Danske Slægtsforskeres Forum

For alle => Hjælp til tydning af tekster m.v. => Emne startet af: Anders Mehlsen Andersen Dato 19 Nov 2010 - 19:04

Titel: Dåb i Lyby 1813
Indlæg af: Anders Mehlsen Andersen Dato 19 Nov 2010 - 19:04
Min oldefar, Melsen Andersen, døde i Bostrup, Lyby 13. juli 1882.
Han blev gift første gang i Lyby 15. april 1845 med Else Christensdatter og senere med Inger Christensdatter den 8. december 1874 også i Lyby.
Jeg forestiller mig, at han blev døbt i Lyby i august 1813.
Jeg har fundet et opslag 182 i kirkebogen for Lyby 1765 - 1813, hvor jeg læser om dåben af en Melsen, men jeg har grove svært ved at læse teksten - er der nogen, der kan konfirmere dette opslag og tyde teksten?
Titel: Sv: Dåb i Lyby 1813
Indlæg af: Elsebeth K. Kristiansen Dato 19 Nov 2010 - 20:22
Hej

Den 15de Aug.
L:K: =Lybye Kirke

Melsen Anders Persens Søn af Vester Lybye hans Hiemme Daab offentligt bekjendtgiort
i L:K:. Baaret af Kirsten MelsDatter. Fadderne vare Anders Andersen, Peder Jørgensen og
Inger ThomasDatter

Mvh
E. Kristiansen
Titel: Sv: Dåb i Lyby 1813
Indlæg af: Anders Mehlsen Andersen Dato 19 Nov 2010 - 20:58
Kære Elsebeth
Du er godt nok skrap til at tyde - jeg mente nok, teksten startede med Melsen, men resten var ganske ulæseligt for mig. Din udlægning konfirmerer, at det er min oldefars dåb, for tipoldefar hed nemlig Anders Pedersen og var gift med Anna Mehlsensdatter, så det er nok hendes søster, der har båret. Hvem fadderne var, må jeg have kikket nærmere på.
Da der jo er tale om bekendtgørelse af hjemmedåben, er han jo født tidligere i august eller i juli. Men da moderen ikke er introduceret ved denne lejlighed, er det nok endnu ikke 6 uger efter dåben.
Under alle omstændigheder - tusind tak for din hjælp.

Vh.

Anders