Danske Slægtsforskeres Forum

For alle => Hjælp til tydning af tekster m.v. => Emne startet af: Preben Dammeyer Dato 08 Feb 2012 - 18:31

Titel: Om en død i Saksild 1717
Indlæg af: Preben Dammeyer Dato 08 Feb 2012 - 18:31
Saksild sogn 1701-1769 opslag 34, Døde, spalte 2 fra venstre og det samme i spalte 4 fra venstre, 4. linje:

- - - -April blef Anne Christensdaatter af
Rude - - - - - -  imellem 7 og 8 - - - - -

Det kan jeg ikke rigtig få nogen mening i (jeg mener, hun fødte en søn på det tidspunkt).

Tak for al god hjælp.

mvh

Preben
Titel: Sv: Om en død i Saksild 1717
Indlæg af: John Hauerberg Dato 08 Feb 2012 - 18:54
Hej

Spalte 2 og 4 er identiske.

Vh
John
Titel: Sv: Om en død i Saksild 1717
Indlæg af: Preben Dammeyer Dato 08 Feb 2012 - 21:50
Ja, det er jeg fuldstændig klar over, men dog med nogle ganske små nuancer i gengivelserne, og det er selvfølgelig ikke det, mit ærinde gælder, jeg skriver jo også "det samme". Men hvad står der og menes med hele teksten, det er mit spørgsmål.

Preben
Titel: Sv: Om en død i Saksild 1717
Indlæg af: Jørgen Thue Pedersen Dato 08 Feb 2012 - 22:28
Hej Preben!

Jeg har forsøgt, men der bliver mange ?? hen ad vejen,

Det ville være godt for dig, om du kunne få adgang til originalen, så du kunne liste dig til at affotografere det. Hvis det lykkes at tage bedre fotos, vil jeg gerne se det engang.

Saksild sogn 1701-1769 opslag 34, Døde, spalte 2 fra venstre og det samme i spalte 4 fra venstre, 4. linje:

1717:
d 28 April blef Anne Christensdaatter af
Rude rettet* Klochen  imellum 7 og 8  ?Paa en?
?Høi? SydVest for Krekiær formedelst det Barn
som hun hafde født udj Dølsmaalle, huil-
chet blef funden paa Saxild Kirchegaard
d1 Martij 1715, efter at hun hindis Domb  ( ordet "dom", er tydeligst til højre)
till Hiemb Tinget** d 22 Martij, og till lands
Tinget d 21 April \1717?/ hafde faaet, at hun ved
sverdit schulde henrettis, og hofuedit (hovedet) paa
stedit at begrafues med Kroppen, som og
scheede (=skete), da hun till Retterstedit blef førdt
af Velerværdig Hr Jørgen Davidsen i Odder***
formedelst Jeg¤ iche kunde taale at see? ??
?den? døde, som? et  fuldkommen Guds Barn
frimoedig og taalmoedig, og med goed andagt
ofuerlefuerede sin Siel til Guds haand, , ??
af trøst? og Kr?t, dett Jeg best kand Vidne som
stedse Var hoes hinde till hun blef udførdt
till Retterstedit.

* = henrettet ; se ods : punkt 9.2) http://ordnet.dk/ods/ordbog?select=rette,5&query=rette
** se ods: hjemting : http://ordnet.dk/ods/ordbog?query=hjemting
*** han var præst i Odder fra 1709 (det ser ud til at der står "Ødder", men det er Odder)
¤ det er præsten i Saxild Poul Poulson

mvh

Jørgen
Titel: Sv: Om en død i Saksild 1717
Indlæg af: Jørgen Thue Pedersen Dato 09 Feb 2012 - 11:28
Hej igen!

Efter at have sovet på det, kommer jeg i tanker om, at jeg i mine gemmer må have mikrokortene til den pågældende kirkebog.

Jeg vil senere i dag (hvis pæren i apparatet virker og jeg finder kortene!) prøve at se, om jeg kan fjerne nogle af spørgsmålene samt læse korrektur.

Kortene er i hvert fald bedre end AO's kopiering, omend det havde været bedst at sidde med selve kirkebogen, sådan som vi gjorde i gamle dage.

mvh

Jørgen
Titel: Sv: Om en død i Saksild 1717
Indlæg af: Jørgen Thue Pedersen Dato 09 Feb 2012 - 15:52
Hej igen!

Nu har jeg set det igennem på mikrokort. Det gav en del afklaring, (men se min komm. sidst).

