Hej,
Da der desværre ikke eksisterer større samlede oversigter over epidemier i Danmark er jeg gået igang med at samle dem i én fælles database. Jeg håber derfor på gode forslag fra forums brugere. Specielt håber jeg på at få tilbagemelding når man observerer et større antal døde af samme sygdom i en periode i kirkebøgerne. Forslag om andre kilder er naturligvis også velkomne.
Kravene til oplysningerne som bliver tilføjet er at de følger definitionen på en epidemi som en sygdom, der optræder med et stort antal tilfælde inden for et vist område. Jeg er klar over denne definition er forældet. Desuden skal der være nævnt et konkret sted/område og der skal være en præcis og troværdig kildehenvisning.
Det foreløbige indhold kan ses på http://www.wadschier.dk/medicinsk-historie/doedsaarsag (http://www.wadschier.dk/medicinsk-historie/doedsaarsag).
Skriv gerne her i tråden, send mig en mail eller kontakt mig via min hjemmeside på http://www.wadschier.dk/kontakt/kontakt.php - husk kildeangivelse.
Du må gerne kommentere sammenstillingen på
http://wiki.dis-danmark.dk/index.php/Epidemi
Inger
Godt, du gav dette link, Inger
- for der er ret mange af de helt store epidemier, jeg mangler på Oles liste.
Polio, som jeg selv husker (en skolekammerat blev hårdt ramt)
Min mor havde Tuberkulose.
Min morfar og mormor havde Den spanske Syge (influenza).
Desuden har jeg forfædre, der døde under pesten i København i 1711.
- disse 4 epidemier var selvfølgelig de første, jeg søgte på Oles liste, men fandt dem ikke i første hug.
-----
Ole, det er da et spændende projekt med en samling af alle dødsårsager
- men måske skulle du forenkle "navnene" lidt, så søgning bliver lettere.
Hej Inger,
Jo tak, den kendte jeg, men jeg savner koblingen til steder og gerne med mere præcis kildeangivelse.
Hej Thestrup-Bjørn,
Som jeg skrev i mit oprindelige indlæg er kravet at der er nævnt konkret sted/område og præcis og troværdig kilde.
Hvad mener du med "forenkle" navnene?
Kære Ole Laursen W.!
Her er en skarlagensfeber-epidemi:
Egtved Sogn Vejle Amt, Døde 1838-71
Opslag 57 ff og opsl.114 ff.:
Fra 12. jan. 1870 til begyndelsen af maj døde 11 drenge og 11 piger. Præsten har noteret "Skarlagensfeber" ud for dem. Om der har været andre, er jo ikke til at vide, men det har givetvis rystet hele sognet.
3 piger var 6, 9 0g 11 år gamle- de øvrige børn var under 5.
Så kan man jo næsten regne ud, hvornår der sidst har været en epidemi.
Der har været familier, der mistede alle deres børn det forår. Mine oldeforældre mistede deres to små piger i samme uge. Jeg havde aldrig hørt omdet, før jeg så det i kirkebogen.
Nabosognene er ikke undersøgt, det er jo heller ikke sikkert, at sognepræsten har noteret dødsårsagen.
Præsterne har i reglen været flinke til at notere "kighoste" og somme tider "mæslinger" som dødsårsag, men jeg har aldrig noteret mig det, fordi det ikke angik mine aner her eller der i landet, selvom jeg er så gammel at jeg har haft det inde på livet.
DEt er et uopdyrket felt, og spændende!
Venlig hilsen, Sofie
Hej Inger
Under svenskekrigen 1658-60 var der udbredt pest i det nordslesvigske område og sydlige jylland i 1659. Det var åbenbart polske lejesoldater som havde det med.
Jeg kan desværre ikke se, at du har registreret dette år under din wiki: http://wiki.dis-danmark.dk/index.php/Epidemi
Hilsen
Christian
Hej Sofie,
Mange tak for kommentaren - det var præcis denne type henvisninger jeg efterspurgte.
Oplysningerne er nu tilføjet.
Hej Inger
Under svenskekrigen 1658-60 var der udbredt pest i det nordslesvigske område og sydlige jylland i 1659. Det var åbenbart polske lejesoldater som havde det med.
Jeg kan desværre ikke se, at du har registreret dette år under din wiki: http://wiki.dis-danmark.dk/index.php/Epidemi
Hilsen
Christian
Tak til Christian - DIS-Wiki lever af den slags gode input.
Inger
Kære Ole Laursen-W.!
Jeg har kigget lidt i kirkebøgerne for nabosognene til Egtved i Vejle Amt for ca. 1869-72. (Ødsted, Nørup, Ø. Starup, V. Nebel, Randbøl, Jerlev]. Nogle præster angiver dødsårsag , f. eks. præsten i Bredsten, måske citeret efter ligsynsattesten. Der kan man se, at mange er døde af "Brystsyge" og "brystbetændelse"- Men er tb ikke snarere en folkesygdom end en epidemi? (Der var et indlæg der tog tb med).
