Danske Slægtsforskeres Forum

For alle => Slægtsforskning - metode og teknik => Emne startet af: Aase Hansen Dato 15 Nov 2010 - 14:04

Titel: Johanne Hedegaard Nielsen f. 1905 i Alstrup sogn og konfirmeret 1919 i V. Hjermi
Indlæg af: Aase Hansen Dato 15 Nov 2010 - 14:04
Jeg mangler virkelig hjælp.
Johanne Hedegaard Nielsen f. 23.03.1905 i Alstrup sogn.
Konf. i V. Hjermitslev 06.04.1919 i V. Hjermitslev.
Hvor mon hun så opholder sig derefter?
Finder hende anonymt indlagt  og født en datter (Yrsa) 25.02.1926.
Hun dør 18.09.1973 i Hjørring.
Vil meget gerne finde hende i årene 1919-26.

Mon nogen kan hjælpe mig med at komme på sporet, vil jeg være meget taknemlig.


Venlig hilsen
Aase Hansen
Titel: Sv: Johanne Hedegaard Nielsen f. 1905 i Alstrup sogn og konfirmeret 1919 i V. Hjermi
Indlæg af: Ulf J. Krarup Dato 18 Nov 2010 - 15:43
God eftermiddag Aase!

Johannes konfirmation d. 6. apr. 1919 findes på AO KB Vester Hjermitslev, Hvetbo, Hjørring, 1913 ~ 1940, opslag 139 nr. 4

Johannes halvsøster Emilie bliver konfirmeret samme dag (nr. 7)

Begge pigerne er fløjet fra reden i AO FT 1921 opslag 35, nr. 9 og her har du slagtermesteren som nævnt under forældrenes navne.

Jeg har været hele sognet igennem for evt at finde Johanne men forgæves.

"Finder hende anonymt indlagt  og født en datter (Yrsa) 25.02.1926." Har du nogen idé om hvor denne fødsel er sket?
Titel: Sv: Johanne Hedegaard Nielsen f. 1905 i Alstrup sogn og konfirmeret 1919 i V. Hjermi
Indlæg af: Aase Hansen Dato 19 Nov 2010 - 13:51
Hej Ulf.
Mange tak for dit svar.

Den FT fra 1921, du henviser til, er det V. Hjermitslev?
Johannes mor blev enke i 1912. Hendes anden mand er nævnte slagtermester og Emilie er hans datter.

Johanne var indlagt på Rigshospitalet for at føde Yrsa anonymt. Måske skulle hun have været bortadopteret. Den 23.10.26 borg. vies hun i Aalborg til tjener Thorvald Lund Pedersen og den 24.10.26 døbes Yrsa i Budolfi Kirke, Aalborg (opslag 307).

Johanne flytter fra familien den 21.11.1931. Hvortil? I 1932 flytter hun til Sæby. Hvor? Yrsa anbringes i familiepleje i Dybvad samtidig. Oplysning fra Aalborg Stadsarkiv.

Johanne skulle angiveligt befinde sig i Løkken eller omegn i 1924, men jeg har ikke fundet hende.

Hun gemmer sig tilsyneladende godt fra 1919 til 1926.

Venlig hilsen
Aase