Danske Slægtsforskeres Forum

For alle => Opslag i bøger og på arkiver m.v. => Emne startet af: Annette Damgaard Hansen Dato 06 Jan 2013 - 14:06

Titel: Wibergs præstehistorier: Peder Poulsen Rosenkilde
Indlæg af: Annette Damgaard Hansen Dato 06 Jan 2013 - 14:06
Hej alle.

Er der nogen, der har styr på, hvordan man slår op  i Wibergs præstehistorier.
http://da2.uib.no/cgi-win/WebBok.exe?slag=lesside&bokid=wiberg1&sideid=1&innhaldid=1&storleik=

Jeg vil gerne finde præst i Gimlinge: Peder Poulsen Rosenkilde. Hans kone hed Maren Kristoffersdatter Øhrenfeldt. Jeg har ingen data på dem overhovedet, men deres søn var Ebbe Pedersen Gimlinge f. Jan. 10 1701? - d. Okt. 5 1776. Han var præst i Kristrup Kirke, Randers Amt

Eneste dokumentation jeg har er et testamente på Nygaards Sedler vedrørende Maren Kristoffersdatter Øhrenfeldts bror Ebbe Kristoffersen Øhrenfeldt.
http://ddd.dda.dk/nygaard/visning_billed.asp?id=421138&sort=f

Som jeg læser det ud fra testamentet, er der tale om Gimlinge på Sjælland, hvilket nok vil sige at han hørte til Rosenkilde-slægten på Sjælland (Roskilde)???

Mvh. Annette Damgaard
Titel: Sv: Wibergs præstehistorier: Peder Poulsen Rosenkilde
Indlæg af: Annette Damgaard Hansen Dato 06 Jan 2013 - 14:40
Et skridt nærmere:
Gimlinge Sogn er et sogn i Skælskør Provsti (Roskilde Stift).
Titel: Sv: Wibergs præstehistorier: Peder Poulsen Rosenkilde
Indlæg af: Inge-Lise Trampedach Dato 06 Jan 2013 - 14:43
Der står ikke noget om konen i Wiberg, du får et billede af siden.

[vedhæfting slettet af admin]
Titel: Sv: Wibergs præstehistorier: Peder Poulsen Rosenkilde
Indlæg af: Arne Feldborg Dato 06 Jan 2013 - 14:43
Den Norske udgave udmærker sig især ved gode og tydelige scanninger. Overskueligheden er det desværre så som så med.

Gimlinge sogn er ca. midt i bind I.

Tilføjelse:
Jeg ser nu at Inge allerede har fundet siden frem.
Titel: Sv: Wibergs præstehistorier: Peder Poulsen Rosenkilde
Indlæg af: Annette Damgaard Hansen Dato 06 Jan 2013 - 15:00
Fantastisk, Så fik jeg fat i den helt rigtige mand - Jeg har svært ved at finde indfaldsvinklen til Wiberg, da jeg ikke umiddelbart kunne finde et indeks - Tusind tak :)

mvh
Annette
Titel: Sv: Wibergs præstehistorier: Peder Poulsen Rosenkilde
Indlæg af: Leif Thor Olsen Dato 06 Jan 2013 - 18:04

Måske kan du finde noget om konen i:

Quistgaard: Præstehustruer der helt eller delvis ikke findes hos Wiberg

Richter: Dødsfald i Danmark

Slå værkerne op i bibliotek.dk, så finder du af hvilke biblioteker, der har bøgerne.

Mvh. Leif
Titel: Sv: Wibergs præstehistorier: Peder Poulsen Rosenkilde
Indlæg af: Annette Damgaard Hansen Dato 06 Jan 2013 - 19:21
Tak for tippet Leif, det vil jeg gøre.

Jeg kan se i Wiberg opslaget, at man henviser til P.P. Gimlinge i Kallehave, men bogen slutter ved H. Jeg har ikke fundet fortsættelsen til bogen endnu - da jeg er forholdsvis ny i slægtsforskning, og ikke her helt styr på diverse værktøjer.

Jeg kan også se at Peder Poulsen bliver kaldt Rosæfontanus - Jeg spekulerer på om han er efterkommer af Petrus Parvus Rosæfontanus, men jeg har endnu ikke fundet forbindelsesledet
http://www.rosenkilde-jensen.dk/ppr.aspx

Mvh.
Annette Damgaard
Titel: Sv: Wibergs præstehistorier: Peder Poulsen Rosenkilde
Indlæg af: Leif Thor Olsen Dato 06 Jan 2013 - 20:13
Hej Annette.

Præsterne var jo nogen af de få, der kunne latin, de morede sig - eller blærede sig - med at latinisere deres navne, så det har flere med navnet Rosenkilde måske gjort.

Andre eksempler er Paludan og Pontoppidan.

Mvh. Leif
Titel: Sv: Wibergs præstehistorier: Peder Poulsen Rosenkilde
Indlæg af: Annette Damgaard Hansen Dato 06 Jan 2013 - 23:01
Ja, det er rigtigt, men hvis jeg søger på navnet Rosenkilde, er det den samme slægt, der dukker op hver gang. Det bedste er nok at låne denne bog: Marius Rosenkilde, Stamtavle over Familien Rosenkilde, 1883. og de bøger du tidligere har foreslået.

http://da.wikipedia.org/wiki/Rosenkilde

mvh
Annette
Titel: Sv: Wibergs præstehistorier: Peder Poulsen Rosenkilde
Indlæg af: Kim Hovgaard Andreassen Dato 26 Nov 2017 - 13:08
Godt nok en gammel tråd, men vil høre om der er fundet aner til
Peder Poulsen Rosenkilde? og en mulig forbindelse til Petrus Parvus Rosæfontanus?

Mvh
Kim