DEr er noteret spredte tilfælde af "mæslinger", "skarlagensfeber" "kighoste" og "strubehoste" som dødsårsag i de pågældende sogne, men så vidt jeg som lægmand kan vurdere slet ikke noget der i antal ligger ud over det "forventelige"- som udtryk for følgesygdomme man ikke kunne kurere.
Gad vide, hvorfor netop Egtved får så mange dødsfald i den periode?
Venlig hilsen igen, Sofie
Hej Sofie,
Tak for indlægget.
Citat fra: Sofie Petersen Dato 06 Jun 2012 - 00:12
Men er tb ikke snarere en folkesygdom end en epidemi?
Tidligere benyttede man "folkesygdom" og "epidemi" som synonymer, mens der nu, i hvert fald for "epidemi"s vedkommende, er skarpere definition.
Citat fra: Sofie Petersen Dato 06 Jun 2012 - 00:12
Gad vide, hvorfor netop Egtved får så mange dødsfald i den periode?
Hygiejne, eller rettere mangel på samme, er den primære årsag.
Kære Ole!
hvorfor skulle de netop være mere urenlige i Egtved- den tror jeg ikke på!
Lad os få en epidemilog på bordet!
Venlig hilsen, Sofie
Citat fra: Sofie Petersen Dato 07 Jun 2012 - 23:43
hvorfor skulle de netop være mere urenlige i Egtved- den tror jeg ikke på!
Det var også ment som en general betragtning. Nu skal jeg ikke kunne sige hvordan befolkningssammensætningen var i Egtved på pågældende tidspunkt, men hvis der fx var mange småbørn er der også større risiko for at flere af disse blev smittet. Der er flere faktorer og jeg tror det vil være umuligt at komme med præcis årsag i lige netop dette tilfælde.
Kære Ole Laursen-W.
Hvis du stadig er interesseret i epidemier er her et par mere:
Skærbæk sogn, Tønder amt: Skarlagensfeber i efteråret 1868.
Ravsted sogn, Tønder Amt.: Blattern (skoldkopper) forår 1778.
Venlig hilsen, Sofie
Navnet på sygdommen kender jeg ikke, men har fundet følgende vedr. Strynø i 1794.
http://www.fynhistorie.dk/node/1561
Ahlefeldts Gods Skifteprotokol II 1776-1797
II-359 12.11.1794
Anno 1794, den 12te Novb: indfandt sig paa den commiitterede Skifteforvalter Hr Forvalter Lassens Vegne, som Fuldmægtig, underskrevne Rasmus Boesgaard, paa Strynøe efter comminication med bemeldte Øes Beboere var bleven tilladt, siden den der grasserende Smitsomme Syge blandt mennesker er standset, hvor da af Sognefoged Jens Albretsen, som i Medhold af det Danske Cancellies P.M. under 5. april 1794 var overdraget at maatte registrere de bortdøde efterladenskaber, blev opgivet at være bortdøde af den smitsomme Syge hvorefter boe skiftes.
Måske ikke epedimi. Var det bare en streng vinter?
http://78.156.97.214:8080/pdf/gj_kb_1762-1799_2.pdf
på hammerum-herred.dk
kan man finde under kirkebøger - afskrifter- før 1800 (fødte, viede, døde)
På sidste side af denne, er en liste hvor antal døde er opremset efter årstal
i 1772 - 1773 var der henholdsvis 32 og 42 døde, hvor der de fleste år var under 20 døde i sognet
Det er måske ikke præcis et ønsket link, men dog relateret.
Med venlig hilsen Bjarne Smedegaard
Hej.
Jeg foretog i går tydninger fra KB Thisted-Hundborg-Thisted, 1808-14, opslag 150,
hvor alle på siden, jfr. Søren Nielsen Baks dødsindf., er døde af "den Lollandske Koldfeber".
Hans kones indf. står iøvrigt øverst på siden.
Jeg har ikke undersøgt siderne før og efter, så der kan være flere.
Koldfeber = Malaria, se:
http://da.wikipedia.org/wiki/Malaria - se under Malaria i Danmark.
Sofie Pedersen:
Det har bestemt interesse! Mange tak for oplysningerne og for at genoplive tråden. Dog er Blattern kopper og ikke skoldkopper.
De medicinsk historiske sider er iøvrigt flyttet til ny side, www.medicinskhistorie.dk, siden mit oprindelige indlæg. Jeg er aktuelt ved at tilføje flere oplysninger.
