Er der nogen der kender noget til denne spændende, og til tider temperamentsfulde mand. ?
Jeg har brugt rigtig meget tid på ham og hans kone Anne Margrete Tønnisdatter, og har samlet en del oplysninger om ham:
Ifølge den angivne alder ved død, må han være født 1664.
Først omtale 1691:
Fra "Dansk Søfarts Historie 1588-1720"
"Da skipper Simon Basse Pedersen i marts 1691 rejste fra København til Ebeltoft for at købe sig et skib, kørte han den 3. marts fra hovedstaden til Roskilde i en vogn, der var hyret for 1 rdl.
Efter en overnatning fortsatte han i en anden vogn, som hyredes for 2 rdl. fra Roskilde til Kalundborg, hvortil han ankom den 6. marts. Der måtte han vente i seks døgn, "såsom jeg ikke kunne komme fort for isen." En vogn ud på Røsnæs kostede 2 mk. Og båden derfra og til Århus 4 mk. Endelig måtte han betale 5 mk. for en vogn fra Århus til Ebeltoft.
Straks ved forhyringen var det sædvane at give folkene et forskud, så de kunne fejre begivenheden, anskaffe diverse fornødenheder inden afsejlingen - og måske vigtigst: føle sig bundet af den indgåede aftale. Da således skipper Simon Basse Pedersen den 27. marts 1691 hyrede seks mand til sin netop anskaffede krejert Haabet, fik de samme dag hver 6 mk. "på hånden.
Københavner Skuden Haabet på 20 læster pilede i begyndelsen af 1690'erne trofast frem og tilbage mellem hovedstaden og trælasthavnen i Sand ved Oslofjorden, hvor man bl.a. for kongens regning flere gange hentede tømmer, som blev losset i Tårbæk til brug i Jægersborg Dyrehave.
Han er blevet gift med Anne Margrete Tønnisdatter mellem 1710 og1716 for hendes første mand, Svend Thoersen, angives som "Salig" ved hendes datter Ingebogs dåb 1710. (vielse ikke fundet)
Hun er måske datter af Nyborgs borgmester Tønnes Madsen.
Hun er fadder ved broderens barnedåb i Svendborg 1700 og ses ikke mere på fyn herefter, og 1701 bliver hun (eller en med samme navn) gift med Svend Thoersen i Kbh.
Jeg har denne DIS tråd om hende,- der er nogle meget fremtrædende borgere som fadder til hendes 4 første børn bla. ansatte ved hoffet:
http://www.dis-danmark.dk/forum/read.php?1,691882
De får en søn døbt i Skt. Nikolaj Kirke 12 Marts 1716. (1694-1721 opslag 223)
item. (d: 12 Martij) Simon Basse tilforn Søe=Leutn i Norgisg: og Anne=Margrete Tønnisdattr en Søn k: Hans=Jacob :/: f: Commissarius Wodrup i Lederstræde, Renteskrifver Johan=Fridrich Brant, Rasmus Wiborg i Wiingaardstræde, Anna=Margrete Johan=Fridrich Brants
ut supra b og h B: (bar og holdt Barnet), Birte Marie Carbus hos Peiter Claudi Cantor Ved Gvarnisonsk. h. h(.) (holdt huen)
Fadderne:
Johan Frederik Brandt, f. ca 1673 i Nykøbing, Maribo, (søn af Frederik Nicolaisen Brandt og Anne Brodersen Riisbrich gift 06 sept. 1668 i Gislev s. i Svendborg). Han blev gift med Anne Margrethe Hansdatter 5 Sept. 1714 i Draaby ved Ebeltoft, datter af Hans Jacobsen og Dorthe Pedersdatter. Hans Jacobsen var ejer af Herregården Lyngsbækgård .
Især Anne Margrete Hansdatter, der både bar og holdt barnet er interessant, da det åbner for den mulighed at Simon Basse slægt stammer fra Ebeltoft.
Jeg formoder at deres søn er opkaldt efter Anne Margerete Hansdatters far, Hans Jacobsen.
Anne og Johan Frederik Brandt får selv en søn døbt i 1717 som de også kalder "Hans Jacob".
Det kan vel næppe være tilfældig.?
Fra bogen "Ebeltoft Købstads historie" har jeg fundet dette, der måske giver noget af forklaringen:
"Til Trods for Hans Jacobsens Dygtighed og store Gavmildhed (hvilken sidste maaske særlig gav sig Udslag overfor et Væld af nærmere og fjernere Slægtninge) ses det ikke, at han udrettede videre til Gavn for Ebeltoft."
"Adelgade Nr. 28-32 ejedes fra ca. 1660 til 1700 af Raadmand og Købmand
Mikkel Andersen Basse, der var gift 3 Gange, men hvis første Kones Navn
ikke kendes. Byfoged Hans Jacobsen kalder ham »Svoger«, men da det dengang
var et vidt Begreb, kan det være, fordi Mikkel Basses 2. Kone var
Gertrud Lauridsdatter, Enke efter Peder Andersen til Lyngsbækgaard, hvis
anden Kone hun var."
Jeg har udarbejdet en anetavle ud fra nævnte bog og andre kilder på nettet som jeg vedhæfter.
Der er 2 mulige "Peder Basse" der levede i Ebeltoft på den tid Simon Basse er født.
Det mærkelige er, at Simon Basse kaldes "tilforn Søe=Leutn" ved hans søns dåb.
Jeg har ikke kunnet finde ham i diverse bøger om danske søofficerer.
Simon Basse har samme år (1716) fået stillingen som Strandinspektør under Ribe stiftamt:
Førte gang han optræder som strandinspektør er 21 aug. 1716
"Strandinspektør Simon Petersen Basse lod læse sit bestallingsbrev med instruks og spurgte de tilstedeværende, om de vidste om nogen her i herrederne, som gjorde landprang med okser, svin, krohold eller i andre måder, at de da ville åbenbare ham det. Ingen svarede."
Kilde: Anst-Jerlev-Slavs herreders tingbog.
Han er åbenbart lige tiltrådt sit job som Strandinspektør, hvilket passer meget godt med Nygaards sedlerne.
Han havde ophold på "Røjgård" ved Vejen i Gjesten sogn, det fremgår af "fra Ribe amt" 1964-67 side 588:
Hvorfor slog han sig ned her.? Det er da ikke logisk for en "Strandinspektør".
Hans ophold her var dog kort, måske fordi han kom i klammeri med lokalbefolkningen ved flere lejligheder. Se: Anst-Jerlev-Slavs herreders tingbog.
"Ribe bys historie 1660-1730" side 233:
"I 1717 havde strandinspektør Simon Basse givet sig i kur hos kirurgen for en ubevægelig hånd, og kuren faldt så heldigt ud, at han efter fire ugers forløb kunne bruge den ret godt igen, men dog ikke nær så godt som fødderne; thi en skønne dag var patienten borte uden at have betalt sin lægeregning, som Henckel først fik inddrevet ad rettens vej.
Kilde: Tingbog 26-10-1717
Inden 1723 har han taget permanent ophold i Strandby, Jerne sogn (det nuværende Esbjerg)
for da dør hans "Stifdatter" Anne Elsebeth Svendsdatter, (hans kones barn af første ægteskab) Hun er døbt 27 marts 1704 i Skt Nikolaj kirke Kbh.
Fra Nygaards Sedler:
1719 er han Strandinspektør på Vesterkanten.
1737 er han gammel og forfalden i druk, og kan ikke længere bestride sit job, og skal have 75 rsd årlig. af Ribe stift.
1737 omtales hans som Simon Psen Basse dimittant. (det betyder vel på forsørgelse)
Han dør 31 dec. 1742 i Strandby, Jerne sogn og hans alder opgives til 79 år.
