flittigt alt, hvad der er på internettet, og  jeg er dybt taknemlig over, at der bliver gjort så meget frivilligt tastearbejde, uden det var jeg ikke kommet ret langt.

Jeg tjekker dog oplysningerne selv, hvor det er muligt.

Det er jo forskelligt, hvad man vil med sine slægtoplysninger. Nogle er tilfredse med navne og årstal, andre vil, som du, have kød på slægten.

Personligt gør det mig ikke noget, at finde så meget som muligt her i min stue foran pcèren, det er nemt og ikke så dyrt i rejser.

Men jeg forstår godt, hvad du mener med den følelse, når man finder noget om slægten, hvad enten søgningen har været lang eller kort. Sådan et fund kræver jo nærmest en glædeskrigsdans. Jeg var meget berørt første gang, jeg fik en gammel kirkebog i hånden på RA og fandt mine tipoldeforældres navne i den. Nu må jeg undvære den følelse, men det kan jeg leve med.

Jeg kom måske lidt på afveje fra dit oplæg, det var bare de følelser, jeg sad med efter at have læst tråden. Omfanget af hjemmesider er også uklart for mig, men så er det godt med DIS, der kommer tit gode oplysninger i indlæggene.

Fremtiden har jeg ingen mening om.

Venlig hilsen og godt nytår

Jette Mejnertsen

God morgen til Margit og Jette

Allerførst: Leif Sepstrup har gjort mig opmærksom på, at allerede med KIP Browser er det muligt at lave statistikker over et sogn, herred eller amt. Men der er nok ikke ret mange af de nye slægtsforskere der kender KIP Browser, som kan findes her, og som er et meget stærkt værktøj til at læse indtastede folketællinger (men ikke kirkebøger) med: https://www.slaegtogdata.dk/vaerktoejer/programmer/kip-programmer/kip-browser. Jeg er så i gang med at prøve at finde ud af, hvor gammel KIP Browser er, men den har i hvert fald eksisteret alle de år, jeg har slægtsforsket. Med denne browser kan man let søge på flere amter, hvilket ikke rigtigt fungerer under ddd.dda.

I forbindelse med statistik på folketællingerne skal nævnes Hans Christian Johansen http://findresearcher.sdu.dk:8080/portal/da/person/hcj , der er medlem af KIK og som har lavet mange vigtige studier på basis af de indtastede folketællinger, og det var i den forbindelse, at man ret hurtigt begyndte med at indtaste komplette årgange, hvor man startede med 1801 og dernæst 1880 som den næste satsning. Begge årgange er nu komplette.

Det med kød på skelettet: Jeg er bange for, at der er temmelig mange, der aldrig kommer videre end til skelettet, eller det som den tidligere landsarkivar i Viborg Jantzen kaldte "hundetavler", som i sig selv er temmelig uinteressante. De store databaser på 70.000 personer kan umuligt være andet end hundetavler.

Jeg står måske lidt alene med min holdning om, at det er tilstrækkeligt med waypointers/vejvisere/indekser - eller hvad vi nu skal kalde dem, men jeg synes nu fortsat, at det er tilstrækkeligt. Resten må folk selv klare - altså bladre og læse. Hvis vi holdt os til disse, kunne vi, med den offervilje der er, gøre alle kirkebøger færdige på et år.  Jeg kan oplyse, at mormonerne gjorde FT1940 for hele USA på én sommer - det er altså en bedrift, der vil noget, og det kunne vi også gøre dem efter. Og som sagt jeg kan ikke rigtig se idéen med totalindtastningerne af kirkebøgerne. Det vil være langt bedre at gøre folketællingerne under dda færdige en gang for alle.

Jette: det har stor værdi, at sidde med en ægte kirkebog, og det har jeg gjort adskillige gange om lørdagen i vinterhalvåret på LAK. Jeg har også i mange år brugt en uge af min sommerferie i Viborg LAV, og det har været alle pengene værd. Nu må vi så undvære at sidde med de gamle bøger, og det synes jeg egl. er ærgerligt, men at sidde hjemme i stuen hele året er trods alt bedre.

Citat fra: Hanne B. Stegemüller [281] Dato 28 Dec 2014 - 09:17


Og som sagt jeg kan ikke rigtig se idéen med totalindtastningerne af kirkebøgerne. Det vil være langt bedre at gøre folketællingerne under dda færdige en gang for alle.

Her er jeg 100% enig !   

Tak Kaj Arne, det glæder mig.

Når man som jeg har (mere eller mindre alle) aner i det sønderjyske, så er det meget vigtigt at få indtastet/digitaliseret så meget som muligt fra dette område - og her så fra perioden 1860 til 1960.

3 onkler/tanter til min svigerfar har jeg så ingen oplysninger på overhovedet fra de er blevet konfirmeret og frem, født i Emmerlev sogn, Tønder amt - og hvor er de så blevet af. Det er så ikke mindst her, at digitaliseringen kan have afgørende betydning. Jeg faldt så tilfældigt over en tante som blev gift i 1910 i Ribe Sankt Katharine kirke, med en person fra Ålborg amt, bødker i Brøns på det tidspunkt, ankommet hertil via Als; men så er de også forsvundet herefter. Hendes mand (Hjelm til efternavn) var dog fadder ved min svigerfars dåb i 1910, et par måneder før de blev gift.

Jeg har så også mange aner i Sydslesvig, og her er en anden meget besværlig problemstilling.

I København er der så også store problemer, for hvordan finder man folk her - uden at skulle manuelt gennem 20 sogne eller mere; faktisk et meget stort problem.

Så - jo, jeg går ind for at få alt digitaliseret, jo før jo bedre, for jeg holder vel ikke så mange år, som jeg har gjort  :D

Hilsen
Christian

Citat fra: Hanne B. Stegemüller [281] Dato 28 Dec 2014 - 09:17

Det med kød på skelettet: Jeg er bange for, at der er temmelig mange, der aldrig kommer videre end til skelettet...

Jeg står måske lidt alene med min holdning om, at det er tilstrækkeligt med waypointers/vejvisere/indekser - eller hvad vi nu skal kalde dem, men jeg synes nu fortsat, at det er tilstrækkeligt. Resten må folk selv klare - altså bladre og læse. Hvis vi holdt os til disse, kunne vi, med den offervilje der er, gøre alle kirkebøger færdige på et år. 

Jeg er nu 100% enig med dig i de 2 punkter!

Mvh.
Else Salling

Citat fra: Else Salling [588] Dato 28 Dec 2014 - 11:36

Citat fra: Hanne B. Stegemüller [281] Dato 28 Dec 2014 - 09:17

Det med kød på skelettet: Jeg er bange for, at der er temmelig mange, der aldrig kommer videre end til skelettet...

Jeg står måske lidt alene med min holdning om, at det er tilstrækkeligt med waypointers/vejvisere/indekser - eller hvad vi nu skal kalde dem, men jeg synes nu fortsat, at det er tilstrækkeligt. Resten må folk selv klare - altså bladre og læse. Hvis vi holdt os til disse, kunne vi, med den offervilje der er, gøre alle kirkebøger færdige på et år. 

Jeg er nu 100% enig med dig i de 2 punkter!

Mvh.
Else Salling

Tak Else, det glæder mig!

Til Christian

Jamen hertil er kun at sige, at sådan er slægtsforskning. nu engang.

Jeg synes, at der er fornuft i at undlade at gøre sig til dommer over, hvor godt eller skidt det er, hvad andre mennesker gør af frivilligt arbejde. Umiddelbart kan jeg ikke se, at det skulle kunne skade nogen, at der tastes fx. kirkebøger ind, før alle folketællinger er indtastet. At det ville være rart, om en ting blev gjort færdig, før den næste påbegyndtes? Jo da, men det hænger jo ikke nødvendigvis sammen sådan, at de, der indtaster kirkebøger, ville have lyst til at indtaste folketællinger. Og netop derfor synes jeg jo, at man lige så vel kan glæde sig over, at der tastes på livet løs fra de kilder, som frivillige nu har lyst til at indtaste.

Jeg forstår slet ikke bekymringen over, at nogle måske aldrig når at få "kød" på deres slægt, men kun får opbygget et "skelet". Hvem siger, at andre er interesserede i et dybere kendskab til de enkelte aner? Og hvorfor skulle det være mindre godt, "kun" at opbygge et skelet? Det jeg mener er, at vi jo er forskellige og har forskellige mål med vores slægtsforskning - eller indsamling og systematisering af data, om man vil. Og sådan skal det vel have lov til at  være?

Mht. til søgning på flere amter i DDD.....: Jeg synes, at det fungerer fint for mig.....men måske er der noget, jeg ikke har opdaget (måske er der fejl i de resultater, jeg får, eller lignende). Jeg har tidligere anvendt det meget, men da jeg i dag i overvejende grad bruger Danish Family Search, er det ikke et problem for mig. Jeg har dog lige været inde at teste, og jeg kan ikke umiddelbart se, at der er nogen problemer med at søge i flere amter i DDD. Kan nogen fortælle mig, hvad problemet er?

