Danske Slægtsforskeres Forum

For alle => Slægtsforskning - metode og teknik => Emne startet af: Henriette Diana Krøger Hansen Dato 16 Jan 2022 - 12:22

Titel: Finde tidligere ejere af Skansevej 18, Reersø - opklaring af familiehistorie
Indlæg af: Henriette Diana Krøger Hansen Dato 16 Jan 2022 - 12:22
Hej

Jeg var i går forbi en gård på Reersø, som har tilhørt min mands farmors familie.
Gården ligger Skansevej 18, Reersø og har matr.nr. 42 C ifølge BBR.

Hvad jeg ved, så har en Alfred Keinicke boet i ejendommen til sin død i 1992/1994 og min mand kan genkende køberens fornavn. Alfred skulle have overtaget huset fra sin fader, Niels, som døde i 1946.
Huset skulle have været i familiens eje i flere generationer og det kan jeg - måske - ikke rigtig få til at passe.

Jeg har fundet ud af, at huset blev opført i 1896, men har stødt på matr.nr. 2f i FT 1930 https://www.sa.dk/ao-soegesider/da/billedviser?bsid=102246#102246,16196214

og 'hus nr.' i FT 1906 https://www.sa.dk/ao-soegesider/da/billedviser?bsid=11354#11354,321085

Alt dette har rejst nogle spørgsmål:
- Hvor kan jeg se, hvem der flyttede ind, da huset var opført i 1896?
- Er det, det samme hus, som har skiftet matr.nr., og hvis, er der tegninger, hvor man kan finde husnr.?
- Kan jeg se skødet for Alfreds overtagelse af huset?
- Kan jeg se skødet for Alfreds salg af huset?   Har set BBR, hvor der står at huset blev solgt i 1992, men vil gerne se mere om det.

Jeg har været rundt på mange sider og har lavet slægtsforskning i nogle år, men dette område er jeg ikke stærk i.

Er der mon nogle, som har lyst til at finde ovenstående oplysninger for mig?

På forhånd tak.


Hilsen
Henriette
Titel: Sv: Finde tidligere ejere af Skansevej 18, Reersø - opklaring af familiehistorie
Indlæg af: Gitte Johansen Dato 16 Jan 2022 - 12:48
Her er 2f, Niels Andreas nævnt ( og Mads)


https://www.sa.dk/ao-soegesider/billedviser?bsid=124331#124331,18308190


her er 42c

https://www.sa.dk/ao-soegesider/billedviser?bsid=124331#124331,18308180
Titel: Sv: Finde tidligere ejere af Skansevej 18, Reersø - opklaring af familiehistorie
Indlæg af: Henriette Diana Krøger Hansen Dato 16 Jan 2022 - 12:53
Tak

Jeg vil forsøge at tyde det hele og se om der er en opklaring.


Hilsen
Henriette
Titel: Sv: Finde tidligere ejere af Skansevej 18, Reersø - opklaring af familiehistorie
Indlæg af: Anne Ravnskjær Dato 03 Apr 2022 - 11:57
Hej Henriette

Der findes en slægtsbog over familien Keinicke. Måske kan du finde relevante oplysninger i den.

"Slægtsbog for efterkommere efter Carl Christian Keinicke - husmand og smed i Drøsselbjerg født 1815" udg. 1954 / 1980. Dansk Slægtsforskning. Fredericia 1980.

Jeg tror, Mads Peder Keinicke (1844) var den første Keinicke i Reersø, i og med hans far boede i Drøsselbjerg.

kh

Anne R


Titel: Sv: Finde tidligere ejere af Skansevej 18, Reersø - opklaring af familiehistorie
Indlæg af: Britta Hansen Dato 03 Apr 2022 - 15:16
Lav en forespørgsel på Tinglysning.dk (https://www.tinglysning.dk/tinglysning/landingpage/landingpage.xhtml) med log ind på 'Skansevej 18 Reersø 4281 Gørlev'.

I afsnittet 'Øvrige oplysninger' kan du se handlen pr. 15. august 1992, hvor boet efter Alfred Mads Peter Keinicke sælger:
Indskannet akt: Akt nr: 23_AC_315 - klik på linket, når du er logget på, så ser du skødegenparten fra akten.
Salget er på matr.nr. 8 d, 2 f og 42 c Reersø by, Kirke Helsinge.

Alfred Keincke fik tinglyst adkomst på ejendommen matr.nr. 2f, 8d, 42c Reersø by, Kirke Helsinge (https://www.sa.dk/ao-soegesider/da/billedviser?bsid=44167#44167,7881508) den 6. april 1949.

Ældre luftfotos af ejendommen kan du se på Det Kgl. Bibliotek (http://www5.kb.dk/danmarksetfraluften/#zoom=21&lat=55.52289851421464&lng=11.107223424097446) - kilder: Sylvest Jensen Luftfoto, Odense Luftfoto.

Se også nyere luftfotos fra april 2021 (https://skraafoto.kortforsyningen.dk/oblivisionjsoff/index.aspx?project=Denmark&x=633026.8389210504&y=6155003.697824908).
Titel: Sv: Finde tidligere ejere af Skansevej 18, Reersø - opklaring af familiehistorie
Indlæg af: Egon Hansen Dato 04 Apr 2022 - 20:57
Må jeg låne emnet?
Kan jeg finde flere nyere luftfotos (maret nr 49 c flakkebjerg og 1 u Ørslev ,kalundborg kommune og evt andre?
hvordan finder jeg disse?
Egon Hansen
Titel: Sv: Finde tidligere ejere af Skansevej 18, Reersø - opklaring af familiehistorie
Indlæg af: Henriette Diana Krøger Hansen Dato 18 Apr 2022 - 19:52
Hej Britta, Anne og Gitte

Tusind tak for hjælpen.

Hilsen
Henriette