Det var det liv.! Jeg håber nogen kan bidrage med noget. Stort eller småt, eller måske bare et godt råd. Hvor kommer han fra.?
Vedhæftet skema over slægt fra Ebeltoft og omegn.
Med venlig hilsen
Henning Jensen
Gl. Vardevej 131
6715 Esbjerg N
[vedhæfting slettet af admin]
Hej Henning
Det er imponerende hvad du indtil nu har fundet vedr. Simon Basse, der også er min ahne.
Er der måske en mulighed for at andre, der har lettere ved at læse skifter end jeg har, kunne finde skifterne efter de 2 Peder "Basser" fra Ebeltoft. Løsningen ligger sikkert her !
vh
villy
Hej Villy
Det er godt at se at du stadig er aktiv omkring Basse slægten.
Det var en god ide at prøve at finde skiftet efter Peder Jensen Basse som var byskriver i Ebeltoft, død 1681, og Peder Sejersen Basse som også var byskriver i Ebeltoft, død 1684.
Jeg har fundet afskrif af skifter i Ebeltoft fra 1693 og frem her:
http://www.brejl.dk/ebeltoft.htm
2 Gertrud Lauridsdatter i Ebeltoft. 12.9.1693, fol.3B.
E: Mikkel Andersen Basse, rådmand. B: Anne Margrethe 6. FM: Jacob Jacobsen, kirkesanger.
Hans første ægteskab med Anne Jensdatter. Børn, hvis navne ikke angives.
(Sml. lbnr.41).
41 Mikkel Andersen Basse, rådmand i Ebeltoft. 14.2.1701, fol.84B.
E: Anne Christensdatter. LV: Stygge Themsen, forpagter på Fårevejle, herredsfoged i Djurs Sønder- og Mols herreder.
Første ægteskab med Anne Jensdatter, skifte 4.7.1684. B:
1) Anne Mikkelsdatter, enke efter Jens Jensen Morup i København. LV: Hans Jacobsen til Ålsø og Lyngbæk.
2) Kirsten Mikkelsdatter 26
3) Anders Mikkelsen Basse 25, student.
Andet ægteskab med Gertrud Lauridsdatter, skifte 12.9.1693 lbnr.2. B:
4) Anne Margrethe Mikkelsdatter 13.
Det undrer mig at der ikke er skifte efter Hans Jacobsen og hans kone Dorte Pedersdatter der begge dør 1714, men måske er det fordi de bor i nabosognet Draaby.?
Er der nogen der har fundet skiftet efter ham og hans kone, det er jo store værdier der her er tale om.?
Er der nogen der ved om der findes skifter fra Ebeltoft og omegn fra før 1693. ?
Mvh Henning Jensen
Hej Henning
Jeg er faktisk overrasket over, at ikke flere har reageret på dit indlæg om Simon Basse.
Vurderet ud fra fx Nygaards sedler findes der rigtig mange linjer til Bassefamilien , og da der tilmed er adelige ahner ind over her , er det ærlig talt svært at forestille sig, at denne familie ikke er gennemrodet på kryds og tværs. Jeg ved godt, at det er mere eller mindre tilfældigt, hvem der præcist i disse dage kigger på slaegtogdata. Måske findes der mere i litteraturen om denne spændende familie ?
mange hilsner
villy
Hej Villy
Interessen lader til at være stor nok, for der er da 114 der har været inde og se tråden, og 31 der har set min anetavle fra Ebeltoft.
Jeg synes det er fint at man kan se hvor mange der har været inde og kigge.
Så mon ikke de manglende svar skyldes, at denne sag ikke er så nem, men det vidste jeg jo egentlig godt.
Adelsslægten "Basse" skulle være uddød ifølge flere kilder, men dermed menes vel i mandelinien, så der kan måske godt være en forbindelse.
Jeg har som sagt lånt "Ebeltoft købstads historie" og jeg har bestilt "Æbeltoft og Omegn (Mols)" Skrevet af Bøttiger, og "Ebeltoft skibsfart under Christian V" Skrevet af barfod, og desuden "Slægten Begtrup med dens Spindelinier gjennem fire hundrede Aar" den sidste er nævnt i Ebeltoft købstads historie.
Ved du, eller andre om der er slægtsbøger eller andet fra området der kunne indeholde information af interesse.?
Hej Henning
Jeg har ledt forskellige steder efter litteratur, hvor familien Basse omtales. Det har ikke været let, og jeg undrer mig, specielt p.g.a. de adelige ahner. Der må ligge en del ahnetavler med dette familienavn. men hvor finder man dem ?
Jeg mener ikke man på dette tidspunkt kan afskrive den adelige tråd på fader-siden, før vi har helt styr på, hvem simon Basses fader er. Tilsyneladende er præcist disse skifter ikke omtalt i den mail du sendte mig i den sammenhæng.
vh
villy
vh
Villy
Det er fantastisk hvad man kan finde via biblioteket.
"Ebeltofts Skipsfart på Chr.V tid" af Jørgen Barfod viste sig at være en artikel i "Handels og søfartsmuseet på Kronborgs Årbog 1959". I den fandt jeg følgende:
"I 1688 står for første gang Erich Samuelsens nybyggede Haabet tilhørende Jørgen Arenfeld til Rugaard. Den er på 40læster og nævnes kun de følgende to år."
og senere:
"Haabet var på 40 læster og tilhørte Simen Basse. Denne var på konvojrejse både 1693 og 1694."
Mærkeligt at forfatteren, Jørgen Barfod, ikke kæder de 2 udsagn sammen.
Ovenstående findes på en liste over Skibe hjemhørende i Ebeltoft der havde krigsskibseskorte.
Simon Basses Skib var altså hjemhørende i Ebeltoft, det bestyrker min tro på at han også har sine rødder her.
Så var det nok alligevel Simon Basses skib der blev omtalt i "Dansk Søfarts historie, men som jeg undlod i trådstarten,- alt passer sammen.
Her fra denne bog:
"Fra 1691 er der bevaret et meget detaljeret regnskab for et københavnsk rederis overtagelse og istandsættelse af den 40 læster store krejert Haabet, som efter alt at dømme var bygget i Ebeltoft kun tre år forinden. Købsprisen var 1.800 rdl., men hertil kom samlede udgifter på 964 rdl. 34 sk., inden fartøjet et par måneder efter kunne afsejle mod Island. I dette beløb var dog indregnet hyrer og proviant på hver godt 100 rdl., og toldklareringer."
Denne beretning er noget længere, men er nogen interesseret, kan jeg sende det på mail.
Jeg håber nogen har kendskab til dette forholdsvis store skib, og kan fortælle mere om det og dens ejer(e)
Hej Henning
Det ville være interessant at finde ud af, hvordan Simon Basse havde råd til at købe et så stort og næsten nyt skib. han må have haft gode forbindelser eller en meget rig familie ?
vh
villy
Hej Villy
Ja det er et godt spørgsmål. Jeg er tilbøjelig til at tro at svaret går gennem Hans Jacobsen til Lyngsbækgaard. Formentlig er Simon Pedersens Basses søn opkaldt efter ham, som tidligere nævnt.
Jeg har modtaget nogle af de tidligere omtalte bøger fra biblioteket, og en hurtig gennemgang viser følgende interesante ting:
Hans Jacobsens søn Jacob Hansen var indtil 1707 præst i Sneum og Tjæreborg, og det er jo nabosogn til Jerne sogn hvor Simon Pedersen Basse slog sig ned efter 1716.
Mon det er tilfældig, det er jo næsten i den anden ende af landet.?
Hans Jacobsen var første gang gift med Else Claudi, datter af Hans Christoffersen Claudi. I 1699 nævnes en Peder Claudi fra Rolsøgaard som fadder. (Der boede H.J. før han overtog Lyngsbækgaard).
