Danske Slægtsforskeres Forum

For alle => Opslag i bøger og på arkiver m.v. => Emne startet af: Gunvor Johnsen Dato 25 Jul 2022 - 20:57

Titel: forståelsesproblem
Indlæg af: Gunvor Johnsen Dato 25 Jul 2022 - 20:57
Ane Katrine Nielsdatter er i FT1850 tjenestepige hos Præsten i Karby på sydMors.
I FT 1855 er hun inderste og væverske.
Da hun senere samme år  gifter sig, kommer hun fra Aarbjerg Karby fattigkommune, Sønder Herred. Hvordan skal det sidste forstås? Er hun kommet i fattighuset?

Lødderup Kirkebog ny scanning viede 1843-59 opslag 9 nr.6
Tak hvis du vil hjælpe, Gunvor
Titel: Sv: forståelsesproblem
Indlæg af: Inger Toudal Dato 25 Jul 2022 - 22:09
Thisted, Morsø Sønder, Karby, Nees by, Et huus, 4.2, FT-1855, C6369
Navn:     Alder:     Status:     Stilling i familien:     Erhverv:     Fødested:
Ane Cathrine Nielsdatter     42     Ugift      Væver, indsidder            Redsted sogn, her i amtet

Vielsen: https://www.sa.dk/ao-soegesider/da/billedviser?epid=21776160#416158,76623358 - nederst, nr. 6

Jeg tror, det vedrører hendes forsørgelsessted.

Se https://wiki.slaegt.dk/index.php?title=Fors%C3%B8rgelsessted

- og https://ordnet.dk/ods/ordbog?query=fattigkommune

Hun havde opholdt sig 5 år eller mere i Karby sogn.

Venlig hilsen
Inger Toudal
Titel: Sv: forståelsesproblem
Indlæg af: Ole Westermann Dato 25 Jul 2022 - 22:10
En fattigkommune var det område, som en enkelt fattigkommission omfattede, dvs en kommunal enhed hvis opgave kun
var at administrere området fattigvæsen.
Så hun har måske været under understøttelse af fattigvæsnet der, men ikke nødvendigvis i Fattighuset.

mvh Ole
Titel: Sv: forståelsesproblem
Indlæg af: John Damm Sørensen Dato 26 Jul 2022 - 21:15
I følge dette værk "Fortegnelse over Fattigcommunerne i Kongeriget Danmark", tyder det på, at en fattigkommune mere eller mindre er det samme som en normal kommune.

Når man læser fra side 20 i denne publikation om landets administrative inddeling.
https://slaegtsbibliotek.dk/911496.pdf
ser man, at det, der sidenhen blev til sogneråd og kommunalbestyrelser, begyndte som bestyrelser af fattigvæsnerne i sognene.
Man fristes til at tro, at ordet "fattigkommune" er opstået, fordi kommunerne, ved deres oprettelse overtog det område, som fattigvæsnerne dækkede.

Det blev tilladt kommunerne at danne større fattigvæsensdistrikter så man kunne fordele udgifterne til fattigvæsenet til en større befolkning og derved udjævne udsving i behovet for fattighjælp i de enkelte mindre kommuner.

Hilsen
John