Danske Slægtsforskeres Forum

For alle => Slægtsforskning - metode og teknik => Emne startet af: Carsten R. Nielsen Dato 12 Apr 2012 - 19:50

Titel: Gamle vejvisere på nettet
Indlæg af: Carsten R. Nielsen Dato 12 Apr 2012 - 19:50
Jeg har netop scannet nogle af de gamle vejvisere fra Slagelse (udgaverne 1894, 1904, 1913 og 1933) og lagt dem ud på mit website (som PDF-dokumenter). De ligger på denne side:

http://www.slaegtsoglokalhistorie.dk/vejvisere/slagelse.html

Jeg har i den anledning prøvet at finde ud af, hvad der ellers er tilgængeligt af vejvisere på nettet. Det er vist ikke voldsomt meget. Jeg fandt dette (og lad mig gerne vide, hvis jeg har overset nogle):

Københavns vejvisere 1770-1900: http://bibliotek.kk.dk/node/6184 (scannede sider)

Koldings vejvisere 1877-1970: http://www.kolding.dk/stadsarkiv/0062084.asp?sid=62084 (som opsplittede PDF-filer, ved de seneste udgaver er dog kun fagregistret tilgængeligt).

Personer i Aarhus Vejviser 1859 (alfabetisk afskrift): http://www.aarhusbyarkiv.dk/ny/vejviser1859.htm

Personer i Vejle Vejviser 1869 og 1901 (søgbar database): http://www.vejlestadsarkiv.dk/Brug-arkivet/Soeg-i-databaser.aspx

Og så ligger Køge Vejviser 1905 og 1939 her:
http://www.koegearkiv.dk/ (klik på "Køge" og dernæst "Samlingerne" > "Vejvisere")
- dog er begge links til PDF-filerne "døde". I stedet skal man bruge "Åben publikation" under bladringsvinduerne, der åbner en visning af de scannede sider.

MVH
Carsten
Titel: Sv: Gamle vejvisere på nettet
Indlæg af: Lone Stub Dato 12 Apr 2012 - 19:57
hej carsten
takker så mange gange :D altid dejligt med nye links
venlig hilsen
Lone Stub
Titel: Sv: Gamle vejvisere på nettet
Indlæg af: Anna N Rasmussen Dato 14 Apr 2012 - 10:27
Hej Carsten,

En flot indsats du der har gjort, og til gavn for mange af os andre. Jeg har brugt din side flittigt allerede, og kan melde at vejviserne fungerer fint, både at blade, søge og downloade.

Tak for dit arbejde og din gavmildhed, og også tak for de andre links,

Med venlig hilsen
Anna (med mange Slagelse-aner)
Titel: Sv: Gamle vejvisere på nettet
Indlæg af: Carsten R. Nielsen Dato 14 Apr 2012 - 13:50

Det glæder mig meget at høre, at det kan bruges.

Det burde jo være en opgave for Slagelse Lokalarkiv eller Slagelse Stadsarkiv, synes jeg, men begge institutioner udmærker sig ved, at de har gjort absolut ingenting tilgængeligt på nettet – hvilket, så vidt jeg kan bedømme, dog ikke er så usædvanligt. Kun få lokal- og byarkiver gør noget for at formidle deres samlinger på nettet.

Men, når man ser på, hvad byarkiverne i Kolding (http://www.koldingstadsarkiv.dk/) og Esbjerg (http://www.eba.esbjergkommune.dk/Default.aspx) tilbyder, kan man nu godt blive lidt misundelig (prøv f.eks. at klikke på "Esbjergs historie" > "Borgere").

MVH
Carsten

Titel: Sv: Gamle vejvisere på nettet
Indlæg af: Carsten Friis Fischer Dato 14 Apr 2012 - 16:32
Silkeborg Arkiv har også nogle skattebøger

http://www.silkeborgarkiv.dk/online/s%c3%b8gbare+kilder/skatte-+og+adresseb%c3%b8ger

mvh

Carsten Fischer
Titel: Sv: Gamle vejvisere på nettet
Indlæg af: John Nielsen Dato 14 Apr 2012 - 19:05
Hej Carsten og Carsten

Det er super, specielt Silkeborg, nu da AO udsulter os stakkels Jyder.