Ved Simon Basses søns dåb 1716 nævnes "Peiter Claudi Cantor Ved Gvarnisonsk" (se første indlæg i denne tråd). Hvordan skal det forståes. "Cantor" er det hans stilling. ? På Wiki står der at det betyder sanger på latin.?
Det lader til at Hans jacobsen tog sig meget af Bodil Pedersdatter, som var datter af Peder Andersen (tidligere ejer af Lyngsbækgaard)
Kunne det tænkes at hun havde en bror der hed Simon. ?
Hvis det er tilfældet har Simon arvet Peder Andersen, som var en meget rig mand.
Jeg vender lige tilbage, når jeg får nærlæst de nævnte bøger.
Ifølge L.J. Bøttiger "Æbeltoft og Omegn" fik Peder Andersen til Lyngsbækgaard i 1679 opsat et Epitafi i Draaby kirke visende ham selv og han 2 koner samt 7 døtre hvoraf 2 døde.
Min teori om at Simon Pedersen Basse kunne være en søn af ham kan altså ikke passe.
Sjovt nok har han indsat sin 2. kone Gjertrud Lauridsdatter selv om han i 1679 endnu ikke var blevet gift med hende.
Det passer heller ikke at Else Claudi var Hans Jacobsens første kone. Hun døde 1694 og på det tidspunkt var han gift med Dorte Pedersdatter. Det øger ikke troværdigheden af "æbeltoft og omegn" selv om der er taget et lille forbehold idet der står "var vel nok H.J. s første kone."
Derfor kan der selvfølgelig godt være familiebånd til hende.
Hej Henning og andre interesserede
Jeg har tidligere været inde på de adelige bånd til Basse-navnet og forsøgte i den forbindelse at fremprovokere udformede ahnetavler med Bassefamilien samt litteratur, hvor Bassefamiliens mange grene er omtalt.
Det kom der til min store overraskelse ikke meget ud af !
Til gengæld har jeg selv været heldig i denne sammenhæng. Ved en nøje gennemlæsning af anton Blaabjergs bog "Nutiden og Valdemar sejr" ser man følgende på s. 34 :
"Peder Bille f. senest 1445. d. 1508, nævnt fraa 1464, ejer af Svanholm på Sjælland og Kærsgård på Fyn. Gift senest 1475 med Anne Knudsdatter (Gyldenstiserne) d. 1531.
Deres søn var reformationstidens betydeligste biskop, Ove Bille, ca. 1475-1555, mag.. biskop i Århus fra 1520. Hans nu forsvundne ligsten i antvortskov Klosterkirke var prydet af hans 8 ahnevåben, henvisende til de 8 oldeforældre. De 4 fædrene våben var Bille, Lunge, Basse og Galen anbragt i nævnte rækkefølge. Og de 4 mødrene våben var Gyldenstierne, Skinkel (Søblade), Barsebek og Munk. De 8 anevåben, alle forfædre til slægtslinjerne 17-18 og de fædrene tillige til linjerne 19-23, her gengivet efter et stik efter Søren Abildgårds tegning i Nationalmuseet."
vi ser her mindst 2 ting, nemlig sammenfaldet mellem 7 adelige slægtslinjer og så familien Basse og endnu mere interessant, at der fra de ovennævnte 8 linjer er en direkte linje til Valdemar Sejr.
vi
Vi mangeler
Hej Henning og andre interesserede
Jeg beklager min bratte afslutning på det sidste indlæg. Pludselig var der ikke "plads" til mere. systemet nægtede i hvert fald yderligere skriverier. Er der en begrænsning på indlæggenes omfang ?
Bortset herfra er der altså tilsyneladende et "hul" på omkring 150 år mellem vores Simon Basse og så den århusianske biskop, der også er en del af Simons ahnetavle.
Har nogen en ide til hvordan vi får fyldt dette hul ud, så vi kan se, om der er en direkte link mellem de 2 personer ?
vh
villy
Hej Villy
Det er fint vi angriber problemet fra hver vores side. Så lad os håbe vi mødes på midten. ;)
Jeg faldt over denne side, som du måske kan bruge. Den har et meget fint anediagram:
http://www.tidsskrift.dk/visning.jsp?markup={Basse}&type=cont&id=78120&query=Basse&journal=all&fromyear=&toyear=&n=0&m=25&print=no
Simon Pedersen Basse boede en kort overgang i 1716 på Røjgaard ved Vejen efter
at han var blevet udnævnt til Strandinspektør under Ribe stifamt.
Jeg har længe søgt en forklaring på hvorfor de slog sig ned netop her, for det er vel ikke særlig logisk for en "strandinspektør" at have udgangspunkt for sit arbejde inde midt i landet.?
Jeg har fundet en mulig forbindelse til Røjgaards ejer, Jens Eriksen Kaas. Forbindelsen er nok til Simons kone, så jeg har omtalt det i tråden om hende:
http://www.slaegtogdata.dk/forum/index.php/topic,855.0.html
Hej Henning
Tak for linket, som var uhyre interessant. Det viser for mig at se, at familien Basse og sammenhængene her er ret indviklede. Til gengæld viser det ikke, som ellers omtales i beskrivelsen, at familien Basse på Sjælland er uddød. Den kan udmærket fortsætte på kvindesiden og endnu mere interessant, at personer af hankøn enten fortsætter med navnet Basse, eller ...alternativt, at Bassenavnet "infiltreres" af andre overklassefamilier, så navnet eventuelt "overtages"/fjernes af andre adelige familier og fortsætter her.
Overordentlig spændende.
Desværre giver materialet ikke mulighed for at lukke hullet på de 150 år, jeg omtalte tidligere.
venlig hilsen
Villy
Hej
Har i rundet Basseslægten fra Ommestrup Hovedgård,
1578 fæstede Basse Nielsen?
Hej Torben og Villy
Nej Jeg har ikke været opmærksom på at der var en Basseslægt på Ommestrup Hovedgård, som jeg kan forstå også ligger på Djurs.
Som jeg forstår det ligger det også noget tilbage i tiden, og en hurtig søgning på nettet gav ikke meget resultat, dog dette:
*Aage Sørensen: Ommestrup Hovedgaard i Mørke Sogn. IV. (Aarbog udg.
af Randers Amts hist. Samf. 1916. 20—65.)
Jeg har modtaget en meget dårlig elektroniske udgave af "Ritmester Jens Eriksen Kaas" fra Historisk tidsskrift 1953.
Jeg er ikke blevet meget klogere,- Arne Sundbo der har skrevet artiklen skriver da også:
"Det er ikke lykkedes at skaffe bevis...." men han har en teori.
Derimod står der noget andet interessant:
"han (Jens Eriksen Kaas) var opdraget i Skåne hos en herre, navnlig Ole Daae.
Kaas skal have haft 2 brødre i Skåne, hvoraf den ene havde skrevet til ham fra Stockholm
anno 1709.
Ole Daae må være rentemester OLUF DAA til Holmegård i Sydsjælland, som 1651 drog udenlands, idet han på grund af sin forbindelse med Korfits Ulfeldt faldt i unåde hos kongen."
Redigeret: Oluf Daa (Ravnstrup, Herlufmagle, Praesto) Det er samme område hvor Peder Brygmand på Vemmeltofte (Spjellerup sogn) senere bor.
Det fik mig til at tænke på et FS resultat af en søgning på "Simon Basse" jeg engang fandt, men forkastede.
"Simon Petterson Bas" gift med Borta Olufsdr. 06 Nov 1695 Marstrand, Goteborg och Bohus, Sweden."
Kan det være Simon Basses første ægteskab. ?
Og kan man søge i de orginale Svenske kirkebøger på nettet, ligesom de danske.?