Kaj Arne Jørgensen:
Tak for oplysningen. Jeg har ikke noget bud på hvilken sygdom der hentydes til og kirkebøgerne oplyser ikke dødsårsag. 1794 er desværre 9 år inden det blev pålagt de praktiserende læger at indsende medicinalberetningerne til Danske Kancelli, så her er der heller ingen hjælp at hente.
Bjarne Smedegaard:
Tak for henvisningen, men her fremgår dødsårsager desværre ikke.
Mogens Pagh:
Tak for oplysningen. Jeg har skimmet siderne igennem og der er nogle (dog ikke mange) hvor koldfeber nævnes. Omvendt benævnes den "grasserende" så den er medtaget.
Støder i på flere bud må I meget gerne komme med henvisningerne.
Kære Ole!
Tak for oplysningerne om "Blattern"! DEt kunne jeg også bedre forstå, men sygdomme kan jo ændre karakter, tænkte jeg. Mine ordbøger har altså ikke været fyldestgørende nok- en latinsk oversættelse havde været praktisk!
Ang. skarlagensfeber i Skærbæk sogn 1868: De fleste dødsfald var i samme område, Øster Gasse .
Jeg prøvede at kigge under dødsfald i de omligggende sogne, om der var noteret nogen tilfælde af skarlagensfeber med dødelig udgang i de måneder. I Døstrup sogn (lige syd for Skærbæk) var der tilfælde i samme periode. Døstrup havde også haft dødsfald af skarlagensfeber under en epidemi i 1838 og 1858.
Andre sogne havde ingen dødsfald.
Brøns sogn: Dødsfald 1868 af "den grasserende halssyge", som jeg går ud fra, har været difteritis.
Vodder sogn: Kighoste 1872-73
VEd gennemlæsning af perioden 1865-1875 undrede det mig, at der ikke var nogen dødsfald af mæslinger, der stadig regnes for en alvorlig børnesygdom. Men måske kan dødsårsagen skjule sig under f. eks. hjernebetændelse som følgesygdom, det er jo ikke til at vide.
Men der må have været mæslinger i Vodder i foråret 1871, det noteres ved et for tidligt født barn, der døde, at moderen havde "mæslingerne".
Disse spredte fund siger naturligvis ikke ret meget om sygdommenes udbredelse, ikke alle kirkebogsførere har været lige meddelsomme. Men man er i hvertfald glad for alle de oplysninger der er i de sønderjyske kirkebøger.
Du skulle vide, hvor mange "tæring" og "Tærsygdom" der kan være på én side! Og drukne- og landbrugsulykker!
Venlig hilsen, Sofie
Hej Ole.
Thisted-Hundborg-Thisted, 1808-14.
Øverst på siden (opslag 150) står:
Maj 9 Ingeborg Niels Datter Foged, Gaardeÿer Niels
Sórensen Baks Hustrue i Faartoft, dód, som de
3de (trende) næstforegaaende af den overalt her i Landet gras-
serende ondartede /: ved vore Battaillonister
hjemhentede Lollandske :/ Koldfeber - gl. 64 3/4
d.v.s. de 3 sidste på opslag 149 skulle ligeledes være døde af koldfeber.
Næstnederst på opslag 150 er Ingeborgs mand:
eod Niels Sórensen Bak, Gaardeÿer i Faartoft,
dód, som hans Hustrue først paa denne Side, og alle
de óvrige her paa Siden af den grasserende Koldfeber - 64
d.v.s. alle på opslag 150 skulle være døde af koldfeber.
I en skifteprotokol for en ane, Anna Nielsdatter, død i 1781 i Katterød, Diernæs sogn, læste jeg, at skifteforretningen først kunne afholdes "efter at denne Byes Indspærring formedelst en der grasserende smitsom xxxx Syge, var ophævet".
Skifteforretningen blev påbegyndt den 7. juni 1781, og jeg har senere fundet ud af, at Anna Nielsdatter var blevet begravet den 21. marts 1781.
Fra lokalarkivet har jeg fået oplyst, at det drejede sig om plettyfus, og at ca. 50 arbejdsduelige mennesker døde under denne epidemi.
Med venlig hilsen
Helle Vibeke Olesen
Jeg kan anbefale en god bog om som hedder "Dødens teater" af Claus Larsen.
Denne bog giver et godt indblik i fortidens sygdomme og de mange epidemier
som florerede. Den omtaler pesthospitaler, pestkirkegårde, pestlæger.
Han skriver f.eks. koppeudbrud der hærgede med 4-7 års mellemrum og med 30% dødelighed.
Om byldepest i 1711 i Helsingør med 60-80% dødelighed, om lungepest med en dødelighed
på 100%, og meget mere om behandling af sygdomme og levevilkårene i f.eks København.