Hilsen John Nielsen
Titel: Sv: Gamle vejvisere på nettet
Indlæg af: Carsten R. Nielsen Dato 15 Apr 2012 - 17:36
Fandt en adressebog mere:

Skatte- og adressebog for Grindsted sogn 1925-1958 (søgbar database): http://www.horsboel.dk/adresse/adresse.html

MVH
Carsten
Titel: Sv: Gamle vejvisere på nettet
Indlæg af: Henning Pedersen Dato 15 Apr 2012 - 22:43
Jeg har meget glæde af historisk materiale fra Bedsted sogn, og her findes en rigdom af materiale, bl.a. flere "Familieregistre":

http://www.bedstedsogn.dk/index.php?option=com_content&view=section&layout=blog&id=9&Itemid=72
 
Titel: Sv: Gamle vejvisere på nettet
Indlæg af: Bente Frilund Gjørup Dato 16 Apr 2012 - 08:07
Tak Carsten for din flotte indsats. Og tak til jer andre for alle de gode links.
Titel: Sv: Gamle vejvisere på nettet
Indlæg af: Carsten R. Nielsen Dato 26 Maj 2012 - 22:07
Så har jeg været i gang med scanneren igen: Sorø Amts Vejviser 1904-1906 kan nu findes her som søgbar PDF-fil:

http://www.slaegtsoglokalhistorie.dk/vejvisere/soroamtsvejviser.html

Vejviseren er på ca. 500 sider og indeholder bl.a. personregistre for Sorø, Slagelse, Korsør, Ringsted, Skælskør og Haslev.

MVH
Carsten
Titel: Sv: Gamle vejvisere på nettet
Indlæg af: Kenneth Knudsen Dato 27 Maj 2012 - 00:59
Citat fra: Carsten R. Nielsen Dato 26 Maj 2012 - 22:07
Så har jeg været i gang med scanneren igen: Sorø Amts Vejviser 1904-1906

Flot arbejde! - jeg har opdateret vejviser-artiklen på DIS-Wiki (http://wiki.dis-danmark.dk/index.php/Vejviser)

vh Kenneth
Titel: Sv: Gamle vejvisere på nettet
Indlæg af: Kay-Verner Christiansen Dato 27 Maj 2012 - 22:36
Hey Carsten!

Fantastisk stykke arbejde du har lavet.... men pyha der mange sider der skal gennemses - rart med en fridag imorgen også

God pinse

Mvh

Kay-Verner
Titel: Sv: Gamle vejvisere på nettet
Indlæg af: Carsten R. Nielsen Dato 31 Maj 2012 - 12:37
Citatpyha der mange sider der skal gennemses

Husk at PDF-filen er gjort søgbar. Jeg har brugt et OCR-program, der automatisk genkender ordene, så helt perfekt er det ikke, men det er nu slet ikke så tosset endda. Hvis man f.eks. søger på "ølhandler" eller "ølkusk" (kan se, at du har en interesse på det område), så findes i hvert fald rigtigt mange forekomster – måske dem alle – så vidt jeg lige kan bedømme.

MVH
Carsten
Titel: Sv: Gamle vejvisere på nettet
Indlæg af: Carsten R. Nielsen Dato 27 Jun 2012 - 14:48
Jeg har nu scannet Holbæk Amts Vejviser 1903-1905. Den kan findes her:

http://www.slaegtsoglokalhistorie.dk/vejvisere/holbaekamtsvejviser.html

Det er i øvrigt (som med de øvrige vejvisere, jeg har scannet) Statsbiblioteket her i Aarhus, som jeg kan takke for muligheden for at scanne denne vejviser. Jeg var ellers taget til Kalundborg Lokalarkiv her for et par uger siden, men her ville de have 2 kr. for hver gang, man scannede noget (altså: 2 kr. for hvert scannet foto eller side). Amtsvejviseren her (på 211 sider) ville således have kostet mig 422 kr. at scanne. Og jeg medbragte endda min egen scanner (drevet af strøm fra min bærbare computer) ...

Jeg måtte af samme grund droppe at scanne noget baggrundsmateriale (en række erindringer fra Aarby) til en artikel, jeg ville have skrevet. For jeg synes altså ærlig talt ikke det kan være rimeligt, at man skal betale flere hundrede kroner for at få adgang til et lokalarkivs materialer.

