Danske Slægtsforskeres Forum

For alle => Slægtsforskning - metode og teknik => Emne startet af: Gerda Nielsen Dato 08 Dec 2010 - 16:59

Titel: "Thygehus" i Ribegade på Østerbro.
Indlæg af: Gerda Nielsen Dato 08 Dec 2010 - 16:59
Hej

I REX- det Kgl Biblioteks billeder- har jeg fundet et postkort af "Thygehus" i Ribegade på Østerbro.

Er der nogen, der kender til historien bag husets navn.

Venlig hilsen
Gerda Nielsen
Titel: Sv: "Thygehus" i Ribegade på Østerbro.
Indlæg af: Jørgen Sørensen Dato 08 Dec 2010 - 18:05
Jeg kender ikke grunden.
Var det mig, ville jeg finde ud af husets alder, og se i FT om der skulle have boet en Thyge på adressen.
I FT på AO mener jeg der på forsiden er navn på ejeren.
Titel: Sv: "Thygehus" i Ribegade på Østerbro.
Indlæg af: Gerda Nielsen Dato 08 Dec 2010 - 20:33
Hej Jørgen

Jeg er lidt på bar bund - ved ikke hvor gammelt billedet eller ejendommen er.

Det er en meget stor hjørneejendom med 4-5 etager. Øverst oppe på hjørnet står navnet

"Thygehus".  Det fremgår ikke af teksten, hvilke numre i gaden det er.

Jeg har prøvet at se på Google maps, men kan ikke umiddelbart genkende bygningen,

så jeg håber på, at der er nogen, der er lokalkendt på Østerbro, der kan opklare det.

Venlig hilsen
Gerda Nielsen

Titel: Sv: "Thygehus" i Ribegade på Østerbro.
Indlæg af: Jørgen Sørensen Dato 08 Dec 2010 - 21:09
Er det ikke en person du søger?
Titel: Sv: "Thygehus" i Ribegade på Østerbro.
Indlæg af: Gerda Nielsen Dato 08 Dec 2010 - 21:45
Hej Jørgen

Jo, det er personen Thyge, som jeg gerne vil vide noget om, men jeg kan jo ikke søge på en evt. ejer

af ejendommen, hvis jeg ikke kender dens nr. i gaden.

Venlig hilsen
Gerda Nielsen
Titel: Sv: "Thygehus" i Ribegade på Østerbro.
Indlæg af: Lissa Pedersen Dato 08 Dec 2010 - 22:14
Hej Gerda,

En side på nettet, som jeg ikke kan komme ind på, nævner i teksten:

"Thygehus Matr Nr 3491 Udenbys Klædebo".

Udfra dette fandt jeg via Kort- & Matrikelstyrelsen ud af, at gadenr. må være nr 3. Håber det er rigtigt, og at du kan bruge det?

Se her: http://kmswww3.kms.dk/kortpaanettet/findmatrikel.htm

Skriv Ribegade og vælg gadenr. 3.

Efterfølgende kan du gå ind på SKAT og søge på ejendomsvurdering. Der står forresten både gadenr. og matr.nr. Dette havde jeg overset i første omgang, da jeg var derinde: http://www.vurdering.skat.dk/Ejendomsvurdering?&KMNR=101&sideNavn=vliste&EJDNR=459373&POSTNR=&VEJKODE=5832&VEJNAVN=RIBEGADE

Så kan du gå til www.krak.dk, søge på adressen og vælge "skråfoto".

Mvh Lissa
Titel: Sv: "Thygehus" i Ribegade på Østerbro.
Indlæg af: Gerda Nielsen Dato 08 Dec 2010 - 23:04
Hej Lissa

Ejendommen er åbenbart andelslejligheder, der bliver administreret af et firma med navnet
" Thygehus matr. ....", så dem kan jeg jo prøve at kontakte, det kan jo være, at de ved hvor navnet "Thygehus" stammer fra.

Nu ser jeg lige, at du har tilføjet noget om ejendomsvurdering og skråfoto, så det vil jeg prøve.

Tak for alle dine forslag.

Venlig hilsen
Gerda
Titel: Sv: "Thygehus" i Ribegade på Østerbro.
Indlæg af: Jørgen Sørensen Dato 09 Dec 2010 - 10:38
På adressen - https://www.ois.dk//

Oppe til højre vælg København og ribegade 3
Klik på + erne ude tv.

Huset er fra 1904.

Det øvrige jeg kan finde, er på administratore.
Titel: Sv: "Thygehus" i Ribegade på Østerbro.
Indlæg af: Gerda Nielsen Dato 09 Dec 2010 - 21:48
Hej Jørgen

Mange tak for dit link til OIS.

I FT 1906 hedder ejeren ikke Thyge, så det gav ingen forklaring på husets navn.

Det er nok mest sandsynligt, at ingen ved noget om det.

Venlig hilsen
Gerda Nielsen
Titel: Sv: "Thygehus" i Ribegade på Østerbro.
Indlæg af: Jytte Frank Dekov Dato 10 Dec 2010 - 01:06
Prøv at spørge på Københavns Stadsarkiv !! måske det har været en Thyge, der har ejet den grund som ejedommen er bygget på ??

venligst Jytte - 2770
Titel: Sv: "Thygehus" i Ribegade på Østerbro.
Indlæg af: Gerda Nielsen Dato 10 Dec 2010 - 14:11
Hej Jytte

Tak - det vil jeg prøve.

mvh Gerda Nielsen