Vh Henning
Jeg har også fundet en Oluf Parsberg, Lensmand i Bohus Len 1642-46 (Jeg tror Marstrand hørte til dette len) om ham skrives der:
"Under Frederik 3. hørte han ubetinget til oppositionen inden for rigsrådet, i det han var meget nøje knyttet til Corfits Ulfeldt og hans hus. Han veg ikke heller tilbage for at vise sin misfornøjelse med den medfart, der overgik hans ven."
Erik Mogensen Kaas bliver gift med Susanne Spare i 1642 i Nyborg. Hun er også født i Bohus.
Hendes mor er Sidsel Nielsdatter Parsberg som dog ikke er i nær familie med Oluf Parsberg.
Erik Mogensen Kaas havde ogaå en søn der hed Jens Eriksen Kaas som blev født i Gudumlund, Ringkøbing 1644.
Det var ellers nærliggende at tro at det var ham der var den senere "Ritmester" på Røjgaard, og som voksede op i Skåne.
Efter at have nærlæst artiklen i Personalehistorisk tisskrift 1953 tror jeg dog ikke på det mere.
Ritmesteren fortæller selv at han har tjent i 40 år da han gik af i 1692, og desuden oplyses det at han er 51 år da han bliver viet til Magdalene Margrethe Brockman i 1688. Han skal altså være født ca.1637.
I bogen "Hovedgården Estrup" fortælles det at Jens Eriksen Kaas på røjgaard havde en søster, Cathrine Jacobsdatter. ? det må så være en halvsøster. Hvem mon hendes forældre er.?
Jeg har lavet et lille slægts diagram der viser forbindelsen mellem adelsslægten Kaas-Sparre-Parsberg- og (det vil glæde dig Villy) den gamle Basse slægt, og deres forbindelse til Bohus i skåne.
Jeg ville gerne vedhæfte denne fil, men får en fejlmelding "Prøv med en mindre fil" den fylder ellers kun 20 kb.
Interesserede kan istedet kontakte mig på mail:
henning@el-vis.eu
Kære Henning
Hvor får du det fra ? en fantastisk kobling til Sverige (Danmarks østlige provins)!!!
Jeg vidste ikke, at du tidligere havde haft den tanke.
Jeg har faktisk problemer med at få den tilsendte ahnetavle på skærmen ???
M.h.t. de svenske kirkebøger, så har jeg ingen anelse. Det har aldrig været aktuelt.
mange hilsner
villy
Hej Villy
Der er mange løse forbindelser, som jeg ikke kan se hvor fører hen, men jo mere man får samlet jo størrer er chancen for at der pludselig er noget der passer sammen.
Den tilsendte fil er lavet i "Paint" og er en ganske almindelig .jpg fil som burde kunne åbnes med flere programmer. prøv med paint hvis du har det program.
jeg prøvede en gang mere at vedhæfte filen (gif fil på 20kb) men med samme besked.
Jeg har meldt dette problem til DIS Webmaster.
Så prøver jeg at vedhæfter ovennævnte fil igen.
[vedhæfting slettet af admin]
Hej !
Jag har inte hört talas om Bohus i Skåne. Det skall säkert vara Bohus i Bohuslän Västra Götaland numera.
Hälsning från Sverige,
Birgitta
Hej Birgitta
Du har fuldstændig ret, det er et retultat af min mangelfulde geografiske indsigt.
Mvh Henning
Jeg har en tråd under "hjælp til opslag"
http://www.slaegtogdata.dk/forum/index.php/topic,1790.0.html
og fået hjælp til kirkebogen fra Marstrand 1695.
Som en ekstra bonus fik jeg svar fra Birgitta Wind med oplysninger om at Börta Olufsdotter og Simon Petersson Basse var blevet nævnt på den Svenske DIS debat.
Når man får navnene med de Svenske stavemåder får man også resultat af Google søgning:
http://www.gbgtomter.se/Rote_4/4.19.pdf
"Christian Arfvidsson var född i Marstrand omkring 1717. Hans farfar, som hette Arfvid Torkels-son, levde 1687, då han betalde för ett stolrum i Marstrands kyrka för sin hustru Börta Olufsdot-ter 1687. Hon gifte om sig med Simon Petersson Basse, en hårdför sjöfarare, vars "travallier" vore värda en egen skildring. Börtas två söner med Arfvid Torkelsson blev båda rådmän och framgångsrika handelsmän i Marstrand såväl Olof, död 1714, vars barn kallade sig Strandberg som Christian Arfvidssons far Torkel Arfvidsson, född 1681, död 1737?"
Et andet sted nævnes han som Styrmand:
http://www.gbgtomter.se/Rote_2/2.17.pdf
Meget tyder på at det er ham, selv om der ved vielsen står "Simon Peterson Bas"
men for at være sikker skal Börta være død senest 1715.?
Det lyder lovende at der skrives at Simon Basse er "värda en egen skildring". Den der skriver det må vide noget mere om ham.
Jeg vedhæfter det flotte billede af Marstrand kirkebog som jeg fik tilsendt af Inge-Lise Trampedach.
Mvh Henning
[vedhæfting slettet af admin]
hej henning
man må jo sige at sagen udvikler sig !!! Og til noget af en fantastisk historie synes jeg.
Er der mulighed for at din ovennævnte kilde kan bidrage med den væsentlige information om simons "svenske" kones død ? tilsyneladende er den pågældende kirkebog jo usædvanlig let at læse
spændte hilsner
Villy
Jeg har fået svar fra min mail til Kerstin Hallgren Peterson (fra Svensk DIS)
"Jag har inte så mycket uppgifter om denna Simon Bas.
Simon Bas var fadder i Marstrand 1695 och 1707 enligt Marstrands födelsebok (fadder för 2 döttrar till Jöns Hansson) .
1715 finns "Simon Baas hustru" i Marstrands husförhörslängd och 1715 och 1716 finns "Börta Bas" i Marstrands mantalslängd. Simon nämns inte, men Börta nämns hustru och inte änka.
Jag har inte gått igenom alla böckerna - jag vet inte hur det ser ut för Simon Bas i böckerna före / efter 1715-1716."
Hvis det er rigtigt at det er "Börta" der nævnes i 1716 og hun ikke er død, kan det jo ikke være vores Simon Basse.?
Det lyder bare mærkeligt hvis der skulle være 2 med det samme (særprægede) navn og begge er sømænd.
Mvh Henning
hej henning
jeg er enig med dig i, at der MÅ være tale om vores simon basse. alt andet er næsten for usandsynligt.
kan man forestille sig, at han simpelthen har forladt sverige og konen ?
det lyder meget usædvanligt, men i hele denne sammenhæng har der været menge overraskende sammenhænge. han har jo ingen børn med hustruen.
så vidt jeg kan forstå ad det svenske findes han ikke sammen med hustruen i den citerede folketælling (er der tale om en folketælling ? vi fik jo den første her i 1787)
vh
villy
Hej Villy
Jeg kan ikke rigtig finde ud af denne "Svenske" Historie.
Forlade konen. ? det gjorde man vist ikke dengang.
Jeg vender lige tilbage til skibet "Håbet" som jeg har omtalt længere oppe:
Fra bogen "Dansk Søfarts historie". Jeg gentalger lige:
"Fra 1691 er der bevaret et meget detaljeret regnskab for et københavnsk rederis overtagelse og istandsættelse af den 40 læster store krejert Haabet, som efter alt at dømme var bygget i Ebeltoft kun tre år forinden. Købsprisen var 1.800 rdl., men hertil kom samlede udgifter på 964 rdl. 34 sk., inden fartøjet et par måneder efter kunne afsejle mod Island. I dette beløb var dog indregnet hyrer og proviant på hver godt 100 rdl., og toldklareringer."
Der er faktisk en henvisning til kilden bag i bogen:
Tyske Kancellis Udenrigske Afdeling: England 43 vedr. Håbet 1692.
