Danske Slægtsforskeres Forum

For alle => Opslag i bøger og på arkiver m.v. => Emne startet af: Helen Jepsen Dato 06 Jun 2022 - 17:04

Titel: Hjælp til at finde en højesteretsdom 1842
Indlæg af: Helen Jepsen Dato 06 Jun 2022 - 17:04
Jeg håber at få hjælp til at finde en højesteretsdom af 26. juli 1842 over Hans Jensen Hvidt.
Oplysningen i vedhæftede fil er fra Odense Tugthus.

Fra mediestream, Horsens Avis 20.5.1842 ses følgende:
"Landsoverretsdom. Landsoverretspr. Lykke som Ac-
tor contra Cancellieraad Landsoverretspr. Møller som De-
fensor for Arrestanten Skomager Hans Jensen Hvidt, for
hvis Vedkommende alene Dommen er appeleret til Overret-
ten, og som under denne Sag actioneres for, tilligemed en
Anden ved Underretten ligeledes tiltalt person at have stjaa-
let 3 Faar paa marken. Ved Bjerre-Hatting Herreders
Extraret var Arrestanten Hans Jensen Hvidt dømt til at hen-
sættes i Forbedringshuusarbeide i Viborg Tugt- og Forbe-
dringshuus til 4 aar. Dom: "Arrestanten, Skomager jens
Jensen Hvidt, bær hensættes til Forbedringshuusarbeide i
Odense Tugt- og Forbedringshuus i 3 Aar."

Dommen fra Bjerre og Hatting Herred har jeg læst.
Han stjæler fårene sammen med sin svoger Johannes Pedersen,
men har åbenbart ikke været tilfreds med dommen.

Jeg har forsøgt at finde den, men har ikke rigtig held med det.
Venlig hilsen
Helen Jepsen
Titel: Sv: Hjælp til at finde en højesteretsdom 1842
Indlæg af: John Damm Sørensen Dato 06 Jun 2022 - 19:48
Dommen fra 26. juli 1842 er her:
https://www.sa.dk/ao-soegesider/billedviser?bsid=403416#403416,74642988

Hilsen
John
Titel: Sv: Hjælp til at finde en højesteretsdom 1842
Indlæg af: Helen Jepsen Dato 06 Jun 2022 - 19:52
Tusind tak for hjælpen.
Venlig hilsen Helen
Titel: Sv: Hjælp til at finde en højesteretsdom 1842
Indlæg af: John Damm Sørensen Dato 06 Jun 2022 - 19:53
Her er dommernes voteringer (dom nr. 253):
https://www.sa.dk/ao-soegesider/billedviser?bsid=415332#415332,76497002

Hilsen
John
Titel: Sv: Hjælp til at finde en højesteretsdom 1842
Indlæg af: Helen Jepsen Dato 07 Jun 2022 - 07:25
Hej John
Endnu en gang tusind tak for hjælpen.
Voteringerne er næsten mere interessante end dommen.

Hvidt har en del på samvittigheden. Måske er han kommet ind på den kriminelle løbebane
efter, at han blev anklaget af skomagerlauget:
https://www.sa.dk/ao-soegesider/da/billedviser?epid=17018333#307205,63006105
Jeg tænker, der må have været et forudgående forhør i denne sag, men jeg kan ikke finde det.
Det er lidt mærkeligt, at han heri betegnes som skoflikker, der åbenbart ikke har så høj
status som skomager. Han var udlært skomager hos faderen i Vordingborg.
Venlig hilsen Helen