Danske Slægtsforskeres Forum

For alle => Opslag i bøger og på arkiver m.v. => Emne startet af: Birthe Andersen Dato 05 Aug 2022 - 16:51

Titel: har fået de grå? Hvad betyder det?
Indlæg af: Birthe Andersen Dato 05 Aug 2022 - 16:51
Det her er skrevet i 1916 i Roskilde militær

"Vi har et Par "Mænner" som havde faaet de "Graa", men forhaabenlig slipper vi med de to Tilfælde, da de jo straks kom paa Sygehus, og Resten af Komp. Kom i Bad samme Dag og fik tillige rene Lagner"

Hvad betyder det? Hvad er "de grå"?
Titel: Sv: har fået de grå? Hvad betyder det?
Indlæg af: Mogens Fischer Dato 05 Aug 2022 - 17:02
Hej Birthe!
Et bud kunne være lus.

Mvh
Mogens
Titel: Sv: har fået de grå? Hvad betyder det?
Indlæg af: John Damm Sørensen Dato 05 Aug 2022 - 17:02
Mon ikke det er fladlus?

"Voksne fladlus er synlige med det blotte øje, men pga. deres camouflerende grå, hvide eller brune farve er de svære at få øje på. Man kan evt. se små blå pletter, der hvor de har bidt deres vært. I nogle tilfælde opstår deciderede sår dels pga. bid fra fladlusene, men især pga. kløen og kradsen."

Hilsen
John
Titel: Sv: har fået de grå? Hvad betyder det?
Indlæg af: John Damm Sørensen Dato 05 Aug 2022 - 17:50
Noget tyder på, at det kan være almindelig lus. Her er en artikel om luseplage under 1. verdenskrig.
https://www2.statsbiblioteket.dk/mediestream/avis/record/doms_aviser_page%3Auuid%3A83e5de7c-1422-4e1e-bbee-6fa576b7a5d3/query/%22de%20graa%22

Hilsen
John
Titel: Sv: har fået de grå? Hvad betyder det?
Indlæg af: John Damm Sørensen Dato 05 Aug 2022 - 19:13
ODS har denne reference:
"vi har svært ved at holde os nogenlunde fri for de smaa Graa. SdjySold.93"

SdjySold.= Sønderjyske Soldaterbreve udg. af Harald Nielsen. 1915.
https://ordnet.dk/ods/ordbog?select=graa,2&query=gr%C3%A5

Citatet er tager fra denne bog side 93, PDF-side 109
https://www.kb.dk/e-mat/ww1/130019382576.pdf

Hilsen
John
Titel: Sv: har fået de grå? Hvad betyder det?
Indlæg af: Birthe Andersen Dato 07 Aug 2022 - 18:06
Mange tak for hjælpen, og for den gamle avisartikel. Så blev jeg det klogere :)
Titel: Sv: har fået de grå? Hvad betyder det?
Indlæg af: Birthe Andersen Dato 08 Aug 2022 - 16:31
Hej igen.

Sidder lige og tænker - der står "de kom straks på sygehuset". Det gør man vel ikke med hverken lus eller fladlus? og straks virker jo næsten akut.

Er der også en forklaring på det?
Titel: Sv: har fået de grå? Hvad betyder det?
Indlæg af: Lis Helleberg Dato 08 Aug 2022 - 19:45
Hej Birthe,

Jeg tænkte det samme som dig, men overvejede så igen.
Det giver faktisk god mening med lus eller fladlus.

Når der skrives sygehus, tænker vi nok for moderne og ikke militært. Mon ikke det har været infirmeriet, der er ment. Dette sikkert for at få dem afluset og evt. holde dem i isolation, til man er sikker på, at de ikke har flere uindbudne gæster. Og der står jo ikke noget om, hvor længe de skulle være der.

Det skal så også sammenholdes med, at de andre kom i bad og fik rene lagner. Jeg er ikke sikker på at sådanne tiltag ville have stoppet en virus. Men det kan være en medicinkyndig kan melde ind omkring dette.

Mvh.
Lis
Titel: Sv: har fået de grå? Hvad betyder det?
Indlæg af: Birthe Andersen Dato 08 Aug 2022 - 20:21
Hej Lis

Ja det var også midt bedste bud, det giver god mening. Tak for hjælpen