V.h. R Hymøller
Sofie Petersen
Tak for kommentarerne, jeg synes nu ikke det vrimler med dødsfald i Døstrup kirkebog 1838, 1858 eller 1868 grundet skarlagensfaber, men der er også enkelte anmærkninger der volder tydningsproblemer. Jo, "den grasserende Halssyge" er difteritis, dog er døsårsagerne i Brøns 1868 noget varrierende: kighoste, tyfus osv. Vodder 1872-1873 er der tilgengæld flere med kighoste.
Det er helt korrekt at det kan være en af komplikationerne som er anført som dødsårsag. Videre skal man også huske på at det ikke altid (faktisk sjældent) var en læge som stillede dødsårsagen.
Jeg synes ikke at kunne finde omtalte kvinde i 1871 som havde mæslinger, men mæslinger under graviditeten var (og er) frygter under graviditet da det kan medføre abort og for tidlig fødsel.
Jeg har også med stor fornøjelse læst de sønderjyske kirkebøger hvor man sommetider får en hel livsbeskrivelse.
Mogens Pagh
Du har ret. Da jeg skimmede siderne fokuserede jeg kun på ordet inden aldersangivelsen.
Helle Vibeke Olesen
Det lyder spændende, ved du hvilken kilde lokalarkivet bygger udtalelsen på? Kirkebogen giver ikke oplysninger om dødsårsag.
Rosette Hymøller
Den er jeg tilfældigvis netop igang med.
Hej Ole!
Det er lidt af en opgave, du har påtaget dig!
Jeg vil foreslå sognerådsprotokoller som kilde.
Eksemplet her er fra Svostrup sogneråd 1918:
"Skrv. af 1/11 fra herredskontoret
at det paa foranledning af
kredslægen henstiller til sogneraadet
indtil videre, paa grund af den
herskende epidemi, ikke at med-
dele tilladelse til afholdelse
af dans, forlystelse, festlige sam-
menkomster m.v. i forsam-
lingshuse og offentlige lokaler."
Med venlig hilsen Dorte
Kære Ole!
Jeg havde ikke opgivet alle opslag i kirkebøgerne til dig, fordi jeg syntes, det ville føre for vidt.
Men det for tidligt fødte drengebarn, hvis moder havde fået mæslinger, findes i Vodder kirkebog døde 1863-1908, opsl. 10.
Døstrup kirkebog 1838-70, Døde:
Opsl. 2 Skarlagensfeber 1838
Opsl. 6 Mæslinger 1844
Opsl. 13, 47 Skarlagensfeber 1858
Opsl. 15, 49, Kighoste 1860
Opsl. 20, 55 Strubehoste 1860
Opsl. 29 og 63. Skarlagensfeber 1870
Nej, der har ikke været læge/andre myndigheder indover ved ligsyn undtagen i specielle tilfælde. Formodentlig har ligsynsmændene vidst, at der har grasseret epidemier, i andre tilfælde (som ikke har med disse tilfælde at gøre), har de tilsyneladende snakket med de pårørende om symptomer o.s.sv. I Døstrup står der jævnligt: Aarsag vides ei. Så har de da heller ikke sagt for meget!)
Venlig hilsen, Sofie
Til Dorte:
DEt var interessant, at der blev givet besked om en slags karantæne under den spanske syge- det har jeg aldrig hørt om. Venlig hilsen både til dig og de andre bidragsydere- endnu en gang bliver man klogere. Sofie
Se også Bov sogn i Aabenraa amt, 1659 - 1763.
I 1659, 1660 og 1661 er der meget stor dødelighed - og det er grundet pesten, som de polske lejesoldater havde med under svenskekrigen. Præsten har opgjort antallet for hvert år.
Min ane Oue Jessen bliver gift i 1666 i Bov sogn - og gad vide, om han her er tilflyttet til sognet for at fæste en ledigbleven gård eller han er født her.
Hilsen
Christian
Angående epidemien i Diernæs sogn har jeg oplysningen om, at det var plettyfus fra en maskinskreven oversigt over Rasmus Pedersen og Anna Nielsdatters børn, som jeg har modtaget fra lokalarkivet.
Den nærmere baggrund for oversigten kender jeg ikke.
Ifølge den citerede skifteprotokol (mikrofilm på LAO) kom børnene efter Anna Nielsdatters død i pleje hos familiemedlemmer, og Rasmus Pedersen flyttede derefter væk fra Katterød, så noget tyder på, at stedet var hårdt ramt.
Med venlig hilsen
Helle Vibeke Olesen
Tak til alle for de seneste oplysninger som jeg kikker nærmere på. Sognerådsprotokollerne havde jeg ikke tænkt på.
http://www.dst.dk/pukora/epub/upload/13476/areal.pdf
Døde af epidemiske sygdomme i Kbh. og provinsen nævnes i
Statistisk årbog med antal for hele året, men ikke hvilke sygdomme.
