En af mine skifter uden påviselig grund navn fra Axel Valdemar Nielsen til Axel Valdemar Katballe d. 7 aug. 1917. Præsten skriver det ved hans dåb i Tyregod kirke den 30 nov 1896. Hvad var oftest grund til at folk skiftede navn? Så vidt jeg ved var der ingen i familien som hed Katballe
Med vellig hilsen
Jørn Kjær
hej
måske kan dette hjælpe dig på vej
link fra Krabsen
http://www.krabsen.dk/stednavnebase/
Stednavnebase
Fundet: 2 forekomster
Stednavn Sogn Herred Gl. amt Kommune (2007) Bemærkning
Katballe Lysgård Lysgård Viborg Bebyggelse. Ejerlav eller dele heraf.
Katballe Vester Nørvang Vejle Bebyggelse.
All logos and trademarks in this site are property of their respective owner.
© 2010 by Kram Consult
så er den der.
Husk kirkebog og opslagstal - i dette tilfælde er det
1892-1807
opslag 19
-----------------------
http://www.krabsen.dk/stednavnebase/index.php
Katballe Vester Nørvang Vejle Bebyggelse.
------------------------
Kunne være grunden - selvom jeg kom til at tænke på Emil fra Lønneberg - er der ikke noget med Katballe der ;)
Tak for svarene, jeg kan godt se at han bruger stednavnet "Katballe" men hvorfor nu det 20 år efter sin fødsel
Med vendlig hilsen
Jørn
Han er formentlig blevet kaldt Katballe og har så blot fået navnet officielt på det tidspunkt. Læs her om navnelove, også den fra 1904
http://agerspris.dk/index-filer/Page24515.htm
med venlig hilsen
Else
Hej Jørn
I Ejstrupholm har vi i mange år haft en person, som er gået under navnet Katballe - Mogens "Katballe" Larsen. Han døde 13.01.2012 og fødtes 09.02.1946 i Sønderborg (indført i KB Uhre/Brande)
Hans oldefar stammer fra Thyregod.
Jeg forhørte mig hos familien, og man gav udtryk for at "deres" Kathalle var kommet fra navnet på en gård.
Venlig hilsen
Tom Goldenbeck Hansen
Der kommer en lov i 1904, hvor det derefter opfordres til at skifte sen efternavne ud til mere unikke navne.
Så det kan være grunden til at din ane får et fint nyt efternavn.
I min familie skifters år 1905 Jensen ud med Brovang, som er en lille lokalitet i Thy, familien har boet i nærheden
Fandt lige loven:
"Mulighed for navneforandring 1904, efter den nye navnelov
Bevilling om navneforandring
Det førte igen frem til en ny navnelov i 1904. I denne lov blev der for første gang åbnet mulighed for navneforandring. Efter loven kunne man én gang i livet få ændret sit efternavn mod betaling af 4 kroner. Der var flere muligheder for at få et nyt slægtsnavn. Et navn kunne bevilges, hvis ansøgeren dokumenterede, at navnet havde været almindeligt brugt i slægten gennem flere generationer eller hvis ansøgeren havde indhentet tilladelse fra alle nulevende bærere af navnet. En anden mulighed var, at vælge et helt nyt navn, som ikke tidligere havde været brugt i landet. I den forbindelse blev der udarbejdet en liste med flere tusinde forslag til nye slægtsnavne. Samtidig blev der lavet en liste med beskyttede efternavne, som andre ikke kunne få. Listen over beskyttede navne frem til 1987 kan ses i Lovtidende."
Der var for en14 dages tid siden en artikel bag på Politiken om emnet.
Den mest almindelige grund til at folk skiftede navn var, at de blev kaldt det navn de fik. Præster tog navn efter det sogn de var præst i. Bønder efter den gård, de var fæster på og hånsværkere efter deres erhverv.
Eksempelvis hed min oldefar Søren Pedersen (1848 - 1925). Han var opvokset på gården Holmris i Vellev sogn. Senere blev han daglejer på Ormstrup, og når man havde brug for ham, sagde man altid,: "vi skal lige have fat i Holmris." Hans søn optog derefter navnet Holmris.
Mit eget navn kommer fra min tip-tip-tip oldefar Christen Frandsen, der var fæster på Damgaard i Sevel.
Mvh.
Annette Damaard
Forhistorien til den nye navnelov:
"På foranledning af Johann Friedrich Struense indførtes 1771 i hertugdømmerne den første navnelov for den brede befolkning. Loven betød, at alle skulle føre fast slægtsnavn i stedet for de tidligere patronymer og tilnavne. Hensigten var formentlig, at der snart herefter skulle komme en tilsvarende lov for Kongeriget Danmark, men året efter blev Struense henrettet, og derefter gik sagen i stå.
Først den 30. maj 1828 kom en dåbsforordning, der kan ses som den første navnelov for Kongeriget Danmark. Ligesom i hertugdømmerne medførte loven krav om fast slægtsnavn for alle indbyggere. Som fremtidigt slægtsnavn skulle man bruge det patronym eller tilnavn, som var almindeligt brugt i slægten på det tidspunkt. Hvis man ville bruge et patronym, skulle det være med endelsen -sen.
Loven af 1828 var særdeles upopulær, og mange havde meget svært ved at forstå hensigten med den. Det førte til stor forvirring i de følgende år. Mange forsøgte at omgå loven, f.eks. ved brug af dobbelte patronymer. Poul Pedersens søn blev døbt med navnet Peder Poulsen Pedersen.
Den 4. marts 1857 kom derfor en lov om forandring af dåbsforordningen fra 1828. Denne lov præciserede og strammede yderligere reglerne for brug af faste slægtsnavne.
Der var dog fortsat stor utilfredshed i befolkningen. Dertil kom, at målet med de nye navnelove ikke var opnået. Ideen havde egentlig været at forøge mangfoldigheden blandt efternavnene, så det blev nemmere at skelne mellem folk. Der var imidlertid sket det stik modsatte, idet de fleste havde fået deres patronym som slægtsnavn. Resultatet var, at over 80 % af hele befolkningen nu havde et sen-navn.
På den baggrund blev der nedsat et sagkyndigt udvalg, der skulle undersøge, hvordan mangfoldigheden blandt efternavne kunne forøges."
Desværre har jeg ikke skrevet hvor jeg har teksten fra, egentlig er blot kopieret til eget/oplysning. Men jeg syntes så at det var relevant at komme det ud i relation til det oprindelige spørgsmål.