Og under "utrykte kilder":
Tyske Kancellis Udenrigske Afdeling: Speciel del
England 40-43 1686-1706 Akter og dokumenter vedr. kommission af 28.09.1705 til fordeling af engelsk skadeerstatning for opbragte skibe under krigen 1689-97.
Hvordan skal det tolkes.?
Det kunne vel tyde på at Simon Basse ikke ejer skibet alene siden han aflægger regnskab for sine transportudgifter. (se længere oppe)
Dokumenterne skulle befinde sig i Rigsarkivet.
Jeg har ikke selv mulighed for at komme på Rigsarkivet foreløbing, er der mon
nogen der kommer der som vil påtage sig at finde det pågældende dokument.?
Mvh Henning
Hej Henning
Tilsyneladende dukker der hele tiden kilder op. Overordentlig interessant.
Den svenske "historie" synes dog at være et så nærliggende spor, at den må forfølges.
I den pågældende kirkebog fra sverige er der måske afgangs- og tilgangslister ? sandsynligvis er det dog meget senere, men...konens fortsatte tilstedeværelse kan måske forfølges. Gifter hun sig igen ? Hvad står der i forb. med hendes død ? Findes Simon Basse senere i denne kirkebog etc. ?
du har da ret i, at det ville være ret usædvanligt hvis man forlod sin kone på dette tidspunkt, men jeg har (selvfølgelig helt subjektivt) i min hjerne dannet mig et billede af Simon, som een, der godt kunne gøre det usædvanlige/utænkelige. Husk på at omverdenens dom overhovedet ikke behøvede at berøre en sømand, der blot kunne undlade at sætte sine ben på dette sted senere. Så indtil videre synes jeg at det svenske spor er meget interessant.
Hvem hjalp dig med den svenske kirkebog ? Er der fortsat hjælp at hente ? Eller....kan vi selv slå den op på internetet ?
mange hilsner
Villy
Hej Villy
Jeg synes efterhånden at jeg kender Simon Basse ret godt, og ja, det kunne han godt finde på.
Jeg er dog ikke ekspert på det, så jeg ved ikke om det kunne lade sig gøre, at han forlod konen i Sverige og giftede sig igen i Danmark.
Måske har krigen skilt dem ad, og måske har man troet hun var død.?
Kunne man i sådanne tilfælde få lov at gifte sig igen.?
Jeg fik hjælp til de Svenske kirkebøger her:
http://www.slaegtogdata.dk/forum/index.php/topic,1790.0.html
Man kan ikke se i Svenske KB uden at have abonnement enten hos Genline: http://www.genline.se/ eller hos Arkiv Digital : http://www.arkivdigital.se/
Jeg har skrevet mail til webmaster for den hjemmeside i Sverige som skrev:
"Simon Petersson Basse, en hårdför sjöfarare, vars "travallier" vore värda en egen skildring"
http://www.gbgtomter.se/
Så må vi se om det giver resultat.
Jeg håber også der er nogen der vil påtage sig at finde de ovenfor nævnte dokumenter i Rigsarkivet.
Jeg prøver lige at vente lidt, ellers laver jeg et indlæg under "Hjælp til opslag".
Mvh Henning
Så fik jeg svar fra webmaster på den Svenske hjemmeside.
Han skriver at teksten er forfattet af hans mor, der gik bort for et år siden:
"Så de ytterligare kunskaperna försvann nog med henne!"
Ærgerligt, men jeg har skrevet til ham og spurgt om hun ikke har efterladt sig nogen noter.
Henning Jensen
http://www.el-vis.eu/aner/hourglass.php?show_full=1&pid=I151&generations=3&show_spouse=1&box_width=100
Hej henning
Vi skal tilsyneladende have adgang til marstrands kirkebog for at kommes til bunds i "den svenske forbindelse". Ved du hvad det koster for at få adgang ? man skulle så vidt jeg huskr være medlem af en organisation i Sverige ? Hvem sender man evt. penge til ?
mange hilsner
villy
Hej Villy
Det er temmelig dyrt at have konstant adgang, men man kan også købe adgang i en uge:
http://www.arkivdigital.se/produkter/adonline/abonnemang
Så kan man glædes ekstra meget over vores adgang til kirkebøgeren i Danmark.
En anden mulighed er at søge hjælp under "hjælp til opslag" her på DIS
der er vist flere der har adgang.
Mvh Henning
hej henning
jeg går ud fra, at du ikke har fået assistance til den svenske forbindelse ?
ud fra din henvisning synes jeg ikke man kan se om en betaling på 75 kr for en uge eller en måned for 195 giver adgang til alle svenske kirkebøger eller det handler om en enkelt ?
beløbet er dog så beskedent at det ikke betyder noget i denne sammenhæng. jeg betaler gerne.
har du overvejet, at simon muligvis kunne være født her ????? i givet fald kan vi måsek finde familiemedlemmer i denne bog ? ved du noget om hvor langt tilbage marstrands kirkebog rækker ?
vh
villy
Hej
Jeg er lige blevet opmærksom på denne interessante tråd og specielt på diagrammet i starten, da jeg stammer fra Peder Nielsen og Maren Olufsdatter.
Jeg kunne godt tænke mig at få at vide hvor oplysningen om Marens fødsel i 1564 kommer fra, da jeg synes det lyder usandsynligt at hun kun skulle være 15 år, da hun bliver gift med en mand på 45.
Oplysningen går igen på flere hjemmesider, men uden kildeangivelse.
Venlig hilsen
Morten Clausen
Jeg har fundet lidt interessant i bogen "Danmark-Norges Handelsflåde 1650-1700.
"I 1676 optræder blandt de 49 skippernavne to af lidt mere fremmed udseende, nemlig Louis Cols og Henrich Nienand. Det er nogle af de få undtagelser, der bekræfter reglen om de danske navne overalt i provinsbyerne.
I Aarhus træffes navnene Gylding og Smed, i Ebeltoft navnene Kock, Basse, Brage, Holme, Roe og Morup, i Horsens Grindoe og Kruse."
I 1676 kan det jo ikke være Simon Pedersen Basse, men måske hans far.
Desværre står der ikke hvor de har disse oplysninger fra.
Til Morten
Oplysnigerene har jeg fra "slægten Bejstrup":
"Peder Nielsen (Skriver), f. 11/11 1534, d. 7/10 1613.
Hvor han stammer fra, oplyser han intet om. 10 Aar gl. kom han i Skole i Ribe og blev 4 Aar senere Mads Skrivers Dreng paa Dronningborg ved Randers. 2 Aar derefter blev han Kornmaaler sammest. 1559 kom han til Jørgen Rosenkrantz paa Skaføgaard som Skriver og Kældersvend, 65 blev han Foged paa Kalø, 72 Foged paa det nyopførte Rosenholm og 76 overdrog J. R. ham i frit Fæste Gaarden Skovelkjær.
l Kalø Lehns Jordebøger fra 1610 til 14 nævnes Peder Schriffuer i Schouffelkier som
havende Meilby Kirkes Korntiende i Fæste.
28/6 1579 ægtede han den 15 aarige »ærlige Pige M a r e n O l u f s d a tt e r, med hvem han fik ialt 13 Børn, af hvilke 4 dog døde som smaa. Han og rimeligvis ogsaa hun begr. i Hornslet Kirke"
Det er en meget gammel bog, men derfor kan det jo godt være rigtig.
Mvh Henning Jensen
Hej Henning
Tak for svaret, det må jeg bøje mig for, men lidt ulækkert er det.
Jeg kendte ikke "Slægten Bejstrup", men vil prøve at få fat på den.
Mine oplysninger stammer fra en stamtavle udarbejdet for mange år siden af rigsarkivar Svend Aakjær,
den giver de samme oplysninger, bortset fra at han ikke nævner Maren Olufsdatters fødeår.