Men, det er jo en helt anden historie, der ikke har noget med vejvisere at gøre. Når jeg får mulighed for det, vil jeg i hvert fald fortsat scanne gamle vejvisere og adressebøger fra mit primære interesseområde. Kalundborg Lokalarkivs noget usædvanlige "prispolitik" må trods alt høre til sjældenhederne.

MVH
Carsten
Titel: Sv: Gamle vejvisere på nettet
Indlæg af: Kenneth Knudsen Dato 27 Jun 2012 - 15:38
Hej Carsten

Det er kedeligt, at et lokalarkiv på den måde begrænser publiceringen af deres materialer. Jeg tror, personalet må have misforstået noget. Det har været normalt, at arkiverne tog en skilling for at lave en fotokopi, så udgifterne til papir og blæk blev dækket ind. At forlange penge for at lade folk scanne materialerne med egen scanner er helt i hegnet.

Men bortset fra det, så har jeg opdateret wiki-artiklen om vejvisere.

Har du overvejet at lægge dine PDF-vejvisere på Issuu (http://issuu), så man kan bladre i dem på din hjemmeside frem for at skulle downloade det hele? Jeg bruger gratisudgaven til min egen hjemmeside. Du kan se, hvordan det virker ved at klikke på et af PDF-dokumenterne nederst på siden: http://geneablog.kilokilokilo.dk/links/.

vh Kenneth
Titel: Sv: Gamle vejvisere på nettet
Indlæg af: Carsten R. Nielsen Dato 27 Jun 2012 - 16:09
CitatJeg tror, personalet må have misforstået noget

Det troede jeg også. Jeg diskuterede det med lederen af arkivet (var noget mobset over at have taget turen til Kalundborg og så få den besked), men han var ikke til at hugge eller stikke i: det kostede 2 kr. for hver scanning, sådan var det! Jeg måtte da også pænt betale for de få scanninger, som jeg så endte med at lave.

CitatHar du overvejet at lægge dine PDF-vejvisere på Issuu, så man kan bladre i dem på din hjemmeside

Tak for forslaget, men nej: Issuu er Flash-baseret, og dét er ikke lige min kop the. Jeg foretrækker, at tingene er så enkle og universelt tilgængelige som muligt og holder mig derfor til PDF (og kun PDF).

Det er i øvrigt en meget (meget!) flot hjemmeside, du har Kenneth.

MVH
Carsten

Titel: Sv: Gamle vejvisere på nettet
Indlæg af: Kenneth Knudsen Dato 27 Jun 2012 - 19:57
Citat fra: Carsten R. Nielsen Dato 27 Jun 2012 - 16:09
CitatHar du overvejet at lægge dine PDF-vejvisere på Issuu, så man kan bladre i dem på din hjemmeside

Tak for forslaget, men nej: Issuu er Flash-baseret, og dét er ikke lige min kop the. Jeg foretrækker, at tingene er så enkle og universelt tilgængelige som muligt og holder mig derfor til PDF (og kun PDF).

Det er i øvrigt en meget (meget!) flot hjemmeside, du har Kenneth.

Ja, Flash kan godt være en udfordring med Mac og mobile enheder.

Tak for ros!
Titel: Sv: Gamle vejvisere på nettet
Indlæg af: Egon Hansen Dato 12 Okt 2012 - 22:15
Jeg vil gerne følge med i dine nyheder, håber jeg hermed er kommet med på "listen"
Mvh Egon
Titel: Sv: Gamle vejvisere på nettet
Indlæg af: Carsten R. Nielsen Dato 12 Okt 2012 - 22:41

Egon, du skal klikke på "Abonnér"-knappen over eller under tråden her, så får du en mail, næste gang nogen skriver her.

Men ja, det vil være her i denne tråd, at jeg nævner det, næste gang jeg scanner vejvisere – og linkene til de vejvisere, jeg selv har scannet, såvel som links til andre vejvisere og adressebøger, der er gjort tilgængelige på nettet, vil kunne ses her:

http://www.slaegtsoglokalhistorie.dk/vejvisere/linkstilvejvisere.html

MVH
Carsten
Titel: Sv: Gamle vejvisere på nettet
Indlæg af: Egon Hansen Dato 13 Okt 2012 - 19:55
Min computer virker modsat ! Når jeg trykker på "aboner" får jeg et spørgsmål om jeg virkelig vil slette mit abonent. Set kan jeg anulere eller bekræfte!
Jeg håber jeg har gjort rigtigt ved at vælge at jeg IKKE vil slette mit abonent
Mvh Egon
Måske skulle du få tråden sat øverst, ligesom ham med de uautiriserede folketællinger.
Titel: Sv: Gamle vejvisere på nettet
Indlæg af: Carsten R. Nielsen Dato 13 Okt 2012 - 20:05
CitatJeg håber jeg har gjort rigtigt ved at vælge at jeg IKKE vil slette mit abonent

Ja, det er rigtigt gjort. Det skyldes jo nok, at du i forvejen abonnerede på tråden her.

