Danske Slægtsforskeres Forum

For alle => Opslag i bøger og på arkiver m.v. => Emne startet af: Patrick Sadolin Dato 24 Aug 2011 - 14:33

Titel: Afdøde i Danmark gennem tiden
Indlæg af: Patrick Sadolin Dato 24 Aug 2011 - 14:33
Hej alle.

Jeg er begyndt at rode lidt min families historie og har fundet frem til en hel masse, bl.a. via kirkebøger, folkeoptællinger osv.

Jeg er nu stødt på det problem, hvor jeg ikke kan finde ud af hvornår de enkelte slægtninge er afgået ved døden.

Det var ikke så svært (men tidskrævende) at finde frem til min farfar og farmor, da disse figurerede på mins fars "indskrivning" ved dåben, og så et søg på ddd.dda.dk. Derfra kan man se både fødested og dato. De passer næsten altid...

Når jeg så "kravler" lidt tilbage derfra, og når tip-oldeforældre og videre tilbage, ved jeg ikke hvornår eller hvor de er afgået ved døden.

Jeg ved at det med stor sandsynlig, står i de respektive kirkebøger rundt om i sognene, men er det den eneste vej.....at gætte sig frem til dato og sted, og så bladre opslag efter opslag efter....? ???

Er i øvrigt kommet tilbage til ca 1785 i kirkebøgerne, men der bliver det meget svært at tyde skriften.

På forhånd mange mange tak for input og indspark

PSadolin
Titel: Sv: Afdøde i Danmark gennem tiden
Indlæg af: Anna N Rasmussen Dato 24 Aug 2011 - 14:54
Hej Patrick,

Ja, det er stort set sådan man gør. Slægtsforskning er enormt tidskrævende. Ikke specielt svært, men meget besværligt. På de mange tv-programmer som florerer på kanalerne i disse år, ser det ellers så let og hurtigt ud, hvilket helt sikkert får mange til at gå i gang, fulde af mod og store forventninger. Men realiteten er, at man skal være en tålmodig type, der kan hygge sig med møje, besvær, falske spor og blindgyder.

Brug folketællingerne som udgangspunkt, og søg så dødsfald i kirkebøgerne i det sogn hvor personen sidst er fundet levende. For mændenes vedkommende, kan du evt også støtte dig til lægdsrullerne. Det er grundmetoden. Og for mindre sognes vedkommende vel egentlig ikke fuldstændig uoverskueligt.

Hvis (nogle af) dine aner har været københavnere, kan du på Stadsarkivet søge i begravelsesprotokoller, som er lidt hurtigere at bladre igennem end kirkebøgerne, fordi de gaber over alle de københavnske sogne på én gang, og så står de ordnet i navneorden, årvis.

God fornøjelse med din nye hobby!

MVH
Anna
Titel: Sv: Afdøde i Danmark gennem tiden
Indlæg af: Kaj Arne Jørgensen Dato 24 Aug 2011 - 14:59
Hvor i Danmark er det familien skal søges ?

Nogle forslag til lidt nemmere søgning:

Kirkebøger:              http://ddd.dda.dk/kiip/find_kirkebog.asp
Skifteprotokoller:      http://www.aurelia-clemons.dk/probate.htm

Google personens navn, og evt. finde andre slægtstræer,
som du kan efterprøve ved opslag i kirkebøger o.a.
Titel: Sv: Afdøde i Danmark gennem tiden
Indlæg af: Anna N Rasmussen Dato 24 Aug 2011 - 15:22
Hej igen,

Glemte lige at nævne de københavnske dødeblade, som kan søges hos fogsgaard.org, og dækker københavnske dødsfald 1893-1923.

Familysearch kan ind imellem også bruges.

Og skifteprotokollerne, ja, som også Kaj foreslår dig. Aurelias sider er omfattende, men dækker jo stadig kun en brøkdel geografisk og tidsperiodemæssigt.

Ved store sogne som fx større købstader, hvor jeg selv har mange aner, har jeg jævnligt brugt skifteprotokollerne (findes på landsarkiverne) til at søge dødsfald, hvis der er navneregister, hvilket der desværre ikke altid er.
Titel: Sv: Afdøde i Danmark gennem tiden
Indlæg af: Patrick Sadolin Dato 24 Aug 2011 - 19:51
Hej Kaj.

Selv om jeg er født og opvokset i Fredericia, viser det sig at mine aner stammer fra Vemmelev-egnen.

Jeg har fundet frem til at min tipoldefader er født i Sorø Amt, Landsgrav. Johannes Oluf Ludvig Julius Jensen er i KB: Slagelse, Sct. Peder sogn, fødte 1873-1891, opslag 27 (nr. 33). Forældrene var mormoner, står der anført i "bemærkninger".

Johannes flytter senere til Jylland, for at ende i Fredericia (Folketælling 1930, Erritsø Sogn).

Via ovennævnte KB, kan jeg jo så "kravle" tilbage, og har fundet en hel del, men det bliver jo som sagt til en hel gætteri og "følen" sig frem, med hensyn til dødsfald. Har da fundet frem til at slægten fra omkring 1878 og tilbage er fra denne del af landet, som jeg har fundet via nolge folketællinger i DDD og KB, selvfølgelig. Desværre er der et stort "hul" i folkeoptællingerne i området fra 1803 til 1834.

Men jeg må jo nok den "hårde" vej rundt som Anna nævner i indlæg.... :-[

I skal alle have 1000 tak for jeres svar og input.

Patrick