Helle

Jeg synes fortsat, at det er fornuftigt at gøre det færdigt, man er begyndt på, før man begynder på det næste. I bliver aldrig nogensinde færdige med at taste alle kirkebøgerne ind. Kræfterne - og der er jo mange - ville være brugt langt bedre ved at gøre folketællingerne færdige og dernæst lave indeks til kirkebøgerne. Når Mormonerne kan gøre FT1940 færdig på en sommer, hvor langt kunne vi så ikke nå? Mit gæt er, at vi kunne indeksere kirkebøgerne på et kalenderår.

Folk skal selvfølgelig bidrage med det, de finder morsomt, jeg synes bare, det er en fuldstændig umulig og uopnåelig opgave, I har sat jer for. Hvad er problemet med at lave indeks og så lade folk selv bladre og læse?

Skeletter: Jeg har naturligvis også i min egen Legacy-database adskillige mennesker om hvem, jeg kun har de kolde facts, men dem jeg holder mest af - og husker bedst - er nu dem, som jeg har ledt efter og arbejdet længe med fx Morten Toustrup her: http://stegemueller.dk/glimt/glimt_19.php Ham var der dygtige mennesker, der havde ledt efter oprindelsen på i årevis, og så lykkedes det mig - med hjælp - at finde oprindelsen. Ham har jeg sat mange historier sammen om, og det er for mig det, der giver slægtsforskningen varme og glød. Jeg er enig med forhenværende landsarkivar Christian Janzen i at kalde det "Hundetavler" ihukommende at en del af mit eget også falder ind under den kategori.

Søgning på flere amter: Jeg har ikke brugt ddd.dda i flere år, så jeg kan ikke lige genkalde mig problemet, men jeg ved, at det mange gang har været oppe at vende. Jeg bruger altid KIP Browser, som jeg synes er det stærkeste værktøj.

Hanne, du taler om"vi" og "I". Og du skriver, at det er en "fuldstændig umulig og uopnåelig opgave, I har sat jer for". Jeg ved simpelthen ikke, hvad du mener med dette. Hvad er det, "I" har sat os for? Og hvem er "vi" og "I"?

For et år siden var der flere, der gav udtryk for, at DFS aldrig ville få held med at finde indtastere, og argumentet var, at der nu engang kun er et vist antal, der gider at indtaste, og de taster allerede. Tiden viste, at det forholder sig ret meget anderledes. Hvis du mener, at "I" er DFS og de mange indtastere i det system, så er det ikke sådan, at man hos DFS forpligter sig til at taste hverken det ene eller det andet. Det er så viseligt indrettet, at man kan taste det, man nu har mest lyst til, af de muligheder der nu er. Og man kan taste meget eller lidt. Systemet er også sådan indrettet, at hvis man har oprettet sig som taster, så kan man - hvis man som slægtsforsker har fundet en ane via systemet - ved samme lejlighed lige indtaste posten - hvis man vil.  Så når du skriver, at du synes, at man bør gøre det færdigt, som man er gået i gang med, før man begynder på det næste, så giver jeg dig ret så langt hen ad vejen, at de enkelte indtastere bør taste de poster, de nu er igang med, færdige, før de går i gang med nogle andre - uanset type. Og jeg tror egentlig, at det er den store valgfrihed og den åbne holdning til, at folk taster, hvad de nu har lyst til at taste, der gør, at så mange ønsker at være med hos DFS. Der er brug for alle, der vil hjælpe med indtastning. Også selvom de måske ikke lige ønsker eller har sans for indtastning af en bestemt slags arkivalier.

Egentlig ser jeg ikke umiddelbart nogen grund til at forene alle tastere under een hat og så i fællesskab taste en arkivalietype ad gangen. På den anden side skal jeg heller ikke gøre mig til dommer over, hvad "I" gør, eller hvordan "I" gør det. Du synes, at de samlede kræfter kunne bruges bedre ved at gøre tingene på din måde. Det må du godt synes for mig, men jeg synes noget andet :-)

Personligt er det også de gode historier, jeg går efter i min slægtsforskning, MEN andre må gerne have anderledes mål med deres slægtsforskning. Det kan jeg ikke blande mig i. Det gør dem ikke til ringere slægtsforskere i mine øjne.

Helle

Med "I" mener jeg jer, der taster for/under DFS, og jeg forstå dine mange mange indlæg om dette system sådan, at du også bidrager dertil - men det kan selvfølgelig være forkert.

"Når Mormonerne kan gøre FT1940 færdig på en sommer, hvor langt kunne vi så ikke nå? Mit gæt er, at vi kunne indeksere kirkebøgerne på et kalenderår." Med dette "vi" mener jeg alle slægtsforskere.

Jeg er fuldt ud klar over, at man kan nøjes med at taste et par poster hos DFS. Det rokker bare ikke ved min grundholdning om, at det ville være meget mere fornuftigt at lave indekser, og at dette arbejde kunne gøres på et kalenderår, hvis alle ydede et bidrag, og når nu offerviljen er så stor, kunne det måske endda gøres endnu hurtigere. At indtaste al information fra samtlige kirkebøger er en komplet umulig og overflødig opgave. Lad os dog samles om noget, der kan lade sig gøre. Jeg er enig med dig i, at vi aldrig bliver enige :-)

Du har dog endnu ikke forklaret mig, hvad du har imod waypointers/vejvisere/indeks? Forestil dig hvilken kæmpe hjælp, det ville være, og det kunne som sagt laves på et år.

Et indeks, hvor man markerer fødte drenge, født piger osv. er selvfølgelig meget praktisk, men jeg tror, at de fleste frivillige hellere vil taste personer, så de bliver søgbare. Hvis man sagde til alle indtastere, at nu var opgaven, at lave et sådan indeks i de næste måneder, så tror jeg mange vil falde fra. Sådan et indeks sparer måske et par minutter i en søgning i en bestemt kirkebog, men ellers får man jo ret hurtigt rutine i at finde de forskellige begivenheder. Personligt vil jeg hellere taste nogle personer, som slægtsfoskere har ledt efter, men har svært ved at finde. Jeg har fx. lige tastet alle drenge på børnehjemmet Godhavn i Tisvilde ind i folketællingen for 1906. De er allerede nu søgbare i DFS og mon ikke, at der er nogle, som ikke af dem selv ville lede i folketællingen for Tibirke sogn :)

Jeg har aldrig brugt kip-browser og kommer nok heller ikke til det. Når jeg bruger statistik delen i DFS, så skal jeg ikke først til at installere et program (hvis jeg ellers kan finde, hvor det kan downloades) og downloade data for at det virker :-)

Margit

Det er nu ikke så svært at finde linket til at downloade KIP Browser, det er bl.a. i det link, jeg tidligere har sat ind - og ellers er Google jo din bedste ven  :). Data til KIP Browser finder man i Cd'erne fra DDA.

Jamen kan du da ikke se, at I aldrig bliver færdige? Det er en komplet umulig opgave, I har sat jer for. Hvorfor ikke forene kræfterne om en opgave, man kan lykkes med?

Hanne, du lægger mig ord i munden. Jeg har ikke skrevet, at vi aldrig bliver enige. :-)

Jeg svarer dig lige lidt grundigere senere - er midt i aftensmaden. Håber, at det er ok.

Det er muligt, at det er en umulig opgave,  men jeg og mange andre indtastere var ikke blevet indtastere via dda, hvor alt skal indtastes før det er søgbart. Lidt er jo bedre end ingenting.
Hvis man skal samle ressoucerne skal man efter min mening nedlægge indtastning via dda og lade alle ft og kb blive indtastet via DFS. Så alt bliver søgbart dagen efter indtastning.  På den måde risikerer man ikke at spilde ressourcer ved at folk får begyndt men aldrig fuldendt indtastningen.  Man vil også det smarte link til den originale kilde for alt. Det er virkelig en mangel i det, som er tastet ind hos dda. Endelig har jeg ikke indtryk af, at dda tastere så hurtigt kan få hjælp til tydning som i DFS,  hvor man hutig får hjælpen, hvis man laver et opslag med et link til siden. Statistik delen i DFS kan forøvrigt også bruges til at chekke indtastningen for slåfejl.

Jeg kunne nu ikke finde et link til downloadet via dit link og nu er det jo nok hellere ikke kompatibelt med en tablet, som jeg tit bruger til slægtsforskning :-)

Helle

Selvfølgelig  :)

Jeg skal se en udsendelse om Otto Leisner på DRK kl. 21, så der er jeg fraværende.

Citat fra: Hanne B. Stegemüller [281] Dato 28 Dec 2014 - 18:13
Med "I" mener jeg jer, der taster for/under DFS, og jeg forstå dine mange mange indlæg om dette system sådan, at du også bidrager dertil - men det kan selvfølgelig være forkert.

Jeg indtaster stort set ikke i DFS. Jeg bruger DFS. Jeg administrerer en hjælpegruppe for indtastere, brugere og administratorer. Jeg kommer med idéer til nye udviklingstiltag. Og jeg sparrer med folkene bag DFS på anden vis. Det er nemlig ikke et krav, at man skal være indtaster i systemet, for at have en holdning til systemet, indtastningen eller andet. Men bidrager? Jo, det gør jeg på forskellig vis.

Mht. hvor hurtigt man kunne indeksere kirkebøgerne, så er det muligt, at du har ret. MEN det kræver altså, at også indtasterne skal synes, at dette er en bedre idé end at indtaste det, der indtastes nu. Og jeg tror som Margit, at mange frivillige indtastere ville falde fra. Og igen, så er det jo ikke DFS's stil at diktere til de frivillige indtastere, hvad de må/bør/skal indtaste.