Saksild sogn 1701-1769 opslag 34, Døde, spalte 2 fra venstre og det samme i spalte 4 fra venstre, 4. linje:

1717:
d 28 April blef Anne Christensdaatter af
Rude rettet* Klochen  imellum 7 og 8  Paa en
Høi SydVest for Krekiær formedelst et Barn
som hun hafde født udj Dølsmaalle, huil-
chet blef funden paa Saxild Kirchegaard
d1 Martij 1715, efter at hun hindis Domb 
till Hiemb Tinget** d 22 Martij, og till lands
Tinget d 21 April \17?/ hafde faaet, at hun ved
sverdit schulde henrettis, og hofuedit (hovedet) paa
stædit at begrafues med Kroppen, som og
scheede (=skete), da hun till Retterstedit blef førdt
af Velerværdig Hr Jørgen Davidsen i Odder***
formedelst Jeg¤ iche kunde taale at see dett.
Hun døde, som et fuldkommen Guds Barn
frimoedig og taalmoedig, og med goed andagt
ofuerlefuerede¤¤ sin Siæl udj Guds haand, fuld?
af trøst og Kraft, dett Jeg best kand Vidne, som
stedse Var hoes hinde till hun blef udførdt
till Retterstedit.

* = henrettet ; se ods : punkt 9.2) http://ordnet.dk/ods/ordbog?select=rette,5&query=rette
** se ods: hjemting : http://ordnet.dk/ods/ordbog?query=hjemting
*** han var præst i Odder fra 1709 (det ser ud til at der står "Ødder", men det er Odder; det er den lange nedstreg i "f" i "førdt", der går ned igennem O)
¤ det er præsten i Saxild Poul Poulson
¤¤ overleverede
-----
Min kommentar:
Jeg synes bestemt, der står, at barnet blev fundet på kirkegården 1. marts 1715, og henrettelsen fandt sted i 1717. Mon rettergangen mod hende har varet i 2 år? Det er måske meget sandsynligt. Det må kunne findes i en retsprotokol. Hvilken?
Hvis der er nogen, der finder sagen i en retsprotokol, vil jeg gerne have kopi af siderne.

mvh

Jørgen
Titel: Sv: Om en død i Saksild 1717
Indlæg af: Preben Dammeyer Dato 09 Feb 2012 - 22:14
Hej Jørgen Thue.

Tusind tak. Det var en overraskelse at få så fin en tydning af den vanskelige skrift. - Jeg har været til 2 lægebehandlinger i dag, og er "lidt til en side", og vil derfor gerne, om jeg må komme med et mere uddybende svar til det tilsendte. Jeg vil også gerne have undersøgt noget andet, inden jeg svarer på det skrækkelige indhold, som jeg i øvrigt ikke havde fået fornemmelsen af ved at skimme stykket.

Med venlig hilsen

Preben
Titel: Sv: Om en død i Saksild 1717
Indlæg af: Rita Hansen Dato 10 Feb 2012 - 14:51
Hej
Anne Christensdatter og sønnen Christen står begge opført i
Stikord til Saksild sogns kirkebog , Hads herred på nettet.
Christen som født i 1717 og Anne rettet i 1717.
Godt du sendte den ind Preben , så vi kan komme videre med vores aner , og det videre forløb er spændende.
Det var så en af de forfærdelige love Griffenfeld desværre fik indført.
Det vil glæde mig  , hvis vi forhåbentlig finder  en evt. retsprotokol.
En stor tak skal du også have fra mig Jørgen Thue Pedersen , jeg synes du er fantastisk til tydning , og du har hjulpet mig nogle gange før.
:)
Venlig hilsen
Rita Hansen
Titel: Sv: Om en død i Saksild 1717
Indlæg af: Jørgen Thue Pedersen Dato 10 Feb 2012 - 19:56
Hej!

Jeg har også set i Stikord til Saxild kirkebog og sammenlignet det med mine mikrokort.
Det er rigtigt, at Christen (Anne Christendatters) står som døbt i beg. af 1717.
Jeg synes stadig der står "...funden paa Saxild Kirchegaard d1 Martij 1715", men jeg kan jo læse det forkert, eller der kan være skrevet fejl, eller kunne det tænkes, at det barn der blev født i dølgsmål og som blev fundet på kirkegården ikke er Christen? Blev et barn der var født således (i dølgsmål) døbt i kirken?
Jeg kunne måske nævne flere spørgsmål, der kunne melde sig, men:
Jeg ved det ikke, men for mig er det noget, som gerne skulle kunne løses ved at se, om der er en sag i en retsprotokol.
(Jeg kan ikke lige løse dét problem).

mvh

jørgen
Titel: Sv: Om en død i Saksild 1717
Indlæg af: Jørgen Thue Pedersen Dato 10 Feb 2012 - 21:06
Hej!