Venlig hilsen
Morten
hej henning
det var sgù da interessant at der før vores simon basse var en anden basse, der beskæftigede sig med skibsfart i Ebeltoft. jeg mener at kunne huske, at du selv havde fat i den samme bog tidligere ??????
vh
villy
"Danmark-Norges Handelsflåde 1650-1700" har jeg tidligere haft fat i, men uden at bemærke at der var en skipper der hed Basse i Ebeltoft før Simon Basse. Jeg tror også at det var før vi blev opmærksom på at Simon havde hentet et skib i Ebeltoft.
Det du husker er nok det jeg tidligere havde fundet i "Ebelttofts Skipsfart på Chr.V tid."
Fra denne bog:
"Den næste skibsliste fra Ebeltofts toldregnskaber er fra 1680.
Der opregnes da 30 fartøjer på ialt 400 læster. De fem største
er følgende:
Tommes Rasmussen . 1 skude på 27 læster.
Christen Helmich . . 1 Krejert på 38 læster.
Mads Pedersen Koch . 1 Skude på 22 læster.
Peder Basse og Søren Basse . 1 Skude på 21 læster.
velb. Jørgen Arenholtz skude på Rugård 1 Skude på 19 læster."
Fra samme bog:
"I 1688 står for første gang Erich Samuelsens nybyggede Haabet tilhørende Jørgen Arenfeld til Rugaard. Den er på 40læster og nævnes kun de følgende to år."
Grunden til at det ikke nævnes mere er den, at det er det skib Simon Basse henter i Ebeltoft 1691.
Som Jeg forstår det er disse personer ikke skippere, men ejerne.
Peder Basse antager jeg er den samme som "Peder Jensen Basse" som var byskriver i Ebeltoft på den tid, men måske var det Søren Basse der var skipperen og medejer.?
Jørgen Arenfeld til Rugaard er forøvrigt ham der sammen med Hans Jacobsen drev heksejagt:
http://www.staff.hum.ku.dk/lind/e_text/ebeltoft.html
Du spurgte tidligere om hvor langt tilbage Marstrands kirkebøger gik. Det lader til at de startede i 1685.
"Hammerum Herred" har også Batch Nr for Sverige og Norge:
http://www.hammerum-herred.dk/viewpage.php?page_id=104&land=Sweden&amt=Goteborg%20och%20Bohus&sogn=Marstrand&sub=1
Det viser sig at der er født en "Borta OLOFSDOTTER" i Marstrand 1696 og det er muligvis hende der er med på den skatteliste for Marstrand 1716, og måske ikke den Borta som Simon gifter sig med i 1695.
hej henning
hvis du har ret i, at den omtalte kirkebog starter omkring 10 år før simon basses bryllyp i sverige, har vi ikke umiddelbart mulighed for at søge på hans fødsel her. men vi kan alligevel finde ud af, om han optræder senere i bogen. altså om det er en anden simon basse end "vores". det forekommer dog næsten usandsynligt
vh
villy
Måske har du været der (?) men ellers så se i:
Topsøe-Jensen & Marquard:
Officerer .. dansk-norske Søetat...
193x.
Biblioteket skaffer den.
Hej Steen
Ja desværre, de 2 tykke bøger med søofficerer har jeg været igennem, og jeg blev faktisk
meget overrasket over at jeg ikke fandt Simon Pedersen basse der.
Der var en Simon Petersen men han hed Elkjær som tilnavn.
Har du, eller andre en teori om hvorfor han ikke er med i denne bog. ?
Der står at den omfatter alle officerer i fast tjeneste.
Han har måske blot gjort tjeneste som søofficer under krigen. Kan det være forklaringen. ?
Jeg har netop lånt bogen "Københavns Skipperlav 1634-1934" og der er han heller ikke omtalt.
Det synes at bekræfte de tidligere oplysninger om at "Haabet" var hjemhørende i Ebeltoft.
Mvh Henning
Så har jeg været på Rigsarkivet (for første gang) og der fundet forklaringen på at han ikke findes i de tykke bøger med Dansk/Norske søofficerer.
Det viser sig at han var i "månedstjeneste" og dermed ikke fast ansat, og åbenbart kun i en kortere periode nemlig fra ca. 1710 til 1716 altså under store nordiske krig.
Det mest interessante jeg fandt var ud fra den henvisning der var til hans ansættelse som Strandinspektør i "Nygårds Sedler". Disse dokumneter fandt jeg i Rentekameret.
Kathrine Tobiasen har været så venlig at hjælpe med at tyde disse dokumenter:
http://www.slaegtogdata.dk/forum/index.php/topic,4561.0.html
Dokumentet har denne indledning:
Stormægtigste Konge
Allernaadigste Herre.
Saasom Eders Kongl: Mayst. paa voris allerunderd[anigste] Forestilling af 9de
Mart: nestleden haver allernaad: ved resolution af 24 ejusdem fun-
det for got, at der, foruden de 25 Strand-Visiterer, som Eders
Kongl: Mayst. Self allernaad: har behaget at udnefne, endnu
skulde antagis 8te Ober-Strandvisiteurer (nemlig 2 udi Siælland,
1 Laaland og Falster, 1 i Fyen og 4 udi Jydland) hvilke skulde
have indseende med de andre; Alt saa ere der om hertil Cam-
meret indkommen efterskrefne memoralier:
Derefter følger en liste med 76 navne hvoraf Simon Basse er nr. 5
5. Simon Petersen Basse, som Ao. 1709 da Krigen var declareret har
frelst 2de Skibe af Fiendens hænder, der ved Modvind vare
indkomne udi Marstrand, for hvilken hans troeskabs skyld
hand har maattet retirere sig ud af Sverrig, og siden uskyl-
dig udstaaed haard fengsel, der efter været brugt udi Eders
Mayst. Søe tienniste, hvor fra hand nu er blefven dimitteret
Så må man lige genopfriske historien, jeg tolker det sådan:
Han har altså boet i Marstrand som vi dengang betragtede som besat af Svenskerne.
Jeg tager det for givet at det var ham der i 1695 blev gift i Marstrand.
Krigen blev declareret i 1709, men inden de Danske styrker gik i land i Raa har Simon Pedersen Basse frelst 2 Danske skibe fra at falde i Svenskens hænder. Han har derfor måttet flygte til Danmark hvor han er blevet sat i fængsel, måske mistænkt for at være Svensk venlig indtil misforståelsen er blevet opklaret.
Han er indgået som officer i den danske flåde (sammen med Tordenskjold) indtil ca. 1716 hvor han "er blefven dimitteret" måske fordi han var kommet til skade med sin hånd, som tidligere fortalt.
En ægte dansk helt.?
Har jeg mon forstået det korrekt.?
Henning Jensen
Hej.
Jeg har ikke læst alle indlæg, men har selv være interesseret i slægterne Basse.
Der er også oplysninger i Personalhistorisk Tidskrift. Prøv at se de hæfter som viser de enkelte års indhold.
Mvh
Eigil
Jeg har også studeret en del "Basser" i Mols (Helgenæs, Tved og Draaby sogne). Navnet er blandt min kones aner brugt i mindst 5 generationer. Sporet ender ved Anders Pedersen Basse, der dør i Tved 1743 og ud fra den opgivne alder skulle være født ca 1668.
Om der er en forbindelse til jeres Simon Pedersen Basse ved jeg ikke og der er umiddelbart ikke noget i jeres indlæg, der giver anledning til at tro det, men der er da et påfaldende sammenfald af navne, tidspunkt og geografi...
Hej Eigil og Torben
Mange tak for input.
Jeg har faktisk Indekset til Personalhistorisk Tidskrift liggende på min PC, og der er rigtig mange Basser. De mest interessante er Peder og Pedersen og selvfølgelig Simon.
