Mon der er en eller flere, der har et bud på regler m.v. omkring i en adoption i marts 1958?
Barnet er indført i kirkebogen - med oplysning om den ugifte moder og barnefaderen, der 1 måned inden fødslen, har erkendt fadderskabet overfor myndighederne.
Ved indførslen i kirkebogen er også oplyst at barnet blev bortadopteret og adoptivforældrene var kendte allerede ved fødslen. Deres navne og adresse er noteret i kirkebogen, samt adoptionsbevillingsdatoen d. 21. februar 1959 - altså 10 måneder efter fødslen er adoptionen først gået igennem. Barnet bliver døbt d. 15. marts 1959 - i adoptivforældrenes sogn.
Det er yderligere noteret at adoptivforældrene blev viet i april 1949 - altså ca. 10 år inden adoptionen. Adoptivfars alder ved adoption var knap 38 år gammel - adoptivmor var knap 30 år gammel.
Jeg ved at barnet var anbragt på børnehjem fra fødslen og frem til adoptionen gik igennem - hvad kan være grunden til, at det tog så lang tid at få adoptionen igennem?
Var der regler om fortrydelse fra moderen side? Eller andet?
Så vidt jeg, var der en fortrydelsesperiode på 3 måneder. Selv om adoptionen først er gået endeligt igennem 10 måneder efter fødslen, kan barnet godt være kommet til adoptivforældrene noget tidligere. Jeg har lidt kendskab til en adoption af et barn, født i 1959, hvor adoptionsbrevet er udstedt ca. 11 måneder efter barnets fødsel. Barnet var hos adoptivforældrene ca. 4 måneder før brevet blev udstedt. I det her tilfælde anerkendte den udlagte barnefader faderskabet, da barnet var ca. 4½ måned gammel.
Parret adopterede endnu et barn 2 år senere, hvor ventetiden på at få barnet var lidt kortere, men der kom vist nye regler sidst i 1959 eller først i 1960, så det kan måske være medvirkende, lige som jeg heller ikke ved, hvornår faderen har vedgået at være den rette.
Lovforslaget: https://www.folketingstidende.dk/samling/19591/lovforslag/L109/19591_L109_som_fremsat.pdf
Venlig hilsen
Hans Chr. Baagøe
Tak for svar - det giver lidt mening :D