Danske Slægtsforskeres Forum

For alle => AneEfterlysning => Emne startet af: Marie Louise Nielsen Dato 02 Okt 2010 - 19:19

Titel: Informationer om Agnes Emilie Sjørslev Nielsen der bortadopterede sin søn i 1922
Indlæg af: Marie Louise Nielsen Dato 02 Okt 2010 - 19:19
Hejsa

Jeg forsøger pt. at finde informationer om min oldemor på min morsside. Min morfar var adoptivbarn, og der er ingen i familien der har nogle specifikke eller brugbare informationer omkring hans oprindelige familie. Det eneste jeg har fået at vide er, at det var en karl på gården der var hans far, at hans mor blev sendt et sted hen indtil hun fødte og at hun VIST NOK senere rejste til Horsens egnen. Altså ikke noget konkret  :(

Jeg har fundet min morfar i kirkebogen (Hjørring amt, Horns herred, Skærum sogn), Gunnar Hansen, født den 22. februar 1922 i Hjørring amt, Børglum Herred, Tolstrup sogn, Tømmerby. Moderens navn var : Agnes Emilie Sjørslev Nielsen. Det står ydermere, at der er afsendt meddelelse om dåben til Tolstrup-Stenum, der jo gav mig noget at gå efter.
Jeg finder ham så også i Tolstrup-Stenums kirkebog. Moderen er ugifte Agnes Emilie Sjørslev Nielsen 26 år.  - og så kan jeg ikke komme videre. Jeg har inden for hendes alder søgt efter hende i kirkebogen for sognet. Dette være sig både fødsel og konfirmation.

Er der nogen der på en eller anden måde kan hjælpe mig videre?

Med venlige og håbefulde hilsner
Marie L. Nielsen               
Titel: Sv: Informationer om Agnes Emilie Sjørslev Nielsen der bortadopterede sin søn i 1922
Indlæg af: Randi Overgaard Dato 02 Okt 2010 - 21:39
Kan måske bringe dig et lille skridt videre. - I KB for Tolstrup-Stenum står lidt mere, under bemærkninger, nemlig hvor hun opholdt sig på 10 måneders dagen før fødslen.
Det er opgivet til at være hos Fabrikant Chr. Marthinsen, Mikkels Anlæg, Viborg.

FT 1921 for Viborg Købstad, der finder du Mikkels Anlæg under "Diverse". Opslag 215 viser et ægtepar Chr. & Karen Marthinsen som har en slægtning - tjenestepige ved navn Agnes Nielsen. Hun oplyser at være født 2. april 1897 i Thisted. - Hun er ankommet til Viborg 1921, stedet hun boede før er vanskeligt at tyde, måske står der Nors.

Desværre har jeg ikke fundet hende i KB for Thisted ej heller Thisted Landsogn.

Håber det bringer dig lidt videre  :)
Titel: Sv: Informationer om Agnes Emilie Sjørslev Nielsen der bortadopterede sin søn i 1922
Indlæg af: Randi Overgaard Dato 03 Okt 2010 - 09:36
Fandt hende i KB for Thisted Købstad 1892-1900 - opslag 241
Dåb nr 50
Født 02.08.1895 Agnes Emilie Sjørslev Nielsen
Datter af Mejeribestyrer Anton Nielsen og hustru Marie Kirstine Andersen
:D
Titel: Sv: Informationer om Agnes Emilie Sjørslev Nielsen der bortadopterede sin søn i 1922
Indlæg af: Christel Pierson Dato 03 Okt 2010 - 11:32
Til lykke med at du fandt hendes fødsel og dåb. Jeg prøvede at finde hendes konfirmation, men hun er åbenbart ikke konfirmeret samme sted som hun blev døbt. Jeg så efter fra 1909 og til 1912, men hun stod ingen steder. Hun burde jo være konfirmeret i 1910.

Jeg prøvede at se om hendes far evt. var død, så de var flyttet, men det var han ikke - og det var jo godt nok - for dem :-)

Men hvis faderen er mejeribestyrer, flytter de vel ikke bare fra egnen sådan uden videre.
Titel: Sv: Informationer om Agnes Emilie Sjørslev Nielsen der bortadopterede sin søn i 1922
Indlæg af: Anne Mortensen Dato 03 Okt 2010 - 17:42
FT 1921 som er omtalt i et andet indlæg oplyser, at Agnes Sidste bopæl er Nim.

Skanderborg
Nim 1892-1921
opslag 182
1909
Agnes konf.
Titel: Sv: Informationer om Agnes Emilie Sjørslev Nielsen der bortadopterede sin søn i 1922
Indlæg af: Anne Mortensen Dato 03 Okt 2010 - 17:45
FT 1906
Skanderborg
Nim
opslag 5
far og mor og 6 børn
Titel: Sv: Informationer om Agnes Emilie Sjørslev Nielsen der bortadopterede sin søn i 1922
Indlæg af: Anne Mortensen Dato 04 Okt 2010 - 10:18
FT 1911
Skanderborg
Nim
opslag 6
familien med Agnes
-----------------------
FT 1916
Skanderborg
Nim
opslag 41
familien uden Agnes