At mene, at det er en overflødig opgave at indtaste alle data fra posterne i kirkebøgerne, har du lov at mene. Jeg er langt fra enig, og noget tyder på, at en hel del indtastere heller ikke er enige deri. Jeg har skrevet ovenfor om, hvordan også historikere vil kunne gøre brug af sådanne data blandt andet til statistiske formål, men også til forskningsmæssige. Om man nogensinde får indtastet alle kirkebogsdata, skal jeg ikke gøre mig klog på, og man kan jo diskutere, om det er vigtigt. Hovedsagen er, at en lang række mennesker finder det vigtigt at gøre dette arbejde, og så er det jo fantastisk, at de har muligheden derfor.

Til sidst: Jeg har ikke noget imod waypointers/vejvisere/indekser overhovedet! Jeg vil skam synes, at det er en super idé, hvis du samler en gruppe, som anser det for lige så vigtigt, som du gør, som kan kaste sig over dette arbejde. Super godt! Men nu er det sådan, at man i DFS har en gruppe mennesker, som har valgt at indtaste noget andet, som de synes er vigtigt, og det skal de vel have lov til....

Helle

Det er naturligvis i orden. Jeg skal se noget om Otto Leisner kl. 21:00 på DRK, så der er jeg fraværende.

Jeg tænkte jo nok, at du på en eller anden måde måtte være "forlovet" med DFS jfr. alle dine mange mange poster/tilkendegivelser om dette system ... og dit arbejde er naturligvis al ære og respekt værd.

Jamen folk må selvfølgelig taste det ind, de nu vil, min holdning er bare, at det er bedre at tage fat på noget, man også kan gøre færdigt inden for en overskuelig fremtid. Har I selv et bud på, hvornår I kan være færdige? Arbejdet er uden tvivl prisværdigt men særdeles langvarigt.

Enige bliver vi bare aldrig, og det er jo så også i orden  :)

Hvis der skal laves et stykke arbejde om indekser skal det på en eller anden måde komme "ovenfra" og det skal koordineres med andre tiltag, så det står nok ikke lige i min magt at få det op og køre. Det ville være rigtig godt, hvis DIS som forening betragtet ville stå bag dette. Det skal for alt i verden bare sikres, at der ikke laves dobbeltarbejde! Ihukommende et af mine første spørgsmål i denne tråd: Hvem har overblik over al den indtastning, der foretages?

Margit

Undskyld jeg overså dit indlæg, du skal naturligvis også have et svar!

Jeg kan altså heller ikke lige finde et link til download af KIP Browser. Point taken!

Det er mit indtryk, at det mest er nyere og letlæselige kirkebøger, der indtastes under DFS, og der er det min holdning, at dem kan brugerne altså selv læse. Hvis vi nu lavede nogle indeks til dem, kunne de hurtigere komme langt. Hvis man tog fat på de tidlige og ulæselige kirkebøger, kunne det måske have værdi.

FT 1906 er forholdsvis uinteressant, da den følger lige i halen af FT 1901. Jeg har netop læst i Slægt og data, at der nu tages fat på FT 1930, som er langt mere interessant, da mange af dem fra 1880 (der er komplet) også vil kunne findes her. Det handler om at få hele komplette årgange med jævne mellemrum.

Du har selvfølgelig ret i, at lidt er bedre end ingenting, men det vi nu fører til torvs er spredt fægtning, som ingen har overblik over. Der er endnu ingen, der har meldt sig med en oversigt over al den indtastning, der foregår. Indtil videre har DDA kun modtaget 36.660 poster fra DFS jfr. dette link: http://ddd.dda.dk/hitlist2.htm og det er jo stort set ingenting, og langt fra den million, DFS skriver om. Forklaringen er nok, at DFS ikke kan finde ud af at aflevere i KIP-format og DDA har ikke tid til at konvertere fra CSV-format.

Jeg er - selvfølgelig - ikke enig med dig i at nedlægge indtastningen under DDA.DDA. Her sidder rigtig mange mennesker, der har været med i rigtig mange år, og som besidder store kompetencer, som vi ikke må "smide ud med badevandet".

Du har ret i, at det er en mangel ved folketællingerne under DDA, at man ikke kan koble med den originale kilde, men her skal du have de historiske briller på. Det er projekter, der er startet for mange mange år siden, hvor de teknologiske muligheder var nogle helt andre. Jeg ved ikke, hvor gamle KIP projekterne er, men jeg vil gætte på, at de er 20 år gamle, for mange var færdigindtastede for 11 år siden.

Jeg er ikke hverken gift eller forlovet med DFS. Men jeg ser i DFS nogle muligheder, nyskabelse og noget tænken-ud-af-boksen, som jeg godt kan lide. Og så synes jeg, at DFS og ejerne bag tidligere har været udsat for fordomme og helt urimelig kritik - især kritik som havde bund i grove usandheder, der blev spredt her og der og alle vegne af de samme få mennesker. Dette synes jeg ikke, at vi skal tage op igen i denne tråd, men det er deri årsagen til mine mange poster omkring DFS kan findes. Men lad os endelig lade dette ligge her.

Jeg ved ikke, om der er nogen, der har overvejet, i hvilken grad indtasterne i DFS kan taste alle kirkebøger ind. Eller hvor lang tid det i givet fald vil tage. Personligt synes jeg ikke det er vigtigt, om DFS-indtasterne taster alt ind. For mig er det vigtigere, at folk taster det ind, som de finder vigtigt at få indtastet. Som Margit også skriver ovenfor, synes jeg, at noget er bedre end intet.  

Jeg kan ikke svare dig på, hvem - om nogen - der har overblik over al den indtastning, der foretages. Men jeg vil tro, at ingen har det fulde overblik, for som andre også skriver først i denne tråd, så foretages der jo masser af indtastninger - også på privat plan. Men jeg vil tro, at Rigsarkivet måske har et bud derpå.

Til slut vil jeg give dig ret - det ER i orden, at vi ikke bliver enige :-) - så længe vi ikke sviner hinanden til af den eller andre årsager.

PS! DFS afleverer data i det format, som de er blevet bedt om at aflevere i! Og DFS kan altså ikke lastes for, at man måske ikke har tid til at gøre de modtagne data offentligt tilgængelige.

Hej Margit

Har du kigget på denne: http://kip.dda.dk/ - her er tingene også online med det samme og linket til et billede.

Jeg Kan ikke se hvorfor man skulle nedlægge DDA - som jo udover at understøtte slægtsforskere også bruges af statistikere og andre typer af erhverv i det offentlige.

Og det er for mig ganske indlysende at DDA selvfølgelig skal forsætte - også selvom der er få ressourcer til at behandle de data der skal puttes i databasen når der mostages store mængder af data på en gang -som f.eks. et bundt på 40-50 tællinger.

Forresten Hanne, er det ikke netop indeksering af kirkebøger og folketællinger, som MyHeritage har indgået aftale med Rigsarkivet om at udføre? Så er der vel ingen grund til, at andre gør det samme?

Helle

Aftalen mellem Rigsarkivet og My Heritage er omtalt her http://sa.dk/content/dk/om_statens_arkiver/nyhedsoversigt/folketallinger_og_kirkeboger_indekseres. Ifølge aftalen vil MyHeritage registrere "udvalgte centrale nøgledata i kilderne, fx navn, alder, bopæl og køn." De går altså videre end den type indeks, jeg har for øje. Personligt bryder jeg mig ikke om denne aftale, da jeg ser firmaet som en ren pengemaskine, og det ender vel med, at vi skal betale for at se disse data. Herudover hvorfor skal der gå et år, før data publiceres hos Rigsarkivet? Og en anden ting: Hvordan sikres det, at de ikke indtaster det, der allerede er tastet ind?

Hej igen Hanne.

Jeg er klar over, at du oplever MyHeritage som en pengemaskine - dette har vi jo lige "talt" om andetsteds. Og jeg er ikke enig. Men alt dette behøver jeg jo ikke gentage. Heller ikke hvorfor. I øvrigt er det jo ikke så lang tid siden, at DFS jo også blev opfattet som en pengemaskine. Men som jeg ser det, er hverken DFS eller MyHeritage mere pengemaskiner, end DIS er. Det er diskuteret før, og de samme grundløse anklager bliver ved med at poppe op for både DFS og MH - oftest anført af de samme få mennesker. Desværre er der ikke meget, der tyder på, at man læser de svar man får på påstandene, og derfor virker det ret omsonst atter at gå ind i denne diskussion. Så skal vi ikke også lade den ligge her?

Jeg kan ikke svare dig på, hvorfor der skal gå et år, før data publiceres via Rigsarkivet. Det er vel en del af aftalen, at MH har lov til at sælge adgang til det i et år, inden det bliver Rigsarkivets ejendom. På denne vis får MH noget for deres arbejde - egentlig ikke unfair, synes jeg. Men det er jo bare min personlige mening. Jeg kan naturligvis heller ikke svare på, hvordan det sikres, at MH ikke indtaster det, der allerede har indtastet. Men jeg går da ud fra, at Rigsarkivet har sikret sig, at det ikke sker. Har du stillet Rigsarkivet disse spørgsmål? Ellers kan du jo ved samme lejlighed spørge dem, om de har styr på, hvem der indtaster hvad...