MVH
Carsten
Titel: Sv: Gamle vejvisere på nettet
Indlæg af: Susanne Andersen Dato 14 Okt 2012 - 17:58
Hej

Hvor er det dejligt at du vil hjælpe os med nye muligheder for at finde slægtninge. Tak!!!

mvh. Susanne, Randers
Titel: Sv: Gamle vejvisere på nettet
Indlæg af: Carsten R. Nielsen Dato 18 Jan 2013 - 13:12

Så er der endnu en scanning af en gammel vejviser klar, denne gang 'Randers Købstads Vejviser 1903-1905':

http://www.slaegtsoglokalhistorie.dk/vejvisere/randers.html

Og her er min side med links til danske vejvisere og adressebøger på nettet:

http://www.slaegtsoglokalhistorie.dk/vejvisere/linkstilvejvisere.html

Jeg tror, at jeg efterhånden har fundet alle dem der findes, men kender man til nogle der ikke er med på listen, må man meget gerne give lyd her i tråden.

MVH
Carsten
Titel: Sv: Gamle vejvisere på nettet
Indlæg af: Carsten R. Nielsen Dato 07 Feb 2013 - 11:42
Så er 'Kalundborg Vejviser 1958' tilgængelig:

http://www.slaegtsoglokalhistorie.dk/vejvisere/kalundborg.html

Det var den første selvstændige vejviser for Kalundborg.

MVH
Carsten
Titel: Sv: Gamle vejvisere på nettet
Indlæg af: Carsten R. Nielsen Dato 07 Mar 2013 - 22:42

Så er 'Holbæk Vejviser 1943' scannet og lagt op på websitet:

http://www.slaegtsoglokalhistorie.dk/vejvisere/holbaek.html

Man falder i øvrigt af og til over nogle spøjse navne i disse gamle vejvisere, som f.eks. herreekviperingshandler E.P. Sillehoved (se vedhæftede billede) her i Holbæk Vejviser 1943 (hvor kontrasten mellem det "fornemme" i at være herreekviperingshandler og så have et navn som Sillehoved tiltaler mig ganske gevaldigt).

MVH
Carsten


[vedhæfting slettet af admin]
Titel: Sv: Gamle vejvisere på nettet
Indlæg af: Anna N Rasmussen Dato 08 Mar 2013 - 00:09
Tak til flittige Carsten, for endnu en vejviser.

Ja heldigvis får du da underholdning undervejs i projektet, og Sillehoved, ja den er god  :D.  Mig bekendt er det et efternavn af bornholmsk oprindelse. Se fx: http://www.dr.dk/P1/Sprogminuttet/Udsendelser/2010/07/26143755.htm  Ifølge Danmarks Statistik bæres det af 20 nulevende: http://www.dst.dk/da/Statistik/emner/navne/HvorMange.aspx

/Anna
Titel: Sv: Gamle vejvisere på nettet
Indlæg af: Anna N Rasmussen Dato 08 Mar 2013 - 00:23
...og uha, altså, hvor du lige bragte mig på research her. Måtte lige have oprindelsen til efternavnet Sillehoved - én kilde hævder at det slet ikke er bornholmsk, men jysk. Det skulle angiveligt være inspireret fra en landsby ved Skive: http://www.kristeligt-dagblad.dk/artikel/82105:Danmark--Naar-navnet-er-Sillehoved-og-Trompetbakke - hvilket dog rettes til Give i en tre år gammel tråd her fra forum:  http://www.dis-danmark.dk/forum/read.php?16,415780,page=4. Et midtjysk stednavn altså, spredt af uldjyder til Sjælland og Bornholm - hvor der ifølge sidstnævnte tråd fortsat findes tøjbutikker med navnet i det nordvestsjællandske.