Sygdomstilfælde nævnes ovenfor
i årbog 1921 er årene 1917 - 1919, tabel 28
Et spændende projekt. Jeg kom til at tænke på en længere indførsel i Svenstrup kb i 1759, der vel ikke ligefrem var en epidemi (for der døde kun 3), men du får alligevel præstens betragtninger:
Vester Tørslev-Svenstrup kb 1702-1792, opslag 167: Jacob Christensen
"Han døde af den paa den ... Tid grasserende Svaghed, som den gemeene Mand kalder Sprinkeler, men siden der … ikke gjerne fuldte nogen Raserie med, og ganske Faae døde deraf, har det vel ikke været andet end de saakaldede Friseler, purpura, der fremviste sig paa dem alle i smaa rødagtige Pletter paa deres Legemer, der baade ginge ind og ud. Qvindekiønnet var mest denne Svaghed undergivede. Foranførte Jacob Christensen døde paa den 8de Dag efter at han var bleven syg".
Dagligliv i Danmark / red. Axel Steensberg. Kbh., Nyt Nordisk Forlag Arnold Busck, 1982, bind III har i afsnittet Lægedom nogle forskellige eksempler på spredte småepidemier i 1700-tallet.
Min farbror.Carl Christian Hansen, døde i 1917,kun 32 år gammel, Han var fodermester (iflg Buerup kirkebog,Holbæk amt, AO 219) forkarl på en større gård på Stevns. Han døde på St Heddinge sygehus, og blev kørt på hestevogn den lange vej hjem til Buerup.
Det var min far der var kusk på turen, men der blev naturligvis skiftet heste undervejs, idet der startedes med heste fra gården på Stevns, og disse blev så kørt tilbage af en medfølgende karl, medens den sidste del af turen blev foretaget med heste fra Hallebygaarden , som var kørt ligvognen i møde.
Far har altid fortalt at hans bror døde af "Den spanske syge", men senere har jeg fået at vide at denne epedemi i andre dele af landet først kom 1 eller 2 år senere.
Der er jo ikke flere, som har kendt min farbror tilbage at spørge. Hvem har ret, Spansk syge i 1917 eller ej?
Kirkebogen giver ikke noget om dødsårsag.
Mvh Egon Hansen
Bjarne Smedegaard:
Det er netop dette værk jeg har benyttet til databasen med dødsårsager på http://www.medicinskhistorie.dk/medicin/doedsaarsager_soeg.php
Michael Bach:
Jeg kikker nærmere på den oplyste litteratur.
Egon Hansen:
Hvis dødsattesten er bevaret kan den oplyse om dødsårsag. Hvis han er død på selve sygehuset er det en læge som har udfærdiget den.
Hvor finder jeg dødsattesten, hvis den altså er bevaret?
Mvh Egon
Hej Ole
Jeg har ikke tjekket om du allerede har oplysningen, men pesten ramte meget hårdt i Tessebølle under Herfølge sogn, Præstø Amt i 1711.
Et enkelt link herom:
http://4ben.dk/tesse/
Hej Ole
Godt initiativ, hvor jeg også gerne vil bidrage:
Brøndbyøster 1853, Kolera - se fx Brøndbyøster KB 1818-1854 opslag 293+326/327
Egon:
Det må fremgå af patientjournalen for sygehuset.
Leif og Judith:
Tak for bidrag.
Hej Ole.
Kan jeg "sådan bare " bede sygehuset om udskrift af patient journalen fra sygehuset? Jeg har dødsdagen
Mvh Egon
Hej Egon
Måske kan du bruge dette: http://www.sst.dk/~/media/Indberetning%20og%20statistik/Forskerservice/rekvirering_dodsattestkopi.ashx
Hej Egon,
Nej, det er Rigsarkivet de ligger på. Tilgængelighedsfristen på patientjournaler er 75 år, så der er ingen problem.
http://www.sa.dk/content/dk/daisy/arkivserie_detaljer?a=&b=&c=d%C3%B8dsattest&d=1&e=2013&f=&g=&h=&ngid=&ngnid=&heid=2623891&henid=2623891&epid=&faid=&meid=&m2rid=&side=&sort=&dir=&gsc=&int=&ep=&es=&ed=
Hej Egon
Brug "Daisy"
skriv Dødsattest, og en masse kommer frem. Både Præstø amt og det ovenfor viste link til Holbæk.
Det er under sundhedsstyrelsen
Hilsen Bjarne
Hej Ole.
På Stadsarkivet findes en lille bog om en koleraepidemi. Se vedhæftede forside.
