Danske Slægtsforskeres Forum

For alle (alle kan læse, kun medlemmer kan skrive) => Projekter => Emne startet af: Bent Jørgensen Dato 30 Okt 2013 - 08:31

Titel: Socialt samvær-Datastue-Læsning af arkivalier-Indtastning.
Indlæg af: Bent Jørgensen Dato 30 Okt 2013 - 08:31
Hej alle
Hvordan griber man starten af noget sådant an? Er der nogen der har erfaringer?

Socialt samvær-Datastue-Læsning af arkivalier-Indtastning.

Jeg savner en aktivitet i mit nærområde.
Jeg kunne tænke mig, at der i mit lokalområde, var mulighed for, en formiddag, hver 14 dag eller ugentligt, at møde op i en datastue, hvor de fremmødte i fællesskab, underholdt sig med læsning af ældre håndskrifter (efter eget valg) og indtastning af disse.
Formålet skulle primært være socialt samvær hvor man som en sideeffekt fik nogle indtastninger fra hånden.
Målgruppen er ikke kun tænkt som DIS medlemmer, arkivfolk eller historisk interessere, men i lige så høj grad dem der vægter det sociale samvær omkring en "sport", der ikke kræver den store fysiske formåen.
Med venlig hilsen
Bent
8464  (Sønder) Galten
Titel: Sv: Socialt samvær-Datastue-Læsning af arkivalier-Indtastning.
Indlæg af: Henning Karlby Dato 30 Okt 2013 - 09:04
Hej Bent
Du skal skaffe et lokale med internetadgang.
For at få det, kunne du starte en lille forening DIS-Galten eller et andet navn. Du kan prøve at indkalde til en stiftende generalforsamling.
Dem der dukker op finder på et navn og skriver en kort vedtægt, så er du i gang.
Når foreningen er startet, kan du søge kommunen om et lokale. Når du har et lokale og annoncerer det, så skal der såmænd nok dukke folk op.
Titel: Sv: Socialt samvær-Datastue-Læsning af arkivalier-Indtastning.
Indlæg af: Henny Odby Nielsen Dato 30 Okt 2013 - 11:52
God idé.
Det kunne måske også ligge i Ældre Sagens regi. De har datastuer.
Og hvad med biblioteker?
Mvh
Henny Odby Nielsen
Titel: Sv: Socialt samvær-Datastue-Læsning af arkivalier-Indtastning.
Indlæg af: Bent Jørgensen Dato 01 Nov 2013 - 09:06
Hej alle, Henning og Henny.

Jeg har været inde på tanken om en DIS lokalafdeling, men selv om mange DIS medlemmer er lidt grå i toppen, er det jo stadig en forening for alle aldre, hvor man ikke kan udelukke en stor del ved at afholde aktiviteter i arbejdstiden.

Muligheden med Ældresagen er også undersøgt. De har lidt beslægtede aktiviteter med begynderundervisning, men har lokalt og pt. ikke organisatorisk styrke til at forestå noget initiativ, de er dog velvillige og vil gerne give et skub i den rigtige retning med at komme ud med budskabet lokalt og i øvrigt bistå hvis det ikke påfører nogen belastning.

Jeg har ikke forhørt mig på biblioteket, men vil gøre det.

Ideen ligger også til overvejelse ved lokalarkivet, hvorfra jeg afventer en tilbagemelding.

Er der lokale (8464 eller deromkring) der er interesserede, er i velkomne til at maile mig direkte. posttilbent@gmail.com

Med venlig hilsen
Bent