Danske Slægtsforskeres Forum

For alle => Hjælp til tydning af tekster m.v. => Emne startet af: Bente Dahl Nielsen Dato 11 Okt 2010 - 16:16

Titel: 3 fødsler i Lumby :1821,1823,1826
Indlæg af: Bente Dahl Nielsen Dato 11 Okt 2010 - 16:16
Hej

Jeg håber, nogen vil hjælpe med tydning af disse 3 fødsler :

Alle tre er :Odense Amt -Lunde Herred - Lumby Sogn - 1813 - 1831.

opslag 18 :

12 januar 1821 Gottfred - Hjemmedøbt 12-1 - forældre Indsidder Ole Gottfridsen og hustru Mette Kirstine Andersdatter af Hauge.

opslag 24 :

14 april 1823 Anders  - forældre gaardmand Ole Gottfridsen og hustru Mette Kirstine Andersdatter af Hauge.

opslag 66 :

1826 -Maren - forældre Gaardmand Ole Gottfridsen og hustru Mette Kirstine Andersdatter af Hauge.

Jeg håber nogen kan hjælpe med det jeg ikke selv kan se, så kan det måske kaste lys over forældrenes ophav.
På forhånd tak
Titel: Sv: 3 fødsler i Lumby :1821,1823,1826
Indlæg af: Rita H. Matzon Dato 11 Okt 2010 - 18:34
Hej!

Min tydning:

opslag 18:  Gottfred, hjemmedøbt 12.Jan. fremvist i Kirken d. 25.Februar Sexagesima 1821.
Gaardmand Jeppe Jensens Kone bar ham, snedker Hans Henningsens Kone, Gdmd. Anders Andersen af Stige, Hmd. Hans Jpsen af Lumbye Mark og Hans Jpsen af Brobye.
Konen introduceret d. 25.Juni 1821.
-------------------

opslag 24: 14.April 1823 Anders, hjemmedøbt af Jordemoderen, fremst. i Kirken 2.Pintsedag 19.Mai 1823.
Faddere: Væver Jens Jørgensens Kone Petro-nella? bar ham, Væver Rasmus Rasmussens Kone Johanne, Gmd? Rasmus Larsen af Lumbye, Husmændene Lars Æbeløe og Rasmus Rasmussen af Hauge. Konen intr. 2.Pintsedag 1823.
------------------------

opslag 66: 2den Febr. 1826 hjemmedøbt af Jordemoderen, fremstillet i Kirken 2den Paaskedag d. 27.Marts 1826. Kirsten Andersdatter af Allesøe bar hende. Abelone Larsdatter af Stige.
Faddere: Mads Madsen, Hans Frederiken og Korporal Knudsen af Odense.
Konen intr. 2.Paaskedag 1826.
-------------------------
Dette var ordlyden tydet af Rita H. Mz.

Titel: Sv: 3 fødsler i Lumby :1821,1823,1826
Indlæg af: Bente Dahl Nielsen Dato 12 Okt 2010 - 15:16
Hej Rita

Tak skal du have. Men hvad betyder "sexagesima" ? det er jeg ikke stødt på før.

Tak hvis du eller andre ved det.

Jeg lægger lige en ny til tydning  :)
Titel: Sv: 3 fødsler i Lumby :1821,1823,1826
Indlæg af: Rita H. Matzon Dato 12 Okt 2010 - 18:00
Hej Bente!

Alle søndage i kirkeåret har deres betegnelse, således er Septuagesima 2.søndag før fastelavn og Sexagesima søndagen før fastelavn.

Året starter med 1., 2., 3. osv. efter Hellige 3.Konger, så kommer de to ovennævnte, derefter Fastelavn, så 1.,2. og 3.søndag i Fasten, så når vi Midfaste og derefter 5.søndag i F. 
Så kommer Palmesøndag, Påsken og 1.- 6.søndag efter Påske indtil vi når frem til Pinsen.
1. søndag efter Pinse er Trinitatis-søndag, den næste er 1. s.e.Trin. osv. der rækker helt frem til 27.s.e.Trin. hvorefter 1.,2.,3. og 4.s. i Advent og så blev det endelig Jul.

Mange hilsner Rita H. Mz.
Titel: Sv: 3 fødsler i Lumby :1821,1823,1826
Indlæg af: Bente Dahl Nielsen Dato 12 Okt 2010 - 18:31
Hej Rita

Hvor er der dog meget, jeg ikke ved  :)

Tak for oplysningen.