Den fortæller hvor mange der døde i de enkelte sogne, dag for dag.
mvh Verner
[vedhæfting slettet af admin]
Hej Verner,
Jeg finder den desværre ikke på bibliotek.dk.
Kolera-epedimien er fyldigt beskrevet i
Beretning om cholera-epidemien i Kjöbenhavn, 12 Juni - 1 October 1853
Af Jens Rasmussen Hübert
Bogen kan findes i Google Books - et link til den findes her https://bibliotek.kk.dk/ting/object/710100%3A93163230
Den kan også downloades som pdf.
En mere omfattende bog: Cholera-epidemien i kongeriget Danmark i aaret 1853
Af Frederik Vilhelm Theodor Bricka
Denne kan også findes i Google books
Hej Leif,
Bricka's bog kendte jeg, tak for link til Hüberts.
Tak for oplysningerne. Jeg er desværre ikke så mobil mere, så jeg kommer næppe på RA.
Er det rigtigt at "Den spanske syge" optråtte i efteråret 1917? eller har de som mener at det var et par år senere, ret ?
Mvh Egon
Hej Egon
ET uvidenskabeligt svar til dit spørgsmål om den Spanske syge optrådte i Danmark i 1917.
Det har jeg aldrig hørt - de store pandemi år var 1918 og 1919
Men nu omstunder bliver mange af os jo vaccinered mod influenza hvert efterår, men der er for forskellige typer af influenza.
Influenza er en influenza der har eksisteret længe før den Spanske Influenza (H1N1 typen) - så derfor tror jeg at det er meget muligt at man i 1917 kunne dø af influenza - det var bare en anden type end den Spanske syge
senere har vi så bare kaldt alle influenza dødsfald fra den periode "den spanske syge"
Mange hilsener fra Elizabeth i Vermont
Citat fra: Egon Hansen [3464] Dato 08 Nov 2013 - 21:50
Tak for oplysningerne. Jeg er desværre ikke så mobil mere, så jeg kommer næppe på RA.
Er det rigtigt at "Den spanske syge" optråtte i efteråret 1917? eller har de som mener at det var et par år senere, ret ?
Mvh Egon
Jeg håber at komme på RA den 20/11.
Så vidt jeg kan se er dødsfaldet meldt til St. Heddinge, hvilket jo er Præstø.
Jeg har bestilt såvel Præstøs som Holbæks dødsattester 1917, så jeg skal se om jeg kan finde den.
Det glæder jeg mig til at se
Tak
Mvh Egon
Citat fra: Egon Hansen [3464] Dato 02 Nov 2013 - 21:32
Min farbror.Carl Christian Hansen, døde i 1917,kun 32 år gammel, Han var fodermester (iflg Buerup kirkebog,Holbæk amt, AO 219) forkarl på en større gård på Stevns. Han døde på St Heddinge sygehus, og blev kørt på hestevogn den lange vej hjem til Buerup.
Det var min far der var kusk på turen, men der blev naturligvis skiftet heste undervejs, idet der startedes med heste fra gården på Stevns, og disse blev så kørt tilbage af en medfølgende karl, medens den sidste del af turen blev foretaget med heste fra Hallebygaarden , som var kørt ligvognen i møde.
Far har altid fortalt at hans bror døde af "Den spanske syge", men senere har jeg fået at vide at denne epedemi i andre dele af landet først kom 1 eller 2 år senere.
Der er jo ikke flere, som har kendt min farbror tilbage at spørge. Hvem har ret, Spansk syge i 1917 eller ej?
Kirkebogen giver ikke noget om dødsårsag.
Mvh Egon Hansen
Hej Egon
Som jeg læser det døde han af meningitis cerebrospinalis epidemica - også kaldet hjernehindebetændelse eller blot menigitis.
Jeg sender dødsattesten til dig pr. mail
Hej Laif
Det ser ud til at de som mener at "den spanske syge" var senere end 1917, har ret.
Tak for din ulejlighed
Mvh Egon
Hej
Præsten har i Vor Frelser kirkebog i København ført en særlig liste for døde af kolera i 1853. 148 personer over 9 sider:
http://www4.sa.dk/ao/billedviser?epid=17119859#158854,26690189
mvh
Mikkel
Hej Mikkel,
Det er nu noteret. Tak for interessen og god påske.