Jeg har et par ting mere, som jeg gerne vil uddybe:

- Mht. FT 1906, så er denne ikke mindre interessant end så mange andre folketællinger. Heller ikke fordi den kommer lige efter 1901. Jeg er helt sikker på, at de mange frivillige indtastere, som har valgt at kaste sig over netop denne opgave, heller ikke finder den uinteressant. Og det gør Rigsarkivet formodentlig heller ikke. Hvorfor så erklære, at den er det? Det har jeg svært ved at forstå. Der er da ingen grund til at forklejne netop det, som andre lægger et stort arbejde i at udføre.

- Mht. hvor mange indtastede data, der er afleveret fra DFS til RA/DDA, så er forklaringen ikke, at DFS ikke kan finde ud af at aflevere i det format, som man ønsker. Lige nu er det DFS, der venter på DDA, ikke omvendt. DFS afventer 245 KIP numre, som skal tildeles kirkebøger, der allerede er færdigindtastet. DFS kan ikke sende data til dem uden KIP numre, så nej det er ikke DFS, der ikke kan finde ud af at levere i det format, de ønsker. Hos DFS vil man faktisk hjertens gerne levere via en mere moderne metode, men DDA holder fast ved deres CSV format, og det er da også okay. Men når du erklærer, at DDA har modtaget stort set ingenting fra DFS, så er det altså her, hunden ligger begravet. Men noget helt andet er: Hvorfor dog blive ved med at skrive sådan nogle ting i forskellige fora? Du må have misforstået svarene herom de andre gange, hvor dette spørgsmål har været oppe, og hvor du har deltaget i eller "liket"netop diskussionerne derom. Også de gange er dette blevet forklaret ret grundigt, og derfor er det svært at forstå, at du nu bringer spørgsmålet op igen - tilsyneladende uden at have bidt mærke i de tidligere svar.

Skal vi prøve, om vi kan vende tråden til atter at handle om, hvor vidt alting bør indtastes?

Helle

Jeg vil have lov til at fastholde min tese om, at MyHeritage er en ren pengemaskine, og det behøver vi så ikke at diskutere yderligere. En af de ting der undrer mig meget er, at folk får forskellige former for/størrelser på rabatter, hvis de henvender sig til firmaet, dvs. det afhænger lidt af, hvem de får i tale eller sikkert også hvad dag det er, og det - finder jeg - er en noget lemfældig forretningsstrategi.

Ja det kunne måske være en god idé at stille diverse spørgsmål til Rigsarkivet, men det vil nok være mest rigtigt, at DIS gør det, jeg tror ikke, det er hensigtsmæssigt at enkeltpersoner gør det. Jeg vil tage fat i formand Susanne Fuglsang, om det er noget, hun/DIS vil tage sig af.

Jeg vil også have love til at mene, at at FT 1906 er fuldstændig uinteressant, og herudover ligger kilderne på nettet, så folk kan selv læse dem, og i øvrigt er det jo let at læse, så jeg ser indtastningen som overflødig. Kræfterne kunne bruges bedre.


Jeg har naturligvis ingen ide om, hvorfor DDA fastholde CSV-filerne, men der er sikkert en god grund, som meget vel kunne være ressourcemangel.


Min hukommelse er desværre ad h til på grund af sygdom, så kan du ikke lige forklare mig i hvilken sammenhæng. Jeg kan ikke lige genkalde mig diskussioner om CSV-filer eller andre metoder som jeg skulle have deltaget i, men belær mig gerne  8)

Fint - jeg er glad for, at vi ikke atter behøver at diskutere MH :-)

Hvem der tager kontakt til Rigsarkivet, skal jeg ikke blande mig i. Hvis man synes, at enkeltpersoner ikke bør gøre netop det, kan man jo gøre, som du foreslår. Personligt ville jeg jo synes, at det var voldsomt trættende, hvis jeg som formand skulle undersøge sådanne ting på vegne af medlemmerne, som jo strengt taget kan løfte telefonrøret og selv skaffe sig svar. MEN det er ikke noget, jeg hverken kan eller skal blande mig i.  ;D

Du må også meget gerne stadig synes, at FT 1906 er ligegyldig og uinteressant. Det synes andre altså ikke, og da det er deres kræfter, der bruges, må det vel netop være vigtigere, hvad netop de synes. Deres kræfter er jo ikke noget du skal kalkulere med - altså noget du kan eller bør styre, hvordan skal bruges. Men synes du, at FT1906 er uinteressant, så synes du det. Det er da OK. Jeg synes blot ikke, at det er særligt imødekommende eller venligt at forklejne disse menneskers frivillige arbejdsindsats.

Jeg kan også forestille mig, at det måske er ressourcemangel der gør, at DDA fastholder at ville modtage data som CSV-filer. Og det er da også fair nok at ville det - DFS har jo aftalt med dem, netop hvordan data skal afleveres, men lige netop derfor ser jeg heller ingen grund til, at man i forskellige fora bebrejder DFS, at DDA ikke har fået offentliggjort flere data fra DFS. Der er indtastet endda rigtig mange data hos DFS, men man kan ikke bebrejde DFS, at det ikke er muligt for dem at aflevere disse til DDA.

Nej Hanne, jeg er ked af det, men jeg kan ikke lige forklare dig, i hvilke sammenhænge du har deltaget i og/eller liket diskussionerne om CSV-filer eller andre metoder. Eller rettere: Det kunne jeg, hvis jeg ville sætte mig og finde frem alle de forskellige diskussioner i forskellige fora, som er initieret af en ganske bestemt herre, som jeg vil undlade at kalde ved navn her, men ærligt talt: Det har jeg ikke krudt til. Så måske skulle vi i stedet også lade den ligge?

@Lis B. Jensen
nej, jeg kendte ikke http://kip.dda.dk/ - Det lyder rigtigt fornufigt, at der er kommet en mulighed for at taste så tingene er online med det samme. Det er jo det, som jeg godt kan lide ved DFS. Er det alt, som tastes via den side eller bliver der stadig også tastet via et downloadet program ?
Hvis man gerne vil tiltrække frivilige til den side vil det nok være en god ide at få lavet en vejledning, så man kan få en fornemmelse af, hvordan det foregår. Lige nu kan jeg kun se en vejledning for indtastning af skifter.
Det ser ud som, at det ikke er alt indtastet, der kan søges via den side.

PS! Nu mener jeg at huske, at en af trådene, som du fulgte, hvori dette med modtagelsen af data fra DFS diskuteredes, vist nok var en af dem i Facebook-gruppen "Slægtsforskning", som omhandlede Politikens artikel. Desværre valgte man fra administrators side simpelthen at slette disse tråde, og så er det jo svært for mig med sikkerhed at sige, at det bl.a. var i disse tråde, men det bliver også svært for dig at slå efter, hvad der egentlig blev skrevet derom.Ærgerligt for os begge. Jeg KAN selvfølgelig gå ind at læse den kopi jeg har af tråden igennem - det vil jeg gøre ved lejlighed. Ellers kan jeg lægge den her, så du selv kan se den igennem.

Blot et lille indspark:

Det må da være en god ting, at vi får både folketællingen for 1906 og for 1930 indtastet.

At eet samlet projekt så kunne have fået indtastet et af disse år hurtigere - og hvor alle indtastere så havde helliget sig dette år, giver vel så sig selv. Men verden er jo næppe så regelret - og derfor har jeg intet imod at få begge disse år gjort søgbare.

At vi med sønderjydske aner så "kun" får den fulde gavn af 1930 skal ikke ødelægge noget; idet vi jo så har 1906-tællingen for de familier/personer, som i perioden 1864 til 1920 jo rent faktisk i noget omfang (måske endog meget stort omfang) vandrede nord for Kongeå-grænsen.

Hilsen
Christian

Hejsa.

Hvad skuer mit øje, endnu en endeløs debat der bliver vinklet til for eller imod DFS.
Nogle slægtsforsker der samler på hunde.
Et par millioner mennesker, vores bedste/oldeforældre der bare er uinteressante.

Læser folk da ikke avisen nu om dage   :)

Synes da det er lidt usmageligt at selv DIS medlemmer nu også offentligt undsiger deres egen formand.


Lad mig venligst citere Formanden

"Lige pludselig blusser diskussionerne op, og åhh, det er så trættende. Jeg synes ikke, at vi skal blive ved med at diskutere det der, siger hun.

Alle de forskellige projekter, der findes, er vidunderlige for slægtsforskere. De kan sidde foran deres computer og arbejde, og så er det ligegyldigt, hvem der laver det ene projekt, og hvem der laver det andet projekt.

Der kan skrives – og er allerede blevet skrevet – meget om diskussionerne, men her skal vi nøjes med at konstatere, at den statslige myndighed Rigsarkivets oplyser, at man »ingen konflikt« har med Danish Family Search, og at områdeleder Allan Vestergaard kalder det et »virkelig godt projekt".

Så måske man skal lade konflikten hvile i fortiden sammen med alle de andre spændende ting dernede. For ud over at kunne forske i fortiden, kriges om den, døbe den og mindes den – så kan man måske en dag slutte fred med den."


Venligst
Michael Hedeman

Dette er ikke en tråd for eller imod DFS, men en tråd om hvorvidt alt muligt patout skal tastes in

Dette er jeg enig i Hanne - derfor også fint, hvis vi kommer tilbage på "sporet".

