Danske Slægtsforskeres Forum

For alle => Opslag i bøger og på arkiver m.v. => Emne startet af: Helle Rau Hartmann Dato 22 Jan 2013 - 14:23

Titel: Ane i Stoltebüll, hvor finder jeg oplysninger?
Indlæg af: Helle Rau Hartmann Dato 22 Jan 2013 - 14:23
Hej,

Jeg har en ane, født ca. 1757 på godset Drült ved Stoltebüll, Slesvig-Flensborg.
Hendes far var ansat der som "Holländer".

Hun hed Anna Johanna Petersdatter eller Petersen.
Fra en anden slægtsforsker har jeg fået oplyst, at hendes forældre hed:
Hans Petersen og Christina Margaretha Thomsen.

Hun skulle være døbt i Töstrup Kirke, Stoltebüll.

Hun blev gift i Esgrus 1783, med Johann Christopher Ludewig Rau, som var kammertjener, Holzbediener og sidenhen Holländer på godset Rundhof, ikke så langt fra godset Drült.

Rau og hustru rejste omkring 1790 til Højen, hvor de købte Oxviggaard.
Anna Johanna Petersen døde i Højen den 12. december 1829.
Hendes mand døde samme sted 17. december 1831.

Men hvordan finder jeg ud af mere om hendes oprindelse, dåb osv., i Stoltebüll?

/Mvh. Helle Hartmann Nielsen, Jerlev.
Titel: Sv: Ane i Stoltebüll, hvor finder jeg oplysninger?
Indlæg af: Helle Rau Hartmann Dato 22 Jan 2013 - 19:13
Slet ingen, der har erfaring med, hvordan man finder en dåb eller andet i Stoltebüll, Töstrup?
Titel: Sv: Ane i Stoltebüll, hvor finder jeg oplysninger?
Indlæg af: Inger Buchard Dato 22 Jan 2013 - 21:15
Jo, men mere end 6 timers tålmodighed kan du vel byde på?

Du kan finde de sydslesvigske kirkebøger til 1875 på alle statens arkiver

Desuden findes der en række hefter om godshollændere, også i Østslesvig; læs nærmere på DIS-Wiki
http://wiki.dis-danmark.dk/index.php/Holl%C3%A6nder

Inger
Titel: Sv: Ane i Stoltebüll, hvor finder jeg oplysninger?
Indlæg af: Helle Rau Hartmann Dato 22 Jan 2013 - 22:03
Hej Inger, tusind tak for svaret.
Det vil jeg prøve.
Begge dele.

/Helle