Velbekomme, og i lige måde! :)
Om pestens rasen på Bornholm midt i 1600-tallet har præsten i Åkirkeby nøje beskrevet, se
Akirkeby 1648-1741 ny, ops 313:
I Effterfølgende Aar 1653 har Pesten anfanget her paa Landet i Nexø og er saa død af Pesten fra
d 16 Aug.1653 og til in Decembri 1654. Som følger:
I Rønne (sogn) 304 Mennischer
I Knudschersogn 108
I Nykersogn 152
I Clemenshersogn 278
I Ryschersogn 230
I Hasle - 133
I Olschersogn 81
I Sandvig og Allinge 102
I Røsogn 154
I Østerlarschersogn 295
I Gudium og Meelsted 105
I Østermariæ Sogn 375
I Ibschersogn 229
I Svaneche 157
I Nexø 413
I Boelschersogn 186
I Poulschersogn 239
I Pederschersogn 243
I Aakirke Sogn og Bye 557
I Nicolai Sogn og Arnager 202
I Vestermariæ Sogn 352
S(umm)a 4895 Mennischer
Øen havde 1658 ca 8000 indbyggere, så pesten havde bortrevet ca 37 % af befolkningen !
mvh Ole
I kirkebogen for Aggersborg 1840 - 1879, Hjørring Amt, findes "Halssyge" som dødsårsag (året 1866) for mere end 10 børn. (opslag 217/218)
I samme kirkebog i foråret 1879 bliver 11 børn begravet, hvor dødsårsagen er angivet som skarlagensfeber (opslag 226/203)
Venlig hilsen
Lise
Tak til Ole og Lise.
Hej,
Det var pestens tid paa Mon i 1656. Prov at se kirkebogen for Magleby AO Nye udgave 1645-1694 opslag 85-88.
Mvh,
Kim Melchior (USA)
Tak Kim.
Her er en barsk oplysning om en skarlagensepidemi
Nordborg KB 1863-1901, Døde
Opsl. 17
6. jan. 1869 Carl Christian Petersen, 5 aar
6. jan. 1869 Carl Stephan Petersen, 3 Aar
7. jan. 1869 Peter Rasmus Petersen 10 Aar
Alle 3 drenge begravet 12. jan. Præstens kommentar: Døde i Skarlagensfeber alle 3 i eet døgn
Den næste døde er deres lillebror Heinrich Friedrich Johannes Petersen, 1 Aar, død 17. jan. og begravet 23. jan.
Der er andre døde drenge og piger i perioden, men kun i dette tilfælde har præsten noteret skarlagensfeber som dødsårsag
Venlig hilsen, Sofie
Tak for oplysningerne og beklager det sene respons.
Jeg ved ikke om denne tæller, men der var utrolig mange der døde (flest spædbørn) af diarre i Helsingør mellem 24. august 1858 og 27. september 1858. Det er jo ikke en sygdom, men et symptom.
Helsingør Skt. Olai 1857-1869 (gl. udgave) opslag 23-24 og 117-118
Helsingør Skt. Mariæ 1838-1865 (gl. udgave) opslag 43 og 162
Jeg har listet mænd og kvinder, jeg havde svært ved at tyde alle anmærkningerne, jeg tæller mindst 7, en af mine aner var en af dem.
Mvh
Helle
Sikke et spændende projekt :)
Jeg holder øje i "mine" kirkebøger og ser, om jeg på et tidspunkt kan byde ind med noget.
Hej Helle,
Tak for oplysningen.
Hej Marianne,
Meget gerne.
Hej Ole
Faldt lige over en hel række dødsfald som følge af Blodsot i Tårs sogn (Musse, Maribo) der begynder juli 1723 og fortsætter ind i 1724, den ramte alle aldre:
Opslag 181:
https://www.sa.dk/ao-soegesider/billedviser?bsid=158026#158026,26534554
mvh
Mikkel
Hej Mikkel,
Tak for oplysningen - jeg får den tilføjet.
rigtig godt initiativ.
mvh Niels Andersen
Hej!
Fandt nedenstående i Rytterdistrikternes renteskriverkontor, Kgl. resolutioner og reskripter:
- Kgl. resolution af 2. januar 1736 ang: den anvendte Cuur for Land Soldaten Anders Olsen af Capitain Baltzersens Compagnie. (nr. 2)
- Kgl. resolution af 24. februar 1736 til at Cuurere 100de af de fattigste Bønder og Huusmænd paa Møens Land for den 3die dags Feber, er bevilget 66rdlr 4mk af Cassen at maa udbetales. (nr. 20)
- Kgl. resolution af 17. september 1736 til at Cuurere de fattige Bønder paa Falsterland for den der grasserende qvartan Feber og Sprinkler, er approberet d: 17. Septb: 1736 de til medicamenter forskudte 150rdl af Cassen maa udbetales. (nr. 62)
Tredjedagsfeber og kvartanfeber/fjerdedagsfeber er alle navne for malaria. Sprinkel var plettyfus.
mvh
Mikkel
Og fra 1564 (i Bergens præst Absalon Pedersson Beyers dagbog):
CitatDøde i Helsingør aff pestelentze a dominica 10 trinitatis ad primum diem Octobris vjc personer.