/Anna
Titel: Sv: Gamle vejvisere på nettet
Indlæg af: Carsten R. Nielsen Dato 08 Mar 2013 - 10:57
Tak, Anna, for udredningen om Sillehoved-navnet! Meget interessant (og morsom) læsning ...

MVH
Carsten
Titel: Sv: Gamle vejvisere på nettet
Indlæg af: Carsten R. Nielsen Dato 09 Apr 2013 - 14:45
Så er 'Slagelse Vejviser 1947' tilgængelig. Denne gang er der dog ikke tale om en scanning men om en affotografering, så man kan altså ikke søge i teksten. Det er gjort med et håndholdt kamera (under ikke ligefrem optimale lysforhold), men resultatet er nu ganske acceptabelt, synes jeg, omend man må finde sig i, at fotografens finger optræder ind imellem for at holde de genstridige sider på plads:

http://www.slaegtsoglokalhistorie.dk/vejvisere/slagelse.html

MVH
Carsten
Titel: Sv: Gamle vejvisere på nettet
Indlæg af: Gustav Jørgensen Dato 09 Apr 2013 - 17:15
Hej
Nu vi er igang så var der også slagter Sillehoved, Slagelse.
Mvh. Gustav
Titel: Sv: Gamle vejvisere på nettet
Indlæg af: Carsten R. Nielsen Dato 15 Maj 2013 - 13:13
Så er Haderslev Vejviser 1921 scannet:

http://www.slaegtsoglokalhistorie.dk/vejvisere/haderslev.html

Det er rart at se, hvordan der hele tiden bliver digitaliseret flere og flere vejvisere rundt omkring. Senest har Jan Østergaard Andersen – som nævnt andetsteds her i forum – scannet Horsens Vejviser 1905-1946.

Min linkside til gamle vejvisere på nettet er her:

http://www.slaegtsoglokalhistorie.dk/vejvisere/linkstilvejvisere.html

MVH
Carsten
Titel: Sv: Gamle vejvisere på nettet
Indlæg af: Christian Konstmann Autzen Dato 15 Maj 2013 - 13:42
Sillehoved som tøjforrretning findes stadig i Nykøbing Sj. - og der har været en i Holbæk.

Hilsen
Christian


Titel: Sv: Gamle vejvisere på nettet
Indlæg af: Carsten R. Nielsen Dato 10 Aug 2013 - 18:57

Så har jeg fået scannet Slagelse Vejviser 1968, så der nu er et nogenlunde godt udvalg af vejvisere fra Slagelse tilgængelige fra perioden 1894-1968:

http://www.slaegtsoglokalhistorie.dk/vejvisere/slagelse.html

I Slagelse Vejviser 1968 finder man i øvrigt den her i tråden tidligere nævnte slagter Sillehoved ...

MVH
Carsten


[vedhæfting slettet af admin]
Titel: Sv: Gamle vejvisere på nettet
Indlæg af: Carsten R. Nielsen Dato 11 Sep 2013 - 19:49
Så er der en affotografering af 'Aarhus Vejviser 1875' klar. Den sidste del af vejviseren, der indeholder annoncer, er dog ikke medtaget.

http://www.slaegtsoglokalhistorie.dk/vejvisere/aarhusvejviser.html

Er man interesseret i aarhusiansk lokalhistorie, kan jeg anbefale at man kigger lidt i vejviserens første del, hvor byen og dens forskellige institutioner, foreninger m.v. beskrives. På ovennævnte side har jeg afskrevet et, synes jeg, meget fint stykke om Riis Skov og – ikke mindst – hvordan man kommer ud til skoven over det, skribenten her i 1875 beskriver som "den ellers temmelig bare Mark".

MVH
Carsten
Titel: Sv: Gamle vejvisere på nettet
Indlæg af: Egon Hansen Dato 11 Sep 2013 - 20:37
Slagelse vejvisere!
Vi må jo godt nok ikke nævne nulevende personer, men når de selv præsenterer sig i vejviseren ?
Kirsten Sildehoved, kiropraktor, hare kunne findes i vejviseren i mange år, og endnu i 2013/14.
Mvh Egon.
Titel: Sv: Gamle vejvisere på nettet
Indlæg af: Carsten R. Nielsen Dato 05 Okt 2013 - 18:53
En fuldstændig affotografering af 'Viborg Amts Vejviser 1904-1906' kan nu findes her:

http://www.slaegtsoglokalhistorie.dk/vejvisere/viborgamt1904.html

Personregistret for Skive oplyser dog kun navn, ikke gade.

