Hej,
Mangler nogle gadenavne fra AO KB, Sorø, Slagelse Skt Mikkel, 1640-1815, opslag 188, øverst tv.
Jeg læser;
1741
d 14 April: bliver Chri-
sten Johans(en) Møllersvend i
J?b?g(ade)? og Kirsten Chri-
stensdatter Pige trolovede
af Hr Hans Kiep.
forloverne vare
Lars Hjulmand paa
Stenstuegade?
Jens Anders(en) Møller i
J?b?g(ade)?
Viede d 22 Sept
På forhånd tak
Carsten
Hej Carsten
I "En byhistorie SLAGELSE ved Århundreskiftet" side 47 er omtalt en møller S. fra Jernebjerg Mølle.
mvh. Gustav
Hej Gustav,
Det lyder meget godt, mit første get var jernbanegade men da jeg tænkte lidt mere var der jo ingen jernbane endnu.
Mange tak for hjælpen.
Hilsen
Carsten
Hej Carsten
Der står Jernebierg. Jernebjerg ligger på nord siden af Slagelse, lige udenfor Slagelse by.
Anne R
Hej Anne,
Tak for hjælpen, måske kender du også Stenstuegade?
Hilsen
Carsten
Hej Carsten
Stenstuegade går fra rosengade lige over for opkørselen til Skt Mikkels kirke og idag slutter Stenstuegade ved H P Hansens Plads. Jeg kan anbefale dig at få biblioteket til at skaffe omtalte bog, der ikke så få emner og personer som omtales også fra den periode du søger og der er også et gamlet bykort fra den tid.
mvh. Gustav
Hej Gustav,
Det skal jeg prøve når jeg kommer til Danmark. Det meste af mine aner på denne gren kommer fra Korsør, det er først nu der har kommet et par udspring til Slagelse.
Hilsen
Carsten
Hej Carsten
Jeg har bygningsregistrat for det gamle Korsør, jeg vil gerne slå i den op for dig, det er med ejerforhold og billed af huset m.m..
mvh. Gustav
Hej Carsten
Ja, jeg kender Stenstuegade. Stenstuegade går ganske rigtigt fra Rosengade over H.P.Hansens Plads og 100-200m videre ned til Herrestrædet. Slagelse Bibliotek ligger forøvrigt på stenstuegade.
Har du prøvet www.krak.dk? Du finder ikke Jernbjerg, men Jernbjergvej og Jernbjerggården. Jeg (og min far) mener, at Jernbjerg er området fra Jernbjerggården og ud til Borupvejen (følg Kalundborgvej mod nord).
Anne R