Danske Slægtsforskeres Forum

For alle => AneEfterlysning => Emne startet af: Finn Børge Jensen Dato 23 Dec 2012 - 14:37

Titel: Skovridder Zinnq i Ore, Odense Amt
Indlæg af: Finn Børge Jensen Dato 23 Dec 2012 - 14:37
Maren Jensdatter i Ore Odense Amt fødte den 30-05--1812 en søn Jens Christian Zink, udlagt barnefader var Skovridder Zinnq på Gyldensteen i Ore
Odense Amt. Spørgsmålet er hvem han er og hvad der blev af ham.
Med venlig hilsen
Finn Jensen
Titel: Sv: Skovridder Zinnq i Ore, Odense Amt
Indlæg af: Hans Poulsen Dato 23 Dec 2012 - 15:45


Hej Finn

Det er altid en god idé at oplyse opslagsnummeret, så andre hurtigt kan se, om de kan hjælpe dig:

AO
Odense amt
Skovby herred
Ore sogn
1804-1814
Opslag 31, højre spalte.

Drengen døbes Jens. - Hvor får du navnet Jens Christian fra?

- Blev moderen gift? Med hvem? Med den udlagte far?
- Hvad står der om forældrene ved drengens konfirmation?
- Hvem var forlover ved Jens' vielse?
- Fik Jens søskende? Hvem var deres far?
- Har du ledt efter den udlagte far ved ft. 1801 og ved ft. 1834?

Venlig hilsen
Hans
Titel: Sv: Skovridder Zinnq i Ore, Odense Amt
Indlæg af: Bente Ougtvig Dyrstad Dato 23 Dec 2012 - 16:52
Hejsa


Kigger du under konfirmationen i Ore 1813-1839 ops. 58  kan man se at han hedder også Christensen.

Mon ikke det er moderen der blivet viet på opsl. 81 samme bog.

Titel: Sv: Skovridder Zinnq i Ore, Odense Amt
Indlæg af: Inger Toudal Dato 23 Dec 2012 - 16:54

Konfirmation 1827 i Brenderup Kirke (Ore, Skovby, Odense 1813-1839, opslag 58):

Jens Christensen Zink, faderen ikke nævnt.

Vielse 1843 i Brenderup Kirke (Brenderup, Vends, Odense 1837-1855, opslag 219, nr. 3):

Jens Christiansen Zink i Broe, stedsøn af Hmd Anders Hansen i Ore.

Heraf kan man vel udlede, at faderen hed Christen/Christian Zink/Zinn (jfr. fødselsoptegnelsen, som Alice gør opmærksom på nedenfor). Patronymet Andersen i FT-1845 stammer fra stedfaderen:

Odense, Vends, Brenderup, Broe, et huus, 22, FT-1845, B7142
Navn:    Alder:    Civilstand:      Stilling i husstanden:      Erhverv:      Fødested:
Jens Zink?? Andersen   30    Gift      huusmand, lever af sin jord   Ore sogn
Ane Kirstine Henriksen   31    Gift      hans kone   her i sognet [Brenderup]
Anders Henrik Jensen   2    Ugift      deres barn   do [Brenderup]

Odense, Skovby, Ore, Ore Bye, Et huus, 13, FT-1845, B5971
Navn:    Alder:    Civilstand:      Stilling i husstanden:      Erhverv:      Fødested:
Anders Hansen   56    Gift      Huusmand, lever af sin jordlod   dito [Ore]
Maren Jensdatter   66    Gift      Hans kone   dito [Ore]
Hans Andersen   28    Ugift      Deres søn, væver   dito [Ore]

Ifølge http://www.krabsen.dk/stednavnebase/ ligger hovedgården Gyldensteen i Nørre Sandager sogn, Skovby herred, Odense amt, se også http://da.wikipedia.org/wiki/Gyldensteen.

Venlig hilsen
Inger Toudal
Titel: Sv: Skovridder Zinnq i Ore, Odense Amt
Indlæg af: Alice Oppenheim Dato 23 Dec 2012 - 17:02
Et lille pip: En anden grund til at nævne opslagsnummeret er denne: vi læser (åbenbart) forskelligt ... således læser jeg "Skovridder Zinn p: [på] Gyldensteeen ..." —
Titel: Sv: Skovridder Zinnq i Ore, Odense Amt
Indlæg af: Inger Toudal Dato 23 Dec 2012 - 17:56

Et forslag:

Zinn, Christopher, skovrider ved grevskapet Gyldensteen;
skovrider ved det nyoprettede 2. distrikt av grevskapet Larviks skoger 17 dec. 1812.

Fundet på http://www.genealogi.no/content/rentekammerets-norske-bestallinger-1660-1814-r-oe

- faderen eller en bror til faderen, der bliver skovrider ved grevskabet Larvik i december 1812?

Når jeg søger på grevskabet Gyldensteen (grevskapet Gyldensteen), finder jeg kun det i Nørre Sandager sogn:
http://da.wikipedia.org/wiki/Grevskabet_Gyldensteen.

Venlig hilsen
Inger T.
Titel: Sv: Skovridder Zinnq i Ore, Odense Amt
Indlæg af: Inge Hedal Dato 24 Dec 2012 - 01:22
Hej
I 1819 får skovridder Zinn og hustru til Fredskovminde i Gyrstinge døbt en datter, Johanne Cathrine.
AO Sorø, Kirke Flinterup 1814-1826, opslag 92 øverst.
Mvh. Inge
Titel: Sv: Skovridder Zinnq i Ore, Odense Amt
Indlæg af: Inger Toudal Dato 24 Dec 2012 - 02:51

Fra http://aurelia-clemons.dk/soro-bkx.htm:

Chr Zinn skovrider i Fredskovsminde, Gyrstinge         2 Mar 1820    pg 207 211 212
WIFE:    Migtel Nielsen or Meglet Nielsen sal Zinn
1 CH:    umyndige
[Soro By & Birk, Soro amt skpr; Book 11 1811-21; FHL film 52551]

Fra http://www.rosekamp.dk/V_Richter_All/Y_Z_AE_OE_Text.htm#Zinn:

Zinn, Carl, Skovrider ved Sorø Aka-
demi, 2.3.20, 39 Aar (Megtele, f.
Nielsen).                                       B 22

AO: Gyrstinge-Kirke Flinterup, Alsted, Sorø 1814-1826, opslag 211:
1820 2den Marts.
Christopher Zinn, Skovrider ved Gyrstinge, 39 Aar.
Anmærkninger:
Rette(?) Navn er: Johann
Friedrich Zinn, ifølge
mig foreviist Daabsattest
dat. Xxxxxxx 10 Dec. 1811
og underskr. Schumann
Pfarrer


Børn født i Norge:

http://runeberg.org/dbl/11/0592.html, nederst på siden:

- Anna Magdalene Margrethe Zinn, f. i Lavrvik 21. Febr. 1814, datter af Skovrider Z.

http://www.mortenclausen.dk/GEDHT/fam068xx/fam06816.htm:

-  Johan Phillip Friderich Zinn
Født: 4 feb 1816 i Sandar, Vestfold, Norge
Døbt: 22 mar 1816 i Sandar Kirke, Vestfold, Norge
Død: Før 1880
Stilling: Skolelærer og Kirkesanger
Note: Forældre: Skovrider Zinn og Mechtel Nilsdatter.

Datteren Johanne Cathrine bliver født 17/12-1819 i Fredskovsminde (Gyrstinge-Kirke Flinterup 1814-1826, opslag 92 øverst).

Men er det den skovrider Zinn, der er far til Jens f. 1812 i Ore sogn  ???

Venlig hilsen
Inger T.