Danske Slægtsforskeres Forum

For alle => AneEfterlysning => Emne startet af: Søren Dalsgaard Dato 29 Jun 2022 - 23:33

Titel: Marius Christensen, i 1917 "Soldat i Holbæk". Info om tjenestetiden?
Indlæg af: Søren Dalsgaard Dato 29 Jun 2022 - 23:33
Kære alle,

Min oldefar Marius Christensen havde tilsyneladende travlt med, at blive gift med min oldemor. Ihvertfald står der i kirkebogsoptegnelsen om deres vielse, som foregik i Kastbjerg Sogn ved Randers, at han "for Tiden [er] Soldat i Holbæk":
https://www.sa.dk/ao-soegesider/da/billedviser?epid=17124484#165450,27791844

...To måneder efter kom deres førstefødte til verden...

- Hvor kan jeg finde mere om hans soldatertid? Jeg har aldrig prøvet at søge i militære kilder før, så alle tips er velkomne. Mon ikke han tjente i enten 27. fodfolksbataljon fra Fredericia eller 8. bataljon fra Viborg? (se http://www.holbaek-artilleristen.dk/historie.html)

Marius var næsten 24 år gammel på vielsesdagen, så, måske lidt gammel for en værnepligtig?

På forhånd tak!

Mvh
Søren Dalsgaard

   
Titel: Sv: Marius Christensen, i 1917 "Soldat i Holbæk". Info om tjenestetiden?
Indlæg af: Ole Ingvordsen Dato 29 Jun 2022 - 23:56
Hej

Af lægdsrullerne ses at han har været indkaldt til 8. bataljon og i den omskrevne ses tidspunkterne for hans
Indkaldelser.
Tilgangsrulle:
https://www.sa.dk/ao-soegesider/billedviser?epid=16481041#187120,31747607
Omskrevne:
https://www.sa.dk/ao-soegesider/billedviser?epid=16481041#19716,1564219

Venlig hilsen
Ole
Titel: Sv: Marius Christensen, i 1917 "Soldat i Holbæk". Info om tjenestetiden?
Indlæg af: Aksel Koplev Dato 30 Jun 2022 - 09:21
Hej Søren,

Han aftjener sin værnepligt i 1913, da er han 20 år.

Da 1. verdenskrig bryder ud mobiliserer man i Danmark og indkalder "sikringsstyrken". Derfor er han indkaldt i 3 perioder under 1. verdenskrig, også selvom han er "gammel".

Hilsen
Aksel
Titel: Sv: Marius Christensen, i 1917 "Soldat i Holbæk". Info om tjenestetiden?
Indlæg af: Jakob Ramlau Dato 30 Jun 2022 - 15:05
Man prøvede at tage Hensyn til de Værnepligtiges civile Beskæftigelse, derfor de mange smaa Perioder. Karle i Landbruget blev søgt indkaldt udenfor Høsttiden o.s.v.
Titel: Sv: Marius Christensen, i 1917 "Soldat i Holbæk". Info om tjenestetiden?
Indlæg af: Søren Dalsgaard Dato 30 Jun 2022 - 22:54
Kære Ole, tusind tak for fundet! - Jeg vil være rigtigt taknemmelig hvis du kan fortælle mig hvordan du bar dig ad. Så kan jeg selv lede videre efter de andre mænd i min familie der aftjente værnepligt :-)

Kære Aksel og Jakob, også rigtig mange tak for de supplerende oplysninger. Så forstår jeg bedre de mange indkaldelser. Ja, klart, det havde selvfølgelig noget med Verdenskrigen at gøre.

Marius fortæller selv om perioden i et avisinterview i anledning af parrets diamantbryllup i 1977 (men de undlader snildt at nævne graviditeten...), se vedhæftede.

Dbh
Søren

Titel: Sv: Marius Christensen, i 1917 "Soldat i Holbæk". Info om tjenestetiden?
Indlæg af: Ole Ingvordsen Dato 01 Jul 2022 - 00:13
Hej

Af kirkebogen med brylluppet fremgik det at han var født i Udbyneder og heldigvis var han stadig i sognet
ved sessionstidspunktet i 1911.
I øvrigt findes der en række gode hjælpemidler til lægdsruller f.eks.:
https://www.sa.dk/wp-content/uploads/2015/09/godt-i-gang-med-laegdsruller.pdf
https://www.sa.dk/wp-content/uploads/2014/10/Laegdsruller-forkortelser.pdf
https://www.xn--lgdsruller-d6a.dk/

For øvrigt mobiliserede man ikke ved krigens udbrud, men indkaldte en sikringsstyrke der på sit højeste talte knap 60.000 mand, ca. halvdelen af hvad man regnede med at kunne mobilisere ved krigstilfælde.
Det var vigtigt at vise omverdenen at man ikke var på vej ind i krigen, men at man sikrede sig mod en pludselig overrumpling.

Venlig hilsen
Ole
Titel: Sv: Marius Christensen, i 1917 "Soldat i Holbæk". Info om tjenestetiden?
Indlæg af: Søren Dalsgaard Dato 01 Jul 2022 - 23:18
Mange tak igen. Jeg skal til at læse om lægdsruller!

Dbh
Søren