Danske Slægtsforskeres Forum

For alle => Opslag i bøger og på arkiver m.v. => Emne startet af: Marianne N Hansen Dato 13 Apr 2012 - 12:55

Titel: Landsarkivet for Nørrejylland, Viborg, skifte fra 25. juli 1944
Indlæg af: Marianne N Hansen Dato 13 Apr 2012 - 12:55
Hej,

Jeg søger hjælp til min oldemors skifte:

Severine Petrine Nielsen (f. Christensen), død i Aalborg den 25. juli 1944.

Jeg har pr. brev kontaktet LA, Nørrejylland, og fået svar om, at det er muligt at låne skiftebogen fra 1944 til læsesalen på Landsarkivet for Nørrejylland – jeg bor dog i Odense, så det er ikke et sted, jeg lige kommer forbi i det daglige.

Severine Petrine Nielsen f. Christensen, den 28. december 1866, Hjørring, Dronninglund, Store Løgtved. Død i Aalborg, Kayerødsgade 13, den 25. juli 1944.

Severine Petrine Nielsen var fraskilt enke efter Vilhelm Anton Nielsen, f. 28. januar 1874, Brarup Sogn, Falster, hans dødsdata kender jeg desværre ikke.

Deres sidste fællesadresse er Skt. Jørgensgade 13, Aalborg. Jf. FT 1921 bor familien på Skt. Jørgensgade 13, hvor Vilhelm Anton Nielsen er ejer af ejendommen.

Jf. FT 1925 bor Severine Petrine (nu fraskilt) i ejendommen Kayerødsgade 13. Hun står i FT som ejer af ejendommen.

Håber en eller anden kan hjælpe – jeg står gerne til rådighed med flere oplysninger, hvis dette er nødvendigt.

Venlig hilsen

Marianne N. Hansen
Titel: Sv: Landsarkivet for Nørrejylland, Viborg, skifte fra 25. juli 1944
Indlæg af: Jesper Skov Dato 13 Apr 2012 - 12:59
Personfølsomme sager har en frist på 75 år.

Lidt hurtig hovedregning 1944 + 75 = 2019

Du kan få lov at se sagen, men da skal du møde personligt.


Med venlig hilsen

Jesper Skov
Titel: Sv: Landsarkivet for Nørrejylland, Viborg, skifte fra 25. juli 1944
Indlæg af: Marianne N Hansen Dato 13 Apr 2012 - 13:09
Hej Jesper,

Tak for informationen - det var jeg ikke klar over. Så må jeg jo lave en udflugt til Viborg  :)

Venlig hilsen

Marianne N. Hansen