Til gengæld kan man finde vedhæftede skønne reklame for Michael Darums manufakturhandel ...

MVH
Carsten


[vedhæfting slettet af admin]
Titel: Sv: Gamle vejvisere på nettet
Indlæg af: Kay-Verner Christiansen Dato 06 Okt 2013 - 00:01
Tak for det ;-) super arbejde
Titel: Sv: Gamle vejvisere på nettet
Indlæg af: Carsten R. Nielsen Dato 09 Jan 2014 - 23:01
En fuldstændig affotografering af 'Århus Vejviser 1960' kan nu findes her (nederst på siden):

http://www.slaegtsoglokalhistorie.dk/vejvisere/aarhus.html

Der er ret så mange sider i denne vejviser, så jeg har splittet den op i tre dele.

MVH
Carsten
Titel: Sv: Gamle vejvisere på nettet
Indlæg af: Bjarne Møller Dato 10 Jan 2014 - 19:15
Tak det var lige hvad jeg manglede så mangler kun resten af vejviserne i Århus der er vist mange
Titel: Sv: Gamle vejvisere på nettet
Indlæg af: Carsten R. Nielsen Dato 10 Jan 2014 - 19:25
Der er ganske rigtigt mange vejvisere fra Aarhus. Jeg vil i fremtiden affotografere nogle flere, så lidt af "hullet" her mellem 1875 og 1960 bliver fyldt ud, men der er jo mange sider i hver, så det er et stort arbejde.

Det kan jo også være, at vi er så heldige, at Aarhus Stadsarkiv på et tidspunkt begynder at scanne nogle.

MVH
Carsten
Titel: Sv: Gamle vejvisere på nettet
Indlæg af: John Nielsen Dato 10 Jan 2014 - 19:59
Hej Carsten

Jeg tilbød Stadsarkivet at scanne og OCR læse deres Århus vejvisere, men det kunne de ikke overkomme.

Hilsen John Nielsen
Titel: Sv: Gamle vejvisere på nettet
Indlæg af: Carsten R. Nielsen Dato 11 Jan 2014 - 16:51
Det ville ellers have været fantastisk at have alle vejviserne fra Aarhus i scannede og søgbare udgaver. Jeg nøjes – af tidshensyn – med at affotografere nogle af dem, så søgbare er de jo ikke.

MVH
Carsten
Titel: Sv: Gamle vejvisere på nettet
Indlæg af: John Nielsen Dato 12 Jan 2014 - 15:17
Hej Carsten

Affotograferede slår jo helt klart ingen online.

Det jeg mente var at du nok ikke skulle skrue forventningerne for højt op når de ikke engang kunne overkomme at jeg gjorde det for dem.
Silkeborg arkiv var noget mere kontante, der var jeg til møde enten samme dag eller dagen efter.
Deres vejvisere var hæftede med store klammer, som måtte af hvis de skulle scannes.
Kort tid efter fik jeg leveret dem i adskilt stand på min adresse, i første omgang dem de havde dubletter af. Senere resten på samme måde.

Til din orientering så har jeg lige OCR læst en 1906 bog på 539 sider med Tesseract, det tog 38 minutter på min WIN7 maskine.
Jeg har ikke fået justeret min efterbehandling helt på plads endnu, men det ser ud til at det bliver vejen jeg går fremover.
Det er udelukkende commandline og tekst output, så PDF generering er udelukket.

Hilsen John Nielsen
Titel: Sv: Gamle vejvisere på nettet
Indlæg af: Carsten R. Nielsen Dato 14 Feb 2014 - 20:59
Så har jeg fået affotograferet 'Aarhus Vejviser 1935'. Den ligger på siden her:

http://www.slaegtsoglokalhistorie.dk/vejvisere/aarhus.html

MVH
Carsten
Titel: Sv: Gamle vejvisere på nettet
Indlæg af: Jens Peter Lieberkind Dato 14 Feb 2014 - 22:37
Jeg bliver ved med ikke at få sagt tak for dit skønne arbejde, Carsten. Nu skal det være: TAK! :)
Titel: Sv: Gamle vejvisere på nettet
Indlæg af: Carsten R. Nielsen Dato 15 Feb 2014 - 10:18
Tak for ordene, Jens Peter. Vejvisere er jo rigtigt gode kilder til slægts- og (måske særligt) lokalhistorie, og når nu nogle lokal- og stadsarkiver åbenbart ikke vil scanne eller affotografere de gamle vejvisere, så må man jo selv gøre det.