@Margit Kildevang Kristensen

Foreløbig er det kun 1930 der tastes her.
Siden har eksisteret 3-4 år.
Der ses også nogle skifteuddrag

Afhængig af programmørens tid kommer der forhåbentlig flere muligheder for indtastninger på.

Jeg taster både her og i det downloadede program - idet der er nogle tællinger jeg gerne vil have fyldt med i mit lokalområde.

@ Michael Hedeman

Lige kort:

Det, jeg udtrykker, er mine egne holdninger, der ikke er clearet med DIS Danmark. Hvis der der sidder nogle, der ikke bryder sig om mine synspunkter, må de jo smide mig ud.

Vil da gerne lige give mit eget synspunkt til kende om alt skal indtastes.

Ja selvfølgelig, skal det det. Bliver det så det, næe selvfølgelig ikke, for om vi så alle arbejdede non stop
så tvivler jeg på at over 400km arkiv materiale ord ret kan nå at blive digitaliseret i vores leve tid.

Derfor må det handle om at den enkelte finde ud af hvad der er bedst at bidrage med, uden at skulle høre for om noget er mindre fint end andet.
Hvis nogen vil lave indexer, så lever vi i et frit land, det handler bare om at finde sammen i en gruppe og så komme i gang, i stedet for at snakke alting ihjel.

Er jeg bange for at der vil ske dobbelt arbejde, næe for er jeg efterhånden så vandt til sker i slægtsforsker kredse. Vi skal ikke mere end +150 år tilbage før mange af os har fælles slægtninge. Alligevel oplever man slægtsforsker der har ejerfornemmelser over slægten og og ikke vil dele måske endda beder folk om selv at finde frem til kilderne. Det er der såmen ikke noget forkert i, det er de i sin gode ret til. Der er heller ikke noget forkert i at Mormonerne primære grund til at indtaste folketællinger ud fra et religiøst princip om at frelse fortabte afdøde sjæle i deres slægt kan få tilbudet om frelse.
Mormonerne gør et godt arbejde der kommer os alle tilgavn, så kan man godt se igennem fingerne med deres grundlægende motiv.

Hvad der der imod kommer til at virke forkert (i mine øjne) er hvis en spirende lyst til at bidrage og indtaste i det projekt/system den enkelte nu engang finder bedst, dræbes fordi noget åbenbart er mere stuerent end andet.
Dobbelt arbejde er så udbredt blandt danske slægtsforsker at man skulle tro det er løgn, måske grundet alt helst skal være gratis princippet. For vi skal ikke glemme at Myheritage nok er det mest udbrede gratis program.
Myheritage ville intet være uden smart match som jo bare er dubletter, altså dobbelt arbejde der igen og igen og igen nok 25 gange er udført af forskellige slægtsforsker.

Er jeg bekymret for om der lægger identiske database, næe heller ikke det. Jeg har en tidlid til at brugerne nok selv skal finde det sted som er bedst for den enkelte. Og hvad der er godt for en er noget hø for en anden.
Hvis vi alle skulle mene det samme, rendte vi jo stadig rundt i Edens have uden evne til selv at tage stilling til noget som helst selv.

Vil noget forgå, ja selvfølgelig vi lever i en (interaktiv) dynamisk verden hvor brugeren har stor indflydelse
sidevisninger m.m kolde tørre facts på hvor populær projekter er.
Evner man ikke at tilpasse og følge med udvikling, ja så kører toget forbi en, det kan ikke hjælpe at surmule over det. Er det forkert eller rigtig noget forsvinder og andet styrkes, næe det er bare en del af udviklingen. Så kan man indgå i samarbejder, sige det er det, eller donere alt til den aktør på marked den enkelte nu engang selv mener er bedst til at varetage det.

Man kan selvfølgelig også bare gøre som Fru Jensine i 1910, der er sad fast frosset i en tidslomme og konstaterer. Hvad skal jeg dog med de her moderne automobiler, min hest går da aldrig i stå.
Det kommer aldrig til at gå, nå det er bare en modedille der går over. Folk skal nok komme til fornuft.

Og må jeg så ikke have lov til at ønske at 2015 bliver et år med plads til forsoning og rum til alle aktører på slægtsforsker marked på en respektfuld og ligeværdig måde.

Venligst
Michael Hedeman

Jeg vil ikke blande mig i om "alt skal tastes ind" eller ej - selv om det for mit vedkommende er "Desdo mere jo bedre"

Men jeg vil have lov til at bruge denne lejlighed til at sige tak til alle de mange indtastere - det er et kæmpe arbejde I gør, og sikkert bliver ved med at gøre.

Uden jer og alt det indtastede materiale ville jeg aldrig have fundet frem til langt de fleste af mine forfædre fordi det er umuligt for mig at komme på de danske arkiver og lede selv. Takket være Kirkebøger og Folketællinger på Nettet ved jeg nu langt mere om min slægt -

Mange hilsener og tak

Elizabeth i "Langbortistan" - Vermont USA

@ Elizabeth

Det er jo heller ikke nødvendigt at tage på arkiv mere, for du kan finde det hele på Arkivalieronline.

Kære Michael og Elisabeth -

Tak for to bragende gode indlæg - man bliver jo helt glad i bolden over den positive indstilling til udviklingen og den indsats der gøres af de mange frivillige - tak!

Foranlediget af Michael Hedemans indlæg ovenfor, hvor han omtaler mormonernes primære hensigt for at taste folketællinger ind, vil jeg gerne udtrykke følgende, og jeg er medlem af Jesu Kristi Kirke af Sidste Dages Hellige, ofte omtalt som "mormonerne":

Vores primære grund til at indtaste og i det hele taget indeksere er at gøre kilder tilgængelige for alle, så vi kan finde oplysninger om vore forfædre - og så vi kan lære dem at kende.

Læg mærke til vores interesse i at gøre kilder tilgængelige for ALLE- af samme grund har vi lavet Familysearch til en database, som alle kan skrive i, den er ikke længere READ ONLY, som den var tidligere, nu har vi ladet den blive åben, så I alle kan bruge den. Jeg er ikke i tvivl om, at mange danske slægtsforskere, hvis ikke alle, bruger denne database til opslag for at finde oplysninger om netop deres familie.
Af samme grund har vi lavet et samarbejde med flere andre store partnere på slægtsforskningsfeltet, f.eks. med Ancestry og MyHeritage. Bemærk venligst, at vores database Familysearch er gratis at bruge, det er Ancestry og MyHeritage ikke, ligesom man også kan blive afkrævet gebyrer andre steder, f.eks. Archives.com.

Personligt har jeg været på en sand vendetta for at finde mine forfædre, jeg vidste så lidt, og slet ingenting om min fars familie, og det har virkelig været en rejse så spændende, og det har gennem årene udviklet sig til en sand passion for mig og en kær hobby.

Jeg har været i stand til at finde fotos og har fået lov til at affotografere - ja, det var nemlig længe, længe siden - så jeg kunne få sat ansigter på, og det betød uendeligt meget for mig.

En sød gammel ven døde i dag, og jeg forventer at se ham i den næste verden. På samme måde forventer jeg også at møde mine slægtninge i den næste verden, og jeg vil gerne kunne kende dem og vide noget om dem, det betyder rigtig meget for mig at lære dem at kende. Og når alt dette er sagt - for det er de vigtigste årsager, så kommer den næste grund, nemlig at vi udfører blandt andet stedfortrædende dåb for vore afdøde slægtninge i templerne, og det kan vi ikke gøre uden at kende vore forfædre - altså tilbage til slægtsforskningen. For os er det vigtigt at knytte familiens medlemmer tættere til hinanden, det afspejles også i et motto: Familier er evige.

Mange tak for dit indlæg Bodil, så fik vi lige det på plads, så fejlagtige påstande ikke forbliver uimodsagte

Når vi nu lige er inde på dette med religion, så er der en enkelt ting, jeg gerne vil udtrykke. Dette fordi jeg tidligere er blevet misforstået, da jeg kom med en bemærkning, som var klumpet formuleret og sagtens kunne misforstås. Jeg er og har længe været taknemmelig for netop det arbejde, som mormonerne har gort, som har været til meget stor hjælp for mange af os i vores slægtsforskning. For mig kolliderer mormonernes formål med at gøre det ikke på nogen måde med hverken min egen livsanskuelse eller min tro, selvom jeg ikke selv er mormon. Dette blot lige som kommentar til det med religionen.

Hanne, du bad mig om oplysninger om, i hvilke forbindelser du har deltaget i eller på anden måde tilkendegivet, at du har set/læst diskussioner om CSV-filer m.m. Jeg har nu alligevel taget et kort kig i nogle få kopier af et par gamle tråde, og i en af Facebook-grupperne var der på et tidspunkt et opslag fra Gitte Christensen, hvori hun fortalte om den bog, som hun havde lavet sammen med Kathrine Tobiasen. Den tråd kørte som så mange andre helt af sporet, men deri forklaredes bl.a. sagen med CSV-filerne, som det er aftalt, at data skal leveres i til DDA/RA. Dertil var din kommentar "CSV-filer: milde himmel". Sagen omkring, hvor mange data, der pt. er gort tilgængelige, var bl.a. under "behandling" i Politikens tråd.

