Er der nogen, der ved, om en person i 1840 blot kunne skifte
navn, f.eks. ved at tilføje et specielt mellem- eller efternavn?
Eller skulle der ansøges om det?
Og i så fald, hvor?
Med venlig hilsen
Kirsten Andersen.
Jeg oplever i min slægtsforskning, at der mange gange tilbage i tiden var mennesker, der fik et tilnavn /kalde navn, som de så brugte som mellemnavn eller efternavn. Man kan finde mange eksempler på det i de gamle kirkebøger.
Se her: https://da.wikipedia.org/wiki/Navnelov
Tilnavn
Artikel
Diskussion
Læs
Redigér
Rediger kildekode
Se historik
Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Et tilnavn er et ekstra efternavn. Det gives ofte for at adskille to personer, der hedder det samme, og det beskriver ofte en egenskab.
Før indførelsen af faste slægtsnavne i Danmark i 1828 var brugen af tilnavne meget udbredt, og langt de fleste danske slægtsnavne er oprindeligt opstået som tilnavne. Udvalget af fornavne var meget begrænset, og patronymerne gav ikke meget mere variation. Selv i små landsbyer kunne der nemt være flere af navnet Hans Nielsen og Søren Jensen.
Typiske tilnavne er afledt af erhverv (Møller, Smed, Bonde) eller oprindelse (Molbo, Thybo, Nørby). De kunne beskrive en bopæl (Østergaard, Lund, Skov) eller en personlig favorit (Buch, Rubin).
Tilnavne kunne gå i arv fra far til søn, men sjældent fra far til datter. Børn blev sjældent kaldt ved tilnavn. Oftest overtog sønnen først tilnavnet som voksen. Et tilnavn kunne skifte i løbet af livet. Chresten Juulsgaard bliver til Chresten Bording, da han flytter fra Bording til Hvejsel. Et tilnavn kunne også gå i arv fra svigerfar til svigersøn, hvis denne overtog gården.
Et tilnavn må ikke forveksles med et øgenavn. I mange tilfælde havde tilnavnene officiel karakter: de blev brugt i kirkebogen, og der var sjældent noget nedværdigende ved dem.
https://wiki.slaegt.dk/index.php?title=Efternavn
https://themis.dk/synopsis/docs/Artikler/Navnet_det_er_stadig_Jensen.html
--"I dåbsforordningens § 18 stod det printet sort på hvidt, at alle nye borgere skulle udstyres med efternavn, men hvem skulle bestemme,
hvad barnet skulle hedde? På det punkt er forordningen tavs, og derfor fulgtes den snart op af cirkulæret af 4. oktober 1828, der rummede
en række præciserende bestemmelser. På det konkrete spørgsmål gav cirkulæret det svar, at, såfremt familien ikke allerede havde et fast
slægtsnavn, lå afgørelsen hos barnets far. Han kunne oven i købet vælge mellem flere muligheder, nemlig hans eget efternavn, hans eget
fornavn vedhæftet -sen (patronym) eller for det tredje det stednavn, som familien havde tilknytning til."
https://nors.ku.dk/publikationer/webpublikationer/ddsoefternavnetshistorie.pdf
"Forordningen af 1828
Indtil 1828 havde man i kongeriget Danmark kun indført dåbsbørnene i kirkebøgerne ved for-
navn. Men i 1828 udstedtes en "Forordning om Adskilligt, som i Henseende til Daaben bliver
at iagttage", og i slutningen af § 18 støder man på denne helt ukommenterede sætning: "Iøv-
rigt bør hvert Barn ved Daaben benævnes ei alene med Fornavn, men og med det Familie-
eller Stamnavn, som det i Fremtiden bør bære". For at vejlede præsterne udsendtes samme
år et cirkulære hvori det fastslås at barnefaderen selv måtte vælge om dette familie- eller
stamnavn skulle være hans eget folkelige tilnavn, et ægte patronym dannet på
den gamle måde eller navnet på familiens hjemsted, altså et stednavn."
Venlig hilsen
Inger Toudal
Tak for de mange links.
Jeg har i mellemtiden fundet bogen 'Efternavnets historie'
på Slægtsforskernes Bibliotek:
https://bibliotek.slaegt.dk/cgi-bin/koha/opac-detail.pl?biblionumber=23636
Med venlig hilsen
Kirsten Andersen.
Der står en del mere i denne samling
https://slaegtsbibliotek.dk/samlinger/personnavnes-historie.html