Danske Slægtsforskeres Forum

For alle (alle kan læse, kun medlemmer kan skrive) => AO, DDA, program- og webproblemer => Emne startet af: Nina Friis Dato 23 Okt 2012 - 19:31

Titel: Usikker mht. valg af slægtsprogram til Mac.
Indlæg af: Nina Friis Dato 23 Okt 2012 - 19:31
Hej Forum.

Nu er jeg nødt til at anskaffe mig et slægtsforskningsprogram, da jeg i den grad mangler overblik over min slægt. Jeg har været medlem et stykke tid, men det er først nu, jeg virkelig begynder at savne, at få sat mere system i sagerne.

Jeg har lige anskaffet mig en ny Mac og jeg kan se i Forum, at flere har god erfaring med Mac Family Tree.

Jeg er dog stadig meget usikker, da jeg ikke tidligere har haft et slægtsprogram. Jeg kan se, at man kan downloade en gratis version, men at denne er lidt begrænset. Hvorledes får man fat i den version, der koster kr. 300 - og kan man også downloade den her ?

Så vidt jeg har forstået, er denne version på dansk, og det tror jeg, jeg vælger. Hvorledes er det mht. opdateringer af programmet, for det er vel også vigtigt ? Og betaler man en gang om året, eller hvordan fungerer det ?

Så hjælp søges, så jeg kan få et program i hus - der er enkelt, overskueligt og godt.

Venlig hilsen
Nina Friis
Titel: Sv: Usikker mht. valg af slægtsprogram til Mac.
Indlæg af: Lis B. Jensen Dato 23 Okt 2012 - 20:45
Ved ikke om du har læst i denne tråd:
http://www.slaegtogdata.dk/forum/index.php/topic,45308.0.html
Titel: Sv: Usikker mht. valg af slægtsprogram til Mac.
Indlæg af: Carsten R. Nielsen Dato 23 Okt 2012 - 20:51
Jeg har skrevet en introduktion til slægtsforskning på Mac med særligt fokus på MacFamilyTree (MacStamtræ) her:

http://www.slaegtsoglokalhistorie.dk/metodeogteknik/macgenealogi.html

Den "gratis version" er kun en demo, så du kan afprøve programmet, inden du evt. køber det.

MacFamilytree er på dansk, ja, og der kommer jævnligt opdateringer (version 6.3. er netop udsendt). Det omtaler jeg også i artiklen.

Alle opdateringer inden for versionsnummeret (6) er gratis. Først når der engang (om flere år) kommer en ny stor opdatering, koster det penge (typisk ca. det halve af, hvad programmet koster).

Du kan købe det direkte på Syniums website (eller i App Store), men prøv det af først, evt. også Reunion (som dog ikke er på dansk, men det andet store program til Mac).

Skriv endelig igen, hvis du har brug for råd.

MVH
Carsten
Titel: Sv: Usikker mht. valg af slægtsprogram til Mac.
Indlæg af: Nina Friis Dato 24 Okt 2012 - 16:13
Hej.

Tak skal I have. Nu afprøver jeg lige lidt, men det er nok tænkeligt, at jeg vender tilbage med yderligere spørgsmål.

Venlig hilsen
Nina Friis
Titel: Sv: Usikker mht. valg af slægtsprogram til Mac.
Indlæg af: Lili Kress Dato 26 Okt 2012 - 05:32
Jeg bruger Reunion, som jeg synes, du også lige skal se på. Det er overskueligt, nemt at håndtere - og pænt. Især kilderegistreringen er rigtig god.