Lige i øjeblikket arbejder jeg en del med aarhusiansk lokalhistorie, så der kommer flere affotograferinger af gamle vejvisere fra Aarhus i fremtiden.

MVH
Carsten
Titel: Sv: Gamle vejvisere på nettet
Indlæg af: Kirsten Tatt Dato 15 Feb 2014 - 10:56

Hej Carsten,

- også jeg siger TAK for en stor hjælp til min slægtsforskning!

venlig hilsen Kirsten Tatt
Titel: Sv: Gamle vejvisere på nettet
Indlæg af: Carsten R. Nielsen Dato 04 Mar 2014 - 16:58
Jeg faldt for nylig tilfældigt over 'Viborg Vejviser 1932' og benyttede lejligheden til at affotografere den. Vejviseren indeholder real- og personregister, men hverken hus- eller fagregister:

http://www.slaegtsoglokalhistorie.dk/vejvisere/viborg.html

MVH
Carsten
Titel: Sv: Gamle vejvisere på nettet
Indlæg af: Carsten R. Nielsen Dato 08 Aug 2014 - 18:36
Så har jeg fået affotograferet 'Aarhus Vejviser 1895', så der nu er vejvisere fra Aarhus fra 1875, 1895, 1935 og 1960:

http://www.slaegtsoglokalhistorie.dk/vejvisere/aarhus.html

MVH
Carsten
Titel: Sv: Gamle vejvisere på nettet
Indlæg af: Inge Nissen Dato 08 Aug 2014 - 20:14
Hej Carsten

Flot med alle de vejvisere fra Århus - den første, der findes er fra 1859, den findes der en afskrift af - kun navneregistret, hustandsoverhoveder - afskriften findes på "Støtteforeningen for Aarhus Stadsarkiv"'s hjemmeside (www.aarhus.dk/stadsarkivet - Aarhushistorie - Historiske foreninger)

Hilsen Inge

P.s. Efter at være færdige med "sejrs sedler" er vi nu gaaet i gang med byrådsforhandlinger, de bliver scannet og navne, stednavne m.v. bliver opmærket så man kan søge i materialet. Vi startede med referaterne fra 1901 og næsten op til i dag, nu er vi i gang med forhandlingerne fra 1869 - 1901 - trykt, men med gotisk skrift, så her skriver vi af og mærker op. Det kan du måske også få glæde af i forbindelse med århusiansk lokalhistorie, når det frigives på Stadsarkivets hjemmeside.



Titel: Sv: Gamle vejvisere på nettet
Indlæg af: Carsten R. Nielsen Dato 12 Sep 2014 - 13:36
Så er der en affotografering af 'Aarhus Vejviser 1910' klar:

http://www.slaegtsoglokalhistorie.dk/vejvisere/aarhus.html

Min side med links til alle de digitaliserede danske vejvisere er her:

http://www.slaegtsoglokalhistorie.dk/vejvisere/linkstilvejvisere.html

MVH
Carsten
Titel: Sv: Gamle vejvisere på nettet
Indlæg af: Carsten R. Nielsen Dato 10 Okt 2014 - 18:37
Så er 'Aarhus Vejviser 1885' affotograferet:

http://www.slaegtsoglokalhistorie.dk/vejvisere/aarhus.html

MVH
Carsten
Titel: Sv: Gamle vejvisere på nettet
Indlæg af: Inge Nissen Dato 10 Okt 2014 - 22:02
Hej Carsten

Mange tak, dejligt med alle jer der laver noget andre har gavn af.