Endnu en brik til puslespillet:
Samme kirkebog, opslag 103, 2. spalte (og 4. spalte):
(er tjekket med mikrokort)

Anno 1717.
(nr 39) d 9 Maij Publice absolveret Erich Sørensen
af Rude, som hafde besovet Anne Christendatter
som d 28 April blef rettet.

mvh

Jørgen
Titel: Sv: Om en død i Saksild 1717
Indlæg af: Rita Hansen Dato 11 Feb 2012 - 08:49
Hej
På opslag 5 i nr. 2 kirkebog 1701 - 1769 i Saksild  har vi Christens dåb den 10 juli 1717 og i samme bog Anne Christensdatter begravelse på opslag 88 , begravet 28 april , henrettet for dølgsmål og barnemord , så mon hun ikke har fået et barn mere i måske 1715?.
Mvh
Rita Hansen
Titel: Sv: Om en død i Saksild 1717
Indlæg af: Rita Hansen Dato 11 Feb 2012 - 09:01
Det skal være kirkebogen 1701 - 1813 i Aarhus , Hads , Saksild - Nølev
undskyld
Mvh .Rita Hansen
Titel: Sv: Om en død i Saksild 1717
Indlæg af: Rita Hansen Dato 11 Feb 2012 - 10:11
Hej igen

Jeg slog Anne Christensdatter i Rude op på google , og frem kom en et stykke om Anne , det bekræfter ,der er tale om to fædre , den du har Jørgen , og så en Hans Nielsen , og eftersom Christens dåb er fundet , må det være det første barn ,som er død .


Selv om du ikke kan hjælpe mere, skal du have en stor tak Jørgen.

Anne er min mands 4xtipoldemor.

Mvh.
Rita Hansen
Titel: Sv: Om en død i Saksild 1717
Indlæg af: Preben Dammeyer Dato 11 Feb 2012 - 12:57
Hej igen Jørgen Thue.

Det er så hyggeligt, at du er kommet ind i denne tråd Rita, tak for det. Jeg havde forberedt nogle flere indlæg i sagen, men nu er den godt i gang også ved hjælp af Jørgen Thue, også tak for det.

Retterstedet står som Krekjær. Krekær er en mindre landsby i Malling sogn, så henrettelsen må være sket i dette sogn.

Anne Christensdatter er min kones 5. tipoldemor.

mvh

Preben
Titel: Sv: Om en død i Saksild 1717
Indlæg af: Jørgen Thue Pedersen Dato 11 Feb 2012 - 17:46
Hej, især Rita!

Du skrev:
På opslag 5 i nr. 2 kirkebog 1701 - 1769 i Saksild  har vi Christens dåb den 10 juli 1717
og rettede det så til:1701 - 1813

men for en ordens skyld:
på opsl. 5 dér står ikke  "den 10 Juli" men  Christian er døbt den  "10 Januar" (1717),
Søn af: "Ugift Fruentimmer: Anne Christensdatter, Rude".
---
Men hvem af Annes børn er det , I nedstammer fra?

mvh

Jørgen
-----------
Tilføjet:
-og det svarer faktisk til det, der står i KB 1701-69 på opslag 33, yderst til højre (2. understregning).
Men det er næsten helt forsvundet på AO.
Jeg skal prøve, om jeg kan læse det på mikrokortet, og vil så sende det, jeg kan se.
Titel: Sv: Om en død i Saksild 1717
Indlæg af: Jørgen Thue Pedersen Dato 11 Feb 2012 - 18:12
Hej igen!

Jeg læser det sådan på mikrokortet:

(1717).
2) Eodem Die (= Dom 1 post Epiphan, 1. sønd. eft. Hellig 3 Kg, 10. jan.)
døbt Anne Christensdaatters U-
æchte Barn af Rude kaldet Christen, baa-
rit af Søren Michelsøns Kone i Rude. Meenig-
heden var Vidner till Daaben.

mvh
Jørgen
Titel: Sv: Om en død i Saksild 1717
Indlæg af: Rita Hansen Dato 11 Feb 2012 - 18:52
Hej Jørgen

Du har ganske ret , det er også det jeg har noteret mig . Du skal have tak for dåben. Hvad skulle vi næsten gøre uden dig.
Endnu en gang tusind tak.

Med venlig hilsen
Rita Hansen
Titel: Sv: Om en død i Saksild 1717
Indlæg af: Jørgen Thue Pedersen Dato 12 Feb 2012 - 10:18
Hej igen!

Rita skrev tidligere:
Jeg slog Anne Christensdatter i Rude op på google , og frem kom en et stykke om Anne ,

Hej Rita - og Preben - og andre interesserede!

