Jeg har et spørgsmål gående på hvorledes man midt i 1800-tallet håndterede eventuel arv til uægte børn.
Lidt forhistorie:
Jeg har en ane "Jacob Christensen" som er født i Velling Sogn 22. juni 1825.
Forældrene er ikke gift og i forbindelse med dåben bliver "Christen Jensen, Klokmose i Faster (Sogn)" udlagt til far.
Barnets mor får endnu et uægte bar 3 år senere med en anden mand og der er intet der tyder på moderen og faderen har boet sammen.
Jeg har findet en "Christen Jensen" i Klokmose, Faster fra 1792-1793 som aldersmæssigt vil passe udemærket som far (i såfald ville han være 32 og moderen 25 ved fødslen).
Jeg ved denne Christen Jensen senere gifter sig med en Mariane Jacobsen og de dukker op som ægtepar i Sahl Sogn, Ringkøbing amt i 1834. Der er ikke umidelbart noget der tyder på dette ægtebar har haft børn.
Christen Jensen dør 7. maj 1857 i Sahl Sogn (Hans kone er i live på dette tidspunkt)
Så vi har en mand som har fået et uægte barn 32 år før sin død, og får ikke andre børn, men efterlader sig en kone.
Ville det være praksis at det uægte barn arvede noget (hvis der er noget at arve) eller ville alt overgå til hans kone? Og vil det fremgå af noget dokument nogen steder? hvad enten der er sket det ene eller andet.
http://jm.schultzboghandel.dk/upload/microsites/jm/ebooks/bet1473/bet/kap04.html
1.2. Børn født uden for ægteskab
Som udgangspunkt er det uden betydning for en persons ret til arv i henhold til loven, om den pågældende er født i eller uden for ægteskab.
Børn født uden for ægteskab før den 1. januar 1938 har dog som altovervejende hovedregel ikke legal arveret efter deres far eller efter faderens slægt. Tilsvarende har faderen og dennes slægt ikke legal arveret efter barnet. Der gælder enkelte undtagelser til denne regel, men de har i dag kun yderst begrænset betydning, jf. Svend Danielsen, Arveloven med kommentarer, 5. udg., 2005, s. 43ff.
Børn født før 1. januar 1938 uden for ægteskabet tog ikke arv efter faderen med mindre barnet var lyst i »køn og kuld«, eller at barnet var begunstiget i et testamente.
Hvis det var lyst i »køn og kuld«, så fik barnet kun det halve af lod sammenlignet med børn født i ægteskabet, og det tog ikke arv efter faderens slægtninge, selv om det var lyst i »køn og kuld«.
Børn født uden for ægteskabet tog lige arv efter moderen, uanset om det var tinglyst eller ej, og det tog også arv efter moderens slægtninge.
At børn født uden ægteskabet tog arv efter den biologiske far, var årsagen til, at mødrene i 1938 fik en forpligtelse til at oplyse, hvem der var barnets far.
Havde det nogen betydning for arv om det var et uægte barn eller et slegfredsbarn?
Hvad hvis forældre til et uægte barn senere giftede sig?
Et slegfredsbarn er blot en anden betegnelse for et barn født uden for ægteskabet, men bruges oftest, hvis parret er samboende uden at være gift.
Ved indgåelse af ægteskab sker der i arvemæssig henseende en legitimation af barnets arveret svarende til et ægtefødt barn. Bestemmelsen fremgår af Danske Lov 5-2-32 og kunne senere også ske ved kgl. bevilling meddelt af justitsministeriet.
Danske Lov 5-2-32
Egtebørn ere de, som ere føde af Forældre, der er egte viede med hin anden, om end skiønt de kunde være føde, før end Forældrene vare komne sammen i Egteskab.
Af 5-2-33 fremgår reglerne de såkaldte trolovelsesbørn, dvs. børn, hvis forældre agtede at indgå ægteskab havde foretaget visse officielle skridt for at blive gift, f.eks. trolovelse, men hvor manden døde før vielsen.
Egtebarn skal det og holdis for, som af Fæstefolk fødis, dersom de have været trolovede og Vielsen haver været berammet, og Fæstemanden døer forinden, med saa skiel at det kand bevisis og forfaris, at Barnet er avlet, siden Forældrene vare af Præsten trolovede.
Her er en god artikel om emnet, som fortæller mange ting.
http://www.marvede.dk/naf/boern-udenfor-aegteskab.pdf