Danske Slægtsforskeres Forum

For alle => Slægtsforskning - metode og teknik => Emne startet af: Karsten Egeblad Dato 04 Jul 2022 - 21:47

Titel: Spørgsmål vedr Præstearkiver
Indlæg af: Karsten Egeblad Dato 04 Jul 2022 - 21:47
Hej,

Er sognepræstens egne notater, taler til eksempelvis barnedåb, vielser og begravelser arkiveret?

Hvis Ja hvad skal man søge efter og hvor?

Har søgt på Daisy men kan ikke finde noget. (Har specifikt søgt på Sankt Jakobs sogn, København)

Mvh

Karsten Egeblad
Titel: Sv: Spørgsmål vedr Præstearkiver
Indlæg af: Mikkel Eide Eriksen Dato 04 Jul 2022 - 22:28
Hej Karsten

Umiddelbart tror jeg ikke den slags vurderes bevaringsværdigt — men måske kan man være heldig at finde noget i præstegårdens arkiv (ved henvendelse til sognets kirkekontor) eller i en tidligere præsts private personarkiv, i fald det er bevaret (evt. på det kgl. bibliotek).

Jeg har selv tidligere besøgt en nordsjællandsk præstegård, og fik lov at se dennes arkiv. Det var hovedsagelig administrative sager (restaurering, ejendomsforhold, syn, kontrakter, osv.), men der var også lidt scrapbøger og andet i den dur. Jeg erindrer ikke at have set notater til taler, men det var heller ikke det fulde arkiv jeg fik adgang til.

mvh
Mikkel
Titel: Sv: Spørgsmål vedr Præstearkiver
Indlæg af: grethe jensen Dato 04 Jul 2022 - 22:42
Lokal arkivet kunne maaske have noget. jeg kender et eksempel paa et lokalarkiv, der var meget proaktiv med henblik paa at faa indsamlet fra egnens beboere.
Mvh GJ
Titel: Sv: Spørgsmål vedr Præstearkiver
Indlæg af: Karsten Egeblad Dato 05 Jul 2022 - 07:40
Tusind tak for svar - jeg vil prøve at søge på kgl. Bibliotek.

Mvh

Karsten Egeblad