Jeg har nu også været på google og fundet:

dels dette:
http://www.saxildarkiv.dk/artikel_ane_christensdatter.html

(hvis du kontakter Saxild arkiv, vil de måske kunne fortælle, om der ligger nogle flere informationer, fx retsprot. Det kan det tyde på)

dels denne tråd:

http://www.dis-danmark.dk/forum/read.php?7,437464,437511

Jeg ser nu, at jeg før har forsøgt at tyde dette (det må jeg med skam melde, at jeg havde glemt, men kirkebogen var mig bekendt, da jeg har hjulpet Annette Jordan med nogle tydninger deri, derfor har jeg mikrokortene).
Jeg ser i den tråd, at jeg dengang var inde på, at der måske står "hujus" i stedet for "1715" ved fundet af barnet den 1 marts..
Det er ikke umuligt, og så er der jo tale om "1717" også dér.
MEN: hvis det er Christen (der blev døbt i jan. -17) der nu er fundet på kirkegården, må det jo være et andet barn, som du nedstammer fra. Hvis altså barnet var dødt. Det står der faktisk ikke noget om. Barnet kunne jo være blevet fundet i live??!! [Jeg har hele tiden forestillet mig, at det var dødt (eftersom det blev fundet på kirkegården), men det er jo ikke sikkert, eller er det??].


Jeg synes ikke jeg kan slippe sagen, men vil dog heller ikke være den, der kontakter arkivet eller lign.
Jeg vil dog meget gerne være behjælpelig med at tyde evt. flere dokumenter i sagen, hvis de fremskaffes.

mvh

Jørgen
Titel: Sv: Om en død i Saksild 1717
Indlæg af: Jens Karsten Broni Dato 12 Feb 2012 - 16:52
Hej med jer.

Vil gerne komme med et lille bidrag.

Jeg ligger inde med kort tilførelse fra Viborg Landtings justitsprotokol.

Jeg har haft Jørgen, her fra tråden til at tyde det.

Der står:

Velbr. Hr. Baron Gyldencron, Contra Anne Christensdaatter
som haver fød Barn i Dølsmaal
Anne Christensdr. blef tilspurdt om hun end nu
tilstod at have fød Barnet i Dølsmaal, saa og om hun
uden nogens Videnschab haver lagt det i jord paa
Saxel Kirche gaard hvor til hun svarede ja.
Dømbt i Sagen

Mere står der desværre ikke. Vil prøve at kontakte Saksilds lokalarkiv.

Med venlig hilsen

Karsten Broni
Titel: Sv: Om en død i Saksild 1717
Indlæg af: Jens Karsten Broni Dato 12 Feb 2012 - 17:08
Hej igen.

Lige sendt en mail til Saksild lokalarkiv for at se
om de kan hjælpe med sagen.

Med venlig hilsen

Karsten Broni
Titel: Sv: Om en død i Saksild 1717
Indlæg af: Lisbeth Bonde Dato 12 Feb 2012 - 19:39
Det er en spændende historie om Anne Christensdatter, så jeg kørte i aften på arkivet, for at se hvad jeg havde. Desværre ligger der ikke noget originalmateriale, men der er en længere artikel fra Odder Avis 24.12.1958 skrevet af lokalhistorikeren Thorvald Madsen. Det er en dårlig kopi, men jeg vil scanne den og sende til de to personer, der har kontaktet mig direkte. Tingene hænger dog ikke helt sammen - barnet som Anne ombragte er efter artiklen født i marts - og det hænger jo ikke sammen med barnet, der døbes i januar. Jeg har iøvrigt bemærket, at der må være en ugift Anne Christensdatter mere, se dåb 7. september 1721 Niels. Dette er i hast ordene for nu.
Jeg vil tillige prøve at få artiklen fra avisen på arkivets hjemmeside så andre interesserede også kan læse den, der er desværre ingen henvisninger, så selvom Thorvald Madsen plejer at være til at stole på, må vi nok tage det med et gran salt.  Den vil få placering under Rude -Persongalleri.

Lisbeth, Saxild-Nølev Lokalhistoriske Arkiv www.saxildarkiv.dk
Titel: Sv: Om en død i Saksild 1717
Indlæg af: Preben Dammeyer Dato 16 Feb 2012 - 12:41
Hej alle,
der har været inde på denne tråd. Den blev længere end jeg havde tænkt; men har været interessant at følge. Slutresultatet for mig blev, at den stakkels Ane (Anne) Christensdatter i Rude ikke er min kones ane.

Tak for enhver indsats og ethvert indlæg.

Med venlig hilsen

Preben