Danske Slægtsforskeres Forum

For alle => Hjælp til tydning af tekster m.v. => Emne startet af: Benny Houmann Dato 12 Maj 2022 - 10:14

Titel: Vielse af Kristian og Emma
Indlæg af: Benny Houmann Dato 12 Maj 2022 - 10:14
Hej!

Nu er jeg havnet i et dilemma med både tydning og forståelse, så jeg må erkende, at det er gået tilbage for mig! Håber på hjælp fra nogen, der besidder et højere niveau af tydning og forståelse.

KB for Øster Brønderslev, Hjørring, 1908-1925, Opslag nr. 84, Par nr. 3 i 1921, Kristian Jensen og Emma Konstance Kristiansen (Nordmand).
eller her: https://www.sa.dk/ao-soegesider/da/billedviser?epid=17128776#174045,29280538

I kolonnerne for vielsesdato og præst er der ikke angivet dato eller præst. I stedet er der skrevet et ord henover begge kolonner.

Hvorfor mon der ikke er skrevet de relevante oplysninger, og hvad mon der er skrevet?

På forhånd tak for dobbelthjælp!

MVH Benny Dahl Houmann
Titel: Sv: Vielse af Kristian og Emma
Indlæg af: Aase Madsen Dato 12 Maj 2022 - 12:12
Mit bud:

der står : .....   forlangt - hvad det så en er?

Måske en forkortelse for : Forsørgelsesattest forlangt

Prøv at se på det der står ved den forrige vielse.
Titel: Sv: Vielse af Kristian og Emma
Indlæg af: Inger Toudal Dato 12 Maj 2022 - 12:45
Forsl forlangt

Vedr. forsørgelsesattest, se https://h58.dk/Fattigv/Fattiglov_1891.pdf - § 42

Venlig hilsen
Inger Toudal
Titel: Sv: Vielse af Kristian og Emma
Indlæg af: Benny Houmann Dato 12 Maj 2022 - 15:55
Hej Inger og Aase!

Tusind tak for hjælpen!

Noget kunne tyde på, at bruden allerede havde barn/børn, og det må jeg så på jagt efter.

MVH Benny
Titel: Sv: Vielse af Kristian og Emma
Indlæg af: Aase Madsen Dato 12 Maj 2022 - 17:11
Ved du om de blev viet senere eller i et andet sogn, eller levede på "polsk".
Titel: Sv: Vielse af Kristian og Emma
Indlæg af: Benny Houmann Dato 13 Maj 2022 - 14:25
Hej Aase!

Nej det ved jeg ikke!

Emma fødte et barn i Aalborg d. 6. december 1922, og da var de gift. Så jeg vil prøve at søge i det sogn i Aalborg, hvor barnet Kaj Børge Jensen blev født.

Fødslen fremgår her: https://www.sa.dk/ao-soegesider/da/billedviser?epid=17128412#173032,29060031

Mange tak for igangsætningen :-)

MVH Benny
Titel: Sv: Vielse af Kristian og Emma
Indlæg af: Aase Madsen Dato 13 Maj 2022 - 16:26
Ja, der står de er gift, men det kan være noget de selv oplyser.
Der blev lyst for dem 3 gange i Øster Brønderslev, men INGEN vielsesdato. Prøv om du kan finde HOVED-ministerialbogen, der står de måske som viede.
Titel: Sv: Vielse af Kristian og Emma
Indlæg af: Aase Madsen Dato 13 Maj 2022 - 17:03
Det er mærkeligt at barnet er døbt, for faderen er udtrådt af folkekirken  1.april 1922.

http://ao.salldata.dk/vis1.php?bsid=174043&side=11

Titel: Sv: Vielse af Kristian og Emma
Indlæg af: Benny Houmann Dato 14 Maj 2022 - 19:15
Hej Aase!

Undskyld min sene reaktion - men pensionister har en presset kalender  ;)

Tusind tak for dine observationer!

Jeg undrede mig meget over, at der ikke var en vielsesdato, og nu din observation om udmeldelse af Folkekirken 1. april 1922!! Begge dele virker lidt underligt!

Jeg kaster mig over diverse søgninger!

MVH Benny
Titel: Sv: Vielse af Kristian og Emma
Indlæg af: Karin Heise Dato 17 Maj 2022 - 14:01
Har du undersøgt, om de er blevet borgerligt viet?

vh
Karin H