Kære Bodil
Jeg er ked af at høre om dit tab af en god ven, og forstår også godt dine motiver til at finde familien.
Det er heller ikke religionen jeg har noget imod.

Jeg prøvede bare på at vise vi grundlægende har mange forskellige motiver til at slægtsforske, intet er er mere rigtig eller forkert end det andet.
Og der skal også være plads til hundetavler hvis det er det man vil. Uden at det skal ses ned på eller bruges negativt ladet som i denne debat.
Der sker jo også div. gadekryds i mennesketavler :-)
Hvorfor er det ofte at de mennesker der gerne vil fremstå som nok så rummende, der ofte kommer til at fremstå som de mest intolerante. Nej der behøves ikke at svare på det :-)  mere til eftertanke.

Skulle der være en som fik den ide at lave en total efterslægt efter Tiktaalik den Første så er der vel ikke noget forkert i det. Om det så er realistisk er en anden snak.

Venligst
Michael Hedeman

Citat fra: Michael Hedeman [28118] Dato 30 Dec 2014 - 01:23
Hvorfor er det ofte at de mennesker der gerne vil fremstå som nok så rummende, der ofte kommer til at fremstå som de mest intolerante. Nej der behøves ikke at svare på det :-)  mere til eftertanke.

Kære Michael Hedeman

Jeg skal lige høre dig ad, om det er mig, du hentyder til? hvis ja så skal du da bare sige det tydeligt, det kan jeg faktisk bedre goutere, end sådanne subtile antydninger.

Kære Hanne

Nej det var ikke møntet specielt på dig, mere en general betrækning.
Et handlemønster der ofte bliver brugt når en gruppering, man af den ene eller anden årsag ikke bryder sig om skal undertrykkes.

Bedste eksempel ville måske nok være en socialdemokrat, der jo bekendt vil alle det bedste, men samtidig kalder en fra Dansk Folkeparti for landsby tosse. Og dermed indirekte ikke respektere demokrati og faktisk er nedladende overfor 20% af den danske befolkning.  

Min udtalelse skal nemlig ikke ses personlig, da jeg ikke angriber personen men holdningen/ideologien bag personen. Og ville faktisk ikke være ret meget anderledes end et udsag om at.

Mennesket er det mest ondskabsfulde dyr på 2 ben, der er skabt på denne jord.
Derfor behøver den enkelte jo ikke at se sig selv som ondskabsfuld.

Venligst
Michael Hedeman

Kære Helle Ruby

Citat fra: Helle Ruby [1036] Dato 30 Dec 2014 - 00:29
Hanne, du bad mig om oplysninger om, i hvilke forbindelser du har deltaget i eller på anden måde tilkendegivet, at du har set/læst diskussioner om CSV-filer m.m. Jeg har nu alligevel taget et kort kig i nogle få kopier af et par gamle tråde, og i en af Facebook-grupperne var der på et tidspunkt et opslag fra Gitte Christensen, hvori hun fortalte om den bog, som hun havde lavet sammen med Kathrine Tobiasen. Den tråd kørte som så mange andre helt af sporet, men deri forklaredes bl.a. sagen med CSV-filerne, som det er aftalt, at data skal leveres i til DDA/RA. Dertil var din kommentar "CSV-filer: milde himmel". Sagen omkring, hvor mange data, der pt. er gort tilgængelige, var bl.a. under "behandling" i Politikens tråd.

Tak for orienteringen. Der er noget, der ikke hænger sammen her - gad vide om min kommentar var det modsatte af, hvad jeg ville, men det har jeg trods alt svært ved at tro?

Det er jo DDA, der kræver CSV-filer, så her skulle jeg så nærmest støtte DFS og ikke DDA, og det har jeg nu også svært ved at tro.

Eller hvad?

Jamen altså Hanne, jeg kan jo umuligt vide, hvad du i virkeligheden har ment med din/dine kommentarer. Jeg kan jo alene forholde mig til, hvad du skriver, liker osv. Men altså, jeg kan lægge kopien af tråden her, så du selv kan læse den og beslutte dig for, om du mon mener det ene eller andet med de ting, du har skrevet? Vil dette mon være OK, eller vil det ikke blive accepteret, at denne kopi lægges her? Der er jo ret grove påstande anført i tråden - den er bestemt ikke stueren!

Men jeg gør det gerne, så du har en mulighed for at forholde dig til, hvad du har skrevet. Hvis du altså har brug for det. Personligt har jeg ikke brug for at diskutere, hvad du tidligere har skrevet i denne forbindelse - jeg nævnte det blot for dig, fordi det forekom mig underligt, at du bragte et emne op igen, som tidligere har diskuteredes, og hvor det er tydeligt, at også du har deltaget med kommentarer - så du altså ikke kan være fuldstændig uvidende om, at det ikke er DFS, der ikke kan levere i andre formater end CSV eller ikke har fået indtastet mere, end der er tilgængeliggjort via DDA, men DDA, der ikke har haft tid til at fremsende KIP-numre til DFS.

Jeg undres over, at de samme påstande igen og igen trækkes frem af en ganske lille gruppe personer i mange forskellige fora. Også selvom de allerede er blevet tilbagevist eller forekommer færdigdiskuterede. Det sker igen og igen, og lige så snart andre så forsøger at tilbagevise påstandende igen-igen-igen, får vi straks at vide, at vi skaber ballade. Eller skriver voldsomt mange kommentarer. Eller er DFS's talsmænd (læs: lakajer). Eller er blevet forledt. Og så bliver trådene i reglen låst eller slettet - alt afhængig af, hvilket forum man befinder sig i. Og SÅ kan de, der påstår det samme og det samme om DFS atter komme på banen med de samme påstande i nye tråde, og vi andre kan så atter forsøge at gøre klart, at det der påstås ikke er sandt, hvorefter også disse tråde lukkes eller slettes - i reglen efter llange diskussioner frem og tilbage om, hvad der er sandt, og hvad der er forkert. Dette bringer jeg IKKE op her, for at vi atter skal tage en diskussion om det, MEN jeg synes, at det er relevant at kommentere på lige i dette indlæg, fordi du jo netop ovenfor atter bringer nogle "gamle" påstande op igen, som faktisk er blevet tilbagevist. Er det, fordi du ikke husker godt pga. sygdom, er der en rigtig god idé i at bevare kopier af tidligere tråde eller links til disse, så du altid kan skabe dig et overblik over, hvad du tidligere har givet udtryk for. Blot en idé, så du ikke fremover tromles af folk, der er trætte af, at der atter bringes et "lukket" emne op - det skal ikke ses som en fornærmelse (det er ikke sådan ment).

@ Helle

Tjah ... jeg synes egl. ikke, der er grund til at lægge en gammel Facebook konversation ind her. Jeg kan stadig ikke forstå, hvad jeg selv har liket, men det du har gengivet, giver ingen mening for mig - men lad det nu fare, verden er næppe blevet hverken et værre eller bedre sted at være af den grund.

Min hukommelse er virkelig dårlig; det skyldes min sygdom, og det er der ikke rigtig noget at gøre ved, men det vil heldigvis blive undersøgt i nær fremtid.

Skal vi ikke stoppe med at diskutere gamle påstande og usandheder? (med det forbehold at jeg ikke kan huske, om et emne tidligere er blevet diskuteret). Jeg gider egentlig heller ikke diskutere DFS mere, men de havner naturligvis i en debat, der hedder "Skal alting partout tastes ind?", når det er der, der tastes på livet løs.

Jeg kunne faktisk rigtig godt tænke mig, at der kom nogle garvede DIS-medlemmer på banen her i denne tråd, for de må da have en holdning til dette emne?

Hanne, det er dig, der bringer DFS ind i denne tråd. Det gør du allerede i tredie linie, og senere diskuterer du så, hvordan du gerne vil have, at DFS-indtasterne i stedet for at taste det, de gør, taster det, som du i stedet synes, at de skal taste.

Senere synes du åbenbart også, at det er vigtigt atter at forholde dig til, hvor mange indlæg jeg kommer med her og der, men husk, at det - i reglen - er sådan, at jeg blot vedholdende svarer på diverse påstande om DFS. Det vil sige, at der altså er nogle andre, der ret vedholdende kommer med disse påstande - og altså også skriver rigtig mange indlæg - blot med modsat fortegn - om DFS. Dem ser jeg ikke, at du fremhæver for antallet af indlæg, men i det hele taget synes jeg, at det er denne tråd ret uvendkommende, hvor mange indlæg den ene og den anden skriver. Men det var altså dig, der bragte det på bane. Ligesom det var dig, der atter bragte emnet med, hvor mange data DFS har eller ikke har afleveret til DDA op her - og det samme gælder snakken om CSV-filerne. Ligeledes var det dig selv, der bad om henvisninger til, hvor du har kommenteret og liket gamle diskussioner.

Jeg har faktisk allerede skrevet i denne tråd, at jeg synes, at vi skulle komme tilbage til trådens emne. Ligeledes skrev jeg udtrykkeligt i mit sidste indlæg, at jeg IKKE synes, at vi skal diskutere disse ting igen.