Der er kun en Simon og ham har jeg forlængst undersøgt, og han er desværre fra 1500 tallet.
Peder, 1894: 176, 1900:68, 1907: 6, 1926: 21, 1946: 146, 1986: 151, 1992: 98 - bonde, 1946: 158 -død 1639, 1880: 193 - til Sørup, 1893: 155 - Peder Andersen, 1946: 131 - Peder Eriksøn, 1896: 227, 1936: 213 - Peder Hansen, gæstgiver, 1946:141, 143 - Peder Lauritsen, 1992: 110 - præst, 1927: 252 - Peder Pedersen, rebslager, 1946: 158 - Pernille, 1908: 50 - Poul Andersen, g. Edel Først, 1915: 302 - Randine Jeanette Ros., 1946: 150 - Rasm., oberst, 1929: 150 -Rasmus, 1946: 134 - Rasmus Andersen, 1946: 131 - Rasmus Hansen, 1946: 149-150 - skomager, 1946: 138 - Rasmus Pedersen, 1946: 135 - Rasmus Rasmussen, skomager, 1946: 129, 133 - Rasmus Sørensen, skomager, 1946: 139 - Rosine Nielsdatter, 1946: 140 - Seneca Sørensen, 1946: 157 - Sidsel, 1946: 158 - Sidsel Andersdatter, 1946: 132 - Simon, 1946: 158
Jeg skal have set på nogen dem der hedder Peder Basse når jeg får tid.
Anders Pedersen Basse lyder interessant, for han kunne måske ligesom Simon Pedersen Basse være en søn af Peder Jensen Basse, Byskriver i Ebeltoft 1674-81 og gift med Anne Joensdatter fra Helgenæs.
Har du flere oplysniger om ham.?
Jeg tror stadig på at Simon Basse har en eller anden forbindelse til Hans Jacobsen til Lyngsbækgaard, for hvorfor skulle han ellers opkalde sin søn efter ham (Hans Jacob). ?
Måske er Hans jacobsens kone, Dorthe Pedersdatter en søster til Simon. Det er nemlig slet ikke sikker at hun er datter af Peder Andersen, den tidligere ejer af Lyngsbækgaard.
Jeg tror faktisk mere på at Peder Andersen var gift med Hans Jacobsens søster, som i givet fald var Margrete Jacobsdatter.
Jeg har samlet alle fakta om Simon Basse her:
http://www.el-vis.eu/aner/individual.php?pid=I150&ged=Alfred%20Marinus%20Jensen.GED
Klik på "noter"
Med venlig hilsen
Henning Jensen
Jeg ved desværre ikke meget om Anders Pedersen Basse, jeg har ikke fundet hans fødsel, men må tilstå at jeg endnu ikke har søgt udover de nærmestliggende sogne og jeg har heller ikke søgt efter et skifte. Vi er jo også på et tidspunkt hvor kun få KB er bevaret, så chansen for at finde hans fødsel er vel minimal.
Han var gift 3 gange:
Med Dorte Rasmusdatter, gift 1706, hun døde 1719. De fik 5 børn:
Peder 1707
Maren 1708
Rasmus 1712-1712
Anne 1713
Rasmus 1716
Med Karen Andersdatter, gift 1720, Hun døde 1723, 29 år gammel, så hun er født ca 1694. De fik 2 børn
Maren 1721 (det er vel så nærliggende at antage at Maren f 1708 er død)
Anders 1722
Med Sidzel Jensdatter Foged, Trolovet 1723, gift 1724, de fik 4 børn
Jens 1725, gift 1751 i Helgenæs med Maren Pedersdatter. Stilling i FT 1787: Bonde og Husmand (dette er min kones ane og han bruger også tilnavnet Basse)
Laurits 1727
Dorte 1730
Anders 1733
Efter Jens Andersen Basse bruges navnet Basse i mindst 3 generationer yderligere (dog passerer det til en svigersøn på et tidspunkt i starten af 1800-tallet). Og brugen blev genoptaget i hvert fald i ét tilfælde i starten af 1900 tallet, dog kun som mellemnavn.
Alle de kirkelige handlinger ovenfor (hvor ikke andet er nævnt) foregår i Tved.
Jeg må have studeret alle børnenes fødsler for at se om Simon evt dukker op som fadder.
Hej Torben
Undskyld det sene svar.
Det er en rigtig god ide at lede kirkebøgerne igennem og se hvor "Basserne" har været fadder.
Simon Basse flyttede som sagt til Strandby ved Esbjerg som Strandinspektør.
Der er ikke i kirkebogen noget sted hvor han er fadder for nogen andre "Basser"
Heller ikke hans søn Hans Jacob Simonsen Basse har været fadder for nogen Basse (Jerne Kirkebog),
Jeg har fundet ud af at Simon Basse omtales så meget i Marstrand Dombog at han uden sammenligning er den mest omtalte i årene 1697 til 1700.
Jeg har fået hjælp til en af siderne:
Magistratens Resolution emellan
Simon Basse Kierande (=Kärande), och Mattis Moller (Möller)
Svarande, angående en fordran af 30 ?? 24.
?? ; afsagd d. 25 Febr. Ao. 1697.
Huruväll Mattis Möller intet bestrijder Simon
Basses fordran, allenast at den måtte betahlas uti
huus och platz, effter inga andre Medell finnes
att tillgå effterdes herför Rätten opvijste
expence rächningh; Dij?(Dy?) finner Rätten skiäl-
ligt, at bemte. (bemeldte) Simon Bass under sin betahlning
af den pant han hafver för samma fordran, och för
Resten henvijses? han till hallfva dehlen uti hus
och gård, och der ändå något skulle brista emoth
förmodan, hafver Simon Bass at holla sig
til siellfva Debitoren Svarandens Svåger
Hans i Lund. Actum ut Supra
uti
Han inddriver så vidt jeg kan forstå en gæld som han sikket fik med den rige enke Borta Olufsdatter.
Jeg har svært ved at bedømme om der er noget i det øvrige der kan fortælle noget om hvem han var, så jeg håber nogen kan hjælpe med at se det igennem og pille det interessante ud.
Jeg har lagt alle sider fra dombogen hvor Simon omtales på min hjemmeside:
http://www.el-vis.eu/aner/individual.php?pid=I150&ged=Alfred%20Marinus%20Jensen.GED
Vælg "Billeder og medier"
Nederst kan man så downloade en zippet fil: "Simon omtales i Marstrand dombog"
Mvh Henning Jensen
Jeg fik hjælp fra Jørgen Thue Pedersen til tydning af en side mere fra Marstrand Dombog.
Hvordan skal teksten forstås.?
Thi Saaken emellan en dansk Kiöpman
från Kiertimmene Sören West bent* Kierande,
och Borgaren her i Staden Simon Petterson
Bass Svarande, angående contraherande om
een lijten fahrkast Fortuna bent* och des
fahrt 2ne resor åt Dannemark**, sampt rächning
med några penningar och gods; Är? detta
Rådstugu? Rättens Dom, afsagd på Mar-
strandz Rådhuus d 11 Sept. Ao. 1697-
*måske "benævnt", eller lign.
**"mark" er forkortelsestegnet som i mønten "mark"
Deße Parternes vice versa så=skriftl= som mundtl
andragne skiähl och Klagemåhl hafver Rätten
sig företagit, dhem noga skiär skadat; Och ehuru-
väll Parterne i förstone påstådt, at alt richtigt
Kiöp dhem emellan var sluå?tat? a? (om?) 530 *
för ber.de** fahrkast, lick? mätigt det deröfver op-
rättade Kiöpebref datt. d. 28 Maij nestledne
hvilka penningar Svaranden säger sig hafva
betahlt, så när som 150 * , hvarpå han
gifvit sin obligation af d. 12 Junij, till näst-
kom-
(og så må det fortsætte på næste side).