Hilsen Inge
Titel: Sv: Gamle vejvisere på nettet
Indlæg af: Carsten R. Nielsen Dato 02 Dec 2014 - 18:30
Så kom vejviserne for København (fra 1862 kendt som Kraks Vejviser) fra 1770 og helt frem til 1969 på nettet. Det er Københavns Rådhusbibliotek der med støtte fra Kraks Fond har digitaliseret årgangene 1770-1969:

http://bibliotek.kk.dk/temaer/krak

MVH
Carsten
Titel: Sv: Gamle vejvisere på nettet
Indlæg af: Carsten R. Nielsen Dato 12 Dec 2014 - 18:13
Jeg har netop affotograferet 'Aarhus Vejviser 1920', så man nu kan finde vejvisere fra Aarhus fra årene 1875, 1885, 1895, 1910, 1920, 1935 og 1960 på min hjemmeside:

http://www.slaegtsoglokalhistorie.dk/vejvisere/aarhus.html

MVH
Carsten
Titel: Sv: Gamle vejvisere på nettet
Indlæg af: Lise Gorgone Dato 12 Dec 2014 - 21:39
Hej Carsten,
Flot arbejde. Du er utrættelig. Jeg har lige brugt et af dine links, og jeg vil gøre brug af dem fremover.
Tusind tak.
Med venlig hilsen
Lise Gorgone
Titel: Sv: Gamle vejvisere på nettet
Indlæg af: Inge Nissen Dato 13 Dec 2014 - 06:18
Hej Carsten

Tak for det - dejligt med endnu mere Aarhus på nettet.

Hilsen Inge
Titel: Sv: Gamle vejvisere på nettet
Indlæg af: Randi Overgaard Dato 13 Dec 2014 - 07:20
Også jeg vil sige tak for dit arbejde.
Netop den sidste vejviser fra 1920 er så tæt på FT-1921, at det gav mig adgang til en længe søgt slægtning.
:)
Titel: Sv: Gamle vejvisere på nettet
Indlæg af: Jens Peter Lieberkind Dato 29 Dec 2014 - 13:28
Hej Carsten, endnu en gang tak for dit store arbejde.

Må jeg foreslå at du i noterne til dit link til Københavns Vejviser (Krak) nævner at det er relevant for hele landet?! Specielt fra 1905 og frem indeholder bøgerne et omfattende provinsregister. :)
Titel: Sv: Gamle vejvisere på nettet
Indlæg af: Carsten R. Nielsen Dato 29 Dec 2014 - 13:40
CitatSpecielt fra 1905 og frem indeholder bøgerne et omfattende provinsregister.

Er det din oplevelse, at dette provinsregister kan bruges til noget?

Jeg har kun lavet et par stikprøver i det, så jeg tager muligvis fejl, men så vidt jeg kan se, er det så mangelfuldt, at det er nærmest ubrugeligt.

Er der mon nogen her, der kan fortælle, hvordan udvalget af personer til provinsregistret blev foretaget?

MVH
Carsten
Titel: Sv: Gamle vejvisere på nettet
Indlæg af: Jens Peter Lieberkind Dato 29 Dec 2014 - 14:27
Udvalget er forklaret i hver bog, men hvem der bestemmer hvilke adresser der "antages at have Interesse for en større Kreds" som der står i det vedhæftede fra 1920, er selvfølgelig et godt spørgsmål. Men jeg oplever ikke registeret som specielt mangelfuldt - i hvert fald ikke værre end registeret for København selv. Og hvis man er heldig nok til at det man søger er med, så kan man i allerhøjeste grad bruge det.

Jeg sad f.eks. i går og fulgte min oldefars snedkerforretning i Kalundborg mellem 1913 og 1927. Først står han simpelthen som snedker, så får han maskinsnedkeri og savværk, endnu et par senere tilføjes møbler, elektriske installationer og artikler for installatører. Og så begynder han at komme i problemer, men sælger stadig møbler en gros inden han i årene før det går helt galt "kun" har snedkeri og savværk igen. Så den historie som jeg godt kendte, bliver bekræftet og illustreret af vejviserens provinsregister. :)

[vedhæfting slettet af admin]
Titel: Sv: Gamle vejvisere på nettet
Indlæg af: Carsten R. Nielsen Dato 29 Dec 2014 - 14:51
Tak for svaret. Det er så ikke lige min oplevelse. Min slægt har nok ikke "haft interesse for en større kreds" ... Jeg tilføjer denne beskrivelse til min linkside:

"Fra 1910 indeholder Kraks Vejviser også et provinsregister med forretninger og privatpersoner. Man skal dog være opmærksom på, at dette register langt fra er fuldstændigt og dækkende."
(http://www.slaegtsoglokalhistorie.dk/vejvisere/linkstilvejvisere.html)

... hvor sidstnævnte formulering vist er vigtig, så folk ikke tror, at forretningen eller personen ikke befandt sig i byen, fordi det ikke er nævnt i Krak.

MVH
Carsten