https://books.google.dk/books?id=DDoOAAAAQAAJ&pg=PA274
Det vil sige 600 personer døde af pest fra 6. august til 1. oktober.
mvh
Mikkel
Lidt input
Pesten 1711, som jeg lige har været inde over i et skriv
https://www.kbharkiv.dk/wiki/Pesten_1711
https://www.kristeligt-dagblad.dk/historie/i-1711-slog-pesten-til-sidste-gang
https://www.dr.dk/historie/danmarkshistorien/vidste-du-en-tredjedel-af-koebenhavns-befolkning-blev-udslettet-i-1711
Polioepedemi i 1952 - 53
https://www.tveast.dk/artikel/historien-om-polioepidemien-i-1952-53
https://www.kristeligt-dagblad.dk/liv-sj%C3%A6l/da-polioen-rasede-i-1952
https://www.dr.dk/bonanza/serie/355/danmarkshistorier/55295/epidemien
Tuberkulose 1900 - 1962
Det bliver på hukommelsen, da min farmor mistede 2-3 af sine børn til tuberkulosen i første halvdel af 1900-t. og frygtede at miste flere, hver gang en hostede. Det var ikke almindeligt i min fars familie at give et kys eller et knus på grund af faren for smitte.
http://webshop-arkiv.esbjergkommune.dk/product/tuberkolose-som-folkesygdom-1900-1962-indsats-og-omkostninger-116/
Annette
http://ao.salldata.dk/vis1.php?bsid=157979&side=111
til
http://ao.salldata.dk/vis1.php?bsid=157979&side=119
Alle døde i Taarnby sogn i 1711, Pesten ????
http://www.dragoerhistorie.dk/wp-content/uploads/2017/03/Krig-og-pest-p%C3%A5-Amager.pdf
Læs dette.
Tak til alle. Jeg kikker på det.
Hvis der er fortsat interesse, så er jeg støt på et skifte under Sorø akademi i 1759/1760, der tyder på at der var en epidemi på Midtsjælland i 1759.
Sammenlign med Michael Bachs indlæg på side 1 det år i Svenstrup sogn.
http://ao.salldata.dk/vis1.php?bsid=132400&side=232&height=968 (http://ao.salldata.dk/vis1.php?bsid=132400&side=232&height=968)
Skiftet efter møller Hans Friderich Møller og hustru Karen Pedersdatter i Sasserbro Mølle (Slaglille sogn).
Udover at forældrene dør fremgår det at flere eller alle børn har været syge - der er en stor udgift til en kone, der i 8 uger har passet dem.
Hans Friderichsen Hammer har i øvrigt tidligere været møller i Skee Mølle, Haraldsted sogn, kromand i Valby kro og et eller andet på Vesterbro.
Se denne tråd: https://www.slaegtogdata.dk/forum/index.php/topic,144388.0.html (https://www.slaegtogdata.dk/forum/index.php/topic,144388.0.html)
Venlig hilsen
Lars
Der er vistnok lige udgivet en bog om den Spanske Syge, ellers er den på vej.
Hørte P1 i går med "Hjerne Madsen", men kom desværre lidt for sent ind i udsendelsen.
Det var en utrolig spændende udsendelse.
Man får hele forhistorien samt udlægning af, hvad den Spanske Syge var for en sygdom.
Det for mig mest interssante var, hvor udbredt sygdommen var i landet, hvem der blev ramt hvor og hvorfor. Det område der var størst ramt var området fra Roskilde til Holbæk.
Danmark lukkede skoler ned bortset fra Århus, hvor distriktslægen sagde god for skolegang. Det fik han på puklen for, men argumenterede sig ud af det.
Desuden blev nævnt, at en forsker først i 1900-tallet (vistnok 1923) tog nordpå for at finde et lig under parmafrosten, der havde de fineste celler, der var ramt af sygdommen, så man i dag har årsagen til sygdommen under lås og slå.
Forskningen fortsætter, og der indtastes på livet løs.
Hør den selv:
https://www.dr.dk/radio/p1/hjernekassen-pa-p1/hjernekassen-pa-p1-2019-01-21
Hilsen Ruth
Her er en rørende lille fortælling/dokumentarfilm om at miste 7 børn ud af 13 - de 6 inden for 14 dage pga. difteritis i 1901.
http://www.tvmidtvest.dk/gravhistorier/gravhistorier-dodens-engel-og-olav-christensen?autoplay=1#player
Mvh.
Lis
En fremmed tiggerske kommer til Emmerlev sogn i dec.1705 og hendes datter dør af kopper.
Det ser ud til at sprede sig lynhurtigt i sognet, hvor der inden for de næste 4 måneder dør 51 børn af kopper.
https://www.sa.dk/ao-soegesider/da/billedviser?bsid=201314#201314,38129086 og flg sider.
mvh Ole