*her er som i første afsnit- denne fork. ang mønt som jeg ikke kender
** det er ikke samme forkortelse som den i begyndelsen. Her kunne det så nok være et ord, der betyder noget i retn af bemeldte.
Jeg har som skrevet lagt alle sider fra dombogen hvor Simon omtales på min hjemmeside:
http://www.el-vis.eu/aner/individual.php?pid=I150&ged=Alfred%20Marinus%20Jensen.GED
Vælg "Billeder og medier"
Nederst kan man så downloade en zippet fil: "Simon omtales i Marstrand dombog"
Man kan også maile til mig:
henning@el-vis.eu
så sender jeg dem som alm .jpg filer.
Er der nogen der vil hjælpe med at se det igennem for interessante ting.?
Mvh Henning
Hej Henning.
Ind i mellem må man jo af omveje for at finde tilbage i anerne.
I Århog for Historisk Samfund for Odense og Assens Amter 10. årg. 1922 siderne 17-40 oplyser godsforvalter H. Hansen at arkiverne på Hindsgavl fastslår at der ikke er forbindelse med de nye og de gamle Basse'r. De fyenske Basse'r er nævnt i Personalhistorisk Tidsskrift 1946.
Mvh
Eigil
Tak for oplysningen.
Jeg er efterhånden blevet klar over at der ingen forbindelse er, og heller ikke til "min" Basse, ihvertilfælde ikke i mandelinien.
De fynske basser, som der er en længere artikel om i Personalhistorisk Tidsskrift 1946 har jeg også set på. Der nævnes: PEDER PEDERSEN BASSE, Rebslager i Nyborg; g. m. BIRGITTE
SVENNISDATTER, død 13. Juni 1722 i Nyborg.
Det kunne godt passe med at være Simon Basses forældre, hvis det ikke lige havde været fordi der nævnes at de ingen børn havde.
Mvh Henning
Sagen opklaret.!!!!
I Rigsarkivet fandt jeg en hel mappe omhandlende Simon Basses skib "Haabet"
Bla dette dokument ledte mig på sporet. Det var efter at "Haabet" havde været Bourdeux i Frankrig hvor det bla. havde lastet ca. 90.000 liter vin, og på hjemvejen blev opbragt af englænderne, der lå i krig med Frankrig.
"Vij Underskrefne Hans Stampe for 1/16 Part, Anna Borgh Salig
Christen Vestensens for 1/16 Part Anna Christina Salig Kirchhofs for
1/16 Part Evert Weinman for 1/16 Part Herman Schöller for 1/16 Part,
Emmanuel Junge for 1/16 Part, Johan Sievers for 1/16 Part, Matz
Christensen for 1/8 Part, Hans Bendtzen for 1/16 Part, Johan Neve for 1/16 Part
Peter Blat for 1/16 Part, Key Kling for 1/16 Part Christen Andersen
for 1/16 Part, Jacob Søfrensen for 1/16 Part, og Simon Pedersen
Basse for 1/16 Part, Bekreffter Hermed, vedkommende vores Høyeste
Salligheds Eed, at Skibet Haabet /: som paa sin hiembreise
fra Bourdeux till Kiøbenhaufn er dend 2 Februarÿ 1692: Formedelst
Contrary Vind till Wicht i Engeland indløben, og blef der arresterid
til dend 28 dito, blef da frj, og siden der effter opbragt till
Doweren af Capitain JongR?, og der sammesteds blefuen beliggende
indtill Medio Maÿ, da det blef løsgifuen :/ och gandske og aldeelis,
huorfor den Anpart som forbemelte tilhørte /: disligeste af voris
Skipper Simon Basse er Hans Kongelig Mayts till Danmark og Norge
virkelig Undersaat og Eedsvorn Borger i Ebbeltofft i Jÿdland :/
Og ingen andre saa og Skibets gandske Indhafvende Ladning bestaaende
udj = 400: Oxsehofder Viin (ca. 90.000 liter) 16 Oxsehofder WinEdike og
= 7727 skolpund Suedsker Netto = For samptlig voris Propre?
Reigning, saa at hermed ingen simulerit Contract eller Underfundighed
i nogen optmerkelige maader underløber, Iligemaade
vedstaar Vij og at Bemelte Skib og dessen indhafuens
Ladning tilhørte os Self aleene huer for sin Andeell som
forbemelte paa dend tid ad det till forskrefne Doveren
blef opbragt. Saa Sandt Hielpe Mig Gud og Hans
Hellige Ord. Hafniæ den 3 Janvarÿ 1694.
Underskrevet de førnævnte ejere af skibet."
Dette brev blev sendt til kongen 1694 for at få del i de 100.000 Rd. Som Englænderne udbetalte i
erstatning.
Da der jo tydelig står at Simon Basser var borger i Ebeltoft kontaktede jeg Ebeltoft Lokalarkiv.
De var så venlige at sende mig en stak dokumenter bla. dette (Vedhæftet) der opklarer alt.
Simon Pedersen Basse var søn af Rådmand/Borgmester i Ebeltoft Peder Jensen Basse og Anne Joensdatter. Hans søster Dorthe Pedersdatter var gift med Hans Jacobsen til Lyngsbækgaard.
Søsterens datter Magrethe bar Simon Pedersen Basses søn ved dennes dåb i København 1716, og han blev kaldt "Hans Jacob Simonsen Basse"
Sådan faldt alle brikkerne på plads og jeg kunne føje hele 3 slægtsled mere på:
http://www.el-vis.eu/aner/pedigree.php?rootid=I150&show_full=1&PEDIGREE_GENERATIONS=4&talloffset=1&ged=Alfred%20Marinus%20Jensen.GED
Men som altid når man opklarer en gåde dukker der flere op.
Hvem var Peder Jensen Basses forældre.?
Foreløbig har jeg fundet dette om ham:
Fra Bogen "Ebeltoft og omegn":
"Rimeligvis har Peder Jensen Basse som 1651 blev gift på Helgenæs med Ane Jonsdatter af Kongsgaard, og som på Ebeltoft Bys vegne underskrev Frederik III´s Håndfæstning 1648 og samme papirs tilintegørelse 1660, været Borgmester eller Raadmand i Ebeltoft."
Her findes håndfæstningen af 1648:
http://danmarkshistorien.dk/leksikon-og-kilder/vis/materiale/frederik-3s-haandfaestning-1648/
Nederst findes blandt underskriverne:
"Paa Ebeltoft byes wegne: Peder Jenszen Basze"
1647 var Søren Andersen borgmester i Ebeltoft, og 1760 omtales Povel Chrstensen som bormester.
I perioder havde Ebeltoft ikke en borgmester, men det lader til at Peder Jensen Basse nok har fungeret som borgmester i perioden 1648-1660.
Peder Jensen Basses forældre kendes ikke, men mon ikke der er et slægtskab til denne mand:
Fra Bogen "Ebeltoft og omegn":
"1523 fik Jens Pedersen Bassi stadfæstelse på "Det Livsbrev, han havde på Kongsgaarden i Helnæs for sig og sin hustru og begge deres børn, mod sædvanlig landgilde.
Og 1524 "Brev på at være fri for de 2 svin han før gav til kronen, så længe han havde Fogedet på Helgenæs."
Er der nogen der har tilføjelser/kommentarer.?
Med venlig hilsen
Henning Jensen
[vedhæfting slettet af admin]
Hej henning
"Ebeltoft Købstads Historie"
Byskriver 1674- 81, Peder Jensen Basse (Tingbogen 22.02.1686, 20.02.1688, 22.07.1695,
23.04. - 08.05.1703)
På nettet kan jeg kun finde:
Ebeltoft Bytingsprotokol 1684 - 1694
Og indholdet viser sig kun at omhandle 1685 og 1685.
Er der nogen der har resten. ?