Danske Slægtsforskeres Forum

For alle (alle kan læse, kun medlemmer kan skrive) => AO, DDA, program- og webproblemer => Emne startet af: Niels Jørgen Engel Dato 26 Feb 2013 - 22:04

Titel: 32 bit program på 64 bit maskine
Indlæg af: Niels Jørgen Engel Dato 26 Feb 2013 - 22:04
Jeg har i rigtig mange år benyttet Brothers Keeper - og pga mange dejlige genvejstaster og mulighed for at klare sig helt uden mus, taster jeg oplysninger ind i den helt gamle DOS-version. Ja, frygtelig gammeldags, men det er rigtig godt for mig. Selv om det er et meget gammelt DOS-program kører det fint på et helt ny maskine vha programmet DOSBox.
Udskrifter er dog elendige i DOS-versionen, så derfor konverteres data i Brothers Keeper Windows version 5.2G. Tager lidt tid - men fungerer også fint i Windows 7 32-bit.
Nu har jeg imidlertid fået en 64-bit maskine og installeret Windows 7 64-bit styresystem.
Desværre kan jeg så ikke installere 32-bit programmet. ØV.

Er der nogen der har forslag til en måde (udover at installere 32-bit styresystem eller gå over til helt andre versioner af slægtsforskningsprogrammer) hvorpå jeg kan klare det?

Venlig hilsen

Niels Jørgen Engel
Titel: Sv: 32 bit program på 64 bit maskine
Indlæg af: Leif Sommerdal Dato 26 Feb 2013 - 22:09
Hvad sker der, når du installerer 32 bits programmet.
64 bits windows kan normalt håndtere 32 bit programmer
Titel: Sv: 32 bit program på 64 bit maskine
Indlæg af: Jørgen Sørensen Dato 27 Feb 2013 - 07:48
Hej

Det er nok et 16 bit program...  ;)
Det kan 64 bit ikke (umiddelbart) køre.

32 bit kører fint på 64 bit.

Jørgen
Titel: Sv: 32 bit program på 64 bit maskine
Indlæg af: Niels Jørgen Engel Dato 27 Feb 2013 - 09:55
Når jeg prøver at installere programmet får jeg fejlmeddelelsen:
Versionen af denne fil er ikke kompatibel med den version af Windows, du kører. Kontroller computerens systemoplysninger for at se, om du skal bruge en x86 - (32-bit) eller x64 - (64-bit) version af programmet, og kontakt derefter softwareudgiveren.

Venlig hilsen

Niels Engel
Titel: Sv: 32 bit program på 64 bit maskine
Indlæg af: Karsten Damén Dato 27 Feb 2013 - 10:09
Dit gamle BK kunne være en 16-bit version.  Hvis det er tilfældet gælder følgende:

Jeg gætter på, at dit Windows 7 styresystem ikke er Professional udgaven.  Der ville du nemlig kunne afvikle "gamle" programmer i XP mode.

Jeg kender til følgende (gratis) muligheder:

1) DOSBox (DOSBox er en ren DOS emulator og kan kun afvikle 16-bit MS-DOS programmer og ikke 16-bit Windows programmer).

2) VirtualBox.

3) VMware Player.

De sidstnævnte er noget besværlige (=jysk underdrivelse) at håndtere, så dem vil jeg ikke anbefale dig.

En længere forklaring findes her: http://en.wikipedia.org/wiki/Windows_on_Windows (http://en.wikipedia.org/wiki/Windows_on_Windows)

hilsen Karsten
Titel: Sv: 32 bit program på 64 bit maskine
Indlæg af: Leif Sommerdal Dato 27 Feb 2013 - 10:22
Når Karsten siger at de 2 sidstnævnte er lidt besværlige, så kan det sagtens være rigtigt.

Hvad værre er, er at du skal installere et ældre Windows system i dem, så du skal principielt have licens til dem.

Og det er nok lidt dyrere.

Men som du selv skriver - det er et gammelt DOS-program, så mon ikke DOSBox kan klare sagen for dig.
Titel: Sv: 32 bit program på 64 bit maskine
Indlæg af: Karsten Damén Dato 27 Feb 2013 - 11:26
Jeg kommer pludselig i tvivl, om vi nu har svaret på dit problem ?

Når du skriver: "Desværre kan jeg så ikke installere 32-bit programmet", mener du så Brothers Keeper Windows version 5.2G ?

Hvis det er det, som er problemet, så kan det skyldes, at v. 5.2G måske er et 16-bit program eller evt. bare kommer med en 16-bit installer.  Men så er det jo en anden sag, og det kan som et Windows program ikke køre i DOSBox.

Opdatering:  Hentede BK 5.2G og kan se, at det i hvert fald er en 16-bit installer.  Du har så to muligheder for fortsat brug:

Lav en dual boot opsætning med et ældre 32-bit operativsystem på din PC (hvis du har en original installations-disk med XP eller Windows 7-32).

Eller brug VirtualBox eller VMware Player som tidligere nævnt.

Karsten