Danske Slægtsforskeres Forum

For alle => Hjælp til tydning af tekster m.v. => Emne startet af: John Fold Carlberg Dato 19 Jan 2011 - 20:27

Titel: Hjælp til min oldefar
Indlæg af: John Fold Carlberg Dato 19 Jan 2011 - 20:27
Hej,

Jeg er en glad begynder ud i slægtsforskning, og jeg har fundet frem til min oldefar på min mors side i kirkebogen for; Frederiksborg, Holbo, Mårum, år 1846-63, opslag 19 nederst. Han bliver døbt Lars Pedersen og fødes d. 28 september 1856. Er der nogen med øvelse i at tyde sådanne kruseduller, der kunne hjælpe mig med det? Noget kan jeg med lidt god vilje læse: Far er Peder Larsen, gårdmand? i Eilstrup, og hustru Maren Kristine Hansdatter, 33.

Det sjove er, at han ser ud til at blive far 2 gange, med 2 forskellige damer. Se rækken 2 step opad. Her står Anton Theodor Pedersen, Faderen igen Peder Larsen. Sikke da noget...  :o  :D
Resten af teksten volder mig problemer, så en hjælpende hånd modtages gerne.

På forhånd tak. John


Titel: Sv: Hjælp til min oldefar
Indlæg af: Elsebeth K. Kristiansen Dato 19 Jan 2011 - 20:46
Hej

Kan "berolige" dig med at Lars i hvertfald på denne side har sin far helt
for sig selv ;). Det er 2 forskellige ægtepar som er forældre.

September
d 28de

Lars Pedersen

Døbt i Kirken
d 16de November

Forældre:
Peder Larsen Huusmand
i Eilstrup, og Hustru
Maren Kristine Hans-
datter 33 (år)

Faddere:
Smed i Eilstrup Anders Hansens Hustru,
bemeldte Anders Hansen, Gaardmand Lars
Jørgensen og Indsidder (lejer) Anders Nielsen
alle ibid(sammested)

mvh
ek
Titel: Sv: Hjælp til min oldefar
Indlæg af: John Fold Carlberg Dato 19 Jan 2011 - 22:16
Hej,

Tak for hjælpen,  :)

Ja nu troede jeg jo lige at have fundet en sjov lille historie her, men
Per Larsen, var vel et ret almindeligt navn også dengang.

Med venlig hilsen

John