Danske Slægtsforskeres Forum

For alle => AneEfterlysning => Emne startet af: J. K. Olsen Dato 15 Sep 2021 - 19:59

Titel: Er Bertel Christensen og Christen Bertelsen én og samme person?
Indlæg af: J. K. Olsen Dato 15 Sep 2021 - 19:59
 Sophie Severine Christensen fødes i 1849 som datter af Christen Bertelsen, se nr. 7:
https://www.sa.dk/ao-soegesider/da/billedviser?epid=21618433#389527,74223106

Og konfirmeres i 1864, se nr. 9:
https://www.sa.dk/ao-soegesider/da/billedviser?epid=21618433#380441,73954353

Men ved folketællingen 1855, da hun er 4 år gammel, hedder hun Sophie Bertelsen
og er datter af Bertel Christensen, se nr. 98:
https://www.sa.dk/ao-soegesider/da/billedviser?bsid=118906#118906,17408977

Ligeså i 1860, da hun er 9 år gammel, se højre side her:
https://www.sa.dk/ao-soegesider/da/billedviser?bsid=8484#8484,209153

Hed Bertel i virkeligheden Christen? Eller var det omvendt? Begge var tilsyneladende
gift med Frederikke Jensdatter?

Med venlig hilsen
J. K. Olsen

Titel: Sv: Er Bertel Christensen og Christen Bertelsen én og samme person?
Indlæg af: Christopher Emil Hagedorn Dato 15 Sep 2021 - 21:34
Hvis vi arbejder bagud fra folketællingen 1855 ser vi, at parrets første børn er født i Karlebo sogn. Der finder vi dem også viet.

Ved vielsen kaldes han Bertel Pan Christensen, søn af Christen Poulsen.

https://www.sa.dk/ao-soegesider/da/billedviser?epid=21618443#389584,74225983

Ligeså ved sønnen Peders dåb i 1845

https://www.sa.dk/ao-soegesider/da/billedviser?epid=21618443#389580,74225684

Han kommer i 1847 til Birkerød fra Karlebo sogn og kaldes da Bertel Christensen med kone og 2 børn

https://www.sa.dk/ao-soegesider/da/billedviser?epid=21618433#389533,74223210

Det tør med rimelighed antages at præsten ved Sophies dåb har fået byttet rundt på faderens for- og efternavn. At fejlen går igen ved konfirmationen skyldes sandsynligvis, at oplysningerne her netop er afskrevet af kirkebogen.

Fejlen går i øvrigt igen ved dåb af Bertel Christensens søn Jens i 1848, hvor præsten også kalder ham for Christen Bertelsen i stedet. Familien boede da i Eskemose Fiskerhus ved Ravnsmose.

https://www.sa.dk/ao-soegesider/da/billedviser?epid=21618433#389526,74223040

Mvh Christopher
Titel: Sv: Er Bertel Christensen og Christen Bertelsen én og samme person?
Indlæg af: J. K. Olsen Dato 15 Sep 2021 - 21:45

Tak, Christopher, så var jeg altså ikke faret vild i mine egne tanker!

Foruden at invitere friske øjne på sagen i dette forum fortsatte jeg - forgæves -
med at lede efter Sophie Bertelsens konfirmation eller død i perioden 1860-67.

Med venlig hilsen
J. K. Olsen