Danske Slægtsforskeres Forum

For alle => Opslag i bøger og på arkiver m.v. => Emne startet af: Allan Bo Simonsen Dato 29 Aug 2011 - 09:08

Titel: Manglende oplysninger i kirkebog?
Indlæg af: Allan Bo Simonsen Dato 29 Aug 2011 - 09:08
Hej alle.

Jeg er spritny og novice, men dybt betaget af at have fundet opslag om flere af mine bedste- og oldeforældre.

Nu søger jeg så min farfar Elmer Harry Simonsen, 21. juni 1913, Havdrup, Roskilde. Kirkebogen findes, men ikke min farfar. Oplysninger skulle være korrekte jvf. offentlige skilsmissepapirer.

Kan der være en årsag til, at opslaget ikke findes?

Jeg har også læst hele folketællingen igennem for 1916 og der findes ingen Simonsen i Havdrup.

Alle i min familie er gået hensides, så der er ingen at spørge længere.

På forhånd tak.

Allan
Titel: Sv: Manglende oplysninger i kirkebog?
Indlæg af: bente lindhardt Dato 29 Aug 2011 - 09:54
Hvor har du oplysningen fra?

"Elmer Harry Simonsen, 21. juni 1913, Havdrup, Roskilde."

Hvis du har din fars fødsel og dåbssogn, vil der være oplysninger der, som du kan bruge. Der vil som regel står, hvor og hvornår din farmor og farfar er viet. Så kan du finde vielsen og se, hvor din farfar er født.

Hilsen
Bente Lindhardt
Titel: Sv: Manglende oplysninger i kirkebog?
Indlæg af: Allan Bo Simonsen Dato 29 Aug 2011 - 10:10
Jeg har min farmor og farfors vielsesattest fra Københavns magistrat, den 27. februar 1947. (Gebyr 60 øre  :))

På den kan jeg se at min farfar er Arbejdsmand Elmer Harry Simonsen f. 21/6 - 1913 i Havdrup.

De blev viet borgerligt den 25. juli 1934.

De blev skilt den 14. december 1939 og her kan jeg se, at han overtager lejligheden Studiestræde 26 2. sal.

Her står også at han er født i Solrød og det betyder at jeg nu har fundet ham ;D

Jeg har kun mulighed for online søgninger og er totalt ny og uvidende!!!!

Tak for din interesse.