Danske Slægtsforskeres Forum

For alle => Slægtsforskning - metode og teknik => Emne startet af: Jeanette Skammeritz Dato 04 Mar 2012 - 17:53

Titel: Herlev Sygehus 1966
Indlæg af: Jeanette Skammeritz Dato 04 Mar 2012 - 17:53
Hej..

Jeg har et familiemedlem som er død i 1966 på Herlev Sygehus  -  hvilken kirkebog skal jeg se i??

Med venlig hilsen
Jeanette Skammeritz
Titel: Sv: Herlev Sygehus 1966
Indlæg af: Kate Nielsen Dato 04 Mar 2012 - 20:52
Hej Jeannette

Har du kigget i kirkebogen på AO - Københavns Amt - Sokkelund Herred - Herlev sogn 1952-1976 ?

Med venlig hilsen
Kate Nielsen
Titel: Sv: Herlev Sygehus 1966
Indlæg af: Martin Henriksen Dato 04 Mar 2012 - 21:17
Hej Jeanette

Velkommen som bruger.

Herlev Sygehus har ingen selvstændig kirkebog.

Afdøde patienter bliver begravet/bisat andre steder,
typisk i deres hjemsogn. Det kan så være i hele
Københavns Amt.

Herlev sogn hører i øvrigt hjemme i Smørum herred.
Titel: Sv: Herlev Sygehus 1966
Indlæg af: Jeanette Skammeritz Dato 04 Mar 2012 - 22:22
Hej..

Jeg har set kirkebogen for Herlev 1952-1976 igennem uden held..
Mit familiemedlem hedder Anton Sørensen og døde på Herlev Sygehus i 1966(oplyst af en kilde)
Han boede på Strandpromenaden i Hellerup sammen med sin kone Magda.

Han er heller ikke at finde i Hellerup sogn-... Så alle muligheder er jo derfor åbne..

Hilsen
Jeanette
Titel: Sv: Herlev Sygehus 1966
Indlæg af: Kate Nielsen Dato 04 Mar 2012 - 22:30
Hej Martin

På AO står 'Herlev Sogn' under 'Københavns Amt - Sokkelund Herred' !

Med venlig hilsen
Kate Nielsen
Titel: Sv: Herlev Sygehus 1966
Indlæg af: Martin Henriksen Dato 05 Mar 2012 - 09:58
Undskyld til Kate.

Jeg havde nok tænkt i retskredse.

Spekulerer på, om man overhovedet nævnes i kirkebogen,
hvis begravelse/bisættelse foregår uden gejstlig medvirken
sammenlignet med borgerlig konfirmation og borgerlig vielse?
Titel: Sv: Herlev Sygehus 1966
Indlæg af: Martin Henriksen Dato 05 Mar 2012 - 11:27
Hej Jeannette.

Strandpromenaden skulle ifølge

http://www.landsarkivetkbh.dk/hovedst/docs/sogne1890.pdf

høre under Sct. Jacobs Sogn.

Titel: Sv: Herlev Sygehus 1966
Indlæg af: Jeanette Skammeritz Dato 05 Mar 2012 - 19:12
Hej Martin og Kate

Tak for jeres input..Indtil videre har jeg søgt i sognene i og omkring Sct. Jacob men har ikke fundet ham endnu.  Så jeg må lede videre...:-)

Jeanette
Titel: Sv: Herlev Sygehus 1966
Indlæg af: Jette Nielsen Dato 05 Mar 2012 - 19:23
Hej Jeanette

Herlev sygehus åbnede først i 1976, og når de boede i Hellerup er det formentlig
Gentofte sygehus han er død på.
Måske hører det under Gentofte sogn?

http://www.herlevhospital.dk/menu/Om+Herlev+Hospital/Herlev+Hospitals+historie/

Mvh.
Jette Nielsen



Titel: Sv: Herlev Sygehus 1966
Indlæg af: Jeanette Skammeritz Dato 06 Mar 2012 - 13:51
Hej Jette

Jeg har set Gentofte kirkebog igennem - også uden held..Jeg søger videre i de bøger der er opdateret...

Min Anton Sørensen var ejer af Skandinavisk Mel import. Anton og hans kone var nære venner med Jane Aamund's forældre. Anton leverede mel til Jane's far's knækbrødsfabrik.
Jane Aamund er min kilde. Hun har fortalt at han døde på Herlev i 1966.. 
Men han er åbenbart forsvundet - men skal nok blive fundet.. :-)


Hilsen  Jeanette
Titel: Sv: Herlev Sygehus 1966
Indlæg af: Michael Olsen Dato 10 Maj 2019 - 15:12
Hej Jeanette,

Har du fundet de oplysninger du leder efter?

Hvis man kigger på digdag.dk så er Strandpromenaden i Sions sogn i for den givne periode. Jeg har kigger denne igennem for det omtalte år uden held.

Hvad har du af andre oplysninger om Anton. Hans fødsel og hvor han blev født?


Mvh
Michael O.
Slots Bjergby
Titel: Sv: Herlev Sygehus 1966
Indlæg af: Vibeke Jespersen Dato 20 Maj 2019 - 12:36

Hej Jeanette

Mon han er begravet på Hellerup Kirkegård ?
Du kunne måske spørge på kirkegårdskontoret der ?

Ved du hvor Magda er død/begravet ?

Mvh
Vibeke