Jeg kan godt forstå, at du gerne vil have lov til at trække gamle påstande og allerede afsluttede diskussioner frem til diskussion igen, fordi du jo ikke nødvendigvis kan huske, om det er blevet diskuteret før. Men synes du virkelig, at det er rimeligt, at andre så ikke skal have lov at svare derpå? Der findes rimeligt simple værktøjer til at hjælpe med at huske sådanne ting, og lad det være sagt: Jeg har faktisk OGSÅ en skidt hukommelse grundet sygdom (!). Endda en meget skidt hukommelse, men jeg bruger det ikke som undskyldning for at gøre, som jeg har lyst til. Så er det sagt. I stedet har jeg værktøjer, som hjælper mig - bl.a. kopier af tråde osv.

Jeg er godt klar over, at mine sidste linier kan forekomme ret uvenlige. Det er ikke hensigten, men jeg kan godt selv se, at det kan opleves sådan. Hensigten er at være ærlig omkring dette, at man altså selv har et ansvar, og jo altså kan slå op i gamle tråde og indlæg, hvis man er i tvivl om, hvad man tidligere har udtalt omkring diverse. Det gør jeg, der også er blevet ramt alvorligt på min hukommelse pga. alvorlig stress i en længere årrække.

Hej alle

Skal alting tastes ind- det tolker jeg som, at alt hvad der står i f.eks. kirkebøger, skifter, matrikler, fæstebreve osv. skal tastes ind- og det er jo en umulig opgave......men lidt har også ret. 

Vedr. min egen slægt taster jeg alting ind, som jeg finder og ved siden af indtastningen sætter jeg den originale kilde, hvis jeg skønner den vigtig, sjov, interessant, ser godt ud etc. ellers nøjes jeg bare med en kildehenvisning.

Jeg benytter ikke DFS, har prøvet at slå op nogle få gange, men når man har styr ca. 75% på "hundetavlen", så er det jo lidt unødvendigt at se der.  Og det med statistikkerne, som jeg i min egen forskning finder interessant, har jeg fundet i DDA -måske er det lettere i DFS. 

Hvis jeg havde være nybegynder tror jeg, at muligheden i DFS er meget tiltrækkende og den ville jeg bruge, da jeg selv har siddet på arkiver og kigget i kirkebøger mv.  Og så have lavet skelettet hurtigere, for i første omgang er det jo virkelig interessant med skelettet, se nu hvem der er mine tipoldeforældre og hvor de kommer fra, hvor længe de levede og hvad de var-selvom 90% af dem var bønder.... Hvis jeg havde kunnet bruge alle de tilgængelige dat på nettet som der er i dag, var jeg kommet meget længere med forskningen end jeg er nu-for al den tid der blev brugt på søgningen ville være gået hurtigere.  Men faktisk synes jeg at "hundetavler" er rigtigt kedelige, og der er jo mange af dem på nettet- selvom der også er nogle der har kød på, som man gider læse.

I et andet perspektiv vil det jo være interessant at sammenflette et helt sogn for at se familierelationerne, som Hammerum herred, men det er jo en anden historie.   

OK, for mig personligt er det nu også noget virkeligt givende, interessant, spændende mv. at sidde med den originale kilde..., men der er jo andre, der har det anderledes, og stadig opsøger jeg de originale kilder, jeg finder vigtige og fotograferer dem og nyder at sidde med dem.  Også selvom der kan gå år før jeg f.eks. kommer til det arkiv, der har dem-mangler f.eks. stadig alle de kilder fra min gren af familien i Sønderjylland, Als som ligger i Åbenrå-men jeg håber det kommer.

Jo, jeg synes vi skal taste alt det ind, som folk har lyst og mulighed for at kunne gøre, så  "hundetavlen" bliver hurtigere lavet og søgningen lettere tilgængelig, for derefter at kunne studere/ "begrave sig" i de mere omfattende kilder, som f.eks. skifter, fæstebreve, domme, tingbøger, artikler i gamle aviser og blade osv., alt det der jo giver kød på slægten.

Med hensyn til MH så irriterer den mig noget så grusomt, hvorfor, fordi den ikke er gratis. Googler jeg f.eks. et familienavn og der henvises til MH, så står der på første side, at jeg skal betale rundt regnet 10 dollars eller få en måned gratis, og så stopper jeg, og får altså ikke kontakt med den eller de personer det kunne være relevant at maile med. Men altså det er mit valg, ved jeg godt, for jeg er så gammeldags, at jeg ikke vil på nettet med min slægtstavle, men har givet "hundetavlen" med de almindelige oplysninger til folk der er på nettet med dele af min slægt.  Og så bruger jeg tiden hjemme og på arkiverne på "kødet" og skriver så små hæfter om dele af slægten og giver til relevante familiemedlemmer, som synes de er interessante , og afleverer dem også til lokalarkiver.

Godt Nytår

Grethe   

Blot nogle få ord:

Sikke et dejligt skriv Grethe! Jeg kan læse, at du kan lide at "nørkle" med dine aner, ligesom jeg kan. Det er en glæde uden lige. Held og lykke også fremover med "nørklerierne", og tak for nogle dejlige kommentarer!

Hej Grethe

Mange tak for dit indlæg!

Jeg tror, vi to har det nogenlunde ens med vores slægter og "hundetavlerne", som man jo naturligvis har en stor mængde af, anderledes kan det ikke være. Vi er enige om, at de er uinteressante.

Jeg kender godt det med at google og så støde ind i MyHeritage. Selv har jeg ca. tre personer hos dem, og det hænder da, jeg får besked om et Smartmatch, som jeg ikke se noget af, for så vil de have penge.

Det med de små hæfter om slægten, synes jeg, er spændende, nemlig at skrive om folks liv og levned i alle de detaljer, man nu har fundet frem til. Jeg kender en anden slægtsforsker, der gør det samme, og jeg synes, det er så flot!

Hej

Jeg vil godt lige fortælle, hvorfor jeg finder slægtstavler, som jeg lidt nedladende kalder "hundetavler" for uinteressante. -også selvom det ligger lidt udenfor trådens emne og dog-for jeg er sikker på, jo mere der tastes ind og gøres tilgængeligt desto flere af dem får vi.

Men altså, det skyldes min søn: Jeg havde brugt 3-4 år på at finde en slægtning, der skulle være født omkring 1620erne og død i 1701, hvor han fandtes i kirkebogen -den første i sognet.
Stolt viser jeg min søn fundet og tavlen, som han kom ind i. Min søn siger : Mor det er interessant, det du har skrevet om mine oldeforældre, tipoldeforældre og også den med dommen for at lave spiritus, og ham der blev hvervesoldat,  men altså det her er jo bare et navn med fødselsdata og dødsdata og så bruger du måske igen 3-4 år på at finde hans kone- det kan jeg altså ikke forholde mig til.
Lidt beklemt måtte jeg jo give ham ret, for det er jo bare et navn på en tavle, også selvom der står født i 1626... Så hvor ligger det interessante?

Og her må jeg indrømme, at det er selve detektivopgaven, der fænger mig, det er lidt ligesom at gå ud og finde kantareller eller sjældne svampe. Med hensyn til kantarellerne, elsker jeg at finde dem, men har fundet så mange, at jeg faktisk ikke gider spise dem og forærer dem så væk.  Og den sjældne svamp bliver fotograferet vist frem til andre svampeelskere og familien har ingen holdning til den. Jo selvfølgelig kan de beundre den, fordi jeg siger den er værd at beundre.
..og det at læse en gammel kirkebog som næsten ikke kan læses-det kan der gå sport i.

Og jeg mener at detektivopgaven mister noget af sin spænding, hvis man bare kan slå alting op på nettet og krydskonferere og -refere det, men det er en personlig mening.

Så hvis jeg skal gøre ham fra 1626 interessant, skal jeg finde en historie om ham og sætte den ind i dens historiske tid. Han kunne læse og skrive, så måske skal man skrive noget om, hvordan det var muligt for en bondesøn at lære det!  (Jeg ved det fra nogle godsskifter)

Jeg kender også til dette med at skrive om anerne, og for mig er det super aktuelt lige nu, hvor jeg af al kraft forsøger at færdiggøre en bog om min ene oldefar og hans nærmeste familie (hvorefter jeg skal have færdigskrevet en anden om en af mine oldemødre og hendes liv). Dette har jeg kun kunnet gennemføre, fordi jeg har haft så let adgang til mange mange forskellige former for digitaliserede data på nettet. Han levede sit liv i Kristiansand i Norge, og det ville aldrig have været en mulighed for mig, at tage til Norge og finde data dér, ligesom det ville have krævet nogle ting af mig, som jeg ikke er i stand til, hvis jeg ikke havde haft bud på, hvad der står i originalerne, inden jeg kastede mig over dem. Dette er jeg meget taknemmelig for (ligesom jeg i øvrigt også er meget taknemmelig for den hjælp, jeg har modtaget af andre slægtsforskere).

For mig er det vigtigt at få de grundlæggende data på plads lettest muligt, så jeg kan kaste sig over det sjove - at finde og beskrive flest muligt af alle de andre ting, der udgør et menneskes historie. Og netop derfor vil jeg gerne have lettest mulig adgang til netop denne type data. Først derefter begynder det for mig sjove arbejde med at sætte mig ind i de omstændigheder, der var knyttet til den enkeltes liv. Men som du også skriver - det er jo blot sådan, jeg har det :-). Og netop fordi vi jo er forskellige, er der efter min mening idé i, at man kaster sig over at indtaste, hvad man hver især synes er vigtigt at få indtastet. Der er ikke noget af det, der er spild af kræfter efter min mening.

Det glæder mig, at tråden er på rette spor igen, efter et vildskud omkring csv-filer og gamle, halvglemte udtalelser. Kære Hanne og Helle: Jeg kunne fornemme, at I begge egentlig gerne ville ud af den diskussion, men måske syntes at I skulle blive ved med at svare hinanden. Kan vi være enige om, at emnet hermed er uddebateret?

Der tegner sig en pænt stor enighed om, at der er noget, der er mere spændende end hundetavler, men at vi skal have skelettet nogenlunde på plads, før vi kan komme videre til det sjove. Det gælder også, at der er kilder, som er så svære at arbejde med, at de færreste vil være i stand til at læse dem, og her må vi med stor glæde kaste os over de afskrifter, behjertede forskere har lavet.

Jeg er meget enig i, at det skal være lysten, der driver værket; vi skal endelig lade folk indtaste det, de føler for. Men jeg kan også godt blive en smule betænkelig ved al den tid, der bruges på at indtaste forholdsvist lettilgængelige kilder, som f.eks. kirkebøger fra 1900-tallet. Bliver indtasterne så grebne af arbejdet, at de glemmer at give sig tid til at beskæftige sig med de mere spændende kilder? Nyere kirkebøger burde ikke være et stort problem (bortset fra når man arbejder med meget omvandrende folk), mens de mere kødfulde arkivalier som skifter, fæstebreve, politiprotokoller etc. kan være en større barriere for mindre øvede forskere.

Der tales for tiden om indeksering af kirkebøger, men faktisk findes der allerede rigtigt mange mere eller mindre udførlige registre og indekser. De kan ligge rundt omkring på private hjemmesider, og det kan være meget svært at få overblik over dem. I DIS har vi gjort et forsøg med Digitale Kilder http://sub.dis-danmark.dk/digitalekilder/search/default.asp (http://sub.dis-danmark.dk/digitalekilder/search/default.asp), men desværre er denne oversigt mangelfuld og slet ikke ført ajour. Måske var det en ide at gøre mere for at samle op på alle disse sider? En opsamling, som sagtens kunne foregå side om side med al indtastningen.

Jep Kathrine - det er i dén grad uddebatteret! ;-)

...og jeg er i øvrigt enig med dig i meget af det øvrige, du skriver! Især dette med, at der - hvis man kigger sig godt for - ligger mange afskrifter, registre og indekser på forskellige private hjemmesider på nettet. Jeg skulle lige til at skrive, at det ville være skønt, om nogen havde mod på at lave og vedligeholde en oversigt over disse (i det omfang de nu er mulige at finde frem til.....nogle af dem er godt gemt), men opdager jo så, at du fortæller, at der allerede eksisterer en sådan oversigt, som måske kan opdateres. Dét ville være herligt!

Jeg skal forresten lige huske at nævne, at det hos DFS er almindeligt, at man som helt ny indtaster (og der kommer hele tiden nye til) anbefales at starte med nogle af de lette kirkebøger, for at lære hele indtastningsprocessen at kende, inden man kaster sig over de kirkebøger, som kan være noget sværere at læse og håndtere. Det har vist sig at være en god måde - man lærer "faget" stille og roligt, mens man faktisk udfører et stykke brugbart arbejde, og man kan derefter løbende påtage sig sværere og sværere opgaver med super støtte fra nogle virkeligt dygtige og erfarne tydere/indtastere.

Mit ønskescenarie: Alle folketællinger tastet ind. Et ordentligt index til kirkebøger mv. og endelig kirkebøger samt andre kilder lagt på nettet i original.

Jeg er selv meget glad for at sidde med originalkilder i hånden men har begrænset mulighed for at fare omkring. (Desuden er jeg totalt Daisyblind, men det er en anden historie).

Jeg synes kun det er dejligt hvis nogen vil dele deres indtastninger med andre og er personlig ret ligeglad med om det sker i det ene eller andet regi. Hvis der er flere der taster den samme kilde ind uafhængig af hinanden gør det mig heller ikke noget. Men jeg har ind imellem set nogle grimme bøffer i indtastningerne når jeg sammenligner med originalkilden og det er måske det eneste jeg kan være bekymret for: At revl og krat bliver smidt på nettet uden en form for korrektur fordi det skal gå for stærkt.

Godt nytår til alle

Med venlig hilsen

Bente

Hej Bente

Man tak for dit indlæg; det er rigtig godt!

Citat fra: Bente Frilund Gjørup [287] Dato 31 Dec 2014 - 13:02
Hvis der er flere der taster den samme kilde ind uafhængig af hinanden gør det mig heller ikke noget. Men jeg har ind imellem set nogle grimme bøffer i indtastningerne når jeg sammenligner med originalkilden og det er måske det eneste jeg kan være bekymret for: At revl og krat bliver smidt på nettet uden en form for korrektur fordi det skal gå for stærkt.

Godt nytår til alle

Med venlig hilsen

Bente

Vi er fuldstændige enige om det med indeks til kirkebøgerne, det er der virkelig noget fremtid i, og det kan gøres lynhurtigt, hvis vi forener alle kræfter.

Det er da rigtig ærgerligt/dumt/spild af tid, hvis flere indtaster samme kilde - synes du ikke?

Jeg tror, det kunne være rigtig godt med noget korrektur. Jeg har selv tastet en stor FT 1880, og havde en rigtig god korrekturlæser, som kunne alt det, jeg ikke selv kunne.

Også godt nytår til dig!

Uden i øvrigt partout at skulle nævne DFS igen, så vil jeg tilføje, at der er oprettet en tilhørende Facebookgruppe - bl.a. for indtasterne, der der igennem hjælper hinanden med tolkning, brug af indtastningsdelen af systemet og med fejlfinding og -rettelser. På den måde kommer indtastningerne oftest forbi flere øjne, hvilket i udpræget grad tjener som korrekturlæsning.

Måske en idé i forbindelse med indtstninger andre steder?

Hvad med os der ikke er på Face-book og ikke kommer der.

Jeg syntes det er den dårlig ide at hæfte diverse taste-spørgsmål op på Face-book, diverse spørgsmål burde besvares/hjælpes i et Forum og ikke spredes flere steder.

Taster selv på Pol.reg. og her er der hjælp at hente i Forum.  :)

Citat fra: Anne Mortensen  [376] Dato 31 Dec 2014 - 15:18
Hvad med os der ikke er på Face-book og ikke kommer der.

Jeg syntes det er den dårlig ide at hæfte diverse taste-spørgsmål op på Face-book, diverse spørgsmål burde besvares/hjælpes i et Forum og ikke spredes flere steder.

Taster selv på Pol.reg. og her er der hjælp at hente i Forum.  :)

Hej Anne

Jeg giver dig helt ret - man skal holde tingene adskilt. Og facebook og andre sociale medier har intet at gøre med at få indtastet slægtsdata i statens arkivers systemer.

Og jeg kunne rent faktisk se en ide i, at det var statens arkiver (altså Rigsarkivet), som stiller en "forumgruppe" til rådighed for tastere og hvor så alle disse tastere kan spørge om hjælp - og således uanset hvilken hjemmeside de benytter til at teste via.

Det er så udbydere af tastesystemer, som har pligt til løbende at følge op på spørgsmål - og så svare her.

Ved at samle alle spørgsmål i en "forumgruppe" får man samtidig et billede af, hvor skoen måtte klemme hhv. hvilke problemer, som tastere har.

Hilsen
Christian

Hej Anne og Christian

For KIP-projektets vedkommende, kan man som bekendt få hjælp og vejledning til indtastningen på Dis-forum i gruppen "Projekter", men det bliver sjældent brugt, og ellers under "Hjælp til tydning".

Hej Helle
Med hensyn til korrekturlæsning i KIP-projektet, så er det langt i faste rammer, idet alle indtastninger med tiden bliver korrekturlæst.
I DDA's oversigt over indtastede folketællinger er angivet om den er korrekturlæst eller ikke,  og ellers kan man se det på http://www.dis-danmark.dk/kipkort/index.php
Da størstedelen af DFS's database stammer fra KIP-projektet, er store dele af det altså allerede korrekturlæst.

Mvh.

Helge Bay

Hej Helge -

Tusind tak for info! Der læses naturligvis ikke korrektur hos DFS på poster, der stammer fra DDA. Der bliver højst registreret, hvis man tilfældigvis finder fejl i disse poster.

Hvis man i andre indtastnings-"grupper" (eller hvad man nu skal kalde det) ikke har lyst til at bruge Facebook til hjælp til tydninger osv., skal man da naturligvis ikke gøre det. Det fungerer ret godt for DFS, men jeg har da intet ønske om at forsøge at pålægge andre at gøre det samme. På samme vis synes jeg da heller ikke, at DFS-indtasterne skal ophøre med at bruge Facebook-gruppen, når den nu fungerer fint til formålet. Jeg kunne faktisk vende spørgsmålet til "Hvad nu med de, der ikke kommer i Slægt & Datas fora?". Uanset hvad ser jeg ikke formålet med at slå det sammen - det ville der vist ikke komme andet end bøvl ud af. Det var blot en idé, som man kan bruge eller lade være med at bruge.

Kan I have en dejlig nytårsaften?