Danske Slægtsforskeres Forum

For alle => AneEfterlysning => Emne startet af: Jørgen Rasmussen Dato 06 Apr 2021 - 17:48

Titel: Carl Joseph Hornwein f. 1772 i Tyskland kommer til DK- men hvornår og hvorfra?
Indlæg af: Jørgen Rasmussen Dato 06 Apr 2021 - 17:48
Hej
Jeg hjælper en bekendt med at finde hans aner.
Hans tip tip oldefar er Carl Joseph Hornwein f. 1772 i Tyskland -han er katolik  og dukker første gang op ved folketællingen i Helsingør Købstad 1801 - Han bor Sophiegade 33 i Helsingør og er Marquer i Øresundsklubben.
Samme år d. 5 juli 1801 bliver han trolovet med Loriane Wendelius, og senere viet. Hendes far og farfar var bøssemagere på Cronborg Geværfabrik. Og i kirkebogen står der at Carl Joseph og Loriane kommer fra Geværfabrikken.
Sidst i 1770'erne kom der en del bøssemagere til Geværfabrikken fra bl.a. Tyskland, så måske Carl Joseph er kommet til Helsingør sammen med sin far og familien. Men jeg har kun kunnet finde noget om Carl Joseph.
Jeg ved godt det er svært , men er der nogen  der har mulighed for at søge aner i Tyskland eller har mulighed for at verificere at Carl Joseph's far var bøssemager på Cronborg Geværfabrik vil jeg blive meget glad.
Jeg har fundet Loriane's forfædre - de stammer fra Väsby i Sverige.

Med venlg hilsen
Jørgen Rasmussen