Danske Slægtsforskeres Forum

For alle => Slægtsforskning - metode og teknik => Emne startet af: C. Thomsen Dato 16 Dec 2010 - 22:30

Titel: Er kvinder ikke anført i kirkebøgerne?
Indlæg af: C. Thomsen Dato 16 Dec 2010 - 22:30
Hej alle!

Jeg har søgt efter flere af mine kvindelige slægtninge i forskellige amter, men så vidt jeg kan se, er kvinder ikke anført under fødte og døbte.... Kigger jeg det forkerte sted eller er de bare ikke blevet skrevet ind??

Mvh Christian
Titel: Sv: Er kvinder ikke anført i kirkebøgerne?
Indlæg af: Hans Peter Hansen Dato 16 Dec 2010 - 22:34
Hej Christian

Jeg går ud fra af du tænker før 1814, for så har du langt henaf vejen ret. Der er det sjældent at kvinderne (mødrene) står opført, med mindre der er tale om uægte børn (hader det udtryk).
Titel: Sv: Er kvinder ikke anført i kirkebøgerne?
Indlæg af: C. Thomsen Dato 16 Dec 2010 - 22:38
Hej Hans

Det problem har jeg ikke oplevet endnu, men jeg kan ikke finde deres ''dåbsattest''. Der står kun drengenavne... Skal jeg kigge længere nede i bogen eller???

Mvh Christian
Titel: Sv: Er kvinder ikke anført i kirkebøgerne?
Indlæg af: Anne Mortensen Dato 16 Dec 2010 - 22:41
Ja -først drenge derefter piger under døbte.
Det samme gælder konfirmationer og døde.
Titel: Sv: Er kvinder ikke anført i kirkebøgerne?
Indlæg af: C. Thomsen Dato 16 Dec 2010 - 22:41
Okay :) Så forstår jeg bedre, at jeg ikke kunne finde dem  ;D

Tak for hjælpen  ;)

Mvh Christian
Titel: Sv: Er kvinder ikke anført i kirkebøgerne?
Indlæg af: Gustav Jørgensen Dato 17 Dec 2010 - 10:50
Hej Christian
Du kan også opleve at der er sparet på papiret, så du også skal se helt til højre i bogen på næste side.
mvh. Gustav
Titel: Sv: Er kvinder ikke anført i kirkebøgerne?
Indlæg af: Jørgen Sørensen Dato 17 Dec 2010 - 11:16
Kommer du langt nok tilbage, vil du opleve, at hændelserne er indført i den rækkefølge de sker (dato orden)
Titel: Sv: Er kvinder ikke anført i kirkebøgerne?
Indlæg af: C. Thomsen Dato 18 Dec 2010 - 12:20
Hej

Det var nemlig det som undrede mig Jørgen, for jeg var kommer langt tilbage på min fars side, og der stod de nemlig blandet men efter dato.

Mvh Christian
Titel: Sv: Er kvinder ikke anført i kirkebøgerne?
Indlæg af: Gustav Jørgensen Dato 21 Dec 2010 - 10:20
Hej Christian
Du kan opleve at du skal kikke i den efterfølgende kirkebog, ellers må du komme med navnene og hvad du ved om dine slægtninge her.
mvh. Gustav
Titel: Sv: Er kvinder ikke anført i kirkebøgerne?
Indlæg af: Tove Alberg Dato 21 Dec 2010 - 15:09
Hej Christian !

Som Anne skriver er det den mest almindelige måde de er indført på,
men jeg har set kirkebøger hvor de er "høflige og tager damerne først"
der er også kirkebøger hvor hveranden side er drenge & hver anden til piger.

Så tag nogle klik nedad siden så du kan se systemet i den aktuelle kirkebog.

Venlig hilsen Tove
Titel: Sv: Er kvinder ikke anført i kirkebøgerne?
Indlæg af: kurt bech Dato 22 Dec 2010 - 20:23
Det er altid en go ide at se de første sider, ofte er der indført et register over rækkefølgen på de forskellige handlinger

